Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 26

Emner: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,464

    Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Goddag og velkommen til tråden der vil omhandle spillere fra spændende lande som bl.a. Rumænien, Hviderusland, Polen og andre eksotiske lande!

    Meningen med tråden er, at få lidt andre navne på banen, så det hele ikke altid omhandler Jacob Poulsen, Djemba Djemba, og en eller anden goalgetter fra Allsvenskan.

    Det siger sig selv, at det er sværere at få en dybere indblik i en CSKA Sofia-spillers kvaliteter, end det er i for eksempel Michael Görlitz fra Halmstad. Ham har man en del flere muligheder for at tjekke ud på TV, og i øvrigt læse om i de svenske aviser. Jeg kan hverken læse rumænsk, hviderussisk, polsk eller for den sags skyld uzbekisk.

    Alligevel vil jeg forsøge at komme op med nogle navne, der kunne være spændende set med vores øjne. Det vrimler med gode spillere derovre, og vi ved at Lars Højer eftersigende har godt tjek på hvad der rører sig.
    Jeg har tjekket forskellige hjemmesider ud, tjekket diverse U-landshold igennem på wikipedia, set ganske mange youtube-klip igennem med obskure spillere med svært-udtalelige efternavne. Alt sammen for at have en nogenlunde kvalificeret idé om hvad de forskellige spilleres kvaliteter er.

    Her er både forsvarsspillere, midtbanespillere samt angribere, og det skal siges, at jeg egentlig ikke har taget specielt hensyn til, om vi faktisk står og mangler en spiller på den pågældende plads. Derfor er det ikke altid lige aktuelt, når tråden her vil blive opdateret. Det skal måske mere ses som et slags opslagskatalog i østeuropæiske spillere.

    Jeg håber at det bliver en succes 


    Første mand bliver ham her: Semir Stilic


    En meget spændende bosnisk central midtbanespillere der til dagligt tørner ud for polske Lech Poznan. Jeg har faktisk nævnt ham før, men jeg kan da lige uddybe lidt. Han er en vældig god tekniker, og ret offensivt anlagt. Store evner i pasningsspillet og har også evnen til selv at komme med i feltet og afslutte. Stillic bliver kaldt ’Den næste Boban’ på trods af, at Boban er fra Kroatien og Stilic altså er fra Bosnien, men okay da…
    Stilic er i flere omgange blevet sat i forbindelse med klubber i de bedre ligaer i Europa. Han bad om at blive solgt til Celtic i vinter-transfervinduet sidste år, da de viste interesse, men den var Lech ikke med på. Derudover har Espanyol også være nævnt, og i sommer var det Wolfsburg der en kort overgang blev nævnt uden at det dog blev konkret.
    Det kunne selvfølgelig tyde på, at han er ude af vores rækkevidde, men det er altid svært at bedømme, synes jeg. Hvor interesserede var de forskellige klubber egentlig etc.? De kigger jo på utroligt mange spillere, og det afskriver ikke automatisk os.
    F.eks. var HSV, Fenerbache, CSKA Moskva og Hannover også nævnt i forbindelse med Marek Sapara, og han endte som bekendt i Rosenborg. Så det kan lade sig gøre.

    I år har Stilic haft en lidt blandet start. Lech har fået en skidt start på sæsonen - http://www.bold.dk/statistik/tabel.php?liga=103 – og de var meget uheldige med at ryge ud i straffesparkskonkurrence til Club Brügge i Europa League. Det kan være med til at dæmpe interessen fra større europæiske klubber.

    Til sidst en lille klip med nogle af hans kvaliteter.

    Kontraktudløb: Juli 2012.
    Sidst redigeret af Wilkens : 15.10.09 kl. 20:08
    Mvh,
    Wilkens
    Wilkens's Avatar


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,464

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Næste spiller til kataloget bliver ham her - Etien Velikonja fra ND Gorica(!)



    Velikonja er en slovensk U-21 angriber, der igennem længere tid har scoret rigtig mange mål for vores onde ånd fra Gorica. I sidste sæson blev han topscorer i den slovenske liga med 17 mål i 32 kampe. Han har tiltrukket sig opmærksomhed fra flere klubber. Bl.a. Hajduk Split, 1. FC Kaiserslautern, Fulham, Wisla Krakow og Spaniens sejeste klub Celta Vigo. I øjeblikket skriver den slovenske presse, at Hajduk Split forbereder et bud på Velikonja til vinter. Seneste nyt fra Frankrig er, at Auxerre er ’keen on Velikonja’ som det så fint hedder.

    Velikonja har spillet hele sin karriere i ND Gorica, har været inde omkring samtlige slovenske ungdomslandshold, og fik i august måned debut på det slovenske landshold, der mirakuløst har tilspillet sig muligheden for at kvalificere sig til endnu en VM-slutrunde i den forestående playoff-runde.

    Velikonja er først og fremmest en fremragende afslutter. Der kommer bl.a. til udtryk i denne video fra Youtube - http://www.youtube.com/watch?v=ARJ0EjXLOhM – hvor især det første mål, fra en U-21 landskamp mod England, er vildt godt sat ind. Det mål er jeg personligt ret tosset med.

    Udover hans egenskaber som afslutter er Velikonja yderst hurtig, fysisk ser han holdbar og stærk ud, og så har han et giftigt venstreben.
    Den slovenske presse er da heller ikke i tvivl om, at han er væk fra hjemlandet senest til sommer, og det lyder da også ganske sandsynligt. Det er selvfølgelig tvivlsomt hvor meget man kan udlede fra Youtube-links, men umiddelbart virker han som en ret komplet angriber, med egenskaberne i orden.

    Hvis man ellers kan stole på transfermarkt.co.uk, så har han kontraktudløb d. 31.12.11, og mon ikke han kan købes for maksimalt 10 mil kr.
    Mvh,
    Wilkens
    Wilkens's Avatar

  3. #3
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    2,863

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Så har jeg kigget lidt på det rumænske markede, og set hvad der rør sig der. Og der er et par interessante spillere imellem, som jeg med glæde ville inkludere i vores trup. Priserne er fra transfermarkt.de og er udregnet i dagens kurs.

    Spiller: Bogdan Stancu
    Klub: Steaua Bucarest
    Position: Angriber
    Alder: 22 år
    Pris: 15.414.000 kr.

    Spiller: Zapata
    Klub: Steaua Bucarest
    Position: Målmand
    Alder: 30 år
    Pris: 15.781.000 kr.

    Spiller: Sorin Ghionea
    Klub: Steaua Bucarest
    Position: Central forsvarer
    Alder: 24 år
    Pris: 16.515.000 kr.

    Spiller: Banel Nicolita
    Klub: Steaua Bucarest
    Position: Højre midtbane
    Alder: 24 år
    Pris: 20.552.000 kr.

    Spiller: Dorin Goian
    Klub: Steaua Bucarest
    Position: Central forsvarer
    Alder: 29 år
    Pris: 24.956.000 kr.

    Spiller: Alex Curtean
    Klub: FC Timisoara
    Position: Midtbane
    Alder: 22 år
    Pris: 16.515.000 kr.

    Spiller: Dan Alexa
    Klub: FC Timisoara
    Position: Midtbane
    Alder: 29 år
    Pris: 19.451.000 kr.

    Spiller: Pantilimon
    Klub: FC Timisoara
    Position: Målmand
    Alder: 22 år
    Pris: 24.222.000 kr.

    Spiller: Karamian
    Klub: FC Timisoara
    Position: Midtbane
    Alder: 29 år
    Pris: 24.222.000 kr.

    Spiller: Cigel Bucur
    Klub: FC Timisoara
    Position: Angriber
    Alder: 29 år
    Pris: 25.690.000 kr.

    Spiller: Gabriel Torje
    Klub: Dinamo Bucarest
    Position: Wing
    Alder: 19 år
    Pris: 16.882.000 kr.

    Spiller: Bogdan Lobont
    Klub: Dinamo Bucarest
    Position: Målmand
    Alder: 31 år
    Pris: 22.020.000 kr.

    Spiller: Adrian Cristea
    Klub: Dinamo Bucarest
    Position: Midtbane
    Alder: 25 år
    Pris: 23.488.000 kr.

    Spiller: Juan Culio
    Klub: CFR Cluj
    Position: Midtbane
    Alder: 25 år
    Pris: 19.818.000 kr.

    Spiller: Yssouf Kone
    Klub: CFR Cluj
    Position: Angriber
    Alder: 27 år
    Pris: 22.020.000 kr.

    Spiller: Dubarbier
    Klub: CFR Cluj
    Position: Midtbane
    Alder: 23 år
    Pris: 24.956.000 kr.

    Spiller: Costin Lazar
    Klub: Rapid Bucarest
    Position: Midtbane
    Alder: 28 år
    Pris: 20.185.000 kr.

    Spiller: Spadacio
    Klub: Rapid Bucarest
    Position: Midtbane
    Alder: 28 år
    Pris: 20.552.000 kr.

    Spiller: Wesley
    Klub: FC Vaslui
    Position: Angriber
    Alder: 28 år
    Pris: 20.552.000 kr.

    Spiller: Florin Costea
    Klub: Universitatea Craiova
    Position: Angriber
    Alder: 24 år
    Pris: 29.360.000 kr.

    Spiller: Cristi Tanase
    Klub: FC Arges
    Position: Midtbane
    Alder: 22 år
    Pris: 16.515.000 kr.

    Disse var mine bud på spillere fra den rumænske liga som kunne være interessante.

    Mvh. Dennis Jørgensen

  4. De følgende 20 brugere er enige:

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    202

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Hej Dennis - super at få nogle navne på bordet, men det er altså lidt irriterrende, at der bare bliver smidt nogle - måske, måske ikke - tilfældige navne på bordet. Kunne du fx uddybe hvilke kvaliteter de enkelte spillere har, der gør at de er interessante for FCK? Evt smide nogle youtube links der viser dem i spil? Det er i hvert fald ikke særligt spændende blot at få en liste med en masse navne, og intet andet udover det...


  6. #5
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,674

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    ›Spiller: Dorin Goian
    ›Klub: Steaua Bucarest
    ›Position: Central forsvarer
    ›Alder: 29 år
    ›Pris: 24.956.000 kr.

    ›Spiller: Bogdan Lobont
    ›Klub: Dinamo Bucarest
    ›Position: Målmand
    ›Alder: 31 år
    ›Pris: 22.020.000 kr.

    Disse to spillere er begge at finde i den italienske serie a i denne sæson. Dorin Goian skiftede i sommers til Palermo, og selvom han ikke er fast mand, er han næppe aktuel - slet ikke hvis Simon Kjær bliver solgt til en af 'søstrene' efter VM. Bogdan Lobont skiftede også i sommers til italiensk fodbold, i første omgang på en lejeaftale til Roma. Roma har dog sikret sig førstekøbs-retten, hvis de finder Lobont god nok.

    Måske den liste skulle være gået en smule mere grundigt igennem.

    Jeg vil lige, inden jeg slutter, give masser af ros til Wilkens for starte denne interessante tråd om de herlige østlændinge (..og balkannessere).
    Sidst redigeret af Hjalte & Álvaro : 17.10.09 kl. 12:11

  7. Den følgende bruger er enig i dette:
    hz

  8. #6
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    2,863

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Hej Gutter !

    Jeg smed disse spillere på bordet, fordi jeg tænkte der skulle ske et eller andet nyt. At jeg så lige har misset to eller flere transfers er jeg selvfølgelig ked af. Men jeg er nok ligesom jer lidt desperat efter nyt blod. Og disse spillere jeg nævner. Har været de 20 hotteste navne i Rumænien.

    Mvh. Dennis Jørgensen

  9. #7
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    836

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Ikke at jeg har en klap forstand på transfers i almindelighed eller transferpriser i særdeleshed, men for mig virker priserne på de spillere du slynger ud som var de grebet ud af et managerspil.

    Mener du virkelig at FC København skal smide mesterslanten (i omegnen af 25 mio kr.) så skal der da lige en smule mere kød på det ben du smider til os, tak!

  10. #8
    Tilmeldingsdato
    Jul 2008
    Indlæg
    147

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Så vil jeg da også give et bidrag til denne fremragende tråd.

    Antonín Fantiš

    En 17-årig tjekkisk offensivspiller, som vi tidligere er blevet sat i forbindelse med sammen med bl.a. AC Milan og Birmingham.
    Han valgte – i fællesskab med sin landsmand, Milan Mišůn – at tage til prøvetræning i Celtic, hvor han efter sigende imponerede. Den to år ældre Mišůn skrev en 5-årig kontrakt med skotterne, men af – for mig – ukendte grunde blev det ikke til et skifte for Fantiš, og han har siden da spillet en hel del kampe for Gambrinus Liga-klubben FK Příbram. Her har han trøje nummer 10, hvilket måske siger noget om hans rolle i klubben - på trods af den unge alder.

    Han var en del af holdet, der repræsenterede Tjekkiet i det netop afholdte U20-VM. Her blev de slået ud i ottendedelsfinalen af Ungarn, som senere vandt bronzemedaljerne i kamp med Costa Rica.

    Med CV’s kærlighedserklæring til tjekkiske spillere i tankerne synes jeg, at han kunne passe perfekt til pladsen som udviklingsspiller og 4. angriber.

    Ifølge transfermarkt.co.uk koster han 4.466.580 kr. (€600.000).
    Sidst redigeret af Sharp : 18.10.09 kl. 14:31

  11. De følgende 3 brugere er enige:

  12. #9
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    470

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Goddag og velkommen til tråden der vil omhandle spillere fra
    spændende lande som bl.a. Rumænien, Hviderusland, Polen og andre
    eksotiske lande!

    Rigtig godt emne at tage op.

  13. #10
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    2,863

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Så vil jeg så smide Mario Bozic på bordet. En central midtbanespiller som ligger inde med en god teknik og fremragende spilforståelse. Han kan lidt af det hele, og vil være en fremragende erstatning for Atiba Hutchinson. Eneste problem er at han først skiftede til Slovan Bratislava i sommer. Der står på transfermarkt.de at han kan erhverves for 550.000 euro (4.037.000 kr.)

    http://www.transfermarkt.de/de/spiel...ic/profil.html

    Men et par millioner mere burde vi trods den stramme økonomi kunne klare.

    Her er også en video på ham.

    http://www.youtube.com/watch?v=W0gek7lFHVE

    Plus han også har sin egen hjemmeside, hvilket er meget cool.

    http://mariobozic.com/

    Mvh. Dennis Jørgensen

  14. #11
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    2,863

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Så kan der også nævnes Milan Purovic fra FC Fehervar i Ungarn. Han er 24 år og fra Montenegro. Et ordentlig lokum på 1.94 cm. God teknik. Og må vel ret beset betegnes som et targetmonster. Han har tidligere været forbi Sporting Lissabon af flere omgange uden den store succes. Men han kan lave mål. Hvilket fem mål i syv landskampe også bevidner om. Han kan erhverves for ca. 1.250.000 euro (9.175.000 kr.) i føle transfermarkt.de.

    http://transfermarkt.de/de/spieler/3...ic/profil.html

    En lille video.

    http://www.youtube.com/watch?v=z7OUG...aynext_from=PL

    Så kan der også nævnes Darko Tasevski. En 25 årig makedoner fra Levski Sofia i Bulgarien. En spiller der kan bruges over alt på midten. Han vil kunne løfte arven efter Atiba Hutchinson. En fremragende teknik og præstere gang på gang genialiteter, og så er han samtidig en skudtrussel, hvilket Hutch aldrig har været. Han kan erhverves for ca. 750.000 euro (5.505.000 kr.)

    Her er nogle videoer på ham, som jeg tror i vil være lidt vilde med.

    http://www.youtube.com/watch?v=s3-zdDcr62M

    http://www.youtube.com/watch?v=yV95UqCnd_k

    Og så har han også sin egen hjemmeside.

    http://www.darkotasevski.com/

    Mvh. Dennis Jørgensen

  15. #12
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,464

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    @ Sharp: Super arbejde med Fantis! Han var også på min liste over spillere der skulle nævnes, så super at du er kommet mig i forkøbet der :-)

    Som du også selv er inde på, så spiller Fantis relativt ofte for sin klub FK Pribram, så hvis vi virkelig var blandt de klubber der var ude efter ham da han tog til Celtic på prøveophold, så er der jo kun grund til at tro, at vores interesse i hvert fald ikke er blevet mindre. Ham må vi holde øje med fremover!

    @ albinus: Spændende spillere du bringer på banen – især Tasevski ser ud til at have lidt krummer i sig, og også et fint CV han har. Uden at kende for meget til ham og hans situation i Levski, så kunne man måske også godt forestille sig, at han snart ville videre. Han kom til klubben efter deres CL-sæson i 06/07, men siden da har Levski skuffet helt enormt i Europa, med CL-kval nederlag – som seeded - til Tampere, BATE Borisov, og i år Debrecen. Nu er de så godt nok i Europa League-gruppespil i år, men det ved vi vel bedre end nogle andre bare ikke er det samme. Ham vil jeg også holde øje med fremover også.
    I øvrigt, prøv og læs den her artikel hvor Tasevskis navn er indblandet i en lettere kuriøs mafia-ligende historie: http://www.reuters.com/article/sport...42604520090921 - vanvittigt :-)

    ›I år har Stilic haft en lidt blandet start. Lech har fået en
    ›skidt start på sæsonen -
    http://www.bold.dk/statistik/tabel.php?liga=103
    ›– og de var meget uheldige med at ryge ud i
    ›straffesparkskonkurrence til Club Brügge i Europa League. Det kan
    ›være med til at dæmpe interessen fra større europæiske klubber.
    Til sidst vil jeg lige give en lynupdate på Stilic. Jeg så i dag 2.halvleg af Lech Poznans kamp mod det suveræne førerhold Wisla Krakow. Lech vandt 1-0 på et mål af en anden meget spændende spiller, Robert Lewandowski. Oplægget kom fra Stilic, og det var fantastisk flot - jeg skal smide det op her, når det på et tidspunkt kommer på youtube. Stilic spillede en fremragende halvleg, og lå ganske offensivt - som en hængende angriber med en ret fri rolle, og ikke mange defensive pligter. Men jeg er ikke blevet mindre vild med ham efter de minutter jeg så med ham i dag.

    EDIT! Her er et link til målet - som sagt Stilic med oplægget: http://ekstraklasa.tv/ekstraklasa/0,0.html
    Sidst redigeret af Wilkens : 20.10.09 kl. 18:45
    Mvh,
    Wilkens
    Wilkens's Avatar

  16. #13
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    2,863

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Ja. Det virker da fuldstændig hovedløst at sende sine fire bedste spillere til Rusland før årets måske vigtigste kamp for klubben. Og nu virker mesterskabet som om det er lysår væk fra dem. Hvis vi til tider er utilfredse med CV's manglende ageren. Så er jeg da glad for at det ikke er en bulgarsk ledelse vi har siddende :-)

    Mvh. Dennis Jørgensen

  17. #14
    Tilmeldingsdato
    Jul 2008
    Indlæg
    147

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Så har jeg valgt at tage et kig på nogle af de spændende spillere fra kroatiske Hajduk Split.

    Senijad Ibričić

    En 24-årig bosnisk midtbanespiller. Hans store forcer er hurtighed, teknik, driblinger og afleveringer. Derudover er han også aldeles målfarlig – ifølge Wikipedia blev det til 16 mål i 22 kampe for NK Podgrmeč, 22 mål i 100 kampe for NK Zagreb og sidst, men ikke mindst, har han scoret 15 mål i 36 kampe for Hajduk Split. Ret imponerende for en midtbanespiller, må man sige.

    For Bosnien og Herzegovina er det indtil videre blevet til 19 kampe og 3 mål. I VM-kvalifikationskampene har han scoret 2 af dem - mod Estland og Armenien. Han har været at finde i startopstillingen 6 gange og er blevet skiftet ind 2 gange i de 10 kampe, Bosnien og Herzegovina har spillet indtil videre. Her har han blandt andet holdt spillere som Miralem Pjanić, Zlatan Bajramović og ovennævnte Semir Štilić væk fra holdet.

    I den seneste tid er han blevet rygtet til England, og der var rygter om, at han skulle følge holdkammeraten Nikola Kalinić til Blackburn. Stoke var også inde i billedet, ligesom tyske klubber også er blevet nævnt.

    transfermarkt.co.uk står han til 26.797.320 kr. (€3.600.000), hvilket nok er en del mere, end CV er villig til at bruge på en enkelt spiller. Men med en – forhåbentlig – vellykket CL-kvalifikation i næste sæson, kan han forhåbentlig lokkes til København :-)

    Anas Sharbini

    ”Den nye Zvonomir Boban”, en 22-årig kroat, der – ligesom Ibričić – er ret alsidig og kan husere på alle midtbanepladserne. Generelt minder han meget om Ibričić i spillestil. Hurtighed, teknik, kreativitet og målfarlighed er Sharbinis store styrker.

    Dog skal det siges, at han nok ikke kan købes fri lige foreløbigt, da han så sent som i august flyttede til Hajduk Split sammen med brormand Ahmad efter et par succesfulde sæsoner i NK Rijeka. Ifølge Wikipedia blev det til 20 mål i 54 for Rijeka, og indtil videre har han i 4 kampe scoret 2 kasser for Hajduk.

    Landsholdsindkaldelser er det også blevet til for den unge kroat. Han var reserve under EM 2008 – dog uden at blive taget i brug. Debuten kom i en træningskamp mod Qatar, hvor han blev skiftet ind på højrekanten i stedet for Darijo Srna.
    Han var – før han skrev under med Hajduk – et transfermål for flere europæiske klubber. Klubber som Celtic, Red Bull Salzburg, Aston Villa, HSV, Köln, Ajax, PSV, West Ham og selveste Liverpool blev nævnt som den kommende destination.

    Hans forventede pris er 29.774.800 kr. (€4.000.000) – også i den dyre ende, men han er helt sikkert en spiller, man vil høre mere til i fremtiden.

    Boris Pandža

    En 22-årig bosnisk midterforsvarer, der bliver omtalt som et af Bosnien og Herzegovinas største forsvarstalenter.

    Egentlig var der ikke mange, der kendte ham, før landstræner Miroslav Blažević smed ham i startopstillingen i to kampe mod Belgien. Her imponerede han med sine tacklinger og dominans i hovedspillet og blev hurtigt populær blandt bosniske fans.

    Han er senest blevet kædet sammen med engelske Stoke – ligesom Ibričić.
    Hans værdi er sat til at være 7.071.515 kr. (€950.000), hvilket er mere overkommeligt end de to ovennævntes priser.


    Mario Maloča

    En 20-årig kroatisk forsvarsspiller.
    Der har været meget snak i Kroatien om de seneste års mangel på talentfulde forsvarsspillere, men denne spiller er en undtagelse. Som 20-årig danner han par med Pandža i midterforsvaret for Hajduk Split, og han er angiveligt meget tæt på landsholdet, hvis han fortsætter den rivende udvikling, han er i.

    Hans forcer er – på trods af en højde på 1.89 og en rimelig robust struktur – hurtighed. Derudover bliver han rost for evnen til at time sine tacklinger og vente til det rette øjeblik med at skride ind. (OBS, Peter Larsson)

    Han er – ifølge transfermarkt.co.uk – heller ikke blandt de dyreste spillere – sølle 6.699.330 kr. (€900.000) er prisen sat til at være.

  18. Den følgende bruger er enig i dette:

  19. #15
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    2,863

    Re: Den store ’spillere fra Østeuropa + Balkan’-tråd

    Til den defensive midtbane, som vi har haft store problemer med at dække efter at kong Linderoth forlod os. Der kan nævnes den serbiske spiller Radosav Petrovic. Han er 1.93 cm. høj, og dækker et stort område på banen. Til trods for sin store højde ligger han inde med en fremragende teknik, og har et godt blik for spillet. Han er kun 20 år, men virker i videoen rimelig rutineret i sine indgreb. Han spiller til daglig i Partizan Beograd, og kan i følge transfermarkt.de erhverves for ca. 950.000 euro (6.973.000 kr.)

    http://transfermarkt.de/de/spieler/7...ic/profil.html

    Her er en video.

    http://www.youtube.com/watch?v=iCMctKPwUj0

    Jeg skal ikke kunne sige om ham her er mulig. Men hvis han kunne tage over efter Grønkjær ville jeg trygt gå i seng om aftenen. Han er vildt god. Måske også for god. Det drejer sig om Dusan Tadic. Han er 20 år, og spiller i FC Vojvodina i Serbien. Han kan erhverves for ca. 2.500.000 euro (18.350.000 kr.) Please CV. Lov mig at du ser det her, og finder ud af hvem han er :-)

    http://transfermarkt.de/de/spieler/3...ic/profil.html

    Lidt video.

    http://www.youtube.com/watch?v=jRntZTGonso

    Så kan der også bringes Dragan Jelic på banen. En 23 årig angriber fra NK Maribor i Slovenien. Han har bombet otte kasser ind i tretten kampe. Hvilket må siges at være ganske pænt. Han er hurtig på fødderne, og meget træfsikker ud fra videoen. Kan erhverves for ca. 350.000 euro (2.569.000 kr.). Hvilket er en fin pris, hvor vi også burde kunne være med.

    http://transfermarkt.de/de/spieler/2...ic/profil.html

    En video.

    http://www.youtube.com/watch?v=BeudiuraqXs

    Og så lige til sidst kom jeg til at tænke på en spiller fra Ungarn. Nemlig Sandor Torghelle. Han er 27 år og en fast del af landsholdet (var med i startopstillingen mod Danmark). En god targetspiller med en veludviklet målnæse. Lige nu ligger han og spiller i FC Augsburg i 2. bundesliga, hvilket jeg synes han er for god til. Så et smut til København ville jeg ikke klage over. Han kan erhverves for ca. 1.250.000 euro (9.175.000 kr.)

    http://transfermarkt.de/de/spieler/5...le/profil.html

    Og her lidt video.

    http://www.youtube.com/watch?v=ZN1ndGjcl1A

    Mvh. Dennis Jørgensen

  20. Den følgende bruger er enig i dette:

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Den store tråd om tidligere FCK-spillere
    By Mads740 in forum De lange linier
    Svar: 1230
    Sidste Meddelelse: 16.03.24, 15:16
  2. Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 04.09.05, 15:19
  3. Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 26.12.03, 18:36
  4. Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 30.07.03, 21:31

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •