Hvordan tror du kampen ender på søndag
1-0 med Laursen som målscorer!
jeg svarede at Fck rejser sig og vinder, men hvis vi kommer foran med mere end 2 mål kan jeg godt blive bange for at sidste mulighed kommer tættere på.
bøfferne tror nu at de kan gå på vandet, hvor vi lige har faet en lektion i at man ikke kan bade sig igennem.
Vi ødelægger alle deres drømme i overtiden.
Jeg synes det er for dårligt, du ikke har lavet en mulighed, der siger: "Vi tæver dem 5-0." Den er jeg i al fald på!
Også lige til et par klicheer; vi er bedst med ryggen til muren, mesterskabet SKAL afgøres i Parken, alle der holder med Brøndby er af homoseksuel observans. Eller...
Jeg håber I kan se ironien.
Jeg mener dog stadigvæk, at vi godt kan tvære Brøndby godt og grundigt ud. Det ville være en smuk omgang poetisk realisme...
Jeg savner "Nørregaard kommer stormende ind i det lille felt og løber nærmest bolden i mål på indlæg fra højresiden efter ca 90 minutter" Det ville være hele ventetiden værd..!!!
›1-0 med Laursen som målscorer!
Så vil jeg næsten hellere tabe... Fremfor at skulle høre på alle de tågehoveder, der i så fald ville påstå at Laursen er gud.
Men, jeg tror nu på at vi tager den. Brøndby har ikke mødt særlig modstand de seneste runder og det har vel givet dem en lidt falsk selvtillid. Brøndby har slet ikke spillet så prangende som deres resultater kunne indikere, og nu med mesterskabet lige for næsen af dem, bliver de for dumdristige og får en brat opvækning når vi møder dem i Parken.
Jeg håber ved gud at jeg har ret :P
Tror vi vinder 3-1.. men kræver ståle kommer med en ordentlig start 11. uden nord og sionko. og med et forsvar bestående af pos-zanka-anton og wendt.
Jeg er ikke optimist, må jeg bestemt sige.
Det skyldes vel at mærke ikke, at jeg tilhører gruppen af fuldtidspessimister, som altid forsøger at tage toppen af en mulig, kommende skuffelse ved at jamre op om, hvor sikre de er på nederlag. Jeg synes ligefrem det er decideret trættende høre på forudsigelser fra folk, der altid bare ved at vi taber.
Den objektive baggrund for min bekymring er som følger: Ståle har en temmelig lousy track record, når det drejer sig om nøglekampe under stort pres. Lad os tage nogle eksempler:
Forårspremieren i 2006: Foran med fire point og med mulighed for at sætte BIF afgørende af, fejrer Ståle i stedet indledningen på sin ligakarriere med at tabe 0-3 til Brøndby.
Udekampen i Benfica i efteråret 2006: Chancen for avancement i gruppespillet i CL kommer aldrig til at ligne noget, og vi bliver klædt af i Lissabon uden at være med i kampen.
Pokalfinalen 2007: Man kan diskutere, om der var pres til stede, når DM var kørt sikkert i hus, men indsatsen var i hvert fald beskæmmende ift. pokalens rolle som fint supplement til et mesterskab.
Aberdeen i efteråret 2007: Behøver næppe nærmere introduktion. Kæmpe fadæse mod en undertippet modstander, endda i en kamp hvor uafgjort havde været nok.
April måned 2008: AaB er foran med tre point efter 22. spillerunde. Så dummer vi os mod Midtjylland, Randers, OB og AGF, og AaB's forspring vokser til otte point, selv om de altså "kun" selv hiver syv point i de fire runder. Så var dén spænding om guldet væk. Vi formår også at ryge ud af pokalen i samme periode.
I onsdags mod OB: Den kan de fleste vel også huske. Men pointen er, at vi ikke bare tabte - det var måden at tabe på.
På små tre år er det altså ret mange eksempler på, at det går galt for Ståles hold, når tingene spidser til. Der er selvfølgelig også eksempler i den anden retning - fx den vigtige udesejr i Horsens i april 2006 som reelt endte med at afgøre mesterskabet, udekampen mod Beitar, hjemmekampen mod Lens og sejren i Brugge. Jeg regner ikke Ajax-kampen med, da presset jo udeblev pga. det skuffende resultat hjemme.
Lægger man det hele sammen, så synes jeg der er en tendens til, at Ståles hold ikke mestrer disciplinen "rise to the occasion", men excellerer lidt for ofte i det modsatte: Han har kvajet sig temmelig mange gange på relativt kort tid. I en hel trænerkarriere er tre år jo ikke lang tid, og alligevel er vi gået decideret på røven i afgørende kampe. Man kan hurtigt finde de første 10 eksempler på dette, og det er en alarmerende tendens. Og pointen er ikke, at de afgørende kampe tabes, men derimod at de tabes med en gennemført slatten indsats, hvor man som tilskuer sidder med indtrykket af, at holdet simpelthen ikke var klar på dagen.
Man kan jo passende sammenligne med forgængeren: I Hans Backes tid som FCK-træner er det vel kun 5-0'eren på Brøndby Stadion, der minder om det samme fænomen med at falde igennem, når presset bliver for stort. I Gorica-kampen var der jo reelt intet pres, da allerede regnede med at den var i skabet - det var en grotesk hændelse. Jeg ved godt, at Backe også gik fra en tæt guldkamp med en lang næse i 2002, men det var jo i høj grad en kamp, vi burde have vundet, og man kan i hvert fald ikke påstå, at indstillingen fejlede noget.
Nu har vi så balladen igen på søndag: Kolossalt pres og en kamp, der bare skal vindes. Endda med en snert af favoritværdighed til os pga. hjemmebanefordelen. Spørgsmålet er så, om Ståle får sat spillerne op, så de går ud og kæmper som vanvittige fra første fløjt. Hvis han gør det, så tror jeg faktisk vi slår BIF, da vores hold nøgternt set er lidt bedre end deres. Jeg frygter imidlertid, at vi i stedet går ud på banen med en kombination af sløj indstilling og underlige taktiske dispositioner fra bænken (såsom en startplads til Dinosaursen) - og i givet fald taber vi stensikkert.
/Simon
›Det skyldes vel at mærke ikke, at jeg tilhører gruppen af
›fuldtidspessimister, som altid forsøger at tage toppen af en
›mulig, kommende skuffelse ved at jamre op om, hvor sikre de er på
›nederlag. Jeg synes ligefrem det er decideret trættende høre på
›forudsigelser fra folk, der altid bare ved at vi taber.
Well, lad os da bare tage den debat fra toppen, så :-)
For ærlig talt har jeg aldrig forstået hvorfor det fremkalder så aggressive reaktioner at håbe på det bedste, men forvente det værste. Det er noget, der i den grad kan få folk til at rase ud - en reaktion jeg aldrig rigtig synes der kommer den modsatte vej. Hvor tit ser man folk være krænkede - ikke overbærende og hovedrystende underholdt, men direkte vrede - over, at andre foretrækker at gå ind til en svær kamp med ubændig optimisme? Hvornår ser man de omvendte udtryk til "jamrer", "tuder" osv.? Aldrig.
Min egen holdning: Hvis folk har lyst til at være hæmningsløst optimistiske og altid gå ind med en tro på at selvfølgelig vinder vi vores næste kamp, hver gang, så er det da bare at gøre det. Det kan da umuligt være stødende. Men hvordan det modsatte kan genere fatter jeg heller ikke en skid af.
Mit eget valg er klart: årtier som fodboldfan har helt enkelt lært mig ikke at tage nogen glæder på forskud. Det er helt enkelt. Og hvis det kan pisse nogen af, regner jeg egentlig med at de skarpe reaktioner dækker over deres egen usikkerhed på om de har noget at have deres forhåbninger i.
mvh,
-smølle
Der er jeg så ikke ening, for jeg kan huske kampe mod et fransk hold, belgisk hold, israelsk hold og et spansk hold.
Så det har de vist bevist de kan.
Det top fesne i ved nederlag altid at kunne sige "Jeg sagde det jo". Det er the cheap way out imo.
Klaus
›Det top fesne i ved nederlag altid at kunne sige "Jeg sagde
›det jo". Det er the cheap way out imo.
Og det kan man ikke ved sejre, man har forudsagt? :-)
mvh,
-smølle
›Der er jeg så ikke ening, for jeg kan huske kampe mod et fransk
›hold, belgisk hold, israelsk hold og et spansk hold.
›
›Så det har de vist bevist de kan.
Jeg husker også noget med et hollandsk hold som skulle besejres 2-0 på udebane...
›Der er jeg så ikke ening, for jeg kan huske kampe mod et fransk
›hold, belgisk hold, israelsk hold og et spansk hold.
›Jeg husker også noget med et hollandsk hold som skulle besejres
›2-0 på udebane...
Nu nævner /simon så også de fleste af de episoder og har en mening omkring dem.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)