Side 6 af 83 FørsteFørste ... 34567891656 ... SidsteSidste
Viser resultater 76 til 90 af 1231

Emner: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

  1. #76
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,363

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Sæsonen er slut for de fleste ligaers vedkommende, så når man alligevel læser til eksamen, kan man jo lige så godt lave en opsummering over alle tidligere og stadig aktive FCK-spilleres sæson :-)

    Martin Albrechtsen: Efter skiftet fra Derby til FC Midtjylland spillede han 22 kampe og scorede 1 mål i ligaen, og de sluttede som nummer seks i superligaen.

    Mikheil Ashvetia: Er tilsyneladende pt. uden kontrakt, men spillede i efteråret for Nizhni-Novgorod i den næstbedste russiske række, hvor det blev til ti kampe og et mål.

    Jesper Bech: Oplevede en opblomstring efter skiftet fra Esbjerg til Silkeborg og scorede 8 mål i 30 ligakampe, da SIF sluttede som nummer otte.

    Fredrik Berglund: Efter en sæson som lejesvend i Stabæk er Bella tilbage som reserve i Elfsborg, hvor det i år er blevet til et mål i ni indskiftninger. Holdet ligger pt. nummer fem i Allsvenskan, 12 point efter Helsingborg på førstepladsen.

    Martin Bergvold: Har som bekendt netop forladt Livorno ved kontraktudløb efter 3½ år i Toscana. I sidste sæson, hvor klubben sluttede sidst og rykkede ned i Serie B igen, nåede Bergvold 23 kampe og scorede 2 mål.

    Martin Bernburg: Havde en første sæson i Brøndby plaget af skader. Bronzemedalje og 19 kampe/2 mål.

    Morten Bertolt: Har i sin anden sæson i SønderjyskE mistet sin stamplads på holdet. Spillede 24 kampe uden at score og var med til at sikre en niendeplads i ligaen. Har kontraktudløb 30/6.

    Jeppe Brandrup: Ophold i Randers og Silkeborg blev ingen succes for FCK’s kommende anfører (…), men efter at være vendt hjem til hovedstadsområdet har han haft en god sæson for Lyngby, der ligger til oprykning til superligaen før sidste runde. Indtil videre 25 kampe/2 mål.

    Clement Cliford: Spillende assistenttræner for HIK, nummer syv i 2. division øst. To mål i sæsonen.

    Nathan Coe: Spillede uden at imponere fire kampe for Randers i deres mareridtsefterår. Er netop skiftet til SønderjyskE.

    Kofi Dakinah: Spiller i dag for Skjold Birkerød i Danmarksserien. De missede skuffende oprykningen på trods af at have haft en del tidligere superligaspillere i truppen i sæsonens løb.

    Newroz Dogan: Er nu i DS-klubben FB., der slutter uden for oprykningspladserne.

    Jamil Fearrington: Efter ophold så eksotiske steder som Norge og Frem tørner J-Fear nu ud for FC Roskilde i 1. division. De har netop sikret sig overlevelse i rækken, og Jamil har 26 kampe/1 mål.

    Carsten Fredgaard: Oprykningen glippede for ambitiøse AB, selvom Frede har optrådt i alle sæsonens 29 hidtidige kampe med 3 mål til følge.

    Michael Gravgaard: Har været skadet hele sæsonen og risikerer at måtte indstille karrieren i franske Nantes, der efter nedrykningen til Ligue 2 sluttede på en skuffende 15. plads blot to point over stregen.

    Brede Hangeland: Har stor succes i Fulham, der nåede finalen i Europa League og blev nummer 12 i Premier League., hvor Brede havde 32 kampe/1 mål. Har især været sat i forbindelse med et skifte til Arsenal, men forlængede i efteråret sin kontrakt til 2013.

    Nikolaj Hansen: Spiller med Fearrington i Roskilde. 26 kampe/0 mål før sidste runde.

    Peter Hansen: Er efter konkursen i Ølstykke nu at finde i Stenløse i 2DØ. De sluttede som nummer 12.

    Elrio van Heerden: Efter et mislykket skifte til Blackburn, der kun gav spilletid i form af to indskiftninger i Carling Cuppen, røg Elrio til Sivasspor i Tyrkiet (det er lidt uklart, om det er en lejeaftale eller permanent skifte). Her blev det til seks kampe og stor ros fra træneren, før nye skader stoppede ham. Klubben overlevede lige nøjagtigt i Süper Lig.

    Magne Hoseth: Er tilbage i Molde , som efter en flot andenplads i 2009 pt. ligger nummer 12. Magne har i denne sæson scoret 5 mål i 13 kampe.

    Peter Ijeh: Er efter en generelt succesfuld tid i Viking nu tilbage i Sverige, hvor han er cool foran mål for Syrianska i Superettan. 9 kampe/3 mål, og klubben ligger nummer seks.

    Lars Jacobsen: Efter mislykkede sæsoner i Nürnberg og Everton har han nu haft en kun lettere mislykket sæson i Blackburn. Det blev til 13 ligakampe, da Rovers lidt overraskende sluttede på en flot tiendeplads.

    Todi Jónsson: Kunne i efteråret ikke forhindre barndomsklubben KI’s nedrykning og har efter alt at dømme igen indstillet karrieren.

    Jose Junior: Er efter otte år i Europa hjemme i Brasilien, hvor han repræsenterer Vitoria fra Serie A. I ligaen er det blevet til seks kampe/nul mål/en udvisning, men i pokalturneringen har Junior været stærkt medvirkende til klubbens plads i finalen mod Santos. Han scorede to gange i semifinalen og har lavet seks mål i alt. Vitoria ligger nummer 14 i ligaen efter syv runder.

    Mads Laudrup: Var hårdt plaget af skader i efteråret, men nåede da at vise lidt i foråret for HB Køges nedrykkere og fik scoret et enkelt mål i sine 13 kampe.

    Tobias Linderoth: De mange skader satte i vinter en stopper for hans tid i Galatasaray, hvor det i 2009/10 blot blev til fire ligakampe. Er nu i tænkeboks, men det ligner vist et karrierestop.

    Kim Madsen: Har efter sin tredje sæson i AGF netop stoppet karrieren på grund af mange skader. Det blev i denne sæson kun til en enkelt kamp for nedrykkerne.

    Andreas Mortensen: Har døjet noget med skader i FC Vestsjællands flotte, første sæson i 1. division, men har bidraget med 26 kampe/7 mål til femtepladsen.

    Thomas Myhre: Blev i februar fyret af Viking efter en mystisk bytur i Marbella og skiftede i stedet til oprykkerne Kongsvinger, som han har stået 13 kampe for og lukket 24 mål ind. Det rækker til en 14. plads.

    Jacob Neestrup: Er efter et ophold i norske Stavanger for nylig skiftet til de islandske mestre FH. Han har indtil videre spillet fire kampe for et hold i en mindre krise – de ligger nummer 6 ud af 12 hold.

    David Nielsen: Stopper karrieren i løbet af sommeren. Hari denne sæson blot spillet to kampe for Brann, der ligger nummer 13 i Tippeligaen.

    Martin Nielsen: Den trinde veteran tørner ud for Søllerød-Vedbæk i 2DØ. De lignede længe oprykkere, men måtte i sidste ende nøjes med en tredjeplads.

    Antti Niemi: Presser de sidste lønkroner ud af karrieren og tjente fire millioner kroner på at sidde på bænken for økonomisk pressede Portsmouth i otte måneder. Er nu ledig på markedet igen.

    Rune Nilssen: Er tilbage på bænken for Start, der efter 14 runder ligger nummer ni.

    Rune Pedersen: Var i en periode af efteråret lejet af OB som reserve, men har spillet 17 kampe for Lyngbys oprykningskandidater.

    Kenneth Perez: Står efter en fænomenal mesterskabssæson med Twente nu uden kontrakt og overvejer, om han skal stoppe karrieren. 31 kampe/5 mål blev det til i Æresdivisionen.

    Razak Pimpong: Skiftede efter et mislykket ophold i Egypten til Viborg i det lidt naive håb om en plads i Ghanas VM-trup. Han har scoret 4 mål i 24 kampe og angiveligt gjort det godt, men Viborg har skuffet og slutter omkring syvendepladsen.

    Christian Poulsen: Har sammen med resten af Juventus-holdet haft en katastrofal sæson. Det stjernespækkede hold kollapsede i både Champions League og Europa League og blev kun nummer syv i Serie A – med negativ målscore. Poulsen spillede 25 ligakampe uden at score.

    Lasse Qvist: Skiftede før sæsonen til Nordvest i 2DØ for at få gang i karrieren og scoret nogle mål. Det er lykkedes med 17 mål i 26 kampe, hvilket gør ham til vicetopscorer i rækken, hvor oprykkerne fra Nordvest sluttede som nummer seks.

    Balázs Rabóczki: Er trappet ned og har i den forgangne sæson stået for klubben Mór i hjemlandets lavere rækker.

    Urmas Rooba: Spiller i dag i hjemlandet Estland og er før denne sæson skiftet fra Flora til oprykkerne Flora Paide. Har indtil nu spillet seks kampe og fået en udvisning. Klubben ligger sidst i rækken med -30 i målscore.

    Janne Saarinen: En anden københavnsk legende på venstre back, Janne, er efter et par år i Sverige igen vendt hjem til Finland, hvor han nu spiller for mestrene HJK. De topper rækken, og han har spillet fem kampe indtil videre.

    Alvaro Santos: Udgjorde i sidste sæson sammen med Allbäck angrebsduo i Örgryte, men de kunne ikke forhindre nedrykningen fra Allsvenskan. I år har Alvaro, der ikke fandt sig en ny klub henover vinteren, lavet fem mål i syv kampe, mens holdet ligger midt i rækken.

    Michael Silberbauer: Sluttede sin anden succesfulde sæson med Utrecht på Æresdivisionens syvendeplads. Silber scorede 2 mål i 33 kampe og kan være på vej til en større klub i sommerens transfervindue.

    Libor Sionko: Sikrede sig efter en højdramatisk sæsonafslutning mesterskabet med Sparta Prag. Sionko scorede 4 mål i 14 kampe efter returen til hjemlandet.

    Nicklas Svendsen: Vil nok helst glemme sin sæson med HB Køge hurtigst muligt. Gjorde sig i sine ni kampe mest bemærket med to selvmål og en udvisning, og han forlader formentlig HB i løbet af sommeren.

    Bo Svensson: Havde en flot sæson med Mainz i Bundesligaen, hvor han tilkæmpede sig en startplads og lavede et enkelt mål i sine 26 kampe, da de blev nummer ni.

    Sebastian Svärd: Fortsætter jagten på en klub, der virkelig forstår at sætte pris på hans angiveligt umådelige evner. Er nu endt som reserve i Roda (nummer ni i ligaen), hvor han nåede seks kampe i foråret.

    Dan Thomassen: Står til at skulle spille 1. division med AGF’s Dream Team. 30 kampe/1 mål, men har ytret ønske om at komme væk.

    Ole Tobiasen: Har netop indstillet karrieren efter en turbulent sæson i Maastricht, hvor han blev frosset ud efter uro i truppen. Nåede fem kampe i sin sidste sæson.

    Christian Traore: Rykkede i efteråret ned med Hammarby og er nu udlejet til norske Hønefoss, hvor han risikerer at gentage bedriften – de ligger pt. næstsidst. Han har spillet 13 kampe og er blevet udvist en gang.

    Thomas Villadsen: Forlod FCN i vinterpausen og spillede i foråret for Ceahlaul i den bedste rumænske række. De rykkede ned, men Villadsen gjorde det efter eget udsagn godt, og ifølge hans agent er han nu et brandvarmt navn i Rumænien.

    Mads Westh: Scorede 12 mål i Søllerød-Vedbæks kiksede oprykningsmission.

    Rasmus Würtz: Tilbage i AaB med 30 kampe/0 mål og en femteplads.

    Karim Zaza: Stod samtlige 33 kampe for AaB i sæsonen og lukkede blot 30 mål ind.

    Bora Zivkovic: Droppede karrierestoppet og var med til at føre FC Hjørring op i 1. division via en sikker førsteplads i 2DV. Scorede tre mål i sæsonen.

    Sibusiso Zuma: 13 kampe/1 mål for FC Nordsjælland rakte hverken til en plads i Sydafrikas VM-trup eller en forlængelse af kontrakten, så nu er Zuma måske på vej mod et nyt eventyr, da han er til prøvetræning i Newcastle Jets i Australien.
    Sidst redigeret af Ace : 19.06.10 kl. 22:22
    HIC SUNT LEONES


  2. #77
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    3,104

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Skidt debut af JC i Elfsborg...
    En brækket tommelfinger og 6 ugers pause.

    http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold...cle1378413.ece

  3. Den følgende bruger er enig i dette:

  4. #78
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    5,020

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Hvis det ellers er tilladt i denne tråd at beskæftige sig lidt med spillere, der ikke længere er aktive (som spillere), så var en håndfuld tidligere (og mindst et par nuværende) FCK'ere var i aktion, da Veteranlandsholdet slog Næstved All Stars 2-1 i en showkamp, der fejrede Næstveds 875 års jubilæum. Jeppe Tengbjerg scorede begge veteranlandsholdets mål, mens Næstved All Stars fik reduceret ved en vis Carsten Vagn Jensen. Her er lidt fotografiske beviser på, at de gamle drenge stadig kan:







  5. De følgende 3 brugere er enige:

  6. #79
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    546

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Vores alle sammens Atiba Hutchinson gør sit til ikke at lave en Morten Duncan og fik derfor alle 90 minutter igår for PSV i 6-0 ydmygelsen af De Graafschap.

    Og Atiba udmærker sig ved ikke at være involveret i et eneste af de mange mål. Men man kan da lige skimte ham engang imellem i sin nye rødstribede trøje med det nostalgiske nummer 13 i disse highlights fra kampen:


    http://uk.youtube.com/v/Lpjy95IU-QA
    and oh how we danced

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #80
    Tilmeldingsdato
    Aug 2010
    Indlæg
    1

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Hej alla glada danskar :D

    Vi i Elfsborg "gav" er Johan Wiland, en grymt bra målman.
    och Vi "fick" Jesper C.

    Ni skall ha fantastiskt mycket tack, han spelade sin andra match för oss ikväll borta i Neapel mot Napoli. Spelade så jävla grymt bra, klistrade allt.

    Vi släppte dock in ett mål pga en missad offsidefälla, men vi har ett jätteläge att slå Napoli då vi är mycket bättre hemma. Slog Lazio & Braga förra året.

    Åter igen tack!

    Lycka till mot RBK och hoppas att ni får glädje av Wiland, Wendt, Antonsson och Peter Larsson


  9. #81
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    2,326

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Vi skal også lige have med, at Erik Mykland gør et ganske overraskende comeback. Her står der, at han har skrevet kontrakt med Lyn, der på grund af konkurs er blevet tvangsnedrykket.
    Jeg har været anfører som 2. års gennem alle ungdomsrækker og mener også, at jeg er berettiget til at blive det på førsteholdet en dag, når jeg har fået erfaringen - Thomas Delaney, 2010.
    Gandhi's Avatar

  10. De følgende 2 brugere er enige:

  11. #82
    Tilmeldingsdato
    Oct 2009
    Indlæg
    131

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    I skrivende stund har Ailton bragt APOEL Nicosia foran 1-0 i den afgørende kval-kamp til EURO League mod Getafe (som vandt 1-0 i den første kamp).

    Hvor jeg dog under Ailton at få succes på Cypern!

  12. De følgende 10 brugere er enige:

  13. #83
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    234

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Christian Lønstrup er blevet assistenttræner for Benny Gall i Helsingør.
    h

  14. De følgende 3 brugere er enige:

  15. #84
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    5,020

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    ›I skrivende stund har Ailton bragt APOEL Nicosia foran 1-0 i den
    ›afgørende kval-kamp til EURO League mod Getafe (som vandt 1-0 i
    ›den første kamp).

    ›Hvor jeg dog under Ailton at få succes på Cypern!

    - well, APOEL gik ikke videre, men vi skal da ikke snydes for Ailtons mål og Getafes bemærkelsesværdige udligning. Der er vist én APOEL-spiller, der har haft det mere end skidt siden den kamp.


    http://uk.youtube.com/v/IkRQMPemBxk
    Sidst redigeret af Don J. : 29.08.10 kl. 09:07

  16. De følgende 2 brugere er enige:

  17. #85
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    2,532

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    ›- well, APOEL gik ikke videre, men vi skal da ikke snydes for
    ›Ailtons mål og Getafes bemærkelsesværdige udligning. Der er vist
    ›én APOEL-spiller, der ikke har haft det så godt siden den kamp.

    Yikes, gult og blåt klæder ham ikke!
    - - - - - - - -
    Give a man a mask and he will tell the truth,
    Give a man a user name and he will act like a total twat.
    - Sid Lowe
    Pipetown's Avatar


  18. #86
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,363

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Zuma er igen tilbage i hjemlandet, hvor han nu tørner ud for oprykkerne til Premier Soccer League, Vasco da Gama. I gårsdagens sæsonpremiere mod Orlando Pirates (hvorfra vi hentede Sibu) åbnede Zuma såmænd scoringen på et hovedstød (!), inden Pirates med to mål vendte kampen og sikrede sig den ventede sejr. I de sidste ti minutter havde Vasco i øvrigt den tidligere Lyngby-spiller John Bradley August (ham, der i en kamp mod biffan anbefalede Per Nielsen at gøre noget ved sin dårlige ånde) i angrebet.
    HIC SUNT LEONES

  19. Den følgende bruger er enig i dette:

  20. #87
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    836

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Atiba Hutchinson har i øvrigt - hvis man ser bort fra sæsonpremieren mod Heerenveen, hvor han end ikke var på bænken - spillet fuld tid i samtlige officielle kampe for PSV Eindhoven.
    William!
    JesperFCK's Avatar

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

  22. #88
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    2,703

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Sionko kom på scoringslisten da Sparta i dag vandt med 5-0 på udebane over Brno. Han scorede til 5-0 med et kvarter tilbage.
    Hislen af TorbenØ.

  23. Den følgende bruger er enig i dette:

  24. #89
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    57

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Sionko scorede her til aften, hvor sparta prag sikrede sig en sejr på 5-0 over Brno, som ligger sidst i den tjekkiske liga, Sionko scorede det sidste mål..

    Edit: Og så kommer man 3 min for sent, klart :P
    Claudemir, du er ikke mindre end fantastisk!

    FC København - Manchester United 1-0 73 min:
    > Marcus Allbäck <

  25. Den følgende bruger er enig i dette:

  26. #90
    Tilmeldingsdato
    Dec 2008
    Indlæg
    949

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    God bedring til Brian Laudrup... Må du vinde den vigtigste kamp i karrieren!!!!!


Side 6 af 83 FørsteFørste ... 34567891656 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 3 users browsing this thread. (0 members and 3 guests)

Lignende emner

  1. Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd
    By Wilkens in forum Transferforum
    Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 28.10.09, 18:36
  2. Lidt nostalgi tidligere FCK spillere
    By luske in forum De korte linier
    Svar: 13
    Sidste Meddelelse: 31.05.07, 16:18
  3. Tidligere FCK spillere flopper hinsidan
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 17
    Sidste Meddelelse: 02.10.05, 13:19
  4. Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 30.07.03, 21:31

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •