Viser resultater 1 til 10 af 10

Emner: Roskilde - største overraskelse og skuffelse!

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,559

    Roskilde - største overraskelse og skuffelse!

    En af de faste glæder ved Roskilde Festival er for mig at daske rundt og pludselig opdage et eller andet navn, jeg aldrig havde drømt om at bruge tid på efter at have kigget i programmet.

    Ligeledes er der altid et navn, der skuffer. Så lad os høre hvem der var årets brag og årets fuser. Man behøver ikke begrænse sig til én af hver.

    For mig var Grinderman en af de bedste oplevelser, men den største positive overraskelse var Queen Ifrica lørdag på Odeon. Jeg er normalt en af dem, der gylper ved lyden af reggae, men denne jamaicanske sangerinde fik den lille scene til at koge. Fantastisk stemning, superlækker levering - og i øvrigt tonsvis af letpåklædte babes ;-) Især mod slutningen under sangen 'Daddy' - som åbenbart er et af hendes hits - var teltdugen ved at blæse af. Et glimrende nummer om incest, der nok ikke er det mindst tabubelagte emne på Jamaica.

    Den fæleste skuffelse var Slayer, et af de navne jeg havde set mest frem til. Mage til uinspireret og rutinepræget gennemgang af metalkataloget skal man lede længe efter. I mine øjne blegnede de totalt i forhold til Judas Priest, hvad angår engagement, og det er pinligt for et band, der ikke burde være ligeså udbrændte som Præsten, og i øvrigt lever højt på energien. Tyndt. Jeg håber det var sidste gang i mange år, de bliver booket til en dansk festival. At lydmanden først mødte op til sin vagt 3-4 numre inde i koncerten hjalp heller ikke ligefrem.

    Mvh,
    Jonas.

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Apr 2003
    Indlæg
    1,815

    Re: Roskilde - største overraskelse og skuffelse!

    Jeg vil absolut betragte Mike Skinner og The Streets som mest positive oplevelse, det er sjældent jeg har set 40.000-50.000 mennesker sætte sig ned foran Orange. Koncerten var desværre for kort, men der var ellers fuld knald på i 1 time og 15 min.

    Mike Skinner virker bundsympatisk og er utrolig underholdende og bandet var meget veloplagt. Det utrolige lyshav under Dry Your Eyes var smukt. Selv folk med ringe kendskab til The Streets var solgt.

    Lidt surt for den gode Mike, at hans Tour Bus forlod Roskilde uden ham, men manden festede igennem både før og efter koncerten.

    ---

    Blandt skuffelserne var uden tvivl Slayer og ikke mindst Jay-Z, ikke at jeg havde store forventninger til den amerikanske rapper, der efter min mening slet ikke burde have lukket Orange. Når han så oven i købet kommer ½ time for sent og kun giver en times show og så yderligere kræver store områder af Orange backstage afspærret, så kan sympatien ligge på et meget lille sted.

    Slayer virkede mest af alt som nogen, der bare ville have det overstået og komme videre. Jeg skal indrømme, at jeg ikke har det store kendskab til dem, men de virkede ikke særligt inspirerede.

    Hvordan Gaffa kan give dem 6 af 6 stjerner forstår jeg intet af, men samme Gaffa synes det Streets kun skulle have 4 af 6 og Mike Skinner virkede træt. Hvis Mike Skinner var træt der, så ville han blæse Roskilde og omegn om kuld, når han var frisk. Gaffaanmelderen havde ligeledes svært ved at forstå, at Mike Skinner ikke sang sine linier færdigt, men hans "hypeman" overtog. Og der røg respekten så fuldstændig for Gaffa, der åbenbart ALDRIG har lyttet til et nummer med The Streets før den koncert - og alle forudsætninger for at skrive en anmeldelse derved er forsvundet.
    Sidst redigeret af Togo : 11.07.08 kl. 17:48
    Fuck it! Yes! That's your answer. That's your answer for everything! Tattoo it on your forehead!

  3. #3
    mokouko48 er offline Ikke længere aktiv bruger
    Tilmeldingsdato
    May 2003
    Indlæg
    2,523

    Re: Roskilde - største overraskelse og skuffelse!

    For mig var Santogold helt klart årets positive overraskelse. The Streets var også fantastisk, men dog en koncert jeg i forvejen havde skyhøje forventninger til. LOC overraskede mig også - jeg havde ikke forestillet mig, at han kunne bære Orange.
    User is no longer active. Det er for indspist.

  4. Den følgende bruger er enig i dette:

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    546

    Re: Roskilde - største overraskelse og skuffelse!

    Efterhånden er Roskilde 08 blevet fordøjet.

    Udenom musikken var største positive overraskelse al den dejlige sol, havde virkelig forventet jævn dansk møgsommer som nu *peger ud af vinduet*.

    Skuffelsen var den helt igennem elendige planlægning af adgangsforholdene til pladsen. Hold kæft hvor er det at røvrende de mest loyale dele af sit publikum. Det kan ikke gentages nok, hvor skandaløst Roskilde håndterer den guldgravermentalitet, der er opstået gennem de senere år, efter at grusgraven har spist alle de attraktive campingpladser. 10 indgange i Øst til ca. 20.000 mennesker...! 20.000 mennesker, der allerede havde betalt, og blot skal have udleveret armbåndet. Og den eneste udvikling fra sidste år var et håbløst slangesystem bestående af et 1 meter højt hegn, der kollapsede kl. 00.30, og sendte de, der havde stået i kø længst, endnu længere tilbage i køen. Vi var heldige og stod kun 5½ time i kø og havde en bil til vores oppakning. Da hegnet blev væltet i ventearealet kl ca. 3.30, stod vi stadig i køen. Godt tænkt.


    Roskilde Festivals vision for adgangsforholdene til festivalarealet- tilføjet 1 Barack Obama for at angive størrelsesforholdet
    and oh how we danced

  6. Den følgende bruger er enig i dette:

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    546

    Re: Roskilde - største overraskelse og skuffelse!

    Musikmæssigt havde jeg en solid festival uden de store åbenbaringer. Men det er vist ligeså meget min egen skyld, da der bestemt var spændende navne i programmet.

    Mit empiriske grundlag, som jeg så i større eller mindre grad, blev:
    Choir of Young Believers
    MGMT
    Radiohead
    Juan Formell y Los Van Van
    Band of Horses
    Gnarls Barkley
    Grinderman
    Battles
    The Ting Tings
    Tina Dickow
    Cat Power
    Bob Hund
    Bonnie "Prince" Billy
    Hot Chip
    Digitalism.

    Af dem klarede Radiohead det fremragende, men det havde jeg forventet. Band of Horses, Bob Hund og MGMT var også positivt, men overraskelsen var vel mest Hot Chips afslutningsfest i Arena. Et meget catchy og kitschet foretagende. At afslutte med Nothing Compares to You er sgu kitschet.

    Skuffelsen er Grinderman. Nick Cave blæste taget af KB Hallen i slutningen af maj, og jeg er stensikker på, at han kunne spille Orange op. Hvis det var med the Bad Seeds vel at mærke. Grinderman har simpelthen ikke sangene til den store scene. Det blev endegyldigt understreget, selvom koncerten sådan set var udmærket. Hvorfor udgav de det ikke bare som et ekstra Bad Seeds-album? Roskilde skulle have betalt dét ekstra for at få Mick Harvey og de sidste par medlemmer med..
    and oh how we danced

  8. #6
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Re: Roskilde - største overraskelse og skuffelse!

    ›Den fæleste skuffelse var Slayer, et af de navne jeg havde set
    ›mest frem til. Mage til uinspireret og rutinepræget gennemgang af
    ›metalkataloget skal man lede længe efter. I mine øjne blegnede de
    ›totalt i forhold til Judas Priest, hvad angår engagement, og det
    ›er pinligt for et band, der ikke burde være ligeså udbrændte som
    ›Præsten, og i øvrigt lever højt på energien. Tyndt. Jeg håber det
    ›var sidste gang i mange år, de bliver booket til en dansk
    ›festival. At lydmanden først mødte op til sin vagt 3-4 numre inde
    ›i koncerten hjalp heller ikke ligefrem.

    ›Mvh,
    ›Jonas.


    Sjovt som vi altid skal være uenige om alting.

    I mine øjne var Judas Priests optræden tæt på det pinlige og Rob Halford en kæmpe joke. Denne mand som på det nærmeste har opfundet heavy metal og helt sikkert har opfundet forbindelsen mellem metal og læder, stod som om han manglede sin rollator eller imiterede Ozzy. Han så gammel og sløj ud. Lad så det være hvad det vil, men at gå i gang med en pinlig omgang fællessang midt i det hele og fortsætte med det i løbet af sættet var sgu en anelse for plat og tamt for min smag. LÅ LÅ LÅ. ÅH ÅH ÅH. OUOUOU. Tror du at du er Jesper Binzer Hr. Halford? Du er meget sejere så undlad venligst den slags platheder.

    Hvad angår Slayer var det bestemt ikke deres bedste koncert. Bevares.

    Men Slayer er Slayer og Slayer er godt.

    Og hvad angår deres engagement, så kan man sige at kl 17 søndag på Orange scene foran en halvtom plads nok ikke bringer det bedste frem i hverken Slayer eller publikum. Hvis man absolut vil have dem til at spille på det tidspunkt (og det virker ærligt talt som om metallen får mindre og mindre plads på Roskilde), så kan man smide dem over på Grøn. Og hvis der er nogen der mener at Slayer ikke kan trække folk nok til at spille på Orange, må jeg minde dem om at Slayer flere gange tidligere har spillet der med stor success.

    Og for lige at komme tilbage på sporet i tråden her, var min største positive oplevelse nok Raunchy, der fredag kl 12 spillede en fænomenal koncert. Men en overraskelse var det dog ikke.

    Største skuffelse var Chemical Brothers. Lørdag kl 01.00 på Orange foran en propfyldt plads. Hvad mere skal i bruge for at holde fest? Og når man tænker på hvilke fester blandt andet Faithless og Fat Boy Slim har holdt præcis samme tid og sted, var det meget skuffende. Hvis Chemical brothers var sex så havde jeg blå nosser efter deres koncert. Sløjt.
    Sidst redigeret af Sokken : 15.07.08 kl. 13:23
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  9. Den følgende bruger er enig i dette:

  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    649

    Re: Roskilde - største overraskelse og skuffelse!

    Godt:

    The Streets ( Virker godt nå man får 40.000 til at gå amok!)
    Lupe Fiasco ( Han gav den sygt gas!, fed hip-hop god stemning)
    Chemical Brothers ( Årets Vildeste koncert!)
    Band og Horses (Lidt tude agtigt, men super god levering)
    L:O:C ( Spillede orange op, flot klaret!)


    Sløjt:

    JAY-Z (ALT FOR LAVT PÅ ORANGE)
    Fedde Le Grand - AFLYST (Total fejl bedømmelse af electronisk musiks popularitet, ikke godt nok Roskilde!

  11. #8
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    649

    Re: Roskilde - største overraskelse og skuffelse!


    ›Største skuffelse var Chemical Brothers. Lørdag kl 01.00 på
    ›Orange foran en propfyldt plads. Hvad mere skal i bruge for at
    ›holde fest? Og når man tænker på hvilke fester blandt andet
    ›Faithless og Fat Boy Slim har holdt præcis samme tid og sted, var
    ›det meget skuffende. Hvis Chemical brothers var sex så havde jeg
    ›blå nosser efter deres koncert. Sløjt.

    Total Uening!, klart en af de fedeste koncerter, stod helt fremme og der var fandme tryg på, ved ikke hvor du stod ? måske i ølboden ?

  12. #9
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    2,361

    Re: Roskilde - største overraskelse og skuffelse!

    Min plus på target koncerter var:

    The Streets
    L.O.C - JA sgu!
    Raunchy
    Veto
    Lupe Fiasco - men det så jeg desværre for lidt af. Jeg havde en aftale til noget crap musik på Odeon :-S

    Men det mærkeligste oplevelse var klart The Dilinger Escape Plan.
    Sad de første 30 min uden for teltet og snakkede med en anden om hvor dårlig musiken var. Indtil et par andre kom tilbage og forklarede at det var super godt inde i teltet. Og sørme. Det var fandme iorden. Teltet var komplet dækket i tåge, så man næsten kun kunne se omrids af musikerne, men det mest overraskende var at det meget hurtige og voldsomme matchcore var så meget med vilje :-) Det var så forsangeren slog, de til tider helt offbeat trommer, i luften. Jeg blev seriøst helt glad af at stå og se på et par metal nørder spiller skæv mathcore for fuld gas!


    A
    Death by football!

  13. #10
    Tilmeldingsdato
    Jul 2006
    Indlæg
    1,728

    Re: Roskilde - største overraskelse og skuffelse!

    Største overraskelse var nok Dillinger Escape Plan eller Fuck Buttons og selvom jeg kendte godt til dem i forvejen så var Raunchy satme også fede.

    Største skuffelse må have været Judas Priest.

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Største skuffelse ved dette VM - indtil videre...
    By Urbanus in forum De korte linier
    Svar: 15
    Sidste Meddelelse: 25.06.10, 08:57
  2. FCK's største skuffelse
    By Baxxter in forum De korte linier
    Svar: 17
    Sidste Meddelelse: 27.08.09, 13:35
  3. Største skuffelse i sæsonen 06/07
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 23
    Sidste Meddelelse: 30.05.07, 12:22
  4. Hvem er VMs største skuffelse?
    By rous in forum De korte linier
    Svar: 7
    Sidste Meddelelse: 05.07.06, 22:41

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •