Kunstgræs i Parken om to år
Sidst opdateret Fredag den 23. april 2004, 14:13
FC Københavns formand, Flemming Østergaard, regner med, at underlaget i Parken om to år består af kunstgræs.
I Tipsbladet fredag siger Østergaard, at man kun venter på UEFA's godkendelse og straks derefter vil gå i gang med udskiftningen af det nuværende naturgræstæppe.
- I samme øjeblik, der bliver åbnet op for kunstgræsbaner med en UEFA-godkendelse, så lægger vi det på i Parken, siger Flemming Østergaard.
UEFA-godkendelse forventes at komme i slutningen af 2004, så det tillades at afvikle turneringskampe og landskampe på kunstgræs fra 2006.
- Morten Olsen har hele tiden givet udtryk for, at han gerne vil have en kunstgræsbane at spille på, så vi venter kun på grønt lys fra UEFA, og det kan komme hurtigere, end de fleste regner med. Jeg tror, at om maximum to år er der kunstgræs i Parken, siger Flemming Østergaard