1. Divisionen nærmer sig ( GH tager forskud på glæderne )
Indlægaf supremebeing skrevet søn 18. apr 2010 19:13
kammerater og kammeratinder
Nu dages det snart og vores allesammens ulykkelige kærlighed vil snart slå sine folder i landets sande eliteserie, hvor der kæmpes for at nå hver aflevering og ikke spilles poleret og "seværdig" fodbold af høj klasse. Det er i 1. division de sande helte skal findes og fårene skilles fra bukkene. Det er drømmenes teater! Det er omstigning til paradis! Superliga vores bare.... Næ nej, det er sgu i 1. division det sner. Vi er vel mange, der i al hemmelighed har drømt om at se Vejle, Thisted, Hjørring og ikke mindst Søllerød-Vedbæk igen. Indrøm det nu bare: I hader allesammen de kønsløse, betonerede "fodboldarenaer", fordi de jo i sandhed kun repræsenterer moderne fodbolds usle penge.
Derfor vil Galehuset gerne invitere til en fabelagtig opstarts tur til Thisted for at tjekke om Lerpytter Stadion står endnu og for at sondere det spillemæssige niveau hos de lokale fiskere og "dørtræk"-pinger. Desuden skal Dampmøllen også have et besøg. Det var jo en stor succes sidste gang.
Vi forestiller os at tage afsted 31. Juli 2010 fordi vejret selv i den yderste afkrog af riget på dette tidspunkt vil være god nok til at vise vores spændstige kroppe frem i bar overkrop. Der jo den anden store ting, som de fleste af jer drømmer om. Indrøm det nu bare. VI anbefaler dog, at I alle medbringer solbriller, fordi det kan blive lidt hvidt at se på. Men vi er jo også hvide helt ind i hjertet.
Vi håber at rigtig mange af jer vil tilmelde jer. Og husk, det er jo ikke en udebanetur, så det er bare med at komme ud af busken"
Der vil som sidst være overnatning på Thisted Vandrehjem og prisen inkluderer transport samt overnatning. Der arbejdes også på højtryk på at få stablet en kamp op på det berygtede Lerpytter stadion imellem GH`s frejdige drenge og Thisteds Blue Sharks.
Turen foregår således:
Dato : 31. Juli 2010
Afgang Fra Bulle : kl. 10.00
Pris: 350 kr
Tilmelding foregår via mail på :
[email protected]
Herefter indsætter man 350 kr på følgende konto 1551 - 3678030996
Man er ikke tilmeldt turen før pengene er registreret på vores konto så husk at sætte navn på indbetaling !!
Sidste tilmeldingsfrist 10 Juni
Vælger man fra AGF`s side at tage sig sammen og blive endnu et år i den bedste række, påråber vi os retten til af aflyse denne ellers vel tilrettelagte tur. Men da det ummiddelbart ikke virker til at spillerne & trænerne har lyst til et endnu et år i den bedste danske række, føler vi os nødsaget til at være på forkant med situationen.
Venlig hilsen
Galehuset