Side 61 af 61 FørsteFørste ... 115158596061
Viser resultater 901 til 912 af 912

Emner: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

  1. #901
    Tilmeldingsdato
    Nov 2005
    Indlæg
    1,008

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere


  2. #902
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    511

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af Ståle Se meddelelser
    Synes det er lidt en skam at han ikke længere er i Superligaen - Jeg kunne godt lide at følge lidt med i OB's kampe pga. ham. Yderst sympatisk gut.

    Når det er sagt så under jeg ham selvfølgelig sådan et eventyr der må formodes at være økonomisk ret attraktivt.

    Tænk hvad det kunne være blevet til her ved os hvis ikke han havde fået den alvorlige skade.....

  3. De følgende 4 brugere er enige:

  4. #903
    Tilmeldingsdato
    Aug 2002
    Indlæg
    1,799

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Mads Westh er deltager i nogle af de nye afsnit af "Hvem vil være millionær" som kører på TV2 Charlie.

    https://digitalt.tv/programoversigt/...millionaer-18/

  5. #904
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    1,803

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Johan Wiland stopper karrieren.
    https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/...erstatter-ham/

    Nok en af de bedste målmænd, vi nogensinde har haft i klubben, da han peakede omkring 09/10 og 10/11 sæsonen. Siden gik det desværre stabilt ned ad bakke, selv om han i glimt viste klassen. Hans præstation hjemme mod Juventus i Champions League er nok noget af den bedste præstation, jeg har set for en målmand i en dansk klub. Bedre end mod Barcelona.
    Ståle Raus #666

    Ceterum autem censeo Civitas Puteus delendam esse (I øvrigt mener jeg at Brøndby bør destrueres)

    Wow, a clueless Brøndbyfan on Twitter... how original.. Keep your focus on the sandwiches buddy.
    (Citat: Hannes Sigurdsson)


  6. #905
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    783

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    https://ekstrabladet.dk/sport/fodbol...3?plista=sport

    Så sluttede det hele for "van der Frederiksen"
    Held og lykke med det nye liv.

  7. De følgende 2 brugere er enige:

  8. #906
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,190

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Pieros fik en god debut for Astana forleden, da han scorede kampens eneste mål i supercup-sejren over Kaisar.
    http://omada.reporter.com.cy/footbal...-me-tin-astana


  9. #907
    Tilmeldingsdato
    Mar 2013
    Indlæg
    269

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Så fik Løns medhold i sagen om uretmæssig fyring. 333.000 kr., jf. EB.dk. Gode feriepenge.

  10. De følgende 5 brugere er enige:

  11. #908
    Tilmeldingsdato
    Aug 2005
    Indlæg
    154

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    https://www.bt.dk/fodbold/vildt-hatt...-danskeropgoer

    Hattrick nummer to i denne sæson - Klasse Corner!


  12. #909
    Tilmeldingsdato
    Sep 2010
    Indlæg
    95

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af Eiken88 Se meddelelser
    https://www.bt.dk/fodbold/vildt-hatt...-danskeropgoer

    Hattrick nummer to i denne sæson - Klasse Corner!
    https://streamja.com/MBknq
    https://streamja.com/B4MWl
    https://streamja.com/l20qB

  13. De følgende 2 brugere er enige:

  14. #910
    Tilmeldingsdato
    Nov 2018
    Indlæg
    104

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Mål nr. to er fandema godt, men hvad fanden laver forsvaret, ved mål nr. tre? Det ser godt nok sært ud.

  15. #911
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,190

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Jeg har set lidt på, hvordan det egentlig går vores tidligere spillere rundtomkring. Siden seneste opdatering kan følgende navne fjernes fra listen, selvom enkelte af dem stadig gør sig som amatører i de lavere rækker: J. Albrechtsen, M. Albrechtsen (har senest spillet i lol-/prolklubben Værebro i serie 1, men rykker nu til Mads Laudrups Græsrødderne), Bernburg, Brandrup (Græsrødderne), Diouf, Foley, S. Frederiksen, Hooiveld, Hoseth, Høgli, Köteles, P. Larsson, Ndungu, Nordstrand, Pospech, Røll, Thomassen, Villadsen, Wiland, Würtz, Özdogan (Ishøj IF), Cesar Santin (Fremad Valby)

    Mustafa Abdellaoue: Spiller i dag i Sarpsborg i den bedste norske række. 8 kampe/2 mål foreløbig i 2020.

    Johan Absalonsen: 23 kampe/3 mål i ligaen for Sønderjyske og derudover et enkelt mål i pokalen på vej mod triumfen og klubbens første trofæ.

    Fanendo Adi: Adi er efter et mislykket ophold hos Cincinnati havnet i Columbus Crew, hvor han har spillet tre kampe uden at score.

