Hvad er dit yndlings non-digital spil?

[Hicks]

I indgangen til dette forum, står beskrevet at det omhandler alt vedrørende spil. Dog har det indtil nu været de digitale spil, der har domineret forummet.
Men mon ikke vi alle, hvis vi tænker os om, har et spil vi ynder at tage frem når der skal hygges med familien. Uno, Trivial Pursuit, Meyer, you name it.

Jeg vil derfor gerne slå et slag for at de gode gamle brætspil får en renæssance, eller i hvert fald kommer frem af gemmerne.

Så hvad er jeres yndlingsspil, og hvorfor?

Selv vil jeg lægge ud med denne perle fra Black Industries, men spillet bygger på Games Workshop´s klassiker.



Talisman er spillet, hvor du som spiller skal opbygge din karakter således at den bliver stærk nok til at fravriste den onde onde Dragekonge hans trone. Man bevæger sin brik rundt på en spilleplade med 3 niveauer, med flere felter i hvert niveau. Afhængigt af feltet kan man risikere at trække såkaldte "Adventure Cards" eller møde sælgere og troldmænd.

Spillet lægger vægt på strategisk tænkning, samt en smule held. Spillet kan spilles med 2 spillere, men flere er gerne at foretrække. Det er dog værd at bemærke at man ikke kæmper direkte mod sine medspiller.

Man er garanteret action fra første terningkast, da man aldrig kan vide om det næste Adventure Card giver dig et møde med en bjørn, levende død eller den sagnomspundne Talisman.

[DaneX]

Risk vinder lige med en knivspids foran det gode gamle Stratego.

Men Risk kan dog også spilles på computeren.
Omend det er sjovest med et brætspil, når man er flere, så er det fin underholdning, når man kun er sig selv mod computeren.

[Omario]

Det er ved at være meget lang tid siden jeg har spillet det, men denne klassiker husker jeg med stor glæde. Ikke den danske udgave, Matador, men den amerikanske udgave:




Utallige timer er blevet brugt på at opkøbe et familiemedlems værdier med efterfølgende følelse af skadefro. Dog har denne kærlighed til handel med grunde og ejendomme aldrig forplantet sig til voksenlivet/karrieren.

[Martin-TheNettoligan]

Et tæt opløb mellem de to ovenstående, Risk og Monopoly, og så denne der vinder med en mulespids...


Trivial Pursuit...

[k b hagen]

labyrintspillet

[Pipetown]

Diverse kortspil har jeg da flittigt benyttet mig af (agurk, røvhul, whist, shithead osv.), men også brætspil som Risk har taget mig meget tid.
De sidste par år er Bezzerwizzer dog blevet mit foretrukne brætspil - dét er fa'me et godt spil! TP - nu sjovt...

[Yours Truly]

Spillet JUNTA!!! Helt afgjort

Vajende palmer, villige sigñoritas, eget sikkerhedspoliti og en ordentlig røvfuld ulands-bistand, der kun venter på at blive indsat på din schweiziske bankkonto. Der er afgjort fordele ved at eje en bananrepublik.

Hver af de 2-7 (eller bedst 4-7) spillere styrer en ledende familie i et lille ø-paradis, og hver spiller besidder en eller flere poster. Man kan f.eks. være præsident. En eftertragtet post, for det er ham, der hvert år lægger budget og distribuerer de mange millioner pesos, som venligtsindede regeringer pumper i landet, til de andre spillere. Eller – hvis han er lidt flosset i kanten – til sig selv. Men er man ikke flosset i kanten, skal man slet ikke spille Junta, for den, der har nået at sætte flest penge ind på sin schweiziske konto når spillet slutter, har vundet. Slutningen? Det er, når ikke er flere penge at hente hos de udenlandske donorer, senest efter 11 runder.

Junta er rigtig skægt, og vil med statsgaranti lokke det værste frem i folk. Inklusiv en ualmindeligt gusten spansk accent og store armbevægelser. Fysisk indeholder spillet en ganske stor og overskuelig plade, en hel bunke forskellige markører, penge og diverse chance- handlings- og indflydelseskort.

[jeske]

Jeg er jo af en generation hvor spil blev digitale, derfor har jeg, når der endelig skulle spilles, spillet kort. Men det var aldrig yndlingsspillet, eller genre om man vil.
Derimod gik der rigtig mange timer på fritishjemmet med at spille stratego den dag i dag ville det nok også være første valget på et "hurtigt" spil. Skal tiden strækkes lidt mere vil valget falde på RISK, et spil der sjældent tager under en halv dag at spille.

[5000C]

Minder en del om Matador, man styrer hver sit flyselskab, hvor det så gælder om at få de bedste ruter helst i samme farve som i Matador.

[ss:m2k]

Settlers vinder lige foran Risk
http://www.gamesweb.dk/dyn/images/pr...image1.jpg.jpg

[Maarum]

Stikord er er uhyre simpelt - men fuldkommen kolossalt spil. Alle er, om man så må sige, "lige" - dvs. ingen kan beskyldes for at være "kloge-åge", der besidder for megen trivialviden. Jeg har spillet det 1 mio. gange, og det har aldrig været kedeligt. Kan anbefales både til den hyggelige aften med venneparrene og som en anderledes ganske alvorlig dyst gutterne imellem med fadøl (eller det, der er værre) på højkant. Det er på alle måder top-lol.

[Awesome]

Jeg har lavet en foreløbig top-3 nedenfor, hvilket viste sig at være sværere end forventet. Jeg elsker spil og især brætspil, så længe taktik går klart forud for held, men generelt er jeg nok mest til de såkaldte German-style Board Games (dvs. spil med simple regler og høj interaktion mellem deltagerne) som så siden er udvidet for at øge kompleksitet og spillængde.

›Settlers vinder lige foran Risk
›http://www.gamesweb.dk/dyn/images/products/thumbnail_normal
›/1466-image1.jpg.jpg

Jeg er delvist enig her af flere grunde. Settlers var fremragende og nyskabende, da det kom frem, men det taber i længden, og bliver meget hurtigt mekanisk og tilfældigt når alle involverede gennemskuer den relativt simple strategi.

Risk er i samme boldgade, men bare meget værre. For min skyld kunne man lige så godt bruge en times tid på sten, saks, papir for strategi er der sgutte meget tilbage af.

1: SETTLERS MED UDVIDELSERNE "BYER & RIDDERE" og "SØFARER".
At jeg alligevel ER enig, skyldes den formidable udvidelse "Byer & Riddere" til Settlers som øger spilbarheden, spilletiden, kompleksiteten og levetiden helt uhyrligt:



- kombinér den med "Søfarer"-udgaven, og et spil tager pludselig 3-5 timer isf. 1 (afhængig af antal aftalte slutpoint).

Der er mange flere valg, man skal tage som direkte påvirker spilgangen, så det ikke bare er terningens tilfældigheder og modstandernes velvilje i handlerne, der afgører spillet. Udviklingskortene er meget varierede, ens byer skal udvikles vha. foldekortene på billedet, og så skal spillerne periodevis kæmpe sammen med indkøbte riddere om at slå en fælles, abstrakt fjende ned for at undgå nogen får revet deres byer ned (hvis man da ikke kan se en fordel i netop dét ;o) )

De historiske scenarier er nogle selvstændige spil som ikke lader sig kombinere med ovenstående. Skal man have et hurtigt spil Settlers, men gider ikke spille uden udvidelserne, kan især Alexander-varianten anbefales. Basis er stadigvæk Settlers, men det spilles på et prædefineret kort med helt andre regler. Keops-varianten ligeså, men kortet virkede lidt for skævt sat op for mig.


2: CARCASSONNE BIG BOX



Det oprindelige Carcassonnespil var revolutionerende, men også her har man formået at gøre et umiddelbart interessant spil langtidsholdbart med nogle yderst veldesignede udvidelser. Stort set alle disse som er udgivet enkeltvis over en årrække, findes i den afbildede boks, men de første par spil kan nok med fordel spilles kun med basis, da det ellers er rimelig uoverskueligt, hvad, der foregår hvornår.

Carcassonne er et finurligt puslespilsstrategispil som ikke lader sig forklare med få sætninger, hvilket billedet her måske giver indtryk af:



- og det her er såmænd blot et billede af basisspillet med halvt så mange brikker og figurer involveret.

Carcassonne er hyggeligt, tilsyneladende simpelt og tilfældigt, og indeholder alligevel dybde og kompleksitet nok til 50+ spil med udvidelserne.


3: PUERTO RICO
Denne her var næsten umulig for mig, da der er for meget at vælge imellem, but here goes anyways:



Puerto Rico er et let lille spil som ser voldsomt svært ud ved første øjekast, men har en så let spilgang, at det kan læres af enhver med 15 minutters koncentrationsevne. Der findes mig bekendt ikke nogen udvidelser til, og det virker også tilpas lukket til at det kan lade sig gøre. Dets styrke er, at det allerede har en vis mængde kompleksitet, alligevel er let at lære, og lader sig gennemføre på ca. 2 timer, så det er et fint supplement til de 2 første, der med alle udvidelser tager væsentligt længere tid.

Af andre spil blandt mine brætspilfavoritter er et par lette German-types:

Euphrat & Tigris http://www.boardgamegeek.com/game/42
Kardinal und König (aka. Web of Power, aka. China
http://www.boardgamegeek.com/game/491
Samurai http://www.boardgamegeek.com/game/3
RoboRally http://www.boardgamegeek.com/game/18
Titan: http://www.boardgamegeek.com/game/103

- og så nogle sværvægtere både hvad angår spiltid og kompleksitet:

Diplomacy (fra 1959!) http://www.boardgamegeek.com/game/483
Machiavelli http://www.boardgamegeek.com/game/286

For et par år siden stiftede jeg for første gang kendskab til de såkaldte Card Driven Board Games, hvor terninger stadigvæk indgår som et tilfældighedsmoment, men hvor en del af denne nu er overtaget af trækning af forskellige kort som begrænser ens muligheder, men til gengæld også sikrer variation fra spil til spil, selvom setup'et er det samme. Der er stor fokus på historisk korrekthed, så kompleksiteten har været ekstremt høj i de få, jeg har spillet, så det næsten kan synes uoverstigeligt at komme i gang med at spille, hvis ikke der er en blandt deltagerne, der kender grundprincipperne på forhånd. Jeg har kun prøvet disse 2, men god damn, de er fængslende!

Paths of Glory: http://www.boardgamegeek.com/game/91
Sword of Rome: http://www.boardgamegeek.com/game/7480
______________________________ ______________________________ ___

Af kortspil vil jeg hurtigt nævne min top-3, da den er nemmere at få skrevet end brætspilsdelen:

1: MAGIC THE GATHERING
Kortspillet over alle kortspil. Kompleksitet og langtidsholdbarhed så det batter, og en ufattelig pengemaskine for designerne. Havde jeg dog bare ikke solgt min samling tilbage i 1998... :-/

2: POKER
- ja det må man jo egentlig ikke... Åbenbart... Nærmere præsentation er vist overflødig.

3: MUNCHKIN
Som spillet beskrives i reglerne: "You get the dungeon feeling without all that stupid role playing stuff!". Et uhyrligt morsomt spil som med alle sine udvidelser brugt i ét bare bliver endnu mere absurd og usammenhængende på den gode måde end noget andet, jeg har prøvet. Spillet er simpelthen designet til, at man skal komme op og skændes om reglerne, og det gør man! :o)
http://en.wikipedia.org/wiki/Munchkin_(game)

Derudover vil jeg lige hurtigt anbefale:
Guillotine http://www.boardgamegeek.com/game/116 Sjovt, nemt, hurtigt og langtidsholdbart spil, hvor der skal hugges hoveder af franske nobeliteter.
Family Business http://www.boardgamegeek.com/game/170 Attitude kills, så lav profil er vejen frem i dette spil, hvor det gælder om at få dræbt modstandernes gansters uden ens egne ryger.
http://www.boardgamegeek.com/game/11 Umuligt at forklare uden det lyder dumt. Nemt og hurtigt som kan udvides sidenhen.
______________________________ ______________________________ ____

Og slutteligt et spil lidt uden for kategori, jeg desværre altid får forbigået efterhånden:

Mah-jong - i modsætning til, hvad mange tror, så er det IKKE et solitairespil, og der kan bygges ekstra regler på ift. de meget simple starter regler:
http://www.boardgamegeek.com/game/2093

[swahilikongen]

axis and allies: ww2, allierede mod aksemagterne(spillets navn!?)sovjet, england, usa, mod tyskerne, og japan.
et spil der har gjort mig næsten skaldet, op til flere gange, og dem jeg spiller med klager altid over jeg tænker for meget, i for lang tid, men det er sku fedt at gå med makkeren(makkerne), i et andet rum, og aftale taktik.kan tage hele aftenen, men også overståes på en halv time.

[Jobbeelg]

›axis and allies: ww2, allierede mod aksemagterne(spillets
›navn!?)sovjet, england, usa, mod tyskerne, og japan.
›et spil der har gjort mig næsten skaldet, op til flere gange, og
›dem jeg spiller med klager altid over jeg tænker for meget, i for
›lang tid, men det er sku fedt at gå med makkeren(makkerne), i et
›andet rum, og aftale taktik.kan tage hele aftenen, men også
›overståes på en halv time.

Muhahahaha....
Gamle lort.
Næ det her:


og derfor snart det her:

[Yours Truly]

Selv om diverse brædtspil regelmæssigt finder sin plads på spisebordet sammen med andre spilgale mennesker vil jeg dog påpege i disse WoW og andre MMORPG's at jeg ca. 1 gang hver måned spiller rollespil. Og ikke noget med at tage ud i skoven og slå folk ned med papsværd og trylle med mel og bagepulver. Næææh den gamle form (pen and paper), er stadig en passion og efter 20 år med nogle af de samme gamle folk og nogle der er kommet lidt efter lidt, ser vi ingen grund til at stoppe før døden sniger sig ind på os.

Og det bedste vi har spillet, og det vi har spillet længst tid er:



Det er dog den nye udgave vi nyligt er skiftet til...

Min gamle regelbog er næsten 15 år gammel og gennemlæst flere gange end Anne Vibeke Holst på det lokale bibliotek