- Jeg så deres kampe mod det tjekkiske hold, og det var meget uheldigt, at de scorede så mange mål i Parken. Hvis de kun havde scoret et enkelt, så tror jeg, at FCK var gået videre.
- Men FCK er en fantastisk klub, og det er fuldt fortjent, at de har fået det navn, de har i Europa, og præsteret det de har. Det er klubbens egen fortjeneste, og jeg vil altid følge dem, og jeg vil altid holde med FCK, siger angriberen, der ellers selv havde tre frustrerende år i klubben og så et fantastisk forår i 2009.
- Det var en svær tid for mig i Danmark. Der var negative ting, og der var positive ting, men jeg har ikke noget dårligt at sige om FCK. Det var mig selv. Jeg kunne bare ikke finde topformen. Det var selvfølgelig dejligt at vinde titler, men det var meget ærgerligt, at jeg kun havde en halv sæson, hvor jeg virkelig ramte mit bedste.