Jeg har interesseret mig for international fodbold igennem en lang årrække - ikke mindst landsholdsfodbold - og har en faglig stolthed for statistik og regler ikke mindst i sportssammenhæng.
Jeg har savnet en artikel i en af de danske aviser, der kunne gengive reglerne for verdensfodboldorganisationen FIFA’s verdensrangliste i fodbold, officielt kaldet FIFAWorld Ranking Table. Jeg har også savnet, at sportsmedierne havde evnet at rejse en kritik af det pointsystem, den er baseret på. Ikke mindst når vi er vidne til at se hvordan ellers stærke nationer sejler op og ned af listen næsten fra kamp til kamp. For mig at se har sportsmedierne forgyldt listen som en objektiv liste, der afspejler fodboldnationernes reelle styrke indbyrdes, måske allermest fordi sportsmedierne ikke har ulejliget sig med at sætte sig ind i reglerne for pointsystemet.
Ranglisten er blevet en institution i de danske sportsmedier. Der refereres til den hver gang den opdateres, selv på tekst-tv, ikke mindst med reference til om Danmark er rykket op eller ned på denne liste. Danmarks landshold gennemlevede i efteråret 2008 sin værste krise i medierne i mange år, ikke mindst da en formiddagsavis her kaldte landsholdet det dårligste i 30 år målt ud fra resultater. Her blev ikke mindst ranglisten brugt ukritisk som ”kildemateriale” i deres journalistik med at synliggøre Danmarks ”elendige” resultater før vi startede på VM-kvalifikationen sidste efterår. På det tidspunkt opnåede Danmark at få sin dårligste placering i gennem de 16 år listen har eksisteret, som nr. 38 i verden.
Det er altid godt at referere til statistik, når vi skal afgøre hvem der er bedst i fodbold, fordi så undgår vi den subjektive anskuelse. Hvis hold A slår hold B 1-0 kan A altid bryste sig med, at det er målene der tæller, selvom B har nedspillet A og på det grundlag er A en fortjent vinder målt ud fra simple regler - flest mål tæller. Således også i den netop overståede VM-kvalifikation. Danmark vinder puljen foran Portugal og Sverige og går dermed direkte til VM ud fra simpel 3-1-0 pointtildeling for hver kamp.
Med FIFA-ranglisten er det ikke så simpelt. FIFA skal via et udtænkt pointsystem forsøge at samle 207 medlemslande i en stor virtuel turnering, som om alle havde spillet mod alle. Det stiller store krav til at udtænke et pointsystem, der kan konsolidere resultater opnåede i kampe af forskellige vigtighed og sværhedsgrad på en fair måde.
Jeg har gjort mig den ulejlighed at sætte mig ind i pointtildelingen ved at nærlæse reglerne. I 2005 blev der foretaget en grundig revision af reglerne, som dannede nye og mere enkle regler fra 2006 - ja nærmest primitive. Inden jeg præciserer grundparametrene i ranglistens pointsystem vil jeg med to cases anskueliggøre, hvorfor ranglisten som objektiv kilde for en vurdering af de enkelte fodboldnationers indbyrdes styrkeforhold virker useriøs efter de nye pointregler.
Case 1: I den sidste ”ubetydelige” VM-kamp mod Ungarn, hvor Danmark allerede havde sikret sig 1. pladsen i deres VM-pulje tabte Danmark 1-0. Efterfølgende offentliggjorde FIFA ranglisten for oktober og den gav et dramatisk dyk for Danmark fra nr. 15 til nr. 27 på listen. Havde Danmark i stedet vundet kampen f.eks. 1-0 ville det have givet Danmark 1125 kamppoint, og derved 102 ekstra ranglistepoint. Danmark ville hermed have bibeholdt sin placering som nr. 15. Altså en placeringsændring i ranglisten på 12 pladser baseret på udfaldet af én enkelt kamp mod en middelmådig modstander! Useriøst for en rangliste, når én kamp kan bevæge et land med mindst 15 pladser på listen. Særligt i toppen af ranglisten, hvor vi bør forvente en rimelig stabilisering.
Case 2: Portugal opnår med besvær en 2. plads i Danmarks pulje, hvorfor de tildeles 2 play off kampe mod Bosnien, som på det tidspunkt ligger nr. 42 på FIFA-ranglisten. Portugal vinder begge kampe 1-0 og belønnes med 2370 kamp-point i FIFA-banken og derved 139 listepoint og avancerer til en 5. plads på FIFA-ranglisten. Ja, sådan kan et land ad bagdøren bestige FIFA-ranglistens top på 2 ekstra kval-kampe. Var Portugal blevet nr. 1 i puljen ville de faktisk have haft færre point på ranglisten og dermed en lavere placering, da de så ikke havde spillet play off kampene!
Det er eksempler som de to beskrevne cases, der illustrerer, at der ikke er en logisk og fair sammenhæng imellem FIFA-ranglisten på den ene side og på den anden side de spillede kampe, som er FIFA-ranglistens grundlag for at skabe listen.
Jeg vil ikke i denne artikel beskrive alternative måder på at danne en fair FIFA-rangliste på, da det vil kræve for meget spalteplads. Jeg vil i stedet simplificeret beskrive på hvilket grundlag ranglisten konstrueres. Det vil give læserne - og ikke mindst journalisterne - mulighed for selv at bedømme om regelsættet for FIFA-ranglisten hænger rimeligt sammen ud fra den vanskelige opgave at skulle klassificere FIFA’s 207 medlemslandes indbyrdes styrkeforhold.
Beregningen bygger på en grundformel, hvor et land efter hver kamp får point ud fra følgende udregning P = R * B * M * G hvor beregningskvotienterne er vægte. R = Resultat, B = Betydning, M = Modstandernes styrke og G = Geografi. Alle kvotienter er positive.
Resultat:
Der gives 3 point for sejr, 1 point for uafgjort 0 point for nederlag. Det betyder, at der ikke opnås point ved nederlag. Der gives ikke ekstra point for vundne point på udebane. Målforskellen ved en sejr giver heller ikke ekstra point.
Betydning:
Venskabskamp vægtes med 1, VM-kamp vægtes med 2,5, Continental Cup vægtes med 3,0 og VM-slutrunde vægtes med 4,0.
Modstandernes styrke:
Den på spilletidspunktet gældende placering på FIFA-ranglisten bruges som vægt til at vurdere modstandernes styrke (200 – placering) / 100. Eks. USA’s styrke var før mødet mod Danmark vægtet med 1,89 = (200-11)/100.
Geografisk vægt målt på verdensdel:
Denne udregnes efter hver VM-slutrunde og er pt.: Europa 1,00, Sydamerika 0,98 de øvrige kontinenter 0,85. Kampens 2 hold deler denne vægt ved at multiplicere de to landes geografiske vægt.
Der udregnes point for alle officielle A-landskampe inden for de sidste 4 år, hvor der udregnes gennemsnitspoint for hver af 12 måneders perioderne målt ud fra antallet af spillede kampe i hver 12 måneders periode, dog mindst 5 kampe. Hver 12 måneders periode vægtes forskelligt. Den seneste vægtes med 1, den 2. seneste med 0,5, den 3. seneste med 0,3 og den 4. seneste med 0,2.
Eksempel på pointtildeling med Danmark-USA 3-1 som eksempel.
Danmark USA
Resultat 3 1
Placering på FIFA-rangliste 27 11
Geografisk vægt 1,00 0,85
Point = R * B * M * G
R: Resultat 3 0
B: Betydning 1,00 1,00
M: Modstandernes styrke 1,89 1,73
G: Geografi 0,925 0,925
Point tildelt 524,48 0,00
FIFA’s tidligere pointtildeling, som var gældende indtil 2006 var mere kompleks og dermed sværere at forstå. Men den havde den fordel, at pointtildelingen var mere nuanceret og var baseret på flere parametre. En af fordelene var bl.a., at historikken af point baserede sig på 8 år og ikke nu kun 4, dog også dengang gradueret efter periode samt at udekampe blev vægtet højere end hjemmekampe. Endvidere var gradueringen vedrørende kampens betydning mere snævert i en skala fra 1 til 2, hvor den nu er fra 1 til 4. Der blev også givet ekstrapoint ved sejrens størrelse, som det nok har været fornuftigt at sløjfe i det nye pointsystem.
Stabile lande målt over en 4-5 års periode, som Danmark har været lige siden ranglistens indførelse i 1993 efter den gamle rangliste, har næsten konstant været placeret imellem nr. 10 og 20. I 2006, hvor reglerne revideres, kommer så de dramatiske op- og nedture på ranglisten, også for lande, der tidligere havde ligget mere stabilt, heriblandt Danmark, der havde ”stolpe ud” i et par år netop som den reviderede pointtildeling blev indført. I 2008 synliggøres ”nedturen” med en 38. plads som den dårligste placering for Danmark nogensinde. Disse ramasjangagtige bevægelser på ranglisten skyldes den langt kortere levetid for opnåede point, som samtidig gradueres drastisk allerede efter et år.
Jeg har også en oplevelse af, at den geografiske graduering er mere lige end det er rimeligt, hvor der ikke er så stor forskel nu som tidligere, om pointene opnås i Europa eller f.eks. Asien. Tag USA som et godt eksempel. Nr. 11. på verdensranglisten inden mødet mod Danmarks ”B-hold” som slår USA 3-1. Hovedparten af USA’s pointindtjening opnås i det nordamerikanske kontinent, hvor det faktisk kun er Mexico, der har en styrke, der kan sammenlignes med Europas top 15. Herved lettes USA’s pointindtjening, og de kvalificerer sig hver gang til både VM-slutrunde og Conti-nental Cup. Igennem disse slutrunder konsoliderer de deres placering, da relativt få optjente point i disse turneringer er rigeligt til at fastholde en høj placering på ranglisten som følge af slutrundernes høje gradueringskvotienter. FIFA-ranglistens rentes rente.
Ud fra det beskrevne er det nu, at jeg vender tilbage til indledningen: at journalister skal kende deres kilder før de bru-ger dem som våben til deres forsvar for bl.a. en opsigtsvækkende analyse. Jeg henviser til mit i indledningen nævnte skræmmeeksempel på en fodboldanalyse, hvor en formiddagsavis i 2008 omtalte landsholdet som det dårligste i 30 år, ikke mindst på baggrund af Danmarks placering på FIFA-ranglisten.
En rangliste er kun en rangliste, hvis den kan liste ”styrke”-forholdet imellem de elementer, der indgår i ranglisten på et seriøst grundlag. I sammenhæng med FIFA-ranglisten stiller det krav til en seriøs nuancering af kampe og resultater. Styrkegradueringsfaktorerne skal vælges med omhu og forældelsen og nedgradueringen af opnåede point over perioden skal være fair for at stabilisere ranglisten så vi undgår de store udsving på ranglisten målt på den korte periode.
Sverige lå i juni 2007 nr. 17 på ranglisten efter ”3-3”- kampen i Parken. Nu knap to år senere er Sverige placeret som nr. 42. Den ellers så stærke nation vurderet af den almindelige fodboldoffentlighed er nu blevet ”stækket” ikke bare som middelmådig men også ringe ifølge listen. Vores naboer nærmer sig nu den del af ranglisten, hvor de svage og mere primitive fodboldnationer er placeret. Nedturen er nærmest blevet skabt på to smalle 1-0 nederlag til Danmark i den forgangne VM-kvalifikation. Først i efteråret 2010 kan Sverige gøre sig håb om at avancere betydeligt på listen igen, da de først her får mulighed for at spille vigtige kampe, der kan give kvalificeret pointvolumen til ranglisten.
Lad mig sige det sådan. Det er knap så spændende at blive orienteret en gang om månederne af medierne, når de med vanlig omhu og ivrighed refererer til bl.a. Danmarks placering på den opdaterede FIFA-rangliste. Jeg kan sammenligne det med en hovedret, man ikke har lyst til at spise, når man først har været ude at besigtige det 1-stjernede køkken.