Side 1 af 12 123411 ... SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 177

Emner: Danske hold i Europa 2009/10

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,412

    Danske hold i Europa 2009/10

    Efter resultatløs opfordring om at Cambiasso, Ougar eller anden talkyndig fik gang i en ny tråd om danske hold i Europa, har jeg besluttet mig for selv at kaste mig ud i det. Da turneringerne og kvalifikationen til disse har fået et nyt format fra og med den kommende sæson, er det med at holde tungen lige i munden.


    Hvilke hold deltager?

    • Som danske mestre indtræder F.C. København i UCLQ2


    • Som nr. 2 i Danmarksturneringen indtræder OB i ELQ3


    • Som nr. 3 i Danmarksturneringen indtræder Brøndby i ELQ2


    • Som tabende pokalfinalist indtræder AaB i ELQ2


    • Som Fair Play vinder indtræder Randers FC i ELQ1


    Lodtrækning til UCLQ1 og UCLQ2 den 22. juni, til UCLQ3 den 17. juli og til UCLQ4 den 7. august

    Lodtrækning til ELQ1 og ELQ2 den 22. juni 2009, til ELQ3 den 17. juli og til ELQ4 den 7. august

    Lodtrækning til gruppespillet i UCL finder sted den 27. august og til gruppespillet i EL dagen efter, den 28. august.

    Komplet liste over lodtræknings- og kampdatoer kan ses hos Bert


    Seedninger for de danske deltagere

    F.C. København er seedet i alle tre kvalifikationsrunder (Q2, Q3 og Q4) til UCL

    OB er seedet i ELQ3, mens deres seed i Q4 endnu ikke er fastlagt. Meget tyder dog på at fynboerne vil være useedet i Q4

    Brøndby er seedet i ELQ2 og Q3, mens det allerede ligger fast at de er useedet i Q4

    AaB er seedet i ELQ2, Q3 og Q4

    Randers er seedet i ELQ1 og Q2, mens de er useedet i Q3 og Q4

    *Alle ovenstående seeds er dog afhængige af, at der kan ske overraskelser i kvalifikationskampene, der kan vise sig at have indflydelse på de danske holds seeds.


    Hvem kæmper vi imod?

    Danmark indledte sidste sæson på en samlet 19. plads på nationsranglisten, hvilket også gør sig gældende for den kommende sæson, men efter stærke præstationer i de forløbende år kan vi med glæde se frem til at indlede Europa Cup sæsonen 2010/11 på en 16. plads. Vi har altså som nation formået at skubbe Bulgarien, Tjekkiet og Norge under os og samtidig holdt nationer som Østrig og Israel stangen.

    Hvis vi kigger nærmere på de nationer der er placeret lige over og lige under Danmark i den seneste femårs periode og dermed de nationer vi skal forsøge at overhale og de nationer vi skal forsøge at hold bag os, ser listen sådan ud:



    Nr. 12 - Grækenland. Koefficient 28.165

    • Olympiakos er græske mestre og indtræder i UCLQ3, hvor man med koefficient 52.632 er topseedet lige foran FCK, hvilket også gør sig gældende i Q4


    • Panathinaikos indtræder via 2. pladsen i den græske liga ligeledes i UCLQ3 dog i non-champions puljen. Panathinaikos har med 56.632 en højere koefficient end Olympiakos, men er alligevel kun tredjebedst af de topseedede hold. Holdet er det lavest rangerede af de seedede hold i Q4 for non-champions


    • AEK Athen træder ind i ELQ4 og er med 25.632 koefficientpoint seedet lige foran AaB


    • PAOK Thessaloniki har blot 9.632 koefficientpoint og klarer lige nøjagtigt en seedning i ELQ3 som er runden de indtræder i. På linje med Brøndby er det græske hold ikke seedet i Q4


    • AE Larissa er sidste græske hold der skal ud i Europa. Holdet indtræder ELQ2 og er med en koefficient på 7.632 sikret seed i denne kvalifikationsrunde, mens de desværre er det højest placerede useedede hold i Q3. Det betyder naturligvis også at de vil være useedet i en evt. Q4



    Nr. 13 - Skotland. Koefficient 27.875

    • Rangers vandt mesterskabet foran de evige rivaler fra Celtic og træder direkte ind i gruppespillet – deres koefficient er 56.575


    • Som toer i Skotland napper Celtic kvalifikationen til UCL. Her indtræder The Bhoys i UCLQ3 for non-champions. Med 40.575 koefficientpoint er de seedet i Q3 men useedet i Q4


    • Det ”nye 3. hjul” i Skotland, Hearts FC, snuppede 3. pladsen og træder dermed ind i ELQ4. Desværre er de 11.575 koefficientpoint ikke nok til at give dem et seed


    • Aberdeen kender vi jo kun alt for godt. Holdet har samme koefficient som Hearts, altså 11.575, men indtræder allerede i ELQ3. I den runde er Aberdeen seedet, mens de i lighed med Hearts er useedet i en evt. Q4


    • På pokalpladsen indtræder Falkirk, der tabte finalen med 0-1 til Rangers. Derfor indtræder holdet allerede i ELQ2 hvor de med 5.575 er seedet i Q2, men useedet i en evt. Q3 og Q4


    • Sidst men ikke mindst har skotterne også vundet en Fair Play plads og den er gået til Motherwell. Holdet har samme koefficient som Falkirk – 5.575 – og indtræder som alle Fair Play vindere i ELQ1. Motherwell er seedet i Q1 og Q2, mens de vil være useedet i Q3 og Q4



    Nr. 14 - Belgien. Koefficient 25.325

    • Standard Liège vandt mesterskabet og indtræder dermed i gruppespillet i UCL. Selvom de skabte nogle flotte resultater i sidste års europæiske kampagne er deres koefficient kun på 21.065, på grund af de tre foregående sæsoners magre koefficientpointhøst


    • Anderlecht var med hele vejen men måtte strække våben i playoff-kampene om mesterskabet. Trøstepræmien er dog stadig en tur i UCLQ3 for non-champions. Her opnår holdet lige nøjagtig seed, mens det er den absolutte bundskraber i puljen med de useedede hold i Q4 – det er på trods af en pæn koefficient på 32.065


    • Som pokalvinder indtræder Racing Genk helt oppe i ELQ4, men får det svært som useedet, med sine 6.065 koefficientpoint


    • Club Brugge må tage til takke med en tur i Europa League, og indtræder i ELQ3. Det er til gengæld det bedste hold i Belgien, målt på koefficientpoint. Hele 34.065 giver dem naturligvis seed i både Q3 og Q4


    • Sidste hold på den stolte ølnations stamme er AA Gent der via 4. pladsen i Jupiler League indtræder i ELQ2. Med en koefficient på 5.065 er de seedet i Q2, men useedet i Q3 og Q4



    Nr. 15 - Schweiz. Koefficient 25.250

    • Som mesterhold i oste/alpe/bank/ur landet indtræder FC Zürich i UCLQ3 hvor holdet er seedet. Koefficienten på 14.050 er dog langt fra nok til et seed i Q4


    • De schweiziske pokalvindere fra FC Sion har en koefficient på 8.050 og indtræder som useedet i ELQ4


    • Young Boys fra Bern starter deres europæiske kampagne i ELQ3 og er med en koefficient på 6.050 useedet i både Q3 og Q4


    • Sidste hold der repræsenterer Schweiz er FC Basel som har en uhyggelig koefficient på 51.050. Selvom holdet allerede indtræder i ELQ2 er de naturligvis seedet hele vejen til gruppespillet i Europa League



    Nr. 16 - Danmark. Koefficient 24.450

    • Så kom vi til vores eget lille kongerige! Som danske mestre indtræder F.C. København i UCLQ2, men er med den forholdsvis høje koefficient på 26.890 sikret seed hele vejen til gruppespillet i UEFA Champions League. Selvom formatet er lavet om til denne sæson er det stadig en flot præstation at FCK er det første danske hold der opnår seed hele vejen til gruppespillet i verdens mest prestigefyldte klubturnering


    • OB snuppede andenpladsen fra Brøndby på sidste spilledag, hvilket giver dem en lidt kortere vej gennem kvalifikationen til Europa League. De stribede indtræder i ELQ3 og er seedet i pågældende kvalifikationsrunde. Desværre for fynboerne og for Danmark er deres koefficient på 12.890 desværre ikke nok til at opnå seed i Q4


    • Brøndby har desværre formøblet en forholdsvis høj koefficient i de seneste par sæsoner hvilket betyder at den nu kun er på 10.890. De blå/gule har dog alle muligheder for at forbedre den, da de på linje med FCK har et rædselsår der udgår til næste sæson. Det bliver dog vanskeligt for Hele Danmarks Stolthed, da de desværre kun er seedet i Q2 og Q3, mens de i den meget stærkt besatte Q4 er useedet


    • Som tabende pokalfinalist starter AaB i ELQ2, men har via de seneste to rigtig flotte sæsoner i Europa, opnået en koefficient på 24.890, hvilket er alt rigeligt til at være seedet hele vejen til gruppespillet


    • For andet år i træk har Danmark fået tildelt en ”gratis” europæisk billet i form af en Fair Play plads. I år går pladsen til Randers, der en gang tidligere i den seneste femårsperiode har været i Europa. Det skete i 2006 hvor man dog aldrig nåede frem til hovedturneringen. Stopklodsen blev tyrkiske Fenerbache. Det betyder også at Randers’ koefficient er helt nede at skrabe 4.890. Det er nok til seed i ELQ1 og Q2, men langt fra nok til seed i Q3 og Q4



    Nr. 17 - Bulgarien. Koefficient 21.250

    • Som mesterhold indtræder Løverne fra Sofia i UCLQ2 og er seedet hele vejen til gruppespillet ligesom deres medløver fra København. Det skyldes Levskis koefficient på 24.250


    • De bulgarske pokalvindere blev i år Litex Lovech og de indtræder i ELQ4. Med en koefficient på 16.250 er det endnu usikkert om de bliver seedet eller ej. Der mangler blandt andet stadig en enkelt runde i den rumænske liga og derfor ved man endnu ikke hvilke repræsentanter de sender i Europa. På samme måde er der usikkerhed omkring hvilke koefficienter taberne fra UCLQ3 og Q4 medbringer til ELQ3 og Q4


    • Som nummer to i Bulgarien deltager den anden store Sofiaklub, CSKA. De har en koefficient på 14.250 og indtræder i ELQ3. CSKA er seedet i Q3, men er på samme måde som Litex endnu usikre på deres seed i Q4


    • Som rosinen i den bulgarske pølseende har vi Cherno More Varna der sluttede som treer i den bulgarske liga. Det giver Varna adgang til ELQ2 hvor de med en koefficient på 5.250 er seedet i Q2 men ikke i Q3 og Q4



    Nr. 18 - Tjekkiet. Koefficient 20.750

    • Da den seneste sæsons resultater ikke tæller med før næste sæson igen, har Tjekkiet stadig to hold med i UCL kvalifikationen. Det første hold er mestrene fra Slavia Prag, der har en koefficient på 25.150. De indtræder i UCLQ3 og er seedet i både Q3 og Q4


    • Ikke overraskende er det den anden store Pragklub, Sparta, der snupper den anden plads i UCL. Også de indtræder i Q3, men for non-champions hvilket betyder at de med en koefficient på 26.150 hverken opnår seed i Q3 eller en evt. Q4


    • Som pokalvindere indtræder FK Teplice og det bliver først i ELQ4. Deres koefficient på 5.150 betyder at de ikke er seedet i Q4


    • Slovan Liberec snuppede 3. pladsen i Gambrinus League og indtræder derfor i ELQ3. Deres koefficient på 12.150 gør dem seedet i Q3 og useedet i Q4


    • Den sidste tjekkiske repræsentant er Sigma Olomouc der via 4. pladsen i ligaen lister sig ind i ELQ2. Her er holdet seedet, mens koefficienten på 4.150 betyder manglende seed i både Q3 og Q4



    Hvis vi starter med at kigge på de lande der ligger bag Danmark, men med en realistisk mulighed for at indhente os, kan det siges at for Bulgariens vedkommende afhænger meget af om Litex og CSKA opnår seed i ELQ4. Sker det ikke, har jeg meget vanskeligt ved at forestille mig at de kan hente Danmark på nationsranglisten. Det betyder at Levski nærmest alene skal skaffe alle de point Bulgarien skal bruge for at hente Danmark, med mindre vi ser nogle artige overraskelser fra bulgarsk side i ELQ4.

    Tjekkiet er mere vanskelige at vurdere. Slavia Prag skal nok for skrabet en god røvfuld point sammen til det tjekkiske regnskab, mens Sparta får mere end svært ved at komme gennem nåleøjet i non-champions kvalifikationen som useedet i både Q3 og Q4. Skulle det lykkes, får tjekkerne dog 6 gratis bonuspoint for at have kvallet to hold til UCL. Det kan betyde rigtig meget for om de kan hente Danmark.

    Hvis vi kigger nærmere på de hold der er foran Danmark og som der er en realistisk chance for at hente, kan vi starte med Grækenland. Det bliver uden tvivl det vanskeligste at hente. Dels fordi de er fire pladser bedre end Danmark og dels fordi de har to hold der er seedet hele vejen til UCL. Lever grækerne op til deres seed får de altså 6 bonuspoint, hvor Danmark højest kan gøre sig håb om 3. Samtidig er AEK Athen seedet hele vejen til EL gruppespillet og vi må også bare se i øjnene at grækerne som regel har et eller to hold der klarer sig godt i Europa. Det som alligevel gør at grækerne kan være realistiske at hente, er at de har en sæson med 6.166 koefficientpoint der udgår, mens det for Danmarks vedkommende er en sæson hvor der kun blev opnået 1.500 point der udgår.

    Det ser til gengæld lidt bedre ud med at hente ind på Skotland, hvor Rangers godt nok træder direkte ind i UCL gruppespillet og dermed får de gratis bonuspoint. Til gengæld er Celtic useedet i non-champions puljen og får det mere end svært i Q4. Resten af de skotske deltagerehold er ikke noget at skrive hjem om (hvem sagde Aberdeen?) og er i øvrigt heller ikke seedet hele vejen til EL gruppespil for nogens vedkommende. Da skotterne sender seks hold i Europa betyder det også at pointhøsten skal divideres med samme tal. Det er her Danmark trods alt har en lille fordel

    Belgierne skal satse på Standard og Brugge for at holde Danmark bag sig. Anderlecht er useedet i UCLQ4 og jeg giver dem ikke store chancer for at trænge igennem til gruppespillet. De vil naturligvis være seedet til EL gruppespillet og kan naturligvis også hente en udmærket pointhøst i denne turnering. De resterende to belgiske repræsentanter virker ikke umiddelbart til at kunne skrabe den store pointhøst sammen. Jeg anser dog Belgien for at være det næstsværeste hold for Danmark at passere.

    Schweiz er der derimod ingen undskyldning for ikke at passere. FC Zürich er ikke seedet til UCL og får dermed ingen bonuspoint med mindre de bryder seed. Basel er naturligvis seedet med den høje koefficient over 50, og er nok det hold schweizerne skal hænge deres hat på. Hverken Young Boys eller Sion er seedet hele vejen til gruppespillet i EL og får derfor ganske svært ved at trænge igennem.

    For Danmarks vedkommende er the dark horse helt klart OB og BIF. Har de hvad det kræver for at bryde seed og har de ikke mindst det held i lodtrækningen det kræver, for at have en chance for at bryde seed? I mine øjne er det helt udelukket at Randers kan bryde seed i både Q3 og Q4. Holder Danmark seed er FCK i UCL gruppespillet og AaB i EL gruppespillet. AaB er dog et stort spørgsmålstegn efter en ufattelig dårlig afslutning på sæsonen, kombineret med det store udsalg af specielt midtbaneprofiler.

    De resterende lande, både over og under de listede, er så meget foran eller bagefter, at det ikke er realistisk at indhente/blive indhentet af dem for Danmarks vedkommende. For eksempel vil den vågne læser have opdaget at vores norske venner er udeladt på denne liste. Det skyldes at de er knap 6 koefficientpoint efter Danmark, hvilket betyder at de skal have en lige så flot sæson som vi havde sidste år, samtidig med at vi skal have en lige så kummerlig sæson som de havde sidste år. Det er måske ikke så urealistisk, men da de samtidigt har et år med 3.500 point der udgår og Danmarks tilsvarende sæson kun gav 1.500 point, skal nordmændene altså hive yderligere to point ind på kontoen i forhold til Danmark, eller alt i alt være 7.650 point bedre i den kommende sæson. Det anser jeg ikke for realistisk, selvom Rosenborg (igen) har fået listet sig med i Europa. Kigger man historisk på det, er holdet fra Trondheim det eneste norske hold der har præsteret i Europa. Da de som Fair Play vindere indtræder allerede i ELQ1, betyder det at de skal spille 8 kampe blot for at komme i gruppespillet. Selvom de vil være seedet hele vejen, er det stadig mange kampe, der må være med til at slide på dem når de engang når frem til et evt. gruppespil. Samtidig skal de have fuld fokus på den hjemlige liga, hvor de har en 1. plads at forsvare. Efter de seneste sæsoners skuffende placeringer, hvor det kun er blevet til ét mesterskab de seneste fire år, kan man godt forestille sig hvor de fleste kræfter, fysiske såvel som mentale, vil blive brugt!


    Opdatering følger efter lodtrækningen til UCL og EL Q1 og Q2 den 22. juni…
    Sidst redigeret af Elver : 05.06.09 kl. 18:53
    Hejsa
    Elver's Avatar


  2. #2
    Gobas er offline Pessimist i sit livs form
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    1,155

    Re: Danske hold i Europa 2009/10

    Schweiz er der derimod ingen undskyldning for ikke at passere. FC Zürich er ikke seedet til UCL og får dermed ingen bonuspoint med mindre de bryder seed. Resten af de schweiziske hold er ikke seedet hele vejen til gruppespillet i EL for nogens vedkommende.
    Basel er vel seedet til EL gruppespil med deres høje koefficient!?

    Ellers en fin gennemgang - du er jo fint på højde med de herrer du nævner i indledningen! :O)
    /Gobas

    Jack of all trades
    Gobas's Avatar

  3. Den følgende bruger er enig i dette:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Sep 2005
    Indlæg
    251

    Re: Danske hold i Europa 2009/10

    OB er seedet i ELQ3, mens deres seed i Q4 endnu ikke er fastlagt. Meget tyder dog på at fynboerne vil være useedet i Q4
    Pt. er OB to pladser over "seedningsstregen" i 4. kvalifikationsrunde i EL. Da der kun er max ti hold fra CL-kvalifikationen (otte hold fra champions og to hold fra non-champions) der kan skubbe dem ned ad listen og 18 hold fra EL-kvalifikationen der kan skubbe dem op, er der en stor sandsynlighed for at OB er seedet i 4. kvalifikationsrunde i EL.


    Brøndby er seedet i ELQ2 og Q3, mens det allerede ligger fast at de er useedet i Q4
    Det er på ingen måde fastlagt at Brøndby er useedet i 4. kvalifikationsrunde i EL. Brøndby er pt. otte pladser fra at være seedet, så de skal have en del hjælp, men det er på ingen måde usandsynligt at de skulle blive seedet i 4. kvalifikationsrunde i EL.


    Danmark indledte sidste sæson på en samlet 19. plads på nationsranglisten, hvilket også gør sig gældende for den kommende sæson, men efter stærke præstationer i de forløbende år kan vi med glæde se frem til at indlede Europa Cup sæsonen 2010/11 på en 16. plads
    Vi skal til at indlede Europa Cup sæsonen 2009/2010 der så vil bestemme antallet af hold i Europa Cup sæsonen 2010/2011.


    Hvis vi kigger nærmere på de nationer der er placeret lige over og lige under Danmark i den seneste femårs periode og dermed de nationer vi skal forsøge at overhale og de nationer vi skal forsøge at hold bag os, ser listen sådan ud:
    Din liste er slutstillingen efter Europa Cup sæsonen 2008/2009, men det er ikke (start)udgangspunktet for Europa Cup sæsonen 2009/2010. Den ser ud som følgende:
    • 12 Skotland 23.125
    • 13 Danmark 22.950
    • 14 Schweiz 22.625
    • 15 Grækenland 21.999
    • 16 Belgien 19.200
    • 17 Bulgarien 18.875

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,546

    Re: Danske hold i Europa 2009/10http://sidelinien.dk/forums/newreply.php?do=newreply&

    Super gennemgang Elver. Og du kan være helt rolig - der er ingen tvivl om at vi er mange, der nok skal sørge for at samtlige sten på vores vej i Europa bliver vendt adskillige gange.

    Det er på ingen måde fastlagt at Brøndby er useedet i 4. kvalifikationsrunde i EL. Brøndby er pt. otte pladlser fra at være seedet, så de skal have en del hjælp, men det er på ingen måde usandsynligt at de skulle blive seedet i 4. kvalifikationsrunde i EL.
    Du har ret i at det ikke er afgjort, men det er godt nok afsindig usandsynligt. At vinde 8 pladser via diverse overraskelser er (heldigvis :-)) VOLDSOMT usandsynligt - selvom der er mange kampe. Vi har jo de sidste 2 år håbet på bare en enkelt overraskelse i den sidste kvalrunde, for at vi kunne blive seedede i 1.runde af UEFAen. Første år glippede det med 12 sejre ud af 12 mulige til de seedede hold. Sidste år gik den hjem med 2 ovarraskelser (kan ikke huske antallet af kampe). 8 placeringer? Den tror jeg ikke på.

    Din liste er slutstillingen efter Europa Cup sæsonen 2008/2009,
    men det er ikke (start)udgangspunktet for Europa Cup sæsonen
    2009/2010:
    • 12 Skotland 23.125
    • 13 Danmark 22.950
    • 14 Schweiz 22.625
    • 15 Grækenland 21.999
    • 16 Belgien 19.200
    • 17 Bulgarien 18.875
    Jeps. Jeg skulle lige til at sige det samme. Og det er jo en rar ranking at se på. Vi kan se at Danmark ligger hhv. 3.7 og 4.1 point foran Belgien og Bulgarian i kampen om den vigtige 15. plads, som giver en ekstra plads i CL. Det må og bør ikke gå galt, at erobre den ekstra CL plads.

    Og vi starter altså ud på 13. pladsen, der vil give en plads direkte i CL gruppespillet til danmarksmesteren. Så det ser fint spændende ud, og der skal nok komme fuld gang i denne tråd snart :-)

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  6. Den følgende bruger er enig i dette:

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Sep 2005
    Indlæg
    251

    Re: Danske hold i Europa 2009/10http://sidelinien.dk/forums/newreply.php?do=newreply&

    Du har ret i at det ikke er afgjort, men det er godt nok afsindig
    usandsynligt. At vinde 8 pladser via diverse overraskelser er (heldigvis :-)) VOLDSOMT usandsynligt - selvom der er mange kampe.
    Nu gider jeg ikke en diskussion om en gradbøjning af usandsynligt, men... :-)
    Vi har jo de sidste 2 år håbet på bare en enkelt overraskelse i den sidste kvalrunde, for at vi kunne blive seedede i 1.runde af UEFAen. Første år glippede det med 12 sejre ud af 12 mulige til de seedede hold. Sidste år gik den hjem med 2 ovarraskelser (kan ikke huske antallet af kampe).
    Pt. er det otte overraskelser i 25 kampe der skal til før Brøndby er seedet.
    De 25 hold:
    Kode:
    AS Roma                  Ita
    PSV Eindhoven            Ned
    Hamburger SV             Ger
    Steaua Bucureşti	 Rom
    Fenerbahçe               Tur
    FC Basel                 Sui
    Lille OSC                Fra
    Sporting Braga           Por
    Club Brugge              Bel
    Galatasaray              Tur
    Austria Wien             Aut
    Rosenborg BK             Nor
    AaB Aalborg              Den
    Metalist Kharkiv         Ukr
    Athletic Bilbao          Esp
    Hapoel Tel-Aviv          Isr
    Fulham FC                Eng
    CSKA Sofia               Bul
    OB Odense                Den
    Lech Poznan              Pol
    Slovan Liberec           Cze
    Red Star Belgrade        Srb
    Anorthosis Famagusta     Cyp
    Aberdeen                 Sco
    Krylia Sovetov Samara    Rus
    8 placeringer? Den tror jeg ikke på.
    Jeg tror som udgangspunkt heller ikke på at Brøndby bliver seedet i 4. kvalifikationsrunde i EL, men der er en (lille) mulighed. Når jeg ser på de ovenstående hold (især den nederste halvdel) vil det ikke overraske mig hvis der kommer 4-5 overraskelser - hvor lodtrækningen selvfølgelig vil være meget afgørende - og derfor mener jeg ikke at det er voldsomt usandsynligt at Brøndby bliver seedet.

  8. #6
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,412

    Re: Danske hold i Europa 2009/10http://sidelinien.dk/forums/newreply.php?do=newreply&

    ›Jeg tror som udgangspunkt heller ikke på at Brøndby bliver seedet
    ›i 4. kvalifikationsrunde i EL, men der er en (lille) mulighed.

    Nu skal det lige fastslås at jeg rent faktisk skriver:

    *Alle ovenstående seeds er dog afhængige af, at der kan ske overraskelser i kvalifikationskampene, der kan vise sig at have indflydelse på de danske holds seeds.
    I teorien kan halvdelen af den tabel med seedede/useedede som Bert opstiller jo blive vendt på hovedet på grund af artige overraskelser hele vejen igennem kvalifikationen. Jeg følte dog at jeg blev nødt til at tage udgangspunkt i de opstillede tabeller for at det overhovedet ville give mening at starte denne tråd. Derfor ovenstående byline...
    Hejsa
    Elver's Avatar

  9. #7
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,546

    Re: Danske hold i Europa 2009/10http://sidelinien.dk/forums/newreply.php?do=newreply&

    Nu gider jeg ikke en diskussion om en gradbøjning af usandsynligt, men... :-)
    Det er da ellers et område, hvor en hel gren af den matematiske videnskab kan hjælpe :-) "Usandsynligt" kan ikke bare gradbøjes, der kan sættes en ordentlig bunke tal på :-)

    Pt. er det otte overraskelser i 25 kampe der skal til før Brøndby er seedet.
    Tja, efter at have kigget lidt nøjere, så er det vist ikke helt så usandsynligt, som jeg havde håbet :-)

    Hvis vi f.eks. regner med at et useeded hold har 20% chance for at vinde - et tal grebet ud af den blå luft - så giver det 10% chance for mindst 8 overraskelser.

    Udover de 25 3. kvalrundekampe i EL, så er der dog også lige 10 kampe i CL kvalen (inklusiv vores kamp), der med en overraskelse kan rykke OB og BIF en plads længere væk fra seedning. Dog vil jeg tro at overraskelser i CL-kvalen er en del mere usandsynlige. Styrkeforskellen mellem holdene er generelt større og vigtigheden af kvalifikation spiller nok også ind.

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  10. De følgende 2 brugere er enige:

  11. #8
    Tilmeldingsdato
    Sep 2005
    Indlæg
    251

    Re: Danske hold i Europa 2009/10http://sidelinien.dk/forums/newreply.php?do=newreply&

    ›Nu skal det lige fastslås at jeg rent faktisk skriver:

    ›I teorien kan halvdelen af den tabel med seedede/useedede som
    ›Bert opstiller jo blive vendt på hovedet på grund af artige
    ›overraskelser hele vejen igennem kvalifikationen. Jeg følte dog
    ›at jeg blev nødt til at tage udgangspunkt i de opstillede
    ›tabeller for at det overhovedet ville give mening at starte denne
    ›tråd. Derfor ovenstående byline...

    Jeg læste godt din byline, men for at holde et højt niveau i denne tråd mener jeg at det er meget vigtigt, at du skelner mellem hvad der rent faktisk ligger fast - f.eks. at FCK er seedet i alle runder af CL-kvalifikationen - og så hvad der er (meget) sandsynligt.

  12. #9
    Tilmeldingsdato
    Feb 2007
    Indlæg
    212

    Re: Danske hold i Europa 2009/10http://sidelinien.dk/forums/newreply.php?do=newreply&

    Jeg skal dybt beklage, at jeg ikke har haft tid til at starte en ny tråd.

    For et år siden var jeg en doven specialeskrivende med masser af tid til koefficientnørderi. Den går ikke helt idag.

    However, det er et godt udspark Elver har lavet. Til trods for at vi jo starter som nr. 13. Men det er der rodet bod på, kan jeg se.
    Ventetiden indtil 22. juni kan blive lang, men i mellemtiden kan vi fornøje os med udviklingen i den rumænske liga på onsdag samt cupfinalen næste lørdag, eftersom disse resultater får betydning for et par af de bulgarske holds seedningsmuligheder. Åhh, disse herlige koefficienter...

  13. De følgende 4 brugere er enige:

  14. #10
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,412

    Re: Danske hold i Europa 2009/10

    ›Basel er vel seedet til EL gruppespil med deres høje koefficient!?


    Det har du selvfølgelig helt ret i. Mærkeligt nok har jeg jo også skrevet det i gennemgangen af de forskellige nationers deltagende klubber, men har af en eller anden årsag ikke fået det med i den nederste gennemgang. Det er der nu rådet bod på ;-)
    Hejsa
    Elver's Avatar

  15. #11
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    3,257

    Re: Danske hold i Europa 2009/10

    ›Pt. er OB to pladser over "seedningsstregen" i 4.
    ›kvalifikationsrunde i EL. Da der kun er max ti hold fra
    ›CL-kvalifikationen (otte hold fra champions og to hold fra
    ›non-champions) der kan skubbe dem ned ad listen og 18 hold fra
    ›EL-kvalifikationen der kan skubbe dem op, er der en stor
    ›sandsynlighed for at OB er seedet i 4. kvalifikationsrunde i EL.

    ›Det er på ingen måde fastlagt at Brøndby er useedet i 4.
    ›kvalifikationsrunde i EL. Brøndby er pt. otte pladser fra at være
    ›seedet, så de skal have en del hjælp, men det er på ingen måde
    ›usandsynligt at de skulle blive seedet i 4. kvalifikationsrunde i
    ›EL.


    8? Jeg tæller næsten 20... Ikke umuligt, men rasende usandsynligt. Hvilket det imo også ville være hvis det var 8. OB er derimod pt 8. bedste hold i den "usikre" pulje, men kun fordi alle CLQ3 holdene er seedet efter laveste koefficient. Med kun 10 seedede pladser tilbage, så OB skal holde tungen lige i munden hvis de skal opnå seed. Der er dog meget sjældent særligt mange brud på seed i den runde (eller hvad der svarede til den), men jeg vil ikke gi den mere end 50/50.
    This message expresses the views of the author, and are not necessarily the views of this Forum or any entity associated with this Forum. Also, it might be completely wrong.
    Pillefaxe's Avatar

  16. #12
    Tilmeldingsdato
    Sep 2005
    Indlæg
    251

    Re: Danske hold i Europa 2009/10

    8? Jeg tæller næsten 20...
    Så tæller du forkert. :-)

    Ikke umuligt, men rasende usandsynligt. Hvilket det imo også ville være hvis det var 8.
    Som skrevet tidligere i tråden er min vurdering anderledes.

    OB er derimod pt 8. bedste hold i den "usikre" pulje, men kun fordi alle CLQ3 holdene er seedet efter laveste koefficient.
    Men det er trods alt det mest naturlige at forvente at de seedede hold holder deres seedning.

    Med kun 10 seedede pladser tilbage, så OB skal holde tungen lige i munden hvis de skal opnå seed. Der er dog meget sjældent særligt mange brud på seed i den runde (eller hvad der svarede til den), men jeg vil ikke gi den mere end 50/50.
    Og her fatter jeg simpelthen ikke hvordan du kan komme frem til den vurdering. Ovenfor vurderer du at det er "rasende usandsynligt" selv med otte overraskelser i 25 kampe i 3. kvalifikationsrunde i EL (8/25=32% overraskelser), og nu vurderer du at OB skal "holde tungen lige i munden" og "50/50" for at undgå tre overraskelser i ti kampe i 3. kvalifikationsrunde i CL (3/10=30% overraskelser) som skal til for at de ikke bliver seedet. Det kan jeg slet ikke få til at give mening.

    Derudover er der som udgangspunkt 18 kampe i 3. kvalifikationsrunde i EL der kan hjælpe OB, så det er meget sandsynligt at der skal mere end tre overraskelser til i 3. kvalifikationsrunde i CL for at OB skal undgå at blive seedet i 4. kvalifikationsrunde i EL. På samme måde er det muligt at Brøndby skal bruge mere end otte overraskelser i 3. kvalifikationsrunde i EL, hvis der kommer overraskelser i 3. kvalifikationsrunde i CL. Men som ougar skriver tidligere må det forventes at overraskelser i CL er mindre sandsynlige end overraskelser i EL.

  17. #13
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,546

    Re: Danske hold i Europa 2009/10

    Og her fatter jeg simpelthen ikke hvordan du kan komme frem til den vurdering. Ovenfor vurderer du at det er "rasende usandsynligt" selv med otte overraskelser i 25 kampe i 3. kvalifikationsrunde i EL (8/25=32% overraskelser), og nu vurderer du at OB skal "holde tungen lige i munden" og "50/50" for at undgå tre overraskelser i ti kampe i 3. kvalifikationsrunde i CL (3/10=30% overraskelser) som skal til for at de ikke bliver seedet. Det kan jeg slet ikke få til at give mening.
    Advarsel: Nørdet statistik-debat forude.

    Det giver nu - i princippet - glimrende mening. Det er noget mere sandsynligt at 30% af få kampe vindes af de useedede hold end 30% af mange kampe. Der er f.eks. også større chance for at Randers bliver mester i 1 ud af 3 sæsonner end at de bliver mestre i 10 ud af 30 sæsonner.

    Hvis chancen for at et useedet hold vinder er 25%, så giver det 50% chance for at mindst 3 hold ud af 8 sejre, men kun 30% chance for at 8 ud af 25 useedede vinder. Jo mindre sandsynligheden for sejr er, jo større forskel i de to scenarier. 25% blev valgt fordi det gav de 50/50 for 3 overraskelser i 8 kampe.

    :-)

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  18. Den følgende bruger er enig i dette:

  19. #14
    Tilmeldingsdato
    Sep 2005
    Indlæg
    251

    Re: Danske hold i Europa 2009/10

    Advarsel: Nørdet statistik-debat forude.
    Det var med fuldt overlæg at jeg ikke begyndte en større gennemgang af sandsynligheden for de forskellige udfald, da jeg ikke mener der burde være grund til at forplumre denne informationstråd med ligegyldige sandsynlighedregning ang. om der er 50-50, 60-40 eller 70-30 sandsynlighed for det ene og det andet udfald.

    Det giver nu - i princippet - glimrende mening. Det er noget mere sandsynligt at 30% af få kampe vindes af de useedede hold end 30% af mange kampe. Der er f.eks. også større chance for at Randers bliver mester i 1 ud af 3 sæsonner end at de bliver mestre i 10 ud af 30 sæsonner.
    Der er - naturligvis - en større sandsynlighed for (store) afvigelser i et mindre datasæt, men det var på ingen måde pointen med min kommentar om at det ikke gav nogen mening.

    Hvis chancen for at et useedet hold vinder er 25%, så giver det 50% chance for at mindst 3 hold ud af 8 10 sejre, men kun 30% chance for at 8 ud af 25 useedede vinder. Jo mindre sandsynligheden for sejr er, jo større forskel i de to scenarier. 25% blev valgt fordi det gav de 50/50 for 3 overraskelser i 8 10 kampe.
    Og her synes jeg i den grad at du underbygger min kommentar. Dit eksempel viser at hvis det er "50/50" (for OB) med de tre overraskelser i ti kampe, så er det på ingen måde "rasende usandsynligt" (for Brøndby) med otte overraskelser i 25 kampe. Medmindre du mener at 30% chance er "rasende usandsynligt"?

  20. #15
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,412

    Re: Danske hold i Europa 2009/10

    ›Så tæller du forkert. :-)

    Jeg må også tælle forkert så. Jeg kan tælle helt præcis 19 pladser op til en seedning for BIF i Q4. Kan du ikke lige forklare mig hvordan du får det til 8?
    Hejsa
    Elver's Avatar

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

Side 1 af 12 123411 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Danske hold i Europa 2010/11
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 135
    Sidste Meddelelse: 25.02.11, 05:17
  2. Følger du andre danske hold i Europa?
    By Benjamin19 in forum De lange linier
    Svar: 26
    Sidste Meddelelse: 06.08.10, 08:12
  3. Danske hold i Europa 2008/09
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 278
    Sidste Meddelelse: 25.05.09, 20:41
  4. Danske hold i Europa 2007/2008
    By ottesen in forum De lange linier
    Svar: 240
    Sidste Meddelelse: 06.07.08, 20:46
  5. Danske hold i europa 2006/2007
    By ottesen in forum De lange linier
    Svar: 115
    Sidste Meddelelse: 19.04.07, 12:57

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •