Viser resultater 1 til 9 af 9

Emner: Fremtidens F.C. København

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    2,326

    Fremtidens F.C. København

    Her er emnet egentlig allerede startet. Men selvfølgelig kan en tråd om fremtidens hold tåle sin egen tråd. Desuden vil jeg også lege med. :)

    Det er selvfølgelig kun mit eget ønskescenarie, i øvrigt nogenlunde indenfor rimelighedens grænser.

    Mit største problem med Ståle er ikke hans spillestil. Den kan jeg faktisk godt se nogle muligheder i, og jeg kan også nogenlunde se, hvad han gerne vil med holdet.
    Men det irriterer mig vanvittig meget, at han har droppet en rygrad på holdet. Altså en akse op gennem midten, der sikrer et vist bundniveau. Det købte Hodgson med Laursen og Ståle, og på sin vis Christian Poulsen, mens Backe videreførte det med Gravgaard, Linderoth og Allbäck. Det eneste Ståle gjorde, var at tilsætte en gang Brede Hangeland. Bestemt et fornuftigt køb, men ikke just banebrydende.
    Bagefter prøvede han så at beholde sin faste akse, ved at erstatte Gravgaard med Laursen, Hangeland med Larsson, Linderoth med Würtz og vel på en måde Allbäck med Junior. Siden det er gået helt skævt, virker det som om at Ståle har droppet tanken om en grundstamme på midten af banen. Det vil jeg meget gerne have ændret.

    Derfor dette bud. Jeg har kun inkluderet spillerkøb fra Skandinavien. Det er der nok nogle, der vil se som ærgeligt og måske ikke som særlig udviklende. Jeg ser det som relativt sikkert og der er altså rimelig mange interessante spillere her. I øvrigt køber jeg ikke den der med, at den mulige gevinst ikke er stor nok. Ved at købe spillere fra Skandinavien, ved man nogenlunde, hvad man får, og derfor er den mulige overraskelse ikke nær så stor, som hvis man hentede spillere direkte fra et andet land eller kontinent. Men det betyder jo ikke, at der ikke er nogen særlig gevinst ved det.

    Eftersom at jeg synes, at spillet er nogenlunde ligeså elendigt og kaotisk som i Gorica-sæsonen, så jeg gerne en tilsvarende udskiftning, eller måske endda større, som efter den sæson. Alt for mange påstår, at vi har en skræmmende bredde. Det er rigtig nok, at vi har mange spillere på kontrakt, der nok ville være på holdet i andre danske klubber. Men det siger mere om de klubber, end om at vores bredde skulle være så fantastisk.
    Anton og Larsson er sørgelige at se på. Niclas stopper. Sionko er en spøg. TK er muligvis det dårligste indkøb, Ståle har foretaget. Hutch bliver sikkert solgt. Grønkjær kunne måske godt finde på at stoppe efter VM og N'Doye skræmmer ikke nogen. Ud med dem, og så til den nye trup.

    Målmændene rører vi ikke ved. De bliver måske nok sure over alt reservetiden, men de holder hinanden skarpe.

    Pospech er også et sikkert valg. Han har godt nok ikke nogen oplagt reserve, men jeg er godt tilfreds med, at vi for det første har Danni Jensen i kulissen og for det andet at Kvist i en snæver stund kan rykkes derned.

    Wendt vil jeg heller ikke skifte ud. Det er rigtig nok, at han har taget et ordentlig formdyk i efteråret. Men på den anden side har han også spillet virkelig godt over længere perioder, så ham frygter jeg ikke så meget for. Til gengæld bliver han sikkert snart solgt.
    Derfor så jeg gerne, at vi hentede hans erstatning allerede nu. Så kunne denne finde sig til rette, både personligt og på holdet.
    Her kunne et bud være Knut Olav Rindarøy fra Stabæk eller måske Michael Lumb.

    Så er der midterforsvaret, der fuldstændig sejler for tiden. Larsson har ikke ligefrem imponeret, men det er intet mod hvor dårlig Anton har været. Det er betænkeligt, at Laursen lige nu er vores bedste midterforsvarer. Zanka har selvfølgelig masser af talent, men han skal nok lige have lidt længere tid.
    Derfor så jeg gerne, at man hentede et par nye spillere. Det kunne være Vegard Forren i Molde, som jeg lidt ser som en ny Hangeland. Han er et kæmpe talent, som flere store klubber har haft kig på. Han kan spille både i forsvaret og til nøds på midtbanen. Han er hovedstødsstærk. Samtidig er han angiveligt god med fødderne.
    Jeg vil også gerne have Sölvi Ottesen. Jeg hører til dem, der mener, at han er ganske undervurderet. Nogle vil nok påstå, at det ikke er vildt flatterende at bliver fyret i Djurgården. Men på den anden side ville han ikke være den første spiller i historien, der først oplever stor fremgang efter at have taget et skridt eller to tilbage, og samtidig er Djurgården ikke ligefrem kendt for fornuftige løsninger. Jeg synes, at Ottesen er en rigtig god forsvarsspiller, og jeg tror på, at han kunne være garant for relativ sikkerhed i midten.
    Det ville nok ikke være så smart, hvis vi både sælger Anton og Larsson på samme tid. Her ville jeg vælge at beholde Larsson.

    Som skrevet må Sionko også ud. Manden har ikke spillet godt i oceaner af tid, og hvordan Ståle overhovedet kan finde på, at satse på ham mod Eindhoven, i stedet for eksempelvis at smide Larsson eller Zanka ind i boksen og så bare hælde bolde ind, går over min forstand. Hvad i alverden skulle Sionko ændre?
    Men det ville efterlade os med kun Kvist, og måske lidt Vingaard, på højre kant. Det går ikke, og eftersom meget af vores spil er bygget op på, at vi har enkelte store individualister, der kan lave det uventede, ville jeg gerne have sådan en type. Med brasilianerne ude af form og Hutch, der har fået mere at se til defensivt, er alt for meget overladt til Grønkjær.
    Jeg tænker på Martin Mutumba i AIK. Han er en type, jeg virkelig godt kan lide. Sådan en vi har alt for få af i Skandinavien, og i særdeleshed i Danmark. Han siger nogle ret markante ting, han går lidt sine egne veje og han kan godt virke ret doven på banen. Men han kan også afgøre kampe fuldstændig på egen hånd.

    Videre til venstre midt, hvor man kan frygte, at Grønkjær ikke spiller alt for meget mere. På den anden side er han så heller ikke ret god for tiden.
    Vingaard kunne jeg egentlig sagtens se som en fast erstatning. Jeg synes, han bringer lidt vildskab, tempo og dynamik med sig. Han minder mig faktisk lidt om Silber.
    Af hensyn til en fremtidig bredde i truppen, kunne man måske godt ønske sig, at vi fik en venstre midt mere. Men jeg tror lidt på Saban Özdogan, så jeg kunne godt undvære ekstra gardering.

    Så er der den centrale midtbane, der efter min mening burde få noget af en overhaling. TK burde aldrig spille mere i Parken, Hjalte og Kvist er gode, men skaber ikke ret meget og som skrevet er Hutch nok snart fortid.
    Delaney er en spændende spiller, men han bliver jo ikke styrmand lige foreløbig.
    Jeg tror ikke nødvendigvis, at vi behøver en ny Linderoth. Det er naturligvis rigtig nok, at der skal ryddes bedre op foran forsvaret, men det kan man gøre på flere måder. For eksempel har Mio, Christian Poulsen, Mykland, Peter Nielsen og Ståle på kryds og tværs dannede par på midtbanen. Ingen af dem er typiske opryddere, men det virkede altid alligevel. Det skyldes i øvrigt nok også, at forsvarerne bag dem var bedre til at støde lidt frem i banen, men det kan vi jo så også lave om på.
    Jakob Poulsen er nævnt af rigtig mange som et godt bud på et indkøb, når vinduet åbner. Det tror jeg også, at han er. Lige nu er han næsten selvskreven til VM, og det taler naturligvis for, at han bliver i Århus. Men de mangler penge, han er deres bedste salgsobjekt og vi ville være en naturlig arvtager.
    Pontus Farnerud har ikke længere noget VM at blive i Stabæk for. Han har af gode grunde ingen chance for, at spille sig på Sveriges hold til slutrunden, hvilket jeg godt kunne forestille mig betyder, at han søger lidt større udfordringer nu. Det kunne være i en klub, der hvert år spiller europæisk fodbold.

    I angrebet er jeg ikke den store fan af N'Doye. Et af hans bidrag burde være, at han med sin fysik skaber noget uro omkring sig, som de andre angribere så kan drage nytte af. Det gør han bare ikke. Medmindre Nordstrand kommer tilbage, ville jeg nu ikke sælge ham. Jeg kan godt lide at have fire angribere.
    Jeg kunne godt tænke mig, hvis vi købte Ivan Obolo fra AIK. Han er en rigtig dygtig angriber, som både kan score mål selv, men i ligeså høj grad gør andre gode. Samtidig er han ikke alt for doven, selvom han ikke er manden, der lige jagter bolden over en halv banelængde.

    For at gøre det lidt overskueligt, ville det give følgende trup.

    Christiansen
    Wiland

    Pospech - Forren - Ottesen - Wendt
    Danni Jensen - Larsson - Zanka - Rindarøy

    Mutumba - Jakob Poulsen - Pontus Farnerud - Vingaard
    Kvist - Hjalte - Delaney - Özdogan

    Ailton - Obolo
    Santin - N'Doye

    Det var i alt syv indkøb. Det koster selvfølgelig mange penge. Dem har vi ikke, og selvom vi havde, ville Østergaard aldrig skrive checken. Det behøver nu heller ikke være så voldsomt. I forsvaret kunne man godt leve med Zanka og enten Forren eller Ottesen. På venstre back behøver man endnu ikke købe en formodentlig dyr spiller. Hjalte kunne fint være fast mand på midten sammen med Poulsen eller Farnerud. Obolo kunne godt erstattes af en anden spiller. Så bliver det måske ikke helt så godt, men det bliver i hvert fald billigere.

    Angående kvoten af EU-spillere, ville den i øvrigt højst nå op på fire, med de indkøb jeg foreslår. Måske ville den endda holde sig på tre. Mutumba snakkede for ikke så længe siden om, at han ville spille for Ugandas landshold. Men indenfor den seneste uge har han flere gange sagt, at han snart spiller på det svenske landshold.
    Jeg ved ikke, om han har dobbelt statsborgerskab.
    Jeg har været anfører som 2. års gennem alle ungdomsrækker og mener også, at jeg er berettiget til at blive det på førsteholdet en dag, når jeg har fået erfaringen - Thomas Delaney, 2010.
    Gandhi's Avatar

  2. De følgende 3 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    1,639

    Re: Fremtidens F.C. København.

    Godt arbejde.
    Desværre er jeg temmelig overbevist om, at vi i vinterpausen får meldingen "Vi har danmarks stærkeste trup, og vi behøver ikke forstærke. I øvrigt lejer vi Ailton ud."

    Oversat betyder det: "Vi har ingen penge, og Ailton er dyr i løn"

    Samtidig rykker de nok en syttenårig op og forklarer os, at det er det bedste, der nogensinde ku ske FCK.

    Der er da en god ting ved min negative indstilling til den ledelse. Man kan kun blive positivt overrasket.

    God lørdag
    Heste spiller ikke golf.
    - tommo - Rolle Raus medlem nr. 00001.


  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Jan 2008
    Indlæg
    954

    Re: Fremtidens F.C. København.

    Jeg kunne godt tænke mig, hvis vi købte Ivan Obolo fra AIK. Han er en rigtig dygtig angriber, som både kan score mål selv, men i ligeså høj grad gør andre gode. Samtidig er han ikke alt for doven, selvom han ikke er manden, der lige jagter bolden over en halv banelængde.
    For mig at se har vi virkelig ikke brug for endnu en angriber som "gør de andre gode". Pt. scorer ingen af vores angribere mål og derfor har vi brug for: TADAAA! En der kan score mål :) Obolo kan godt score, men ligesom Santin er han ikke en oplagt målscorer men en oplagt oplægger.

    Så Obolo som offensiv midt foran en tremandsmidtbane - ja tak. Men jeg tror vi alle er klar over at der går noget tid før vi ser sådan en opstilling.

    Nej i angrebet skulle vi have hentet Rade Prica. At vi lod ham smutte til Rosenborg og hentede N´doye (dyrere) understreger virkelig at det ikke kører for CV.

    Nå, så er Prica ude. Af hvem vi er bekendte med her i DK er den mest oplagte målscorer vel Djiby Fall. En drømmespiller, men tvivler på at vi kan få ham til klubben på andet end en lejekontrakt hvilket jeg som udgangspunkt er imod.

    Når vi skal kigge på holdsammensætning generelt synes jeg vi med rette kan se op til det nuværende OB hold, Rosenborg hold og Stabæk hold. Det gør selvfølgelig ondt i et FCK hjerte at erkende at der er andre nordiske hold der pt har en bedre sammensat trup end os, men det for mig en vigtig erkendelse at gøre.

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Jan 2007
    Indlæg
    486

    Re: Fremtidens F.C. København.

    jeg tvivler på en jacob poulsen vil til fck han vil nok hellere til udlandet

    men niki zimling synes jeg kunne være et KANON køb hvis det kunne lade sig gøre!
    http://onside.dk/node/46206

    men jeg ved så ikke om han helst vil til BIF?

  6. De følgende 4 brugere er enige:

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    2,309

    Re: Fremtidens F.C. København.

    ›jeg tvivler på en jacob poulsen vil til fck han vil nok hellere til udlandet

    ›men niki zimling synes jeg kunne være et KANON køb hvis det kunne lade sig gøre!
    http://onside.dk/node/46206

    ›men jeg ved så ikke om han helst vil til BIF?

    Hans yndlingshold herhjemme er FC København, så der skulle være rimelig gode chancer for at han gerne ville skifte hvis vi gav et tilbud til Udinese.

  8. Den følgende bruger er enig i dette:

  9. #6
    Tilmeldingsdato
    Nov 2003
    Indlæg
    492

    Re: Fremtidens F.C. København.

    ››jeg tvivler på en jacob poulsen vil til fck han vil nok hellere til udlandet
    ››
    ››men niki zimling synes jeg kunne være et KANON køb hvis det
    ›kunne lade sig gøre!
    ››http://onside.dk/node/46206
    ››
    ››men jeg ved så ikke om han helst vil til BIF?

    ›Hans yndlingshold herhjemme er FC København, så der skulle være
    ›rimelig gode chancer for at han gerne ville skifte hvis vi gav et
    ›tilbud til Udinese.


    Hvor har du den info fra , at hans yndlingshold i Danmark er FCK ...

    Link tak ...
    Altid enig med Cookie!
    bmw 25's Avatar

  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,274

    Re: Fremtidens F.C. København.

    ›Hvor har du den info fra , at hans yndlingshold i Danmark er FCK ...

    Det er en gammel Championship Manager-sandhed, som jeg aldrig har læst er blevet bekræftet andre steder.

  11. #8
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Re: Fremtidens F.C. København.

    ››Hvor har du den info fra , at hans yndlingshold i Danmark er FCK ...

    ›Det er en gammel Championship Manager-sandhed, som jeg aldrig har
    ›læst er blevet bekræftet andre steder.

    Historien er nu sand. I forbindelse med noget ungdomslandshold, var der en række spillerportrætter på DBU's hjemmeside, hvor spillerne blandt andet nævnte deres favoritklubber. Siderne er ikke længere at finde på nettet, men denne tråd kan vel bekræfte min påstand.

    Når det så er sagt, så gætter jeg på at det næppe gør den store forskel for FCKs mulige tiltrækningskraft, at Zimling som 15-16 årig havde FCK som favorithold.
    Sidst redigeret af Mads740 : 15.11.09 kl. 20:02
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  12. De følgende 6 brugere er enige:

  13. #9
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    222

    Re: Fremtidens F.C. København.

    Når det så er sagt, så gætter jeg på at det næppe gør den store
    forskel for FCKs mulige tiltrækningskraft, at Zimling som 15-16
    årig havde FCK som favorithold.....


    Nej præsis.. men lad nu det ligge. Zimling på midt/midt i FCK er det bedre en andre mulige alternativer så som Pontus Farnarud, Andreas Johansson, Jakob Poulsen, Jesper Jørgensen osv...
    Bedste angriber der har spillet i FC København



    https://www.youtube.com/watch?v=gFuo...e_gdata_player
    sweetfc's Avatar

  14. Den følgende bruger er enig i dette:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Fremtidens holdopstilling
    By Luffe in forum De korte linier
    Svar: 50
    Sidste Meddelelse: 09.08.08, 13:25
  2. Fremtidens talenter
    By Nikolaj N in forum De korte linier
    Svar: 15
    Sidste Meddelelse: 18.10.06, 17:09
  3. Fremtidens stjernespiller
    By drix in forum Diverse
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 05.09.03, 08:51
  4. Fremtidens hold
    By Sumsar in forum De korte linier
    Svar: 19
    Sidste Meddelelse: 27.08.03, 13:08

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •