Side 9 af 83 FørsteFørste ... 67891011121959 ... SidsteSidste
Viser resultater 121 til 135 af 1231

Emner: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

  1. #121
    Tilmeldingsdato
    May 2006
    Indlæg
    376

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Og så er vores kære Ithej endt i problemer. Han skulle efter rygterne have råbt nogle dødstrusler efter nogle skattefolk.´

    http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold...cle1532583.ece

    Sagen starter d. 19. maj :-)
    Der var engang to vise mænd. Så gik den ene på pension.

  2. #122
    Post er offline er en arm af proportioner
    Tilmeldingsdato
    Mar 2010
    Indlæg
    85

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    http://www.bold.dk/nyt/Silberbauer-p...t-i-Young-Boys

    Så skal vore kære Silberbauer til Schweiz.
    Har svært ved at se hvordan det ikke er et stort skridt nedad i forhold til fast spilletid og anførerbind i sub-toppen af Æresdivisionen.

    Men lykke til alligevel.

  3. Den følgende bruger er enig i dette:

  4. #123
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,199

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    http://www.bold.dk/nyt/Silberbauer-p...t-i-Young-Boys

    ›Så skal vore kære Silberbauer til Schweiz.
    ›Har svært ved at se hvordan det ikke er et stort skridt nedad i
    ›forhold til fast spilletid og anførerbind i sub-toppen af
    ݮresdivisionen.

    ›Men lykke til alligevel.

    Forstår heller ikke det skifte, med mindre pengene er så gode at han ikke har råd til at sige nej, godnok er ch fodbold på vej frem, men det må være et skridt baglæns i min optik rent sportsligt.
    Forza FCK
    Bazooka

  5. #124
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    2,326

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Her er en nyhed om, at Hjalte snart kan kyle den fodskinne, som han har rendt rundt med i lang tid, væk.

    Roland Nilsson og Malmø fik sæsonens første nederlag, da Elfsborg kørte dem over. Desværre måtte Jesper Christiansen udgå af kampen. Det fremgår ikke af den her artikel, om han var skadet, men det var trods alt efter en halv time, så helt godt ser det jo nok ikke ud.
    Jeg har været anfører som 2. års gennem alle ungdomsrækker og mener også, at jeg er berettiget til at blive det på førsteholdet en dag, når jeg har fået erfaringen - Thomas Delaney, 2010.
    Gandhi's Avatar

  6. #125
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    5,020

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Lidt nyt om Per Frandsen og hans karriere som assistenttræner i HB Køge. Han selv og klubben er meget tilfredse, hvorfor kontrakten er blevet forlænget med 2 år.

    "Jeg har været utrolig glad for mine første to år her i HB Køge. Jeg nyder at tage på arbejde, og samarbejdet med Auri og resten af trænerstaben samt sportsudvalget har givet mig rigtig meget. Jeg kom til klubben uden nogen som helst erfaring, men blev kastet ud i det, og har ikke været bange for at tage opgaverne til mig. Da jeg kom til klubben, vidste jeg ikke, om jeg duede som træner. At være spiller og gå over i trænerjobbet er absolut ikke bare noget man gør, men det har været vildt spændende", siger Per Frandsen, der dog drømmer om at blive cheftræner en dag.

  7. De følgende 2 brugere er enige:

  8. #126
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    5,315

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Todi Jónsson er minsandten dukket op som ansigtet i kampagnen for dette, øhm, spændende fagblad:



    /Simon
    Hader stadig bøf som var det 1998
    /Simon's Avatar

  9. De følgende 2 brugere er enige:

  10. #127
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    2,326

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Her kan man læse om, at Jesper Christiansen er kommet sig over sin skade langt hurtigere, end hvad man havde regnet med.

    Derfor er han allerede klar for Elfsborg igen om en uge.
    Jeg har været anfører som 2. års gennem alle ungdomsrækker og mener også, at jeg er berettiget til at blive det på førsteholdet en dag, når jeg har fået erfaringen - Thomas Delaney, 2010.
    Gandhi's Avatar

  11. De følgende 2 brugere er enige:

  12. #128
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    628

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Ved ikke om det er skrevet andetsteds men dejlige Ailton er ihvertfald blevet kåret til ligaens bedste spiller på Cypern. Rart.

    http://www.uefa.com/memberassociatio...d=1632980.html
    FCK er en slags Terminator-udgave af Ham-Kam.

    Nick Horup:"Hvem skal med i fodboldens Hall Of Fame?"
    Morten:"Michael Gravgaard, FC København"


  13. #129
    zebos er online nu can't put this day back
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,837

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    David Nielsen er sørme blevet assistent træner i Norge:

    http://onside.dk/nyheder/ovrige-liga...sistenttraener

    Mvh

    zebos
    At the first world's fair, the 1851 Crystal Palace Exhibition in London, trinkets abounded, everything from handbills to small cards, all emblazoned with the image of the Crystal Palace.

  14. Den følgende bruger er enig i dette:
    D9N

  15. #130
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    434

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Thomas Røll har været med til at spille Kjellerup IF i 2. division:

    http://politiken.dk/sport/fodbold/EC...a-blot-13-aar/

    Tillykke med det, da.

  16. De følgende 2 brugere er enige:

  17. #131
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,625

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    ›Ved ikke om det er skrevet andetsteds men dejlige Ailton er
    ›ihvertfald blevet kåret til ligaens bedste spiller på Cypern.
    ›Rart.

    Jep, og det lyder da også som om han er sit gamle selv :-)
    Player of the year: Ailton Almeida (APOEL FC)
    The 26-year-old Brazilian forward arrived from FC København last summer and quickly became a fans' favourite courtesy of his menacing runs and physical presence up front. Although not a prolific scorer, he earned his spurs through his considerable all-round contribution and was voted player of the season by the Cyprus Football Association (KOP/CFA).
    Vi är inte med för att byta tröjor, ta autografer och se arenor och sånt skit. Oscar Wendt
    Perec's Avatar

  18. #132
    Tilmeldingsdato
    Aug 2005
    Indlæg
    276

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Så er den gode gamle Mackan sørme også endt i nogle skatteproblemer..

    http://www.sporten.dk/superligaen/ma...t-i-svindelsag

  19. #133
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    43

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Jeg ved ikke, om den har været oppe at vende før, men Carsten Hemmingsen kan give en omgang massage, hvis man kommer forbi Odense:

    http://skibhusavisen.dk/article/1007...massagebaenken

  20. #134
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    5,020

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    For god ordens skyld, skal vi da lige have billedet af Wendt med sin nye (ikke ligefrem pæne) klubtrøje med her i tråden:



    Held og lykke i det tyske!

    http://www.borussia.de/de/aktuelles-...92b4f0e590c334

  21. De følgende 4 brugere er enige:

  22. #135
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,363

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    De fleste ligaer er nu afsluttet for denne sæson, og det er blevet tid til en opdatering af tidligere FC København-spilleres gøren og laden, hvor de nu end henslæber karrierens efterår. Et påfaldende stort antal spillere kan streges i forhold til sidste års liste, da de ikke længere er aktive:

    Mikheil Ashvetia, der efter alt at dømme ikke har spillet siden efteråret 2009, Fredrik Berglund, der på grund af skader i vinter stoppede karrieren i Elfsborg, Michael Gravgaard, der i vinter endelig officielt stoppede karrieren og nu hiver Nantes i retten for at få en rimelig erstatning, Todi Jónsson, der ikke ser ud til længere at være aktiv på Færøerne, og nu i stedet giver den som fotomodel, Tobias Linderoth, der sidst på efteråret meldte endeligt ud, at karrieren var slut, og nu er ungdomstræner i Elfsborg, Thomas Myhre, der efter 20 kampe for nu nedrykkede Kongsvinger i 2010 står uden kontrakt og vist ikke har tænkt sig at fortsætte, David Nielsen, der en overgang var spillende assistenttræner for Fyllingen IL i de lavere rækker i Norge, men nu er blevet assistent i Løv-Ham,
    Martin Nielsen, der tilsyneladende ikke længere er aktiv for Søllerød-Vedbæk, men udelukkende assistenttræner, Antti Niemi, der har været uden kontrakt i næsten et år siden udløb hos Portsmouth, og man kan nok tillade sig at konkludere, at den 38-årige keeper næppe kan kaldes aktiv længere, Rune Nilssen, der efter endnu en sæson uden førsteholdskampe for Start har indstillet karrieren som 35-årig, Kenneth Perez, der stoppede efter sin sidste succesrige sæson,Balázs Rabóczki, der tilsyneladende er stoppet, og Janne Saarinen, der efter et væld af skader ikke længere havde gnisten og er stoppet som 34-årig i HJK Helsinki.

    Jacob Albrechtsen: Bidrog med tre scoringer til Stenløses overlevelseskamp i 2. division øst. Missionen lykkedes med en tiendeplads, og den nye klub SC Egedal begynder altså tilværelsen som divisionsklub.

    Martin Albrechtsen: Har været en del skadet for FCM i denne sæson og var heller ikke med, da ulvene for andet år i træk tabte pokalfinalen til Nordsjælland. Det blev til 20 kampe og 2 mål (det ene mod FCK) for Actionman i ligaen på vej mod fjerdepladsen.

    Ailton Almeida: Ailton har stor succes på Cypern for APOEL. Han lagde ud med at score mod Getafe i kvalifikationen til Europa League, hvilket dog ikke rakte til avancement. Klubben sikrede sig til gengæld ganske suverænt mesterskabet, hvor Ailton scorede 7 mål i 31 kampe. Samtidig blev han kåret til ligaens bedste spiller. Ligesom i København får han i øvrigt stort set aldrig fuld spilletid i kampene.

    Jesper Bech: 7 mål og en udvisning i 24 kampe for Silkeborg, der sluttede på en imponerende femteplads.

    Martin Bernburg: Har haft endnu en skadeplaget sæson for Brøndbys bronzevindere, hvor han dog var ret tæt på at score i pokalkampen mod Varde… 6 kampe/0 mål.

    Morten Bertolt: 30 kampe/1 mål for Lyngby, der indtil videre er sluttet lige over nedrykningsstregen, men stadig afventer den endelige afgørelse af Kim Aabech-fadæsen. Bertolts etårige kontrakt med slynglerne udløber 30. juni.

    Jeppe Brandrup: Sad længe ude med en skade, men nåede 22 kampe og 1 mål for Lyngby

    Jesper Christiansen: Har været ekstremt hårdt ramt af skader siden skiftet til Elfsborg, der i 2010 sluttede på fjerdepladsen og i år efter ti kampe ligger på tredjepladsen. JC Nåede i sidste sæson syv ligakampe og har indtil videre i år været på banen i fem.

    Clement Cliford: Spillende assistenttræner for HIK, nummer tre i 2. division øst. Det blev ikke til nogen mål i denne sæson, og det er vist også begrænset med spilletiden til nu 34-årige Clemme.

    Nathan Coe: Leverede flere stærke præstationer for SønderjyskE, for hvem han spillede alle sæsonens 33 ligakampe. De sluttede som nummer syv. Coe har i 2011 fået debut for det australske landshold.

    Kofi Dakinah: Spiller fortsat for Skjold Birkerød i Danmarksserien, som før sidste runde er så godt som sikre på oprykning til 2DØ.

    Newroz Dogan: Er i DS-klubben FB, der slutter midt i rækken. Dogan har lavet fire mål i sæsonen.

    Jamil Fearrington: Spillede i efteråret for Stenløse, men rykkede i vinterpausen til Rishøj, der sluttede som nummer ti i 2. division vest. J Fear fik scoret et enkelt mål.

    Erton Fejzullahu: Er floppet i hollandske NEC (8 kampe/0 mål i efteråret) og blev i foråret udlejet til Randers, hvor han ligesom resten af holdet begyndte stærkt for siden af ukendte årsager at ryge helt ud af truppen. 7 kampe/0 mål

    Carsten Fredgaard: 25 kampe/2 mål for AB, der blev nummer ni i 1. division. Har kontraktudløb i denne måned.

    Brede Hangeland: Endnu en flot sæson for Fulham, der blev nummer otte i Premier League., hvor Brede havde 37 kampe/6 mål.

    Nikolaj Hansen: Spiller i Roskilde, der blev nummer otte i 1. division. 28 kampe/1 mål.

    Peter Hansen: Er fortsat i Stenløse, og han scorede en enkelt gang for dem i denne sæson.

    Elrio van Heerden: Er tilbage i Belgien, hvor han spiller for Westerlo, som vistnok klarede sig meget godt i midterfeltet af Jupiler Leagues indviklede playoffsystem. Elrio nåede 20 kampe/0 mål, men sad ude hele foråret.

    Magne Hoseth: I 2010 blev det til 25 kampe/9 mål for Molde, der blev nummer 11. I år er statistikken indtil videre 8 kampe/1 mål og pt. en sjetteplads for holdet.

    Atiba Hutchinson: Har ikke overraskende spillet masser af kampe for PSV, der nåede kvartfinalen i Europa League, men måtte nøjes med bronze i ligaen. Det er dog mere overraskende, at mange af kampene i efteråret var på højre back, og at Hutch blev udvist i sæsonens sidste kamp! 33 kampe/2 mål.

    Peter Ijeh: Var med til at sikre Syrianska oprykning til Allsvenskan med 27 kampe/17 mål og har i årets kamp mod nedrykning indtil videre bidraget med 2 mål i 9 kampe.

    Lars Jacobsen: Succesen er stadig til at overse for Lars' udlandsophold. Efter skiftet fra Blackburn til West Ham er det blevet til mere spilletid, 24 kampe i ligaen, men Hammers sluttede på en klar sidsteplads, og Lars har kontraktudløb nu.

    Jose Junior: Oplevede i august vel nok karrierens højdepunkt ved at score i den anden pokalfinalekamp mod Robinho og Santos. Det rakte dog ikke til samlet sejr, og hans klub Vitoria endte endda med at rykke ned, trods 31 kampe/8 mål af Junior. Han er i denne sæson skiftet til Ceara og er dermed blevet i Seria A. De nåede semifinalen i Copaen, men hverken der eller i to kampe i ligaen har Junior formået at score for dem.

    Lee-Raoul Langeveldt: 10 kampe på mål for Santos i hjemlandet i denne sæson.

    Mads Laudrup: Skader har sat deres store præg på Laudrups tid i HB Køge, der kan være forbi nu, hvor hans kontrakt udløber. 7 kampe/1 mål var med til at sikre oprykningen for svanerne. På to et halvt år har han spillet 23 ligakampe for dem.

    Kim Madsen: Er efter at være stoppet på højt plan blevet spillende assistenttræner for Thomas Rytter i sjællandsserieklubben Frederiksværk,

    Andreas Mortensen: Efter en lidt svær periode i FC Vestsjælland, hvor det i efteråret blev til 9 kampe/1 mål i 1. division, rykkede Mortensen til Frederikssund i 2DØ, som han trods fem mål i foråret ikke kunne redde fra nedrykning.

    Jacob Neestrup: Den ankelskade, der stoppede hans debut for FCK, voldte igen problemer på Island, og kontrakten med islandske FH blev revet i stykker. I stedet tørner han nu ud for Fremad Amager (sammen med bl.a. Jeppe Hestehave og Kim Tandrup), men har ikke været i aktion i foråret på grund af en ny skade. Fremad ligger til oprykning før sidste runde.

    Hjalte Nørregaard: Blev skadet i vinterpausen og nåede ikke en eneste kamp for sin nye klub, oprykkerne fra AGF.

    Rune Pedersen: Mistede en overgang i foråret sin plads i målet i Lyngby, men var med 26 kampe med til at sikre overlevelsen.

    Razak Pimpong: Havde ligesom resten af holdet en ekstremt skuffende sæson i Viborg, men de sikrede sig da i sidste ende forblivelse i 1. division. 25 kampe/1 mål.

    Christian Poulsen: Har haft en meget svær sæson i Liverpool, der ikke blev nemmere med fyringen af Roy Hodgson. Han har ikke været i kamp for dem siden en Europa League-nedtur tilbage i marts og ligner en mand, klubben meget gerne vil af med. 12 ligakampe/0 mål.

    Lasse Qvist: Har været en del skadet i foråret for Nordvest, der dog alligevel sikrede sig førstepladsen i 2DØ og dermed retten til en nervepirrende playoffkamp om omrykning mod Blokhus fra vestrækken. Qvist har scoret ni mål for Nordvest i denne sæson.

    Urmas Rooba: Har været meget skadet og dermed ikke kunnet hjælpe sin klub Flora Paide til en bedre placering end tiendepladsen fra sidste år.

    Thomas Røll: Har genoptaget karrieren i Kjellerup IF, der vandt DS-kreds 3 og dermed oprykning til 2. division. Røll har scoret to mål i sæsonen.

    Alvaro Santos: Var udsat for heftig kritik af sin indsats for Orgryte i sidste sæsons Superettan, hvor han scorede 7 mål i 22 kampe. Klubben fik økonomiske problemer og blev tvangsnedrykket, mens Alvaro nu er udlejet til GAIS, der ligger midt i rækken i Allsvenskan. VFM har scoret 2 mål i 6 kampe.

    Michael Silberbauer: Havde endnu en god sæson som anfører med 27 kampe/1 mål for Utrecht, der blev nummer ni i Æresdivisionen. Efter tre år i Holland går turen så til Young Boys, der blev nummer tre i Schweiz.

    Libor Sionko: Sparta Prag måtte nøjes med sølv i dette års turnering. Sionko scorede 3 mål i 26 kampe og har været lidt ind og ud af holdet.

    Nicklas Svendsen: Har været en del af Brønshøjs succesfulde hold i 1. division med 14 optrædener.

    Bo Svensson: Har døjet lidt med skader i Mainz, men nåede dog 19 kampe/0 mål, da de fik en flot femteplads. Samtidig har han spillet sig ind i landsholdsvarmen og fik fuld spilletid i sejren over Island.

    Sebastian Svärd: Nåede ganske som i sidste sæson 6 kampe for Roda.

    Dan Thomassen: Skader har begrænset spilletiden til 14 kampe/1 mål for AGF, der jo alligevel sikrede sig en stensikker førsteplads i 1. division.

    Ole Tobiasen: Spiller i dag for amatørklubben EHC i Hollands (vistnok) fjerdebedste række og er desuden ungdomstræner i Roda.

    Christian Traore: Forlod Hammarby, efter oprykningen kiksede i efteråret, 11 kampe/1 mål, og tog i stedet til Randers - og rykkede ned med dem efter 7 kampe/0 mål/0 sejre. Theo har ikke rigtig haft heldet med sig, siden han forlod København i 2005. Nu udløber kontrakten med Randers, og fremtiden er usikker.

    Thomas Villadsen: Fik ikke lov til at forlade nedrykkerne Ceahlaul, men var i stedet med til at sikre dem en ganske sikker oprykning og hurtig tilbagevenden til den bedste rumænske række med spilletid i 23 af sæsonens 30 kampe.

    Mads Westh: Scorede 4 mål for Søllerød-Vedbæk, der blev nummer fem i 2DØ.

    Rasmus Würtz: Har personligt haft en god sæson med 31 kampe/1 mål for AaB, der i allersidste øjeblik sikrede sig overlevelse i superligaen .

    Karim Zaza: Har ikke altid set for heldig ud, men stod samtlige 33 kampe for AaB, som han nu forlader, da kontrakten ikke bliver fornyet efter fire år i det nordjyske.

    Bora Zivkovic: 24 kampe/0 mål for Hjørring, der med nød og næppe sikrede sig overlevelse i 1. division.

    Sibusiso Zuma: En prøvetræning i Australien kastede ikke en kontrakt af sig, så Zuma vendte igen hjem til Sydafrika, hvor han som viceanfører er tørnet ud for oprykkerne Vasco da Gama. De sluttede som nummer blot 15 ud af 18 hold, hvilket gør det ekstra flot, at Zuma nåede 27 kampe/11 mål
    Sidst redigeret af Ace : 12.06.11 kl. 12:51
    HIC SUNT LEONES


Side 9 af 83 FørsteFørste ... 67891011121959 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 3 users browsing this thread. (0 members and 3 guests)

Lignende emner

  1. Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd
    By Wilkens in forum Transferforum
    Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 28.10.09, 18:36
  2. Lidt nostalgi tidligere FCK spillere
    By luske in forum De korte linier
    Svar: 13
    Sidste Meddelelse: 31.05.07, 16:18
  3. Tidligere FCK spillere flopper hinsidan
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 17
    Sidste Meddelelse: 02.10.05, 13:19
  4. Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 30.07.03, 21:31

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •