I morgen, lørdag, er det så tid til endnu en tur til Herning for de nuværende og kommende danske mestre.
Vi er på solid kurs mod endnu et dansk mesterskab, der vil understrege mesterskabsdynastiet og være vores syvende titel i 10 år!
Superligaen har vel næppe været mere hat og briller end den har været i dette forår. Folk kan bebrejde baner, vejr, og hvad ellers de har lyst til, men faktum er, at det bliver en ganske billig titel til København qua de resterende holds svingende og lave niveau, hvor det ses som fantastisk stabilitet, hvis man vinder mere end to kampe i træk.
FC Midtjylland har gjort det fint i foråret. De har på ingen måder begejstret spillemæssigt, men har primært vundet en stribe sejre pga. særdeles effektive dødboldssituationer, hvor Winston Reid, Jonas Borring og Martin Albrechtsen er de store trusler i luftrummet både på hjørnespark og efter de lange indkast fra anfører Mikkel Thygesen. Topscorer Frank Kristensen er stadig ude med en skade, og Baba Collins har fortsat karantæne efter racisme/ikke-racisme-sagen med Esbjergs Thomas Gaardsøe.
Efter en sejr med FCMs babyhold mod svage, svage AGF, vender cheftræner Allan Kuhn tllbage til idealopstillingen fraset Frank Kristensen. Hele truppen kan ses her, men jeg forventer følgende startopstilling:
Jonas Lössl
Kolja Afriye
Winston Reid
Martin Albrechtsen
Leon Jessen
Christian Sivebæk
Mikkel Thygesen
Ken Ilsø
Mads Albæk
Jonas Borring
Jude Nworuh
København har Martin Vingaard tilbage efter en kort skadespause, og mit håb for det resterende forår er, at vi med al ønskelig tydelighed viser, at vi er værdige mestre og ikke bare tager titlen, fordi OB er faldet fra hinanden på imponerende vis. Det kan passende gøres med sejre i resten af sæsonens kampe.
Københavns trup kan nærstuderes her, men jeg forventer følgende startopstilling:
Johan Wiland
Zdenek Pospech
Mathias Zanka Jørgensen
Mikael Antonsson
Oscar Wendt
William Kvist
Atiba Hutchinson
Hjalte Nørregaard
Jesper Grønkjær
Dame N'Doye
César Santin
Eneste spørgsmålstegn er vel, om Grønkjær skal have en pause, og bliver erstattet af Martin Vingaard.
Håber og tror på en klar Københavnsk sejr!
Venlig hilsen Torben - Hjaltees#1