    Ailton Almeida: Er efter tre år i arabisk fodbold tilbage, hvor det europæiske eventyr startede, Örgryte, der frister en tilværelse i bunden af Superettan. AA er på 8 kampe/3 mål i denne sæson.

    Danny Amankwaa: 11 kampe/0 mål for Sønderjyske i efteråret. Har nu gået klubløs i syv måneder.

    Daniel Amartey: Skadet hele sæsonen i Leicester og vurderes til at være færdig i klubben. Han er i øvrigt en af klubbens lavestlønnede spillere med en årsgage på sølle ni millioner kroner.

    Peter Ankersen: Foreløbig 17 kampe/0 mål for Genoa, der ligger til at sikre sig en sæson mere i Serie A.

    Ludwig Augustinsson: Skadesplaget sæson med kun 12 kampe/0 mål for Werder Bremen, som han dog var med til at sikre overlevelse i Bundesligaen ved at score i 90. minut i den anden playoffkamp mod Paderborn.

    Andreas Baes: 4 kampe/0 mål for Brønshøj i 2. division.

    Frederik Bay: 15 kampe/2 mål i efteråret for Helsingør, der endte med at vinde 2. division. Bay var skadet hele foråret, men fortsætter den afvekslende karriere i Helsingør, hvor han er rykket enten op eller ned i alle sine fire sæsoner der.

    Henrik Bellman: Har svært ved at spille sig ind på holdet i Östersund i Allsvenskan, hvor det i år kun er blevet til et enkelt indhop.

    Nicklas Bendtner: Stadig uden klub siden årsskiftet.

    Mads Bidstrup: Nåede aldrig at få førsteholdsdebut for RB Leipzig og skifter nu til danskerkolonien Brentford. Forhåbentlig for at spille i Championship.

    Cristian Bolanos: Er i gang med sit tredje ophold i Saprissa i hjemlandet og har været i forrygende form. Klubben vandt clausuraen, og Bolanos blev ligatopscorer med 15 mål. I alt 33 kampe/20 mål i sæsonen.

    Daniel Braaten: Rykkede før denne sæson til Skeid i tredjebedste række, hvor han er på 3 kampe/0 mål.

    Jakob Busk: For andet år i træk blev det ikke til nogen ligakampe for Union Berlin-holdet, der sluttede som nummer 11 i Bundesligaen, men alligevel har Busk netop forlænget kontrakten.

    Claudemir: Rykkede i vinter fra Braga til Sivasspor i jagten på mere spilletid, og med 11 kampe/0 mål var han med til at lande dem på en flot fjerdeplads i den tyrkiske liga.

    Andreas Cornelius: Efter endnu et klubskifte lader Corner til at have fundet sig til rette i Parma, hvor det er blevet til 25 kampe/11 mål i Serie A.

    Thomas Delaney: Primært på grund af skader blev det blot til 11 kampe/0 mål og en sølvmedalje for Delaney i Dortmund.

    Steve De Ridder: Et klubskifte til Sint Truiden har ikke fået målræven frem i vores gamle flop. 12 kampe/0 mål.

    Jamil Fearrington: 15 kampe/1 mål for Brønshøj. Stopper nu karrieren for at blive assistenttræner i klubben.

    Erton Fejzullahu: Efter 7 kampe/2 mål for litauiske Zalgiris i 2019 er han nu klubløs og har muligvis stoppet karrieren.

    Yones Felfel: I en alder af 24 har han blot spillet 29 ligakampe i sin karriere. I denne sæson blev det til 5 kampe/1 mål for HIK i 2. division.

    Joel Felix: Har efter hjemkomsten fra Holland personligt haft en god sæson i galehuset Næstved, hvor han trods sidstepladsen i 1. division var fast mand og fik 29 kampe/1 mål.

    Kristján Flóki Finnbogason: Spiller nu for det øjeblikkelige tophold i Island, KR Reykjavik, hvor han i år er på 8 kampe/2 mål.

    Jonatan Frimann: Var efter hjemkomsten fra Holland uheldig at blive alvorligt skadet under en prøvetræning i Viborg og har derfor været klubløs i et år.

    Cristian Gamboa: Spiller efter et par spilletidsmæssigt magre år i Celtic nu i Bochum i 2. Bundesliga. 26 kampe/1 mål.

    Rurik Gislason: Fik 13 kampe/0 mål for Sandhausen i 2. Bundesliga. Han har nu forladt klubben og lurer angiveligt på en retur til dansk fodbold.

    Jan Gregus: Fast mand i Minnesota United i MLS. Indtil videre 5 kampe/1 mål i år.

    Christian Grindheim: Foreløbig 6 kampe/0 mål for Haugesund i år.

    Nikolaj Hansen: 23 kampe/2 mål for Helsingør.

    Brandur Hendriksson: Skiftede i vinter islandske FH ud med Olof Mellbergs Helsingborg, som p.t. roder rundt i bunden af Allsvenskan. 6 kampe/1 mål indtil videre.

    Morten Hjulmand: 30 kampe/1 mål for østrigske Admira, der for anden sæson i træk overlevede i ligaen på yderste mandat som nummer 11 ud af 12 hold.

    Carlo Holse: Foreløbig 10 kampe/1 mål for et falmet Rosenborg-hold.

    Atiba Hutchinson: Evigt unge Atiba var med 30 kampe/6 mål stærkt medvirkende til, at Besiktas efter en god slutspurt sikrede sig bronze i den tyrkiske Süperlig. Han har netop forlænget kontrakten for endnu et år.

    Casper Højer: Fantastisk sæson for bronzevinderne fra AGF, og et stort skifte denne sommer kan ikke udelukkes. 35 kampe/4 mål.

    Frederik Ibsen: 12 kampe for Kolding IF i 1. division.

    Michael Jakobsen: Foreløbig 23 kampe/0 mål for midterholdet Adelaide United i denne sæson.

    Viktor Jensen: 12 kampe/5 mål for Jong Ajax i næstbedste række. Man kan stadig ikke påstå, at det bliver til overvældende meget spilletid for nu 20-årige Jensen.

    Erik Johansson (Berg): Har 10 kampe/1 mål for de forsvarende svenske mestre, Djurgården, i denne sæson.

    Jesse Joronen: 29 kampe for Brescia, der må en tur ned i Serie B.

    Nicolai Jørgensen: 13 kampe/5 mål i en problematisk sæson for NJ. Feyenoord sluttede som nummer tre i den afkortede hollandske sæson.

    Alexander Kacaniklic: Har endelig fået gang i karrieren igen i Hammarby. 10 kampe/1 mål i denne sæson.

    Bashkim Kadrii: Bas’ flotte 20 kampe/10 mål i efteråret for OB blev præmieret med en kontrakt med det saudiske bundhold Al-Fateh, som han har 7 kampe/0 mål for. Tålmodigheden er sjældent stor på de kanter, så et klubskifte vil ikke komme bag på mig.

    Thomas Kaminski: 29 kampe for Jess Thorups Gent, der fik sølv i Belgien.

    Aboubakar Keita: 21 kampe/0 mål for Oud-Heverlee Leuven i den næstbedste belgiske række.

    Kenan Kodro: Frister en tilværelse som reserve i Athletic Bilbao, hvor det blot blev til 12 kampe/1 mål i ligaen samt en enkelt scoring på straffespark i pokalturneringen mod et amatørhold.

    Thomas Kristensen: TK vendte hjem efter fem år i udlandet og var med 18 kampe/2 mål med til at spille Helsingør til oprykning. Han får dog ikke kontrakten forlænget.

    Julian Kristoffersen: Uden at imponere synderligt i Hobro lykkedes det tometermanden at sikre sig en kontrakt i sydkoreanske Chunnam Dragons, der spiller i den næstbedste række. Det er blevet til 10 kampe/3 mål indtil videre.

    Kasper Kusk: 32 kampe/5 mål for AaB, selvom han oftest har været brugt som indskifter.

    Lee-Raoul Langeveldt: Vogter målet for Stellenbosch i den bedste sydafrikanske række. 7 kampe i denne sæson.

    Georg Margreitter: Var med 18 kampe/2 mål i 2. Bundesliga lige akkurat med til at forhindre, at Nürnberg rykkede ned for andet år i træk.

    Marcus Mathisen: Er nu fast mand i Falkenberg i Allsvenskan. 11 kampe/0 mål i år.

    Uros Matic: 19 kampe/1 mål for APOEL. Skifter nu til vores gamle fjender fra Qarabag.

    Franco Mussis: Kæmper fortsat for at få karrieren tilbage på skinner. Har netop forladt Gimnasia efter 10 kampe/0 mål det seneste år.

    Nikolas Nartey: Skiftede før sæsonen til Stuttgart, der lejede ham ud til Rostock i 3. Bundesliga. Der blev det til 19 kampe/1 mål.

    Jores Okore: 35 kampe/1 mål for AaB, som han nu forventes at forlade. De færreste af fansene vil tilsyneladende savne ham.

    Robin Olsen: Blev måske ikke så overraskende vraget i Roma og efterfølgende udlejet til Cagliari, som han nåede 17 kampe for, inden han mistede pladsen. Et nyt skifte synes uundgåeligt.

    Sölvi Ottesen: De gamle ben kan åbenbart endnu. 5 kampe/0 mål for Vikingur i år.

    Andrija Pavlovic: Fulgte den slagne vej for tidligere FCK-spillere, da han blev udlejet fra Rapid Wien til APOEL. 21 kampe/5 mål får dog næppe de cypriotiske bronzevindere til at slå kløerne i ham permanent.

    Marvin Pourie: Havde ikke helt niveauet for Karlsruhe i 2. Bundesliga (16 kampe/2 mål) og blev derfor udlejet til Braunschweig i tredjebedste række. Med 18 kampe/4 mål var han med til at sikre dem oprykning.

    Martin Pusic: 20 kampe/5 mål for østrigske Mattersburg.

    Luka Racic: 4 kampe/1 mål for Brentford i Championship.

    Christoffer Remmer: 25 kampe/0 mål for Westerlo i den næstbedste belgiske række.

    Mads Roerslev: 11 kampe/0 mål for Brentford.

    Nicklas Røjkjær: Skiftede til Esbjerg før sæsonen, men havde svært ved at spille sig ind på holdet, hvor det mest blev til korte indhop. 9 kampe/0 mål. Nu venter 1. division.

    Federico Santander: Skuffende sæson i Bologna med en del skader og manglende spilletid i det hele taget. Han sættes i forbindelse med et skifte til Verona. 23 kampe/1 mål.

    Björn Sigurdarson: Efter 6 kampe/2 mål for Rostov i efteråret blev han udlejet til APOEL, men nåede aldrig at spille en kamp for dem.

    Robert Skov: 31 kampe/4 mål i en flot sæson for Hoffenheim, der blev nummer seks i Bundesligaen.

    Pieros Sotiriou: Har lagt ud med 3 kampe/2 mål for Astana på sit kasakhstanske eventyr.

    Johnny Thomsen: 24 kampe/0 mål for Randers.

    Youssef Toutouh: Forsøger at kickstarte karrieren i marokkanske FAR Rabat, hvor han nåede 3 kampe/0 mål, inden ligaen blev lukket ned.

    Frederik Vang Larsen: Var med 31 kampe endelig fast mand igen for Roskilde i 1. division. Holdet endte dog med at rykke ned.

    Denis Vavro: Svær første sæson i Lazio, der ellers har sikret sig Champions League-deltagelse for første gang i mange år. 9 kampe/0 mål, de fleste som indskifter.

    Benjamin Verbic: 25 kampe/11 mål samt 2 mål i Europa League for Dynamo Kiev, der kun med det yderste af neglene formåede at holde fast i andenpladsen og halsede uendelig langt efter rivalerne fra Shakhtar. Det lyder jo bekendt.

    Igor Vetokele: 18 kampe/4 mål for Westerlo.

    Martin Vingaard: Var med 29 kampe/1 mål (scoret fra midterlinjen) stærkt medvirkende til at sikre HB Køge overlevelse i 1. division. Stopper nu karrieren.

    Oscar Wendt: Spillede 25 kampe/2 mål i sin niende sæson for Gladbach, der sikrede sig fjerdepladsen i Bundesligaen.

    Mikkel Wohlgemuth: En korsbåndsskade har holdt ham ude hele sæsonen i Vendsyssel.

    Mathias Zanka: 16 kampe/2 mål for Fenerbahce i efteråret. Som lejesvend i foråret kiksede missionen om overlevelse for Fortuna Düsseldorf, og Zanka bidrog med 9 kampe/0 mål/1 selvmål.

    Kenneth Zohore: Det store skifte til WBA har ikke været en succes for Zo. 17 kampe/3 mål + 2 mål i FA Cuppen og på det seneste helt udeladt af kamptrupperne. Det virker ikke særlig sandsynligt, at der pludselig skulle blive brug for ham i Premier League efter sommerpausen, så et salg synes oplagt.

    Mads Aaquist: 22 kampe/6 mål for Jacob Neestrups Viborg, der blev nummer to i 1. division.
    Sidst redigeret af Ace : 27.07.20 kl. 20:39 Årsag: TK glemt igen!


  16. #912
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    3,406

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af Ace Se meddelelser
    Jeg har set lidt på, hvordan det egentlig går vores tidligere spillere rundtomkring.
    Tak! Som altid en fornøjelse at læse.
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  17. De følgende 12 brugere er enige:

Side 61 af 61 FørsteFørste ... 115158596061

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd
    By Wilkens in forum Transferforum
    Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 28.10.09, 18:36
  2. Lidt nostalgi tidligere FCK spillere
    By luske in forum De korte linier
    Svar: 13
    Sidste Meddelelse: 31.05.07, 16:18
  3. Tidligere FCK spillere flopper hinsidan
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 17
    Sidste Meddelelse: 02.10.05, 13:19
  4. Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 30.07.03, 21:31

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •