Side 1 af 31 123411 ... SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 461

Emner: Til- og afgange 2: Afgang harder

  1. #1
    David_T er offline Occasionally wears a hat
    Tilmeldingsdato
    Apr 2004
    Indlæg
    2,506

    Til- og afgange 2: Afgang harder

    Den gamle Til- og afgange tråd er blevet en anelse lang i tanden, så jeg tænkte at jeg ville starte en ny. Og samtidig smide en gennemgang af ihvertfald nogle af de emner der blev diskuteret i den gamle.

    Forsvaret

    Og her vælger jeg at tage målmænd med i.

    Sikre afgange:

    Ingen. Endnu.

    Mulige afgange:

    Her har vi tilgengæld Jesper Christiansen. Vil gerne til udlandet, har en frikøbsklausul til en rigtig fornuftig pris for en udenlandsk klub og Köln er allerede meldt interesserede. Der går nok ikke lang tid før han kan flyttes op i "Sikre afgange". Det ville så flytte Wiland ind i startelveren og reservetjansen går så til Nathan Coe. Just hjemkommet efter et lejeophold i det svenske og virker ikke helt forhippet på endnu en tur på bænken. Klubben har sagt at de vil se på hans situation henover sommeren. Med kontraktudløb til vinter er det dog ikke usandsynligt at man lige holder på ham i et halvt år.

    I forsvaret har vi et par oplagte salgsemner, først og fremmest Oscar Wendt. Har gennemgået en enorm udvikling denne sæson og flere klubber er allerede blevet nævnt som mulig destination. Med et øje på kontraktudløb næste sommer skal han enten sælges eller forlænges med nu og at klubben har sikret sig Niclas Jensen i endnu et halvt år tyder på at de gør klar til et salg. Og så har vi også Mathias Jørgensen. Zanka er i flere klubbers søgelys, senest var det HSV der blev talt om, og muligheden for et salg vil være der hvert eneste transfervindue. Dog bliver det næppe i det her.

    Sikre tilgange:

    Ingen. Endnu.

    Rygtede tilgange:

    Der handler det primært om venstrebacks og vi starter med Patrick Mtiliga, NAC Breda. Gammel B93 dreng som forlader sin hollandske klub efter denne sæson. Lars Højer skulle eftersigende havde været nede og se nærmere på ham. Seneste forlydender er dog at Mtiliga ikke vender tilbage til dansk fodbold.

    Ser vi mod det svenske vil vi ikke være alene. Klubben har tydeligvis også kigget dybt i venstreback bowlen derovre, blandt andet på Emil Johansson, Hammarby. 22 årig venstreback som vi eftersigende har kigget nærmere på tilbage i maj. Er lige for tiden med det svenske U21 hold til EM og det kan tiltrække større klubber. Hårdtarbejdende, ganske hurtig og med et fornuftigt venstreben. Og så er der Ricardinho, Malmö FF. Brasiliansk venstreback som de er ganske begejstrede for i Malmö og som vi altså skulle have kigget nærmere på. Skulle være ganske suveræn i det offensive men have sine problemer i et zone forsvar. En meget spændende spiller men udsigten til et forsvar med Pospech i den ene side og Ricardinho i den anden kan skræmme.

    Spekulationernes holdeplads:

    Vi kan lige så godt blive i det svenske og nævne Rasmus Bengtsson, Trelleborg. Central forsvarsspiller der lige nu er til U21 EM. Fysisk stærk, god i hovedspillet, kan også spille angriber, han minder i mange henseender om Michael Gravgaard. Har også i flere omgange været rygtet til FCK, men det er så småt stilnet af på det seneste. Tilgengæld skulle Benfica være interesserede. Vi kan også nævne hans makker i centerforsvaret på det svenske U21 hold, Mattias Bjärsmyr, IFK Göteborg. Kendt som en placeringsstærk og klog forsvarsspiller og også en der er ganske populær i udlandet. Club Brügge skulle være rigtig tæt på at hente ham og også Celtic skulle være inde i billedet.

    Kigger vi herhjemme er det umiddelbart eneste interessante navn vel Michael Jacobsen, AaB. Er også rygtet til udlandet i flere omgange, men er endnu stadig at finde i AaB. Har den fordel at han kan spille både venstreback og centralt i forsvaret. Har dog nok ikke det tekniske niveau til gå ind i FCKs angrebsspil som venstreback (selvom der er delte meninger derom). Vil utvivlsomt også være pænt dyr da Lynge nok helst ikke ser at en af deres guldvindere bliver smidt til hovedstaden for småpenge.

    Kigger vi på danskere i udlandet skal der dog lige nævnes Michael Gravgaard, Nantes. Hans franske klub er lige rykket ned og jeg tror hverken Nantes vil beholde Gravgaard eller Gravgaard blive i Nantes. Tilgengæld er det nok ikke sikkert at de vil sælge ham tilbage til os for en brøkdel af hvad de gav for ham, ligesom Gravgaard med succes i HSV nok er mere opsat på at blive i udlandet nu han endelig er kommet derud.

    Midtbanen

    Sikre afgange:

    Kun en enkelt, Jacob Neestrup. Forlod klubben efter kontraktudløb. Var i truppen på en talentplads.

    Mulige afgange:

    Vi starter med Rasmus Würtz. Er tilbage fra en lejeperiode i Vejle hvor han hverken kunne holde klubben oppe eller hæve sig over gennemsnittet. Derfor lidt mærkværdigt at høre CV udtale at Würtz nu er tilbage på det niveau han havde før han kom til FCK, men uanset om man vil beholde eller sælge ham så er det nok den type udtalelser man kunne forvente. Jeg har tidligere sagt at Würtz tilbage til AaB er sommerens mest åbenlyse handel og det står jeg stadig ved.

    Et større tab ville være Atiba Hutchinson. Er altid et emne til at blive solgt, specielt med kontraktudløb næste år. Er kommet med udtalelser om at han ikke er afvisende over for en kontraktforlængelse og udtalelser hvor han er afvisende over for en kontraktforlængelse. Umiddelbart virker det dog ikke sandsynligt og derfor må man regne med at Hutch ryger afsted hvis der kommer et acceptabelt bud. Så er der endnu et par spørgsmål, som hvad regnes for at acceptabelt bud kontra hvad man mener at kunne få ud af at beholde ham til kontraktudløb og spille europæisk? Samt hvis han ryger, hvilken Hutch er det så der skal erstattes, den teknisk stærke offensiv spiller der kan dække begge kanter og til nøds midten eller den løbestærke to-vejs spiller på den centrale midt (der også kan dække begge kanter)?

    Sikre tilgange:

    To mand er rykket op i førsteholds truppen. Saban Özdogan, offensiv allround spiller, med landskampe på U16, U17, U18 og U19 niveau. Har i lang tid været anset for et stort talent, selvom udviklingen på det seneste er blevet sat lidt tilbage af skader. Har været inde omkring førsteholdstruppen før og fik faktisk debut for holdet helt tilbage i 2006. Må dog forventes at være med på en talentplads i et stykke tid endnu. Og sammen med ham, Thomas Delaney. Primært central midtbanespiller der også har fået U18 landskampe efter at have taget godt med centimeter på de sidste par år. Kun 17 år, yngste spiller vi har rykket op i A-truppen i nyere tid, så der går nok et par år mere før han begynder at kunne spille med om en plads på bænken. Spændende spiller ellers.

    Rygtede tilgange:

    Øh, Ekow Benson. 20 årig Ghanesisk højrekant som blev rygtet til både os og OB tilbage i maj. Og... nej.

    Og det er sådan set hvad der har været af rygter omkring midtbanespillere. Så vi iler fluks videre til...

    Spekulationernes Holdeplads:

    Hvor vi først har de helt store navne som Daniel Jensen, Werder Bremen. Skal lillebror Daniel nå at spille i samme klub som storebror Nicklas så er det vist sidste udkald. Har været plaget af skader på det seneste og meget afhænger af om Werder skulle beslutte sig for at han ikke længere er værd at holde på og Daniel samtidig har lyst til at vende tilbage til Danmark. Ganske usansynligt men ville være en signing i Grønkjær klassen skulle det ske.

    En anden spiller der også er blevet nævnt flittigt er Christian Wilhelmsson, Al-Hilal. Kan dække begge kanter og er en spiller af høj klasse. Der var på et tidspunkt en historie fremme om at ny træner Eric Gerets ikke ville beholde "Chippen" men siden da har både klub og spiller været ude og sige at de gerne så ham blive.

    Og så har Ajax også et par emner der med lidt god vilje kan flettes ind her. Dennis Rommedahl, har tidligere været ude i kulden hos Ajax og lejet ud, hvilket på et tidspunkt fik ham til at nævne muligheden for at tage hjem til Danmark, men med en ny træner hos Ajax har han nu offentligt sagt at han vil blive i klubben og give det en chance til.

    Kennedy Bakircioglü, Ajax. Svensk offensiv midtbanespiller der også kan bruges på kanten. Lidt samme situation som Rommedahl, omend tættere på holdet. Og som Rommedahl bliver Kennedy nok også for at se hvordan det går under Martin Jol.

    Kigger vi på den danske liga tynder emnerne lidt ud. Et af de varme navne for tiden er Jakob Poulsen, AGF. Vendte hjem fra et mislykket ophold i Heerenveen og har fået vendt karrieren i AGF. Kan spille højre back, højre midt, central midt og er endda blevet brugt i angrebet da AGF havde de helt store skadesproblemer oppe foran. Er også kommet ind i landsholdsvarmen på det seneste, endda med en starplads mod Sverige til følge. Stadig kun 25 og med ambitionerne i behold. Ellers kunne man kigge på Mikkel Thygesen, FC Midtjylland. Vendte hjem fra et mislykket ophold i Gladbach. Er ikke nødvendigvis nået helt op på det niveau der sendte ham til udlandet i første omgang, men virker som om han er blevet mere moden. Har noget af det samme drev som man så hos Silberbauer.

    Vender vi istedet blikket mod det svenske, så er det helt store navn Rasmus Elm, Kalmar FF. Af den svenske landstræner Lars Lägerbäck kaldt "det største svenske talent siden Zlatan", spørgsmålet er ikke om interessen er der fra FCKs side, men nærmere om Elm ikke allerede er for stor til os. Brormand Viktor er i Heerenveen og med en god præstation ved U21 EM så må man næsten gå ud fra at det store udland vil komme efter Rasmus også. Man kan næsten sammenligne ham lidt med William Kvist, en ikke særlig hurtig spiller der kan spille både centralt og på højrekant og desuden har et rigtig langt indkast. Tilgengæld er boldsikkerheden, pasningsspillet og spilopfattelsen på et skal vi sige lidt højere niveau hos Elm. Ville absolut være et kup, men det må anses som usandsynligt.

    Ellers er der Labinot Harbuzi, Malmö FF. Rigtig teknisk stærk midtbanespiller der kan holde på bolden og åbne et forsvar. Trives bedst på den centrale eller offensive midtbane, hvilket som altid gør ham til et indlysende valg på kanten i FCK. Hvis "kant-Atiba" skal erstattes ville Harbuzi være et godt emne og med kontraktudløb til vinter kan han nok endda erhverves til en ikke urimelig sjat penge. Problemet er lidt det samme som Rasmus Elm, vi risikerer at blive udkonkurreret af en af de mange udenlandske klubber der siges at følge ham. Specielt hvis han, ligesom Elm, har et godt U21 EM. Går vi lidt længere tilbage på banen er der Jorge Ortiz, AIK. Argentinsk central midtbanespiller der har haft et rigtig godt forår i AIK. Holder godt på bolden, pasningsmæssig god, men er blevet kritiseret for ikke at have nok fyisk med i nærkampene og have en tendens til at falde lidt ud af billedet. Med købet af Dulee Johnson spekuleres der i det svenske om han ikke er hentet som dækning for et eventuelt salg af Ortiz, med både Holland og Tyskland nævnt som en mulig destination.

    Og for at blive i det svenske, Tobias Linderoth, Galatasaray. Yderligere præsentation er vel overflødig. Hans tid i Gala er blevet godt og grundigt ødelagt at skader og man kan godt frygte lidt for om han nu stadig har fortidens niveau, ligesom han ikke har været ude af landet længe nok til at kunne komme ind på en forskerordning igen.

    Ser vi mod Norge har vi Bjørn Helge Riise, Lillestrøm. Lillebror til John Arne Riise, Bjørn Helge spiller højre midt og er ligesom storebror Norsk landsholdsspiller. Spiller godt begge veje og så har han på trods af kun at være 25 et par års international erfaring fra den belgiske liga. Hvis vi skal kigge mere efter centrale midtbanespillere, så er der Pontus Farnerud, Stabæk. Defensiv midt som også blev nævnt som en mulighed sidste. Der tog han istedet til Stabæk i Norge hvor han vandt det norske mesterskab. Det sidste halve år er han dog gået spillemæssigt ned i kadence og som 29 årig er det begrænset hvad der er af udviklingspotentiale i ham. Og man kan også nævne Kristofer Hæstad, Vålerenga. Var på et tidspunkt et af de helt store centrale midtbane talenter i norsk fodbold men efter et lettere katastrofalt lejeophold hos Wigan er udviklingen ligesom gået i stå for "Doffen".

    Og skal vi endelig ud i et par af de mere usandsynlige navne så blev der talt om Andy van der Meyde, uden klub. Hollandsk højre wing der har været gennem noget af et skadeshelvede i engelske Everton, ligesom disciplinærproblemer med udeblivelse fra træning også afholdt ham fra at spille kampe. Fra 2005 til 2009 blev det til kun 20 førsteholdskampe. Ligesom der er blevet skævet til Stephen Appiah, uden klub. Og faktisk uden klub i snart et år nu på, hvor kontrakter med både Tottenham og Rubin Kazan er faldet igennem på grund af bekymringer over den knæskade der også gjorde at Fenerbahce ikke ville forlænge med ham.

    Angrebet

    Sikre afgange:

    Der har vi en enkelt færdig mand i Junior. Var tydeligvis ikke den type spiller Ståle havde ønsket sig og blev ganske hurtig smidt videre til FCN da N'Doye blev hentet. Det startede åh så godt og endte åh så skidt og nu er Junior så tilbage i klubben hvor det eneste spørgsmål vel er om der bliver fundet en ny klub til ham eller han får en fri transfer og selv skal stå for det.

    Mulige afgange:

    Jeg har tidligere taget Santin med men som det ser ud nu er der to muligheder. Ailton, som var forårets helt store spiller og blandt andet har tiltrukket interesse fra Almeria. Dog har de næppe pengene til at lægge et bud der bare skal accepteres. Og så Morten Nordstrand, delt topscorer for sæsonen og så småt fast mand i landsholdstruppen. Nordstrand kunne sagtens slå til i den hollandske liga og der er blevet spekuleret her på siden i at Groningen kunne være på udkig efter en erstatning hvis deres guldfugl Marcus Berg ikke overraskende bliver sendt videre. Lige nu er der ingen rygter men noget tyder på at vi ihvertfald står med muligheden for at miste en af de to, fordi...

    Rygtede tilgange:

    Vi er åbenbart ganske seriøst interesserede i Mame Biram Diouf, Molde. Faktisk spekulerer nogle medier i at vi skulle være villige til at bryde vores egen transferrekord for at sikre sig Diouf. Vi skulle dog ikke være de eneste der er interesserede i den senegalesiske angriber, der er en lang liste af bejlere og seneste rygter siger at der er konkrete bud allerede. Spillemæssigt virker han som en eksplosiv type, en bedre (og højere) udgave af FC Midtjyllands Baba Collins. Absolut en spændende spiller, omend måske ikke ligefrem en 25 mio. kroner mand.

    Spekulationernes holdeplads:

    En ofte nævnt spiller er selvfølgelig Søren Larsen, Toulouse. Dog er han for tiden skadet og tvivler samtidig selv på at Toulouse overhovedet vil af med ham fordi de skal ud og spille europæisk og derfor har brug for en stor trup. Læg dertil at han ikke er en billig mand hverken at anskaffe eller i drift og det må betegnes som usandsynligt.

    Bortset fra Larsen er det begrænset hvad der bliver talt om til klubben, grundet vores ikke uefne samling angribere. En der dog bliver nævnt er naturligvis den anden delte topscorer, Mark Nygaard, Randers. Gammel KB dreng og kan hentes for omkring de 10 millioner. Virker dog ikke klar til at droppe status som anfører og samlingspunkt på et Randers hold for bænkevarmer tjans hos FCK.

    Og det er vist så gedigen en gennemgang som jeg kan magte. En del emner er ikke videre detaljeret beskrevet så hvis nogen har lyst til at uddybe om spillere på listen så gør det endelig.


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Jul 2008
    Indlæg
    147

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    Jeg så gerne, at man tog et kig på Tore Reginiussen. Ung forsvarsspiller, der danner par med Hangeland i det norske midterforsvar.
    Mange norske klubber har problemer med økonomien - heriblandt Tromsø - og Reginiussen nævnes her som et oplagt salgsobjekt. Han har også kontraktudløb allerede til nytår, så det burde være muligt at få ham til en fornuftig pris.

  3. De følgende 5 brugere er enige:

  4. #3
    David_T er offline Occasionally wears a hat
    Tilmeldingsdato
    Apr 2004
    Indlæg
    2,506

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    Åh, jeg har selvfølgelig glemt et navn som vi er blevet kædet sammen med. Til mit forsvar er navnet Erton Fejzullahu og helt ærligt...

    Nå, men nu er den gode Erton nok alligevel tabt for både os og nok snarere Helsingborg som skulle have været det varmeste bud. Han har nemlig fået tilbudt en kontrakt fra både en hollandsk og en tyrkisk klub og mon ikke han tager til Holland?

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    885

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder


    ›Vi starter med Rasmus Würtz. Er tilbage fra en lejeperiode
    ›i Vejle hvor han hverken kunne holde klubben oppe eller hæve sig
    ›over gennemsnittet. Derfor lidt mærkværdigt at høre CV udtale at
    ›Würtz nu er tilbage på det niveau han havde før han kom til FCK,
    ›men uanset om man vil beholde eller sælge ham så er det nok den
    ›type udtalelser man kunne forvente.

    CV er så ikke den eneste, der er uenig med dig. Tipsbladet har også en anden mening om Würts lejeophold i Vejle.

    http://www.tipsbladet.dk/nyhed/sas-l...sig?page=0%2C5

  6. #5
    Tilmeldingsdato
    Feb 2009
    Indlæg
    763

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    ››
    ››Vi starter med Rasmus Würtz. Er tilbage fra en lejeperiode
    ››i Vejle hvor han hverken kunne holde klubben oppe eller hæve sig
    ››over gennemsnittet. Derfor lidt mærkværdigt at høre CV udtale at
    ››Würtz nu er tilbage på det niveau han havde før han kom til FCK,
    ››men uanset om man vil beholde eller sælge ham så er det nok den
    ››type udtalelser man kunne forvente.

    ›CV er så ikke den eneste, der er uenig med dig. Tipsbladet har
    ›også en anden mening om Würts lejeophold i Vejle.

    http://www.tipsbladet.dk/nyhed/sas-l...sig?page=0%2C5

    CV og Tipsbladet er ikke de eneste der er uenige med ham... Jeg synes ligeledes at han har gjort det ganske fornuftigt, dog skal det siges at jeg ikke er den store VB fan, så det har kun været enkelte kampe jeg har set ham spille. Men jeg synes han har gjort det stabilt.

    Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver enormt dejligt at have ham på bænken.

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #6
    Tilmeldingsdato
    Feb 2006
    Indlæg
    257

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    en ny Zanka handel?

    http://www.bold.dk/nyt/B-93-talent-nu-med-bejlere

    han er agent er jacob laursen.
    som spiller kender jeg ham kun af omtale, men har så vidt jeg ved rykket sig fra ikke at være landsholdsspiller, til at blive rykket et niveau højere op, og på landsholdet for 90'erne.
    har vist været mere eller mindre fast for 93 siden jul?
    nogle der ved noget mere?
    ståle bliv nu landstræner for norge.

    FFMSTA #7.000.000

  9. #7
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    885

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    ›CV og Tipsbladet er ikke de eneste der er uenige med ham... Jeg
    ›synes ligeledes at han har gjort det ganske fornuftigt, dog skal
    ›det siges at jeg ikke er den store VB fan, så det har kun været
    ›enkelte kampe jeg har set ham spille. Men jeg synes han har gjort
    ›det stabilt.

    ›Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver enormt dejligt at have ham på bænken.

    Jeg har overhovedet ikke set ham spille i denne halvsæson, men jeg håber bestemt at tipsbladet ved, hvad de taler om. Hvis Würtz er tilbage på niveau og hvis Atiba bliver solgt og TK ikke rykker voldsomt kan jeg ikke tro, han skal varme bænk.
    Med mindre der selvfølgelig trækkes en kanin op af hatten i transfervinduet

  10. #8
    David_T er offline Occasionally wears a hat
    Tilmeldingsdato
    Apr 2004
    Indlæg
    2,506

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    Jeg er da ganske enig med Tipsbladet i at han er den lejesvend der har gjort det bedst. Men sammenlignet med konkurrenterne kræver det egentlig bare fast spilletid og så at man ikke er blevet smidt ud af klubben før tid grundet disciplinærproblemer.

    Og ærlig talt, hvis hans niveau før han kom fra AaB svarede til "har gjort det stabilt for en nedrykker", så kan jeg da slet ikke forstå at vi købte ham. Jeg troede hans niveau før var nærmere "bobler til landsholdet" og det kan jeg slet ikke se hos den Würtz der har brugt foråret hos Vejle.

  11. De følgende 5 brugere er enige:

  12. #9
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    637

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    ›Og ærlig talt, hvis hans niveau før han kom fra AaB svarede til
    ›"har gjort det stabilt for en nedrykker", så kan jeg da
    ›slet ikke forstå at vi købte ham. Jeg troede hans niveau før var
    ›nærmere "bobler til landsholdet" og det kan jeg slet
    ›ikke se hos den Würtz der har brugt foråret hos Vejle.

    Lynge vil gerne have ham hjem (angiveligt):
    http://www.bold.dk/nyt/Avis-AaB-vil-have-Wuertz-tilbage

    Jeg håber han får en mulighed mere for at vise det potientiale jeg mener han har, hvilket er væsentlig mere end TK imo. Og jeg mener at med mulighed for op mod 12 kval/CHL kampe, et par pokalkampe og superligaprogrammet er der rigeligt bruge for gode midt-midt spillere.

  13. Den følgende bruger er enig i dette:

  14. #10
    Tilmeldingsdato
    Jan 2008
    Indlæg
    433

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    Hey hey..
    Mark Nygaard er altså gammel B93 dreng :)

  15. #11
    ApuNazz er offline Et stk Okse af glas, Tak!
    Tilmeldingsdato
    Jan 2003
    Indlæg
    605

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    ›Hey hey..
    ›Mark Nygaard er altså gammel B93 dreng :)

    Han spillede for vores DS-hold tilbage da klubben blev dannet og et par år frem. Kan huske jeg læste en artikel om ham i Tips-bladet, da han skiftede til Holland. Han var rigtig glad for KB/FCK men synes det var lidt mærkeligt at de ikke ville give ham chancen i førsteholdstruppen. Vi havde 32 og Manne på det tidspunkt og en ung gut ved navn Rene Tengsted. Så hans type var måske ikke lige havd vi havde brug for.

    http://www.dbu.dk/lbase/playerInfo.aspx?playerid=4209
    Apunazz - FCKFC 863 - C10

    Yes I'm sorry I do not speak English
    ApuNazz's Avatar

  16. #12
    Tilmeldingsdato
    Jan 2008
    Indlæg
    433

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    tror det ligger i at han spillede hans unge år i B93 og så skiftede til KB omkring ynglinge.. så årene i 93 tæller ikke med..
    Spillede selv med ham i små 10 år der :D

  17. #13
    Tilmeldingsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    678

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    Super gennemgang. Tak for det.

    Med hensyn til Würtz, så er jeg glad for at han er tilbage i klubben, og efter sigende i rigtig god form. jeg har hele tiden holdt på at han fortjente en chance i klubben. Men, som situationen er lige nu, med Wendt på vej mod større ligaer, ville jeg være villig til at ofre Würtz i en 2-vejs-handel, der kunne få Michael Jacobsen til FCK. Huldet efter Würtz kunne vi passende udfylde med Linderoth.

  18. #14
    Tilmeldingsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    678

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    Jeg vil lige kaste Boudewijn Zenden ned i hatten af transferfrie spillere, som der bør være en realistisk chance for at hente til FCK. Jeg husker ham som en klassespiller på internationalt niveau, men det er en del år siden.

  19. #15
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,854

    Re: Til- og afgange 2: Afgang harder

    transferfrie spillere, som der bør være en
    ›realistisk chance for at hente til FCK. Jeg husker ham som en
    ›klassespiller på internationalt niveau, men det er en del år
    ›siden.

    Hvad skal vi med en spiller, der begår sig på venstre fløj, når vi i forvejen har Jesper Grønkjær og både Vingaard og Hutchinson som afløsere til denne plads. Jeg tvivler på, at Zenden vil tage til København for at sidde på bænken. Og Grønkjær er næppe heller begejstret for at være reserve.

    Zenden ville være totalt overflødig. I øvrigt har han vist set sine bedste dage som fodboldspiller.
    Mvh.
    Dane

  20. De følgende 2 brugere er enige:

Side 1 af 31 123411 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Til- og afgange 5: Sell Free Or Buy Hard
    By Killer in forum Transferforum
    Svar: 616
    Sidste Meddelelse: 29.10.10, 14:41
  2. Til- og afgange 4: Sell Free Or Buy Hard
    By David_T in forum Transferforum
    Svar: 666
    Sidste Meddelelse: 03.08.10, 13:21
  3. Til- og afgange 3: Vinter Vengeance
    By David_T in forum Transferforum
    Svar: 426
    Sidste Meddelelse: 28.04.10, 08:21
  4. Til- og afgange?
    By MSO in forum Transferforum
    Svar: 380
    Sidste Meddelelse: 20.06.09, 21:30

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •