Side 72 af 73 FørsteFørste ... 22626970717273 SidsteSidste
Viser resultater 1,066 til 1,080 af 1082

Emner: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

  1. #1066
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    292

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Han står som skadet i flashscore

  2. #1067
    Tilmeldingsdato
    Mar 2012
    Indlæg
    1,266

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af SuperSteen Se meddelelser
    Han står som skadet i flashscore
    Ah ok. Jeg bruger ForzaFootball.

  3. #1068
    Tilmeldingsdato
    Sep 2019
    Indlæg
    40

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    https://beta.bold.dk/fodbold/nyheder...iv-blev-fatalt

    Det er sgu lidt trist at læse sådan noget om en ellers fremragende målmand for os i en årrække. Man havde selvfølgelig hørt lidt om nogle ting, men det er alligevel overraskende at det var i sådan et omfang som det tyder på at det var.

    For mig er det komplet uforståeligt at man har brug for at gøre sådan noget der, når man ved hvor fantastisk et menneske hans eks kone var/er og, det sker der vist ikke noget ved at skrive, en utrolig lækker dame også. Hun kunne/kan få stort set hvem hun ville så fantastisk var/er hun, og så laver man sådan et nummer. Det er sgu en ommer, heldigvis er han nu klar over at han har kvajet sig big time.

    Dette var ikke ment som et moralsk skriv, alle laver fejl her i livet!

  4. De følgende 2 brugere er enige:

  5. #1069
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    2,151

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Kenan Kodro har åbenbart fået gang i karrieren igen et par år efter sit mindre vellykkede ophold i København.

    Han vælter mål ind for Fehervar i den ungarnske liga:

    https://www.tipsbladet.dk/nyhed/gene...omber-han-loes
    /Giggs

    København er en grim by med grimme mennesker og klamme dialekter. Lige fra Østerbro til Lyngby. Det eneste sted i København jeg har oplevet flinke mennesker er i Næstved.

  6. Den følgende bruger er enig i dette:

  7. #1070
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    1,777

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af Kongen af København Se meddelelser
    https://beta.bold.dk/fodbold/nyheder...iv-blev-fatalt

    Det er sgu lidt trist at læse sådan noget om en ellers fremragende målmand for os i en årrække. Man havde selvfølgelig hørt lidt om nogle ting, men det er alligevel overraskende at det var i sådan et omfang som det tyder på at det var.

    For mig er det komplet uforståeligt at man har brug for at gøre sådan noget der, når man ved hvor fantastisk et menneske hans eks kone var/er og, det sker der vist ikke noget ved at skrive, en utrolig lækker dame også. Hun kunne/kan få stort set hvem hun ville så fantastisk var/er hun, og så laver man sådan et nummer. Det er sgu en ommer, heldigvis er han nu klar over at han har kvajet sig big time.

    Dette var ikke ment som et moralsk skriv, alle laver fejl her i livet!
    I det mindste stjal han ikke holdkammeratens kone. Helt ærligt, så er jeg, nærmest principielt bedøvende ligeglad med hvad han har lavet ved siden af bold, så længe det ikke er kriminelt.

  8. De følgende 9 brugere er enige:

  9. #1071
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    2,151

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    BT har i dag en artikel om Heine Fernandez, der åbenbart nu har taget en SOSU-uddannelse. Man må da sige, at han kommer vidt omkring.

    I øvrigt et meget godt forslag, han kommer med angående plejehjem.

    »Det er fandeme specielt. Jeg skal aldrig selv på plejehjem, det er helt sikkert. Jeg synes, politikerne skulle tage en uge på plejehjem. Bare en uge for at se, hvordan det er. Så vil de nok begynde at lave loven lidt om«
    /Giggs

    København er en grim by med grimme mennesker og klamme dialekter. Lige fra Østerbro til Lyngby. Det eneste sted i København jeg har oplevet flinke mennesker er i Næstved.

  10. De følgende 7 brugere er enige:

  11. #1072
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,313

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Det ringer ud fra sidste time, så lad os i den anledning tage den årlige oversigt over vores tidligere spilleres gøren og laden rundt om i fodboldverdenen.

    Følgende spillere har ikke været i aktion siden sidst og kan streges fra listen, idet de har stoppet karrieren: Abdellaoue, Absalonsen, Braaten, Felfel, Grindheim, Hjælmhof, Johansson/Berg, N’Doye, Pusic.

    Fanendo Adi: Kom efter en lang periode som klubløs på kontrakt i Minnesota United i MLS og fik 10 kampe/1 mål i efteråret. Siden har han igen stået uden klub.

    Ailton Almeida: Ailton hjalp Örgryte til en ottendeplads i Superettan med 23 kampe/4 mål, hvorefter han forlod klubben og formentlig har stoppet karrieren nu i en alder af snart 38.

    Danny Amankwaa: 29 kampe/1 mål, primært som indskifter, for Hobro, der blev nummer otte i 1. division.

    Daniel Amartey: Hele 28 kampe/0 mål for Leicester, der blev nummer otte i Premier League. Stærkt af Amartey at kæmpe sig tilbage og få en rolle på holdet efter megen modgang de seneste år.

    Ludwig Augustinsson: 19 kampe/0 mål for Sevilla, der blev firer i La Liga. Ikke den nemmeste sæson for Augustinsson, der ikke just har været fast mand og til tider har virket overmatchet i kampene.

    Karlo Bartolec: Ikke decideret fast mand i Osijek, som fik bronze i Kroatien. 15 kampe/1 mål.

    Frederik Bay: Blot 17 kampe/1 mål for Helsingør, der nedsmeltede totalt i foråret og bortødslede det, der lignede en sikker oprykning. Bay var dog skadet i mere eller mindre hele den håbløse periode med én sejr i ti kampe. Har forlænget for endnu en sæson.

    Pierre Bengtsson: Indtil videre 7 kampe/0 mål for Djurgården, der er nummer fire.

    Cristian Bolanos: 28 kampe/7 mål for Saprissa i hjemlandet. Ikke længere landsholdsspiller.

    Mustapha Bundu: Udlejet fra Anderlecht til AGF i denne sæson, men uden helt at ramme niveauet fra tidligere. 22 kampe/3 mål.

    Jakob Busk: Endnu en sæson uden spilletid til Busk i Union Berlin. I et år med Conference League og i alt 47 kampe sad Busk på bænken otte gange og var ellers henvist til tribunen. Han må have en virkelig god kontrakt.

    Claudemir: 26 kampe/0 mål for portugisiske Vizela, der blev nummer 14.

    Andreas Cornelius: 37 kampe/15 mål og dermed topscorer for Trabzonspor, der blev tyrkiske mestre for første gang i 38 år.

    Ahmed Daghim: I efteråret faldt Daghim om på banen for Kolding i en kamp mod FA2000. Foråret er gået med at kæmpe sig tilbage, og det blev derfor blot til 6 kampe/0 mål. KIF blev nummer otte i 2. division.

    Mohammed Daramy: Ikke den nemmeste første sæson i Ajax, men det blev dog til 12 kampe/1 mål i Æresdivisionen, to mål i pokalturneringen samt 9 kampe/1 mål for Jong Ajax i den næstbedste række.

    Thomas Delaney: Godkendt første sæson i Spanien med 26 kampe/2 mål for Sevilla. Der lader til at blive kortere mellem skaderne, men forhåbentlig har han stadig en rolle på holdet i næste sæson. Ellers må han jo komme hjem.

    Steve De Ridder: 12 kampe/1 mål for Sint Truiden, der sluttede som nummer 9 ud af 18 hold den belgiske liga.

    Viktor Fischer: Problemerne med skader fortsætter i Antwerpen, og det blev derfor kun til 18 kampe/3 mål og en fjerdeplads under Priskes kommando.

    Cristian Gamboa: Var med 23 kampe/1 mål med til at sikre Bochum en 13.-plads i Bundesligaen.

    Ruben Gabrielsen: Er nu i amerikanske Austin FC, hvor han indtil videre er på 15 kampe/2 mål.

    Jan Gregus: Efter 15 kampe/0 mål for Minnesota United i 2021 er han i år skiftet til San Jose Earthquakes, hvor det er blevet til 15 kampe/0 mål.

    Sten Grytebust: Vogter nu målet, eller i hvert fald den nederste del af det, i Aalesund, hvor han indtil videre har spillet 11 kampe og er blevet passeret 15 gange, hvilket rækker til en aktuel syvendeplads.

    Jacob Haahr: 31 kampe/0 mål for Fremad Amager.

    Nikolaj Hansen: 22 kampe/1 mål for Helsingør. Forlader nu klubben ved kontraktudløb.

    Brandur Hendriksson: Var med 29 kampe/4 mål med til at sikre Helsingborg en hurtig tilbagevenden til Allsvenskan efter en tredjeplads i Superettan og playoffkampe. I dette års preseason blev han desværre atter alvorligt skadet og må sidde ude i hele 2022. HIF ligger sidst i ligaen efter ti runder.

    Carlo Holse: 29 kampe/7 mål for Rosenborg i 2021, hvor de blev nummer fem. Indtil videre 10 kampe/0 mål i år, og RBK fortsætter slingrekursen med en foreløbig ottendeplads.

    Atiba Hutchinson: 25 kampe/1 mål for Besiktas, der som forsvarende mestre måtte nøjes med en sjetteplads i år. Det ser ud til, at Atiba (39) tager et år mere i klubben – han skal jo også sørge for at holde sig i form frem til Canadas første VM-slutrunde siden 1986.

    Casper Højer: Sad længe ud med en skade i sin nye klub, Sparta Prag, og fik kun 11 kampe/0 mål ud af det. Bronzemedaljer og en tabt pokalfinale har fået klubben til at hyre Brian Priske som ny cheftræner.

    Rasmus Højlund: 13 kampe/6 mål for Sturm Graz, der fik sølv i Østrig.

    Frederik Ibsen: Førstevalg og 24 kampe for Lyngby, der blev nummer to i 1. division og dermed vender tilbage til superligaen.

    Michael Jakobsen: 15 kampe/0 mål for Adelaide United, der blev nummer fire i A-League. Forlader i en alder af 36 år nu den australske klub.

    Jesse Joronen: 37 kampe for Brescia, der tager en sæson mere i Serie B efter en femteplads og nederlag i playoff mod Monza. Har kontraktudløb og ser ud til at forlade klubben.

    Alexander Kacaniklic: Perifer rolle i Hajduk Split med 10 kampe/0 mål og en sølvmedalje til samlingen.

    Bashkim Kadrii: Sløj sæson med 28 kampe/1 mål for OB og især i foråret mere tid på bænken end på banen.

    Thomas Kaminski: 44 kampe for Blackburn, der blev nummer otte i Championship.

    Aboubakar Keita: Oud-Heverlee Leuven udlejede ham først til Charleroi (1 kamp/0 mål) og siden til RWD Molenbeek (18 kampe/0 mål) i den næstbedste række. De tabte deres oprykningsplayoff, og Keita blev skadet. Surt show.

    Kenan Kodro: Har fået karrieren på ret køl i Ungarn, hvor 31 kampe/15 mål for MOL Fehervar var med til at sikre klubben en fjerdeplads og Kodro en andenplads på ligaens topscorerliste – hvor topscoreren, Martin Adam, var noget foran med 31 mål. Hvor tit ser man det?

    Julian Kristoffersen: Fik utroligt nok Serie A-debut for Salernitana med seks minutter på banen i en kamp mod Roma. Siden udlejet til Serie B-klubben Cosenza, hvor han i efteråret fik 55 minutter på banen fordelt på fem indskiftninger. De fortrød handlen og havde ham ikke i kamptruppen til en eneste kamp i foråret. Spændende at se, om Julian snart lander et sted, hvor han kan bygge videre på karrierens indtil videre 11 ligamål. Han er trods alt 25 nu.

    Kasper Kusk: 26 kampe/4 mål for AaB, der efter en svag afslutning på sæsonen blev nummer fem. Der går rygter om et skifte i jagten på mere fast spilletid.

    Michael Lüftner: 9 kampe/0 mål for Fehervar efter et par længerevarende skadepauser.

    Georg Margreitter: 20 kampe/4 mål for schweiziske Grasshoppers, der flirtede med nedrykningen, men klarede den.

    Marcus Mathisen: 27 kampe/2mål for Sirius i Allsvenskan. Klubben blev nummer 11, og samme placering har de p.t. i år, hvor Mathisen er noteret for 8 kampe/0 mål.

    Uros Matic: Går efter money, money, money i saudiarabiske Abha. Med en runde igen er han på 27 kampe/3 mål, og holdet ligger til en midterplacering.

    Franco Mussis: Nåede 26 kampe/2 mål for Atletico Tucuman i 2021 og har været klubløs siden årsskiftet.

    Victor Nelsson: Fin sæson i Galatasarary på det personlige plan med 36 kampe/1 mål og vedholdende rygter om et skifte til en bedre liga. Gala skuffede med en 13. plads.

    Jores Okore: 22 kampe/2 mål for kinesiske Changchun Yatai i 2021. I år er han på 5 kampe/0 mål.

    Robin Olsen: Det blev endnu en sæson som lejesvend for flyttemand Olsen. 11 kampe for Sheffield United i Championship i efteråret og derefter en enkelt Premier League-kamp for Aston Villa i foråret. Det viste dog Johan Lange nok til at lange små 30 millioner ud for, at Roma lader ham skifte permanent. Stadig førstevalg på landsholdet.

    Sölvi Ottesen: Var med 14 kampe/1 mål med til at sikre Vikingur deres første islandske mesterskab i 30 år. Skulle egentlig stoppe den aktive karriere og være assistenttræner på fuldtid i klubben, men han er registreret i truppen og har været en del af truppen til i hvert fald én kamp i 2022.

    Sotirios Papagiannopoulos: 29 kampe/2 mål og sølv med AIK. I år er det blevet til 10 kampe/0 mål og en foreløbig andenplads – og minsandten også comeback på det svenske landshold.

    Andrija Pavlovic: Selvom Uhre forlod BIF, gav de forbedrede chancer for spilletid ikke anledning til flere Cristiano Ronaldo-jubelscener fra serberen. 18 kampe/0 mål.

    Marvin Pourie: Ny sæson, ny klub. Starvin’ Marvin bidrog med 27 kampe/8 mål til Wurzbürger Kickers nedrykning fra 3. Liga, og nu skal han på klubjagt igen.

    Christoffer Remmer: Westerlo vandt den næstbedste belgiske række, men Remmer fik kun spilletid i tre kampe, og nu skifter han til Sønderjyske i 1. division.

    Mads Roerslev: 21 kampe/1 mål for Brentford, der blev nummer 13 i Premier League. Scoringen var et sent sejrmål mod Aston Villa. Det havde de færreste nok forudset, da han to et halvt år forinden ikke kunne komme på holdet i Vendsyssel.

    Nicklas Røjkjær: 10 kampe/1 mål for Silkeborgs bronzevindere. Konkurrencen blev for hård i den succesfulde offensiv, og nu går turen til Fredericia i jagten på mere spilletid.

    Federico Santander: Copy/paste fra de sidste to år: Skuffende sæson i Bologna med en del skader, corona og manglende spilletid i det hele taget. 7 kampe/1 mål. Forlader klubben ved kontraktudløb og har været sat i forbindelse med græske og amerikanske klubber.

    Michael Santos: 37 kampe/10 mål for de argentinske bronzevindere Talleres i 2021. I år er det blevet til 12 kampe/2 mål i ligaen og et mål og en udvisning i Copa Libertadores.

    Björn Sigurdarson: Efter halvandet år i Molde er det kun blevet til en enkelt kamp i 2021 og ingen i 2022.

    Ragnar Sigurdsson: Kunne med 5 kampe/0 mål ikke forhindre, at Fylkir sluttede sidst og rykkede ned. Har nu stoppet karrieren.

    Robert Skov: Har svært ved at finde rytmen for Hoffenheim, hvor en drilsk skade holdt ham nede på 12 kampe/0 mål, da holdet blev nummer ni efter en sløj afslutning.

    Pieros Sotiriou: Suverænt mesterskab med Ludogorets, hvor han med 25 kampe/17 mål desuden blev ligatopscorer.

    Nicolaj Thomsen: 12 kampe/1 mål for Vålerenga i efteråret og 14 kampe/1 mål for Sønderjyske i foråret. Her kunne han ikke forhindre en sidsteplads og nedrykning.

    Youssef Toutouh: Har været klubløs i et år, men har trænet med hos Nykøbing Falster i foråret, så karrieren er tilsyneladende endnu ikke helt opgivet.

    Guillermo Varela: 24 kampe/0 mål for Dinamo Moskvs bronzevindere, der også nåede pokalfinalen, men tabte. Har netop fået comeback på landsholdet efter fire års fravær.

    Benjamin Verbic: Efteråret i D. Kiev bød på 9 kampe/2 mål, men på grund af krigen i Ukraine blev han i foråret udlejet til Legia Warszawa, hvor han fik 7 kampe/0 mål.

    Igor Vetokele: 16 kampe/1 mål for Westerlo.

    Oscar Wendt: Fast mand hos alderdomshjemmet IFK Göteborg, hvor han i 2021 nåede 15 kampe/2 mål og i år er på 9 kampe/0 mål. Klubben blev nummer otte og er nu nummer ti.

    Kamil Wilczek: 13 kampe/5 mål for Piast Gliwice, som blev nummer seks i den polske Ekstraklasa.

    Jonas Wind: 14 kampe/5 mål i Wolfsburg, som blev nummer 12 i Bundesligaen.

    Mikkel Wohlgemuth: 26 kampe/2 mål i en rodet sæson i Vendsyssel, der blev nier i 1. division.

    Mathias Zanka: 8 kampe/1 mål for Brentford, som han nu har forladt ved kontraktudløb.

    Kenneth Zohore: 2 kampe/0 mål for WBA, hånet for præstationen i en pokalkamp og med på lister over klubbens værste indkøb nogensinde.

    Mads Aaquist: Efter blot 5 kampe/0 mål for Viborg i efteråret skiftede han hjem til hovedstaden og var med 9 kampe/1 mål medvirkende til, at Fremad Amager overlevede i 1. division.

    Berat Beciri: 9 kampe/0 mål for Struga i den næstbedste række i Nordmakedonien.
    Henrik Bellman: 22 kampe/0 mål for Östersund i Allsvenskan. I år: 5/1 i Superettan.
    Jamal Bhuyan: 14 kampe/0 mål for Saif i Bangladesh.
    Mads Bidstrup: 4 kampe/0 mål for Brentford. 13 kampe/0 mål som lejesvend i FC Nordsjælland.
    Muamer Brajanac: 7 kampe/1 mål for Aalesund (udlejet). Nu i Hobro: 14 kampe/8 mål.
    Jonathan Canto: 7 kampe/0 mål for HIK og 14 kampe/0 mål for Uerdingen i Regionalliga West. Nu klubløs.
    Joel Felix: 20 kampe/0 mål for Silkeborg.
    Kristjan Finnbogasson: 18 kampe/3 mål sidste år for KR. Indtil nu skadet hele forårssæsonen.
    Morten Hjulmand: 37 kampe/0 mål for Lecce i Serie B og oprykning via førstepladsen.
    Kristall Ingason: 21/3 for Vikingur i 2021, 9/4 i 2022. Islandsk mester, fast mand på U21-landsholdet (9 kampe/4 mål).
    Alexander Jakobsen: 6 kampe/0 mål for egyptiske Smouha.
    Viktor Jensen: Efteråret bød på en enkelt kamp for Ajax’ førstehold og 11/3 for Jong Ajax. Nu udlejet til Rosenborg, 9/0.
    Lee-Raoul Langeveldt: 6 kampe for Stellenbosch i den bedste sydafrikanske række.
    Nikolas Nartey: 8 kampe/0 mål for Stuttgart.
    Luka Racic: 14 kamp/2 mål som udlejet til HB Køge fra Brentford.
    Matias Riikonen: Er nu i finske Inter, hvor han har fået fire kampe i denne sæson.
    Frederik Vang-Larsen: 17 kampe for FC Roskilde i 3. division. Stopper nu karrieren.

    Kom gerne med rettelser, hvis jeg har overset nogen eller på anden vis har fejlet!
    Sidst redigeret af Ace : 25.06.22 kl. 10:34
    HIC SUNT LEONES


  12. #1073
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    4,367

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af Ace Se meddelelser
    Det ringer ud fra sidste time, så lad os i den anledning tage den årlige oversigt over vores tidligere spilleres gøren og laden rundt om i fodboldverdenen.
    Tak for årets liste! De er altid en fornøjelse at læse!
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013


  13. #1074
    Tilmeldingsdato
    May 2004
    Indlæg
    540

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Sten Grytebust: Vogter nu målet, eller i hvert fald den nederste del af det….

    Jeg kreperer af grin!!!
    100% Medgangsfan


  14. #1075
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    325

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Hvad er kriteriet for at være med på listen? Have været i FCK selvfølgelig, men hvad ellers?

    Så lige artikel om Jonathan Canto og han er ikke på din liste.
    Sidst redigeret af tor340 : 24.06.22 kl. 15:58
    Øvre C'er

  15. #1076
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    4,367

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af tor340 Se meddelelser
    Hvad er kriteriet for at være med på listen? Have været i FCK selvfølgelig, men hvad ellers?

    Så lige artikel om Jonathan Canto og han er ikke på din liste.
    Hence: :-)

    Citat Oprindeligt indsendt af Ace
    Kom gerne med rettelser, hvis jeg har overset nogen eller på anden vis har fejlet!
    Garneren

    ______________________________ ___________

    Brøndby-logik
    "Vi mener ikke, vi er skruebrækkere. Vi vælger at være solidariske...med klubben."
    Per Nielsen, 24. august 2004

    Brøndby-sandheden
    "Så lukker vi. Større er kærligheden heller ikke."
    Anonym BIF-ansat, 8. januar 2013

  16. #1077
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    325

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af Garneren Se meddelelser
    Hence: :-)
    Jeg mener hvilket niveau skal de have spillet på. Mindst U19, U17 eller måske mikroput i KB. Det må vel være en grænse ;)
    Øvre C'er

  17. #1078
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,313

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Der er nok en grænse, men den er i så fald temmelig flydende :-)
    Sidste år skrev jeg, at det andet afsnit er for spillere, "der aldrig fik debut for os, men som alligevel har gjort sig interessante, fordi de har været tæt på holdet eller er blevet solgt til udlandet eller lignende," så nu har jeg taget Canto med. Tak.
    HIC SUNT LEONES

  18. De følgende 4 brugere er enige:

  19. #1079
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    1,777

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Benjamin Verbic: Efteråret i D. Kiev bød på 9 kampe/2 mål, men på grund af krigen i Ukraine blev han i foråret udlejet til Legia Warszawa, hvor han fik 7 kampe/0 mål.
    Køb!

  20. De følgende 2 brugere er enige:

  21. #1080
    Tilmeldingsdato
    May 2008
    Indlæg
    171

    Re: Den store tråd om tidligere FCK-spillere

    Citat Oprindeligt indsendt af Ace Se meddelelser
    Frederik Bay: Blot 17 kampe/1 mål for Helsingør, der nedsmeltede totalt i foråret og bortødslede det, der lignede en sikker oprykning. Bay var dog skadet i mere eller mindre hele den håbløse periode med én sejr i ti kampe. Har forlænget for endnu en sæson.
    Herlig gennemgang, tak for det.

    Frederik Bay er netop blevet solgt til HB Køge: https://www.hbkoge.dk/hb-koege-henter-bay-i-helsingoer/
    dasgringo ser på FCM og nikker anerkendende af det snedige svar..

  22. Den følgende bruger er enig i dette:
    rsj

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 2 users browsing this thread. (0 members and 2 guests)

Lignende emner

  1. Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd
    By Wilkens in forum Transferforum
    Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 28.10.09, 18:36
  2. Lidt nostalgi tidligere FCK spillere
    By luske in forum De korte linier
    Svar: 13
    Sidste Meddelelse: 31.05.07, 16:18
  3. Tidligere FCK spillere flopper hinsidan
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 17
    Sidste Meddelelse: 02.10.05, 13:19
  4. Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 30.07.03, 21:31

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •