Side 80 af 83 FørsteFørste ... 307077787980818283 SidsteSidste
Viser resultater 1,186 til 1,200 af 1232

Emner: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

  1. #1186
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,366

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Er der et liv efter tiden i FC København? Det forsøger de nedenstående spillere med vekslende succes at påvise, så lad os se på, hvad de har udrettet i den forgangne sæson.
    Kom som altid gerne med rettelser.

    Siden sidst har følgende stoppet karrieren: Fanendo Adi, Ailton, Sølvi Ottesen, Nikolaj Hansen, Ragnar Sigurdsson.

    Danny Amankwaa: 15 kampe/0 mål for Hobro, der blev nummer ti i 1. division. Ganske få minutters spilletid og rigtig mange hele kampe på bænken for Danny, der nu forlader Hobro.

    Daniel Amartey: 20 kampe/0 mål for Leicesters nedrykkere. Forlader klubben ved kontraktudløb.

    Ludwig Augustinsson: Endnu en sæson til glemmebogen for Augustinsson, der trods to udlejninger fra Sevilla (Aston Villa 3 kampe/0 mål, Mallorca 4 kampe/0 mål) ikke har opnået regelmæssig spilletid.

    Andri Baldursson: 11 kampe/0 mål for NEC i den hollandske Æresdivision.

    Karlo Bartolec: 7 kampe/0 mål for Osijek i efteråret. Jagten på mere spilletid sendte ham til ungarske Puskas Akademia, som han foruden 13 kampe/0 mål i ligaen for også ekspederede ud af pokalsemifinalen med et selvmål i 119. minut.

    Frederik Bay: Tog springet til HB Køge efter mange år i Helsingør. 9 kampe/0 mål i efteråret og fraværende hele foråret, der for HBK resulterede i en ottendeplads.

    Pierre Bengtsson: 17 kampe/0 mål for Djurgårdens sølvvindere. I 2023 er det kun blevet til en enkelt halvleg på banen.

    Pep Biel: 30 kampe/9 mål for Olympiakos, der måtte nøjes med bronze i Grækenland. Sættes nu i forbindelse med et stort skifte til Spanien.

    Andreas Bjelland: 18 kampe/0 mål for Lyngby – endda flere kampe med fuld tid på banen – da de overraskede alt og alle og overlevede i superligaen.

    Cristian Bolanos: 18 kampe/1 mål for Saprissa, der blev både efterårs- forårsmestre i Costa Rica.

    Mustapha Bundu: Endnu en udlejning, denne gang til FC Andorra i den spanske Segunda. 28 kampe/3 mål og en syvendeplads.

    Jakob Busk: Heller ikke i år var der spilletid til Busk i Union Berlin, der fik fjerdepladsen i Bundesligaen.

    William Bøving: I en sæson med skadeproblemer blev det til 17 kampe/1 mål i ligaen for de østrigske sølv- og pokalvindere fra Sturm Graz. Derudover to mål på udebane mod Lazio i Europa League.

    Claudemir: 22 kampe/0 mål for portugisiske Vizela, der blev nummer 11.

    Ahmed Daghim: Skiftede før sæsonen til B93, og med 26 kampe/4 mål var han som fast mand medvirkende til klubbens andenplads i 2. division og oprykning til landets næstbedste række.

    Thomas Delaney: Svær sæson med 8 kampe/0 mål for Sevilla i efteråret og en forfejlet udlejning til Hoffenheim i foråret, der kastede 6 kampe/0 mål af sig, inden Delaney blev vraget helt af træneren. Usikker fremtid i det spanske.

    Steve De Ridder: En udlejning til Deinze i den næstbedste række i Belgien bød på 23 kampe/0 mål.

    Viktor Fischer: Problemerne fortsatte i Antwerpen, og efter 7 kampe/0 mål i efteråret smuttede Fischer på en lejeaftale til svenske AIK. To mål i en pokalkamp blev dog ikke vendepunktet, og med blot 8 kampe/0 mål i ligaen for den kriseramte klub peger pilen mod endnu et klubskifte i sommerpausen.

    Cristian Gamboa: 19 kampe/0 mål for Bochum, der fik en 14.-plads i Bundesligaen.

    Ruben Gabrielsen: Efter at have tilbragt 2022 i Austin i MLS, 33 kampe/2 mål, er han nu rejst hjem til sin første klub, Lillestrøm, hvor han er på 10 kampe/0 mål.

    Jan Gregus: En enkelt sæson blev det til i San Jose Earthquakes med 27 kampe/0mål. Er nu draget videre til Nashville, hvor han som indskifter har bidraget med 10 kampe/0 mål.

    Sten Grytebust: Fortsat i Aalesund. Med 30 kampe medvirkende til en niendeplads. Indtil videre 10 kampe i 2023 og en placering som nummer 16 og sidst.

    Jacob Haahr: 22 kampe/0 mål for Fremad Amager, der blev nummer 11 og rykker ned i 2. division.

    Brandur Hendriksson: Skadet i hele 2022. Er nu rykket til Fredrikstad i den næstbedste række i Norge. Indtil videre 3 kampe/0 mål og en aktuel andenplads.

    Carlo Holse: 28 kampe/3 mål for Rosenborg i 2022, hvor de blev nummer tre. I år er det blevet til 7 kampe/2 mål, og det rækker til en niendeplads.

    Atiba Hutchinson: 5 kampe/1 mål for Besiktas, der fik bronze i Tyrkiet. Ellers handlede sæsonen, som bliver Atibas sidste som professionel, mest om Canadas VM-slutrunde.

    Casper Højer: Tjekkisk mester med Sparta Prag. Bidrog med 21 kampe/2 mål.

    Rasmus Højlund: Nåede 5 kampe/3 mål for Sturm Graz i starten af sæsonen, inden turen gik til Atalanta, hvor det blev til 32 kampe/9 mål og en femteplads i Serie A. Desuden debut for landsholdet og i alt 6 kampe/6 mål.

    Frederik Ibsen: Spillede 6 kampe for Lyngby i efteråret, inden han gled længere ned i hierarkiet og mistede sin plads. Forlader nu klubben ved kontraktudløb.

    Mattias Jakobsen: Det store gennembrud hos Vendsyssel lader vente på sig, men det blev da til 11 kampe/1 mål og et selvmål, da nordjyderne tog fjerdepladsen i 1. division.

    Michael Jakobsen: 10 kampe/0 mål i et kaotisk ophold i indiske NorthEast United. Nu er han tilbage i South Australia, hvor han tørner ud for Adelaide Olympic fra den regionale liga.

    Jesse Joronen: Endnu en sæson i Serie B, hvor oprykningen kiksede efter playoff, denne gang dog for Venezia, som det blev til 34 kampe for.

    Nicolai Jørgensen: Stadig klubløs, men tilsyneladende ikke klar til at trække stikket for karrieren.

    Alexander Kacaniklic: 11 kampe/4 mål for cypriotiske AEL. Nu ude med en alvorlig skade.

    Bashkim Kadrii: Op- og nedture i denne sæson hos OB og lidt inde og ude af holdet, men trods alt 25 kampe/8 mål, da klubben for andet år i træk blev nummer otte.

    Thomas Kaminski: 28 kampe for Jon Dahls Blackburn, der blev nummer syv i Championship.

    Aboubakar Keita: Efter en halvsæson på leje hos Ness Ziona i den næstbedste israelske række (16 kampe/0 mål) skal karrieren nu kickstartes i svenske AIK. 8 kampe/0 mål indtil videre.

    Kenan Kodro: 33 kampe/13 mål for ungarske MOL, der længe flirtede med nedrykning, men lige nøjagtig sikrede sig overlevelse via en tiendeplads.

    Victor Kristiansen: 12 kampe/0 mål for Leicester, der sluttede som nummer 18 lige under nedrykningsstregen og dermed skal spille i Championship efter sommerpausen. Fik desuden landsholdsdebut forleden.

    Julian Kristoffersen: En enkelt indskiftning for Salernitana, inden han blev udlejet til Virtus Verona i Serie C. 12 kampe/4 mål og nederlag i oprykningsplayoff.

    Kasper Kusk: Forlod for anden gang i karrieren de trygge rammer i Aalborg og leverede 24 kampe/2 mål for Silkeborg uden rigtig at blive en profil, da klubben blev nummer ni.

    Michael Lüftner: Forlod ungarske MOL efter store problemer med skader og har på det seneste tørnet ud for Teplices reserver i hjemlandet. 4 kampe/1 mål i den tredjebedste tjekkiske række.

    Georg Margreitter: 17 kampe/0 mål for schweiziske Grasshoppers, som han nu forlader ved kontraktudløb.

    Marcus Mathisen: 25 kampe/3 mål for Sirius i Allsvenskan. Klubben blev igen nummer 11, og minsandten om de ikke har samme placering i år, hvor Mathisen er noteret for 12 kampe/1 mål og et selvmål. Jagter tilsyneladende et skifte til en større klub.

    Uros Matic: Gnubber skuldre med de afdankede stjerner i saudiarabiske Abha. 27 kampe/0 mål og en 12.-plads.

    Robert Mudrazija: Fik endelig lidt gang i benene igen med 27 kampe/1 mål for Slaven Belupo, der blev nummer otte i Kroatien.

    Franco Mussis: Er blevet 31 år og har bestemt ikke fået den karriere, man regnede med. Efteråret bød på 12 kampe/0 mål i rumænske Botosani. Forårets udbytte var 9 kampe/0 mål for Montevarchi i den italienske Serie C. De sluttede sidst, så mon ikke sommeren byder på en ny klubjagt?

    Victor Nelsson: Tyrkisk mester med Galatasarary. 33 kampe/0 mål og nu vedholdende rygter om et salg til en klub i en af de store ligaer.

    Marios Oikonomou: 6 kampe/0 mål for Sampdoria, der sluttede sidst og rykker ned i Serie B.

    Jores Okore: 29 kampe/1 mål for kinesiske Changchun Yatai i 2022. I år er han på 11 kampe/0 mål, og klubben ligger nummer fem.

    Robin Olsen: Nu på permanent kontrakt i Aston Villa, hvor han dog er reserve og kun fik fire kampe i Premier League. Syvendepladsen giver mulighed for Conference League, så måske er der udsigt til lidt mere spilletid i den kommende sæson.

    Bryan Oviedo: Hhv. 6 kampe/0 mål og 10 kampe/0 mål for Real Salt Lake i MLS i 2022 og 2023.

    Sotirios Papagiannopoulos: 28 kampe/1 mål og en femteplads for AIK i fjor. Indtil videre 8 kampe/0 mål siden årsskiftet.

    Andrija Pavlovic: Hans åbenbart meget dygtige agent skaffede ham en kontrakt med Partizan i hjemlandet. Klubben blev nummer fire i sin dårligste sæson i over 30 år, og Pap var et forudsigeligt flop med 18 kampe/2 mål.

    Marvin Pourie: Ny sæson, ny klub, ny nedrykning. Det blev til 37 kampe/11 mål for Meppen i 3. Bundesliga.

    Christoffer Remmer: Har siddet ude det meste af sæsonen i Sønderjyskes skuffende sæson, der kun resulterede i en tredjeplads i 1. division. 8 kampe/0 mål.

    Mads Roerslev: 20 kampe/0 mål for Brentford, der formåede at forbedre Premier League-placeringen fra året før med en niendeplads.

    Mat Ryan: 18 kampe i ligaen i foråret for AZ Alkmaar, der blev nummer fire. Desuden semifinaleplads i Conference League.

    Nicklas Røjkjær: Fik gang i målscoringen i Fredericia. 32 kampe/12 mål og en syvendeplads i 1. division.

    Federico Santander: Gav Italien et skud mere med skiftet til Reggina i Serie B, men det blev kun til 3 kampe/0 mål i efteråret. Klubben lå i øvrigt til oprykning, men det endte med at kikse. Federico blev udlejet til barndomsklubben Guarani, som han dermed vendte tilbage til for tredje gang i karrieren. Det blev til 13 kampe/3 mål i ligaen og foreløbig 6 kampe/5 mål i Copa Sudamericana.

    Michael Santos: I 2022 hed facit 20 kampe/4 mål for argentinske Talleres, men i 2023 overgår han sig selv med foreløbig 20 kampe/12 mål, hvilket har sendt klubben op på andenpladsen og Santos op som ligatopscorer.

    Björn Sigurdarson: Efter flere skadeplagede sæsonen i Molde er han nu rykket hjem til Island og IA, men han har endnu ikke været i kamp siden ankomsten i april.

    Robert Skov: Stadig mere på bænken end på banen for Hoffenheim, men dog 23 kampe/3 mål og en 12.-plads i Bundesligaen.

    Pieros Sotiriou: Pieros får set verden. Han er nu i Sanfrecce i Japan uden dog at brage igennem. 7 kampe/1 mål og 8 kampe/1 mål i 2022 og 2023. Tilsyneladende skadet p.t.

    Jens Stage: Fin første sæson i Bundesligaen med 32 kampe/3 mål for Werder Bremen, der blev nummer 13.

    Nicolaj Thomsen: Overraskede ved at tage til B93 i 2. division. Med 23 kampe/9 mål var han en afgørende faktor for oprykningen.

    Youssef Toutouh: Døjer stadig med dårlig form og trods et langt tilløb blev det kun til en enkelt indskiftning i en ligakamp for Claus Meyers Nykøbing i efteråret. Prøver nu lykken i Brønshøj i Danmarksserien, hvor hans mange haters kan notere sig, at det er blevet til 3 kampe/0 mål i kortere optrædener.

    Guillermo Varela: Først udlejet fra Dynamo Moskva til brasilianske Flamengo og nu på permanent kontrakt der. Bruges primært i pokalturnering og kontinentale kampe. 5 ligakampe/0 mål i 2022 og indtil videre 1 ligakamp/0 mål i 2023. Desuden med på landsholdet.

    Benjamin Verbic: Døjer med en skrøbelig fysik og bringes næsten udelukkende i spil fra bænken, men dog 26 kampe/2 mål for Panathinaikos’ græske sølvvindere.

    Igor Vetokele: 27 kampe/5 mål for Westerlo, som blev nummer otte i Belgien. Skifter nu til Lommel fra den næstbedste række.

    Oscar Wendt: Fast mand hos IFK Göteborg med 28 kampe/0 mål i 2022. I år ligger holdet på en skuffende 14.-plads, og Wendt står noteret for 12 kampe/1 mål.

    Kamil Wilczek: Ståles genistreg leverede 28 kampe/9 mål for Piast Gliwice, som blev nummer fem i den polske Ekstraklasa.

    Jonas Wind: Lidt ujævn sæson for Wolfsburg med 24 kampe/6 mål og en ottendeplads i Bundesligaen.

    Mikkel Wohlgemuth: Skiftede til Fredericia og bidrog med 31 kampe/3 mål.

    Mathias Zanka: Endte alligevel med at blive i Brentford, som han spillede 18 kampe/0 mål for i Premier League.

    Kenneth Zohore: Forlod endelig WBA i vinterpausen efter endnu en halvsæson uden spilletid. Foråret skulle få ham på ret køl i OB, men det blev blot til 4 kampe/0 mål, og han må nu finde sig en ny klub eller måske bare komme til fornuft og stoppe karrieren.

    Saban Özdogan: Tilbage i divisionerne med Ishøj IF, som blev nummer fire i 3. division, og Saban nåede 24 kampe/2 mål.

    Mads Aaquist: I år gik den ikke, og på trods af 19 kampe/1 mål må han med Fremad Amager en række ned. Eller flere, hvis klubben går konkurs, som den plejer.

    Ali Almosawe: 2 kampe/0 mål for B93 i efteråret, men har ikke været på banen for dem siden oktober. Har spillet for Iraks U23-landshold her i juni.
    Silas Andersen: 18 kampe/1 mål for Inters ungdomshold. Har forlænget kontrakten til 2025.
    Berat Beciri: Tilsyneladende klubløs, siden han forlod nordmakedonske Struga.
    Henrik Bellman: 22 kampe/1 mål for Östersund i Superettan. Siden januar har han spillet for Anderlechts reserver eller ”futurehold” i den næstbedste række i Belgien. 10 kampe/2 mål.
    Jamal Bhuyan: 16 kampe/0 mål for Sheikh Russel i Bangladesh.
    Mads Bidstrup: 30 kampe/0 mål som lejesvend i FC Nordsjælland.
    Muamer Brajanac: 31 kampe/6 mål for Hobro i 1. division.
    Jonathan Canto: Kortvarigt i FC Roskilde i efteråret uden spilletid. Nu i Jonica i amatørrækkerne i Italien.
    Joel Felix: 20 kampe/0 mål for Silkeborg.
    Kristjan Finnbogasson: 9 kampe/2 mål sidste år for KR. 11 kampe/1 mål indtil videre i 2023.
    Johan Guadagno: Nu reserve uden spilletid i Pisa i Serie B.
    Morten Hjulmand: 35 kampe/0 mål for Lecce i Serie A.
    Kristall Ingason: Skiftede til falmede Rosenborg sidste sommer og har leveret 8 kampe/2 mål og 6 kampe/1 mål for dem indtil nu.
    Alexander Jakobsen: Er havnet i Georgien, hvor det i korte indhop er blevet til 8 kampe/0 mål for topholdet Dinamo Batumi.
    Viktor Jensen: I alt 28 kampe/5 mål for Rosenborg som lejesvend i 2022. Siden nytår er det blevet til 12 kampe/1 mål i Utrecht i Æresdivisionen.
    Lee-Raoul Langeveldt: 4 kampe for Stellenbosch i den bedste sydafrikanske række.
    Nikolas Nartey: 9 kampe/0 mål for Stuttgart.
    Luka Racic: 25 kampe/2 mål for Sønderjyske.
    Matias Riikonen: 9 kampe for finske Inter i 2022, men nu henvist til bænken.
    HIC SUNT LEONES


  2. #1187
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    5,119

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Og så sluttede Toutouhs Brønshøj-karriere på sølle vis: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/gene...ouh-er-faerdig
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  3. De følgende 11 brugere er enige:

  4. #1188
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,757

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Rigtig flot arbejde Ace, det er virkelig sjovt at se hvordan det går gamle æsler, stjerne, flops og bristet kærlighed.

    - Det er evigt synd for Toutouh
    - hovedrystende hvor mange æsler vi har haft igennem klubben (tydeligvis ikke kun PC som har haft det svært)
    - Vildt hvor mange FCK talenter der faktisk spiller på et ok niveau

    78 spillere med kampe for førsteholdet plus de 19 talenter der aldrig fik debut. Ud af de små 100 spillere, så har ca 20% niveauet til at være i FCK førsteholdstrup pt

  5. De følgende 12 brugere er enige:

  6. #1189
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,164

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Time flies like an arrow - fruit flies like a banana

    Landslollet burde ved førstkommende lejlighed
    kollektivt have moonet emiren af (røv)Qatar


    Jeg håber, at en af landsholdets bedste spillere i 2034 har taget navneforandring til Khashoggi


  7. De følgende 2 brugere er enige:

  8. #1190
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,218

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Det er virkelig trist at det gik så skævt til sidst.
    Imod moderne fankultur
    djurlander's Avatar


  9. #1191
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,528

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af djurlander Se meddelelser
    Det er virkelig trist at det gik så skævt til sidst.
    Ja det gik da virkelig galt til sidst i hans Karriere, men efter hans hælskade mod Vendsyssel tilbage i 2018 da han var i FCK er det kun gået 1 vej og det nedad både på og uden for banen.

    Det spøjst fordi han var virkelig en X-faktor spiller i FCK de først 6-8 måneder. Et eller andet mentalt må jo have påvirket manden.

    Jeg ønsker ham held og lykke. Mon ikke vi snart ser ham foran skærmen som Fodboldekspert. Han har jo et godt mundtøj :)

  10. De følgende 6 brugere er enige:

  11. #1192
    Tilmeldingsdato
    Aug 2021
    Indlæg
    57

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Jeg tror bestemt skaden ikke gjorde noget godt for ham, men en anden faktorer var nok at modstanderne i starten ikke rigtig havde noget kendskab til ham, hvorimod efter 6-8 måneder fokuserede de ekstra meget på at lukke ham ned.
    Samtidig havde vi også Wind, Robert Skov & N'Doye, som alle tre også tog meget opmærksomhed fra modstanderne og dermed gav mere plads til Fischer.

  12. #1193
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,757

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Personligheden Fischer vil blive savnet i fodboldverdenen. Jeg tvivler på at han fortsætter indenfor branchen, jeg synes det var herligt at se en mand, som stod op for andre og var super skarp.

    Fodboldspilleren Fischer har jeg savnet i lang tid og ofte tænkt tanken om han kunne gøre sig på en anden lade, hvis farten havde mindre betydning med på kanten, men nu stopper han af en alder af blot 29. Jeg synes det er virkelig synd og også underligt at det gik så hurtigt tilbage.

    Jeg synes aldrig FCK skulle have solgt Fischer, han var så meget mere end bare en spiller og jeg havde hellere set at han havde fået tid og plads til at dyrke hans personlighed og så agere en rutineret trupspiller. I lang tid ville Fischer på lavt niveau være en forstærkning i forhold til hvad Thorup/PC fik samlet sammen til kanten og selv i vores overstået sæson ville han få spilletid. At han ville være en utrolig dyr trupspiller, det kunne man sikkert finde en løsning på… men ros for at han hellere vil stoppe end spille sekundabold i Sverige.

  13. De følgende 2 brugere er enige:

  14. #1194
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    301

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    FC Helsingør får en meget flink assistenttræner:

    https://bold.dk/fodbold/klubber/fc-h...-som-assistent

  15. De følgende 7 brugere er enige:

  16. #1195
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,528

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af superestrella Se meddelelser
    Jeg synes aldrig FCK skulle have solgt Fischer, han var så meget mere end bare en spiller og jeg havde hellere set at han havde fået tid og plads til at dyrke hans personlighed og så agere en rutineret trupspiller.
    Der er vi så meget uenige.

    Fischer niveau var virkelig ringe i lang tid både under Ståle og JT. Derudover gik der også rygter om en dårlig atmosfærer i omklædningsrummet i hans sidste tid i klubben da JT var træner.

    Spøjs nok da han forlod klubben begyndte holdet faktisk at komme på ret spor under JT som resulteret i lang sejres stime.

    Det var helt på sin plads at sælge Fischer. Og her i bagklogskabens lys syntes jeg beslutningen var endnu mere rigtig når man ser på, hvordan hans karrierer forløb efterfølgende.

  17. De følgende 6 brugere er enige:

  18. #1196
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    633

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af EraZ Se meddelelser
    Der er vi så meget uenige.

    Fischer niveau var virkelig ringe i lang tid både under Ståle og JT. Derudover gik der også rygter om en dårlig atmosfærer i omklædningsrummet i hans sidste tid i klubben da JT var træner.

    Spøjs nok da han forlod klubben begyndte holdet faktisk at komme på ret spor under JT som resulteret i lang sejres stime.
    Præcis! Fischer var ikke en god fodboldspiller i meget lang tid (sikkert grundet skaden, men det ændrer ikke noget). Derudover er jeg på ingen måde sikker på, han var så skidegod for omklædningsrummet som folk siger. Folk herinde er totalt forelskede i ham og ja, han var sjov på FCK TV og i interviews med Viaplay. Men det bliver ikke nødvendigvis oversat 1:1 til hvordan han var i et omklædningsrum. Der gik MANGE rygter på klikedannelser, dårlig stemning og folk der ikke talte til hinanden i den tid. De spansktalende spillere dengang var på rygteplan frosset ud bl.a. pga. en vis hr. Fischer.

    Jeg morede mig ofte over Fischer. Men jeg tror ikke, jeg ville kunne lide ham i virkeligheden. Dertil fylder han alt for meget.
    FCK er en slags Terminator-udgave af Ham-Kam.

    Nick Horup:"Hvem skal med i fodboldens Hall Of Fame?"
    Morten:"Michael Gravgaard, FC København"

  19. Den følgende bruger er enig i dette:

  20. #1197
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,757

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af EraZ Se meddelelser
    Der er vi så meget uenige.

    Fischer niveau var virkelig ringe i lang tid både under Ståle og JT. Derudover gik der også rygter om en dårlig atmosfærer i omklædningsrummet i hans sidste tid i klubben da JT var træner.

    Spøjs nok da han forlod klubben begyndte holdet faktisk at komme på ret spor under JT som resulteret i lang sejres stime.

    Det var helt på sin plads at sælge Fischer. Og her i bagklogskabens lys syntes jeg beslutningen var endnu mere rigtig når man ser på, hvordan hans karrierer forløb efterfølgende.
    Ja - der var rigtig mange problemer med rigtig mange spillere under Thorup ;)

  21. De følgende 3 brugere er enige:

  22. #1198
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    1,006

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Er lige nødt til at blande mig her med lidt data.

    Hvis man kigger på spillere der har spillet mindst 20 kampe for klubben, så er Fischer den 11.-mest producerende (mål+assists) spiller pr. spillet minut:

    Skærmbillede 2023-06-30 145805.png

  23. Den følgende bruger er enig i dette:

  24. #1199
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    1,006

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af jonlanghoff Se meddelelser
    Er lige nødt til at blande mig her med lidt data.

    Hvis man kigger på spillere der har spillet mindst 20 kampe for klubben, så er Fischer den 11.-mest producerende (mål+assists) spiller pr. spillet minut:
    Og kigger man kun på assists pr. minut, så er han nummer 2:

    Skærmbillede 2023-06-30 150900.png

  25. Den følgende bruger er enig i dette:

  26. #1200
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,528

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af jonlanghoff Se meddelelser
    Er lige nødt til at blande mig her med lidt data.

    Hvis man kigger på spillere der har spillet mindst 20 kampe for klubben, så er Fischer den 11.-mest producerende (mål+assists) spiller pr. spillet minut:

    Skærmbillede 2023-06-30 145805.png
    Bare syndt disse data ikke viser hans spillemæssig performance på selve banen. Der var mange problemer på den front.

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 3 users browsing this thread. (0 members and 3 guests)

Lignende emner

  1. Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd
    By Wilkens in forum Transferforum
    Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 28.10.09, 18:36
  2. Lidt nostalgi tidligere FCK spillere
    By luske in forum De korte linier
    Svar: 13
    Sidste Meddelelse: 31.05.07, 16:18
  3. Tidligere FCK spillere flopper hinsidan
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 17
    Sidste Meddelelse: 02.10.05, 13:19
  4. Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 30.07.03, 21:31

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •