Viser resultater 1 til 6 af 6

Emner: Mandagstræneren under ikke nogen noget

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Mar 2005
    Indlæg
    72

    Mandagstræneren under ikke nogen noget

    Og da slet ikke Stamværtshuset som netop har magtet sin første klumme i månedsvis. Så vi prøver straks at fjerne al opmærksomhed fra den ved også at udkomme efter en længere tur i tænketanken.

    Men læs selv efter og se om du kommer dig over dit delirium.
    http://www.mandagstraeneren.dk/08/1006-bonk.asp
    - meget klogt
    mandagstræneren's Avatar

  2. De følgende 2 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Aug 2008
    Indlæg
    59

    Re: Mandagstræneren under ikke nogen noget

    Interessante betragtninger. Men selvom de måske bruger flere afleveringer, så ser angrebsspillet dog meget hurtigere ud nu.

    Mht til opblomstringen af BIFs spillere under Laudrup, så må vi da ikke håbe at vi har nogle spillere som tager samme nedtur når/hvis Ståle skrider - selvom onde tunger nok vil påstå at den tur allerede har været der.

    Tak for endnu en indsigtsfuld Mandagstræner :)

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Mar 2008
    Indlæg
    392

    Re: Mandagstræneren under ikke nogen noget

    Om det skyldes klummeskriverens mere eller mindre frivillige fravær, skal jeg lade være usagt, men det var dog en - efter Mandagstræner-standard -, ualmindeligt uskarp gang skriblerier, der kom ud af dén tur i tænketank(!?!).

    Eksemplificeret bedst i smøreren omkring Santin. For det første kan jeg ikke se, at det faktum, at han var for god til ikke bare "et halvobskurt svensk hold", men til Alsvenskan som sådan, og skifter til et større dansk hold, - i sin bedste fodboldalder oven i købet - skulle nedjustere forventningerne fra nogen. Jeg tror vi skal være heldige, hvis vi skal holde på ham bare 3 af de - hvad var det? -5 år kontrakten lød på.

    For det andet virker påstanden om hans manglende "komplethed" (whatæver dat is)...hmm...skal vi sige søgt? Det er sandt, at han ikke er en targetman i Mackan-forstand. Jeg ser ham mere som en Zuma-kinda-guy. Eller måske Verdens Flinkeste forward + fart. Mennæh... hov! Han - VFM - kom jo fra halvobskuritet i det svenske, til en større dansk klub - i en fremskreden fodboldalder - og blev en succes.

    Og solgt. -Men det er en anden historie.

    Pointen er...ja hvad er pointen? Mandagstræneren skal gå noget mere til bold, I guess.


    Og så kan jeg lige benytte lejligheden til at takke for en ellers sædvanligvis skarp klumme, som normalt både er en øjenåbner og en kilde til kaffe-i-næsen-og-på-gulvet-grineflip. Præcis som strümpens stadiontråd. Begge er - for nu liiiige at kaste et sidste håndtegn - prægtige!
    Række 23 - Du skal ikke komme her og blive væk.
    Jinx's Avatar

  5. De følgende 5 brugere er enige:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    2,741

    Re: Mandagstræneren under ikke nogen noget

    Først lige en tak for alle pæne ord - og en lidt større tak for kritikken, for den er nu en gang det mest interessante og udfordrende at skulle forholde sig til!

    ›Om det skyldes klummeskriverens mere eller mindre frivillige
    ›fravær, skal jeg lade være usagt, men det var dog en - efter
    ›Mandagstræner-standard -, ualmindeligt uskarp gang skriblerier,
    ›der kom ud af dén tur i tænketank(!?!).
    ›Eksemplificeret bedst i smøreren omkring Santin. For det første
    ›kan jeg ikke se, at det faktum, at han var for god til ikke bare
    ›"et halvobskurt svensk hold", men til Alsvenskan som
    ›sådan, og skifter til et større dansk hold, - i sin bedste
    ›fodboldalder oven i købet - skulle nedjustere forventningerne fra
    ›nogen. Jeg tror vi skal være heldige, hvis vi skal holde på ham
    ›bare 3 af de - hvad var det? -5 år kontrakten lød på.

    Det er naturligvis en vovet spådom, og vi får se om den holder. Men du påpeger jo selv at han netop er i sin (formodet) bedste fodboldalder lige nu, og så ville det da være mærkeligt hvis han blev mere værd senere.

    Eller måske snarere bemærkelsesværdigt end mærkeligt. Det er jo set tidligere at spillere udvikler sig sent, og så vidt jeg kan forstå på hvad jeg - mere eller mindre indirekte - har hørt fra Sverige, har han da også udviklet sig temmeligt eksplosivt fra dengang han som 24-årig kom til Kalmar og til nu. Hvilket stemmer meget godt med det meget lidt imponerende indtryk han gav mod os i Royal League for et par år tilbage.

    ›For det andet virker påstanden om hans manglende
    ›"komplethed" (whatæver dat is)...hmm...skal vi sige
    ›søgt? Det er sandt, at han ikke er en targetman i
    ›Mackan-forstand. Jeg ser ham mere som en Zuma-kinda-guy. Eller
    ›måske Verdens Flinkeste forward + fart. Mennæh... hov! Han - VFM
    ›- kom jo fra halvobskuritet i det svenske, til en større dansk
    ›klub - i en fremskreden fodboldalder - og blev en succes.

    Nu var VFM 23 år da han kom til København og ikke 27. Og han blev i øvrigt heller ikke solgt for et rekordbeløb, kan man måske tilføje.

    Men jeg synes næsten din sammenligning med Zuma er mere slående. For jeg synes også han bedre kan sammenlignes med Zuma, og her er det tydeligt at Zuma var Santin overlegen på langt de fleste punkter. Han var hurtigere, havde bedre teknik, havde bedre balance - og arbejdede måske endnu hårdere end Santin. Så Zuma kunne man altid spille en håbløs bold op på, og han ville vældigt ofte få det til at ligne en OK aflevering alligevel.

    Det kan man ikke med Santin, for det er han ikke dygtig nok til. Til gengæld har han nogle andre kvaliteter som er rigtigt fine - ikke mindst aggressiviteten og timingen i forhold til at komme først på boldene inde i feltet, og den manglede Zuma jo desværre i høj grad.

    Af samme grund virker Santin mere målfarlig, og det skal vi nok få masser af glæde af. Specielt fordi han i høj grad kan koncentrere sig om afslutningsspillet; spillere som Zuma og VFM havde langt større forpligtelser i forhold til at skulle bygge angrebene op via lange bolde fra bagkæden. Det har aldrig undret mig at det har bidraget til at gøre dem mindre målfarlige.

    Venligst,
    Bo N K

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    2,703

    Re: Mandagstræneren under ikke nogen noget

    Hvis vi her inden den næste UEFA-kamp på torsdag må vende lidt tilbage til den anden kamp mod FC Moskva, så er der nogle aspekter som jeg godt vil have vendt.

    For mig at se så havde Moskva lagt en taktik hvor de med vilje prøvede at tage tempoet ud af kampen og dermed udjævne uligheden i teknisks kunnen og gøre kampen langsomere og mere fysisk. I begyndelsen tog de fire offensive ingen notist af dette og der opstod 3-4 gode chancer via opspil på kanterne, støttet af vores backs.

    Men oplæget til kampen havde tydeligt gjort os mere defensivt orienteret hvilket kunne ses af en for lav placering af midt-midt, navnlig Hjalte. Dog gjorde han derfra et umåeligt godt stykke defensivt arbejde men holdet havde allerede tidligt en tendens til at knække på midten og da Moskva så lykkedes at tage toppen af vores opspilstempo faldt vores spil lidt fra hinanden.

    De sidste ti min af første halvleg lagde Moskva pludeslig om og blev betydeligt mere offensive, spillede hurtigere pasningsspil og forsøgt at overrumple på den måde. De lykkedes også med deres forehavende og fik scoret inden pausen.

    Efter pausen var de tilbage i det mere magelige tempo og som kampen skred frem lukkede de for vores nu mere omstændelige opspil. FCKs spil forblev tempofattigt relativt set, med færre eksplosioner og mindre offensiv vilje. Det så ud som om man ikke kunne vælge mellem at dominere og beholde bolden eller gå i totalt forsvar for at holde 0-1.

    Nu holdt taktikken og man fik tilmed en hjælpende hånd via et selvmål af Moskva, men rent taktisk vandt Moskva det andet opgør trods at vi har et klart bedre mandskab. Den taktik som blev anvendt har vi selv brugt mod teknisk bedre hold. Det temposkift som Moskva prøvede i 1. halvleg formåede vi ikke at omstille os til. Jeg håber at vi har lært nogle lektier af dette for flere af de kommende kampe vil være jævnbyrdige og kan afgøres hvis vi ikke selv har kontrol men lade andre bestemme tempo eller skifter stil.

    Kampene mod Brugge, RBK og St. Etienne kan meget vel blive avgjort af uheld eller taktiske knep, så jeg håber at vi vælger at bruge de offensive tallenter til at lægge pres fremad så modstanderne ikke får tid til at komme ind i kampen og bestemme tempo eller dominere midtbanen.
    Hislen af TorbenØ.

  8. Den følgende bruger er enig i dette:
    MBS

  9. #6
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    199

    Re: Mandagstræneren under ikke nogen noget

    ›Nu holdt taktikken og man fik tilmed en hjælpende hånd via et
    ›selvmål af Moskva, men rent taktisk vandt Moskva det andet opgør
    ›trods at vi har et klart bedre mandskab.

    Har vi det? Jeg mener, måske har vi et bedre hold, men det må være mere minimalt end "klart" bedre. Jeg synes at Moskva var ret dygtige teknisk set - de havde bedre førsteberøringer end vi har IMHO.

  10. Den følgende bruger er enig i dette:
    Ras

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Nogen der kender noget til vinskabe?
    By GoMog in forum Mad
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 26.09.05, 21:18
  2. Nogen der ved noget om ham her? (Rasmus Lindgren, red.)
    By Gandhi in forum De korte linier
    Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 17.02.05, 08:25
  3. Svar: 11
    Sidste Meddelelse: 01.02.05, 15:39
  4. Svar: 23
    Sidste Meddelelse: 26.01.05, 18:32
  5. Nogen der fik købt noget i ALDI i dag?
    By Sibusiso in forum Diverse
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 19.11.03, 23:13

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •