Film man aldrig bliver træt af...

[Dingo]

Der er nogle film som tåler et enkelt gensyn. Der er endda nogle som tåler to. Og så er der nogle meget få som man kan holde ud at se gang, på gang, på gang. Film som man enten synes er så sjove, så seje, så spændende eller så interessante at de bliver ved med at tale til een igennem tiden, uanset om man ser dem for 1., for 10. eller for 100. gang. Denne tråd er dedikeret til dem.

Smid dit personlige bud på hvilke film/serier du bare ikke kan blive træt af, og gerne med nogle begrundelser hvorfor.

[Awesome]

Komplet forvirrende, tidshoppende plot første gang, man ser filmen. Anden gang lysner det meste, og fra tredje gang kan man for alvor nyde de fremragende præstationer af Bruce Willis og, især, Brad Pitt som en yderst troværdig mentalpatient, der underbygger den syrede historie eks-Python'en Terry Gilliam har brygget sammen. 12 af 12 aber herfra!

[Alexander]

Der er et par stykker jeg ikke kan blive træt af, som fx Eternal Sunshine Of The Spotless Mind. The Fall. Big Fish. Fargo. Det er alle film jeg vender tilbage til, når jeg ikke kan finde andet på hylden. Men man kunne jo blive ved, for der er mange man, af den ene eller anden grund, bliver ved at vende tilbage til. Om det så er for hele filmen, eller bare enkelte scener man lige vil gense.

[phspirate]

Into the Wild bliver jeg aldrig træt af. En så gribende historie, der har gjort at jeg har set den film utallige gange. Dette er så krydret med nogle fantastiske skuespillere, som alle passer perfekt til deres roller.

[Pipetown]

Jah, jeg beklager forudsigeligheden, trivialiteten, populismen, klichéen.
Men jeg bliver aldrig træt af at se The Godfather og The Godfather: Part II.

Det er så forrygende en historie, fantastisk fortalt (ikke mindst på manuskript-plan) og fremragende spillet, iscenesat, filmet og instrueret.
Især bevæger Al Pacinos Michael Corleone mig gang på gang i sin tragiske forvandling fra forsøget på at være rebelsk individualist til at blive firmaets mand gennem sin kærlighed og sit gode hjerte.
Derudover er der mange interessante biroller og sublime replikker, der har dannet grundlag for den videre filmhistorie og sat sig i så mange mennskers hukommelser (hvad enten de ved at det er fra filmene eller ej) og med et cast der tæller bl.a. James Caan, Diane Keaton, Robert Duvall og selvfølgelig Robert De Niro og Marlon Brando er det fuldt fortjent at filmene er blevet så berømmede og legendariske!

[Caligula76]

Jeg bliver aldrig træt af at se Stanley Kubricks Full Metal Jacket.
Pvts Joker, Pyle, Cowboy, Gunnery Sergeant Hartman og el loco Animal Mother er alle karakterer jeg holder meget af. Det er en eminent film (IMO en af Kubricks bedste, hvis ikke den), grusomhederne og perversionerne portræteret af skuespillerne til trods.
Klasse-citater og scener er der jo en overflod af i den film; jeg har skrevet en lille del af dem i en anden tråd.





Mvh
Kasper

[Caligula76]

Michael Mann var manuskriptforfatter og instruktør bag Heat, i 1995.



De mere end 170min filmen varede, var IMO passende for handlingen i filmen.
Det lykkedes Mann at lave en spændende film, hvor Al Pacino nærmest gnistrede i rollen som den cool og trætte Vincent Hanna.
I en af scenerne kommer han hjem til sin kone og finder dennes elsker i sofaen. Det afstedkom følgende svada af den anden verden.

I'm angry. I'm very angry, Ralph. You know, you can ball my wife if she wants you to. You can lounge around here on her sofa, in her ex-husband's dead-tech, post-modernistic bullshit house if you want to. But you do not get to watch my fucking television set!

*Hvislet og råbt som kun Pacino kan*

Hvorefter han ganske voldsomt tog sit 14" fjernsyn med ud i bilen og kørte derfra. Klasse!
[EDIT: Det har jeg så beskrevet før.] :o)
Jeg synes at samspillet mellem Pacino og De Niro var aldeles glimrende som hhv. "good guy vs. bad guy", hvor De Niros karakter McCauley dog ikke fik en til at føle antipati mod denne.
Udover de to, så er det en fryd at se flere skuespillere levere varen som vinden.


Mvh
Kasper

[giggs]

Denne her skal altså med, smagsdommeri eller ej:

[Don J.]

[Caligula76]

Casablanca, 1942.


Jeg har set den utallige gange og ihvertfald ikke sidste gang endnu.


Mvh
Kasper

[Vinnie]

Samt



Samt

[Walle]

[Dingo]

Heat var faktisk filmen der mere eller mindre fik mig til at starte tråden, så der er et enigklik næsten ikke nok. Nå, men som trådstarter må jeg også hellere komme med mindst et bud på en film som jeg har set så mange gange at det grænser sig til det pinlige.

Personlig kan jeg godt lide gode velskruede film med overraskende plotændringer, troværdig karakterudvikling, stof til eftertanke og med solide skuespillerpræstationer. Men jeg gider til gengæld sjældent se dem igen og igen. Efter at have set eksempelvis den fænomenale Revoloutionary Road tvivler jeg på at jeg kommer til at se den mere end een gang til.
Det gør jeg tilgengæld med denne:



Aliens fra 1986 er fortsættelsen på Ridley Scotts Alien fra 1979 og er - i min beskedne mening - et af de meget få eksempler på at toeren er bedre end originalen (Godfather som passende også er i denne tråd er en af de andre få, men det kan man jo passende starte en selstændig tråd op om i fremtiden). James Cameron har skruet et brag af en horror-actionflick om et hold læderhalse der sammen med Sigourney Weaver sparker røv på slibrige rumvæsener i 1½ time. Og den holder stadig ligeså meget i dag som da den blev undfanget for 24 år siden.

Hvis der er nogle der får lyst til at trykke enig til indlægget, kan vi godt aftale at man ikke nødvendigvis behøver at være enige i at Aliens er bedre end Alien. Så slipper I også fra at blive brændt på bålet, hvis der er nogle ivrige Ridley Scott-fans på forummet :-)

[Defreni]

›
›Hvis der er nogle der får lyst til at trykke enig til indlægget,
›kan vi godt aftale at man ikke nødvendigvis behøver at være enige
›i at Aliens er bedre end Alien. Så slipper I også fra at blive
›brændt på bålet, hvis der er nogle ivrige Ridley Scott-fans på
›forummet :-)

Og det var jo en fremragende disclaimer. Er helt enig i at Aliens er forrygende, bedre en Alien? Kommer an på, men en ting er sikkert. Directors Cut af Aliens er så meget bedre end den normalt klippede version at det er fantastisk.

Andre film der tåler et gensyn jævnligt er selvfølgelig "De syv samuraier", "The Mission" og selvfølgelig en guilty pleasure i form af "Love Actually".

Mh.

Defreni

[Brokke 82]

Denne film ser jeg igen og igen. Den drager mig på mystisk vis gang på gang.


Med hensyn til den næste film er forklaringen derimod ganske simpel. Jeg får kuldegysninger og føler ubehag hver evig eneste gang jeg ser den. Selv efter at have genset denne gruopvækkende historie over 20 gange bliver jeg lige bange og underholdt på en og samme tid.