Oprindeligt indsendt af
Døren
Det bliver rigtig spændende at se, hvordan han performer (mod os) i EL. Jeg havde (og har) store forventninger til ham. Både fordi han af statur ser spændende ud, men også fordi, jeg ikke tror på, at vi har betalt 18M for ham, uden at han kan et eller andet.
Han udtrykte i et eller andet interview i foråret, at han var ensom i København, og at han håbede på at få sin bror hertil, så han havde nogen at være sammen med. Det fik mig til at tænke, at klubben ikke gjorde nok for ham, og at han nok ikke svingede så godt med N'Doye (selvom N'Doye som regel jublede mest, når Diouf scorede og var mest hidsig, hvis Diouf blev sparket ned).
Hvis Diouf blomstrer op i Molde, bør det give stof til eftertanke - om han passer ind i vores system eller ej.
Jeg bemærkede i øvrigt i sidste efterårs første 6-7 kampe, hvor Diouf var fast mand på venstrekanten, at Pierre Bengtsson konstant undlod at spille ham selv i oplagte situationer (hvilket i øvrigt tilsvarende var tilfældet på højrekanten, hvor Bola konstant undlod at spille en overlappende Johnny T). Så det kan være, at al selvtillid stille og roligt blev pillet ud af manden for godt et år siden. Og jo, han skal til at tæmme bolden med andet end skinnebenet, og han skal til at løbe efter bolden, når den er mere end to meter væk, hvis han skal have en chance til.
Gad vide hvordan Parken modtager ham den 20.?