Eftersom Spejder fra Mars tilsyneladende er gået på en alkohol- og raseri-betinget aftægt mangler der nogle referater fra 2.-holdets kampe. Som både syns- og hørehæmmet er jeg på ingen måde en oplagt afløser, men da ingen alligevel kan leve op til Spejders formidable niveau af vid og vrede kan jeg lige så godt levere så elendigt et referat at det tvinger ham til at samle kuglepen og notesblok op igen og levere nogle gedigne tilsvininger af modstanderfans og bolddrenge.
Søndag 10.30 var der lokalbrag mod helt igennem hæslige Vanløse. En bydel, det ikke alene er umuligt at finde rundt i, men som også savner enhver eksistensberettigelse. Om det var flytningen af kampen væk fra Frederiksberg Idrætspark der havde chokeret kampprogram-duplikatørerne skal jeg ikke kunne sige, men de havde fundet frem til i alt 13 navne de mente udgjorde KBs trup. Af dem var ca. halvdelen, syge, fiktive, eller af andre årsager ikke tilstede. Og da holdopstillingen blev læst op over et højtaleranlæg, som minder meget om det en nykonfirmeret pige hørte Modern Talking på i 1987, fik mine trætte ører ikke så meget ud af opremsningen. Men ud af tilråb, rygter og generel nysgerrighed fik jeg spottet en opstilling, der lignede noget i den her stil.
Frederik Vang
Sebastian Nielsen - Magnus Sonne - Anfører Anders Qvist - Danni Jensen.
Andreas Moos - Saban Ozdogan - Nicklas Kristensen - Simon Duer
Patrik Jensen - Mohammed Ali.
På bænken sådan ca. Jonas Møller, Morten Thomsen, Delphin Tshiembe og en reservemålmand.
Jacob Albrechtsen havde ifølge indsigtsfulde kilder (tak!) lagt sig syg, hvilket rykkede Magnus Sonne ind i midterforsvaret og gav Sebastian Nielsen plads på venstre back. Unge Nielsen er søn af legendariske Mio.
Vanløse stillede også med omkring 11 spillede, der involverede de tidligere KB-spillere Mads Aunvig og Mads Torry, der efter en længere odysse er få kilometer fra Peter Bangsvej.
Der var hverken entré, billetluger, kontrol eller lignende, men alligevel fik man gættet sig frem til et tilskuertal på 301. Det kan meget vel have været 302 eller endog 303, og blev primært udgjort af lidt bitre mænd fra Vanløse, med stor erfaring i at mumle opgivende ned i et fadølskrus. Når dommer Philip Gojko Pilipovic endnu engang på ondsindet vis fratog dem en oplagt chance eller rykkede et indkast længere tilbage, så rejste der sig en klagende sukken, ledsaget af lidt fadølsbobler. Den største vokale præstation kom så afgjort fra Vanløses trænerteam, med cheftræner Michael Madsen som for-råber. Ham og assistent Frank Skytte havde udviklet en klassisk ”good cop – bad cop”-teknik, der som kampen skred frem udviklede sig til en ”bad cop – bad cop”-teknik og videre ud i en ”Høj skinger hvinen, jeg har tillagt mig som udlandsprofessionel i Bari” – ”mærkelig lavfrekvent klagesang udført af konstant piberygende mandsling”-teknik. Der var ellers ikke meget at klage over for Vanløse, der sad på spillet det meste af første halvleg, hvor KB mest kan roses for at ”stå kompakt” og løbe de fleste af fejlafleveringerne op igen. Og da Vanløse i vintenpausen åbenbart havde trænet intenst i disciplinen ”skyde bolden højt over mål fra kort afstand, fik de intet ud af presset, udover en stribe af forbandelser fra det stadig mindre konstruktive trænerteam. KBs Brian Riemer var anderledes lavmælt, og brugte sin energi på rent faktisk at dirigere sine spillere omkring og få dem til at lukke hullerne. Så trænertaktisk var der intet ufortjent i at KB kom foran efter 43 minutter. En kontra fik pludselig lavet en tre mod to situation, hvor en elegant hælaflevering bag om støttebenet fra enten Simon Duer eller Mohammed Ali (Michael Madsen fyldte det meste af mit synsfelt) gav en lille smule plads til Patrik Jensen, der iskoldt curlede den ind over Vanløses målmand og ind ved højre stolpe. Og så kunne man købe varm kaffe i Qvisten, hvilket stort set var det første kampens kommentator sagde efter kampen var fløjtet i gang. Efter en halvleg dejligt fri for musik og snak om hvem der huserede i Parken da Dronning Margrethe var ung, fik vi spillerne på banen igen. Igen var Vanløse mest på bolden, men trænerteamets konstante tilsvininger af spillerne gav KB chancen for at få mere ro på end i første halvleg, og rent faktisk have styr på kampen og koncentrere sig om at forsvare, og satse på kontraløb, der hver gang trak en bekymret mumlen ud af de bredmavede Vanløse mænd. Træner Brian Riemer holdt godt styr på holdet og skiftede først målscorer Jensen ud med Morten Thomsen, og derefter Simon Duer, ud med Delphin, hvilket trak Morten Thomsen ned på højrekanten og skubbede Saban frem som offensiv midt. Til sidst afløste Jonas Møller en hårdtarbejdende Muhammed Ali.
Vanløse skiftede også ud. Da cheftrænerens konstruktive input efterhånden var imploderet til en højfrekvent hvinen der fik Ståle Solbakken til at lyde som Master Fatman så Michael Madsen ingen anden udvej end at skifte sig selv ind. Ja, det kan godt være, han er 36 år og knæskdet, men derfor skal man jo ikke være for fin til at gå ind som angriber, og vise de unge knøse, hvordan man gør. Baseret på en lang karriere som professionel valgte han så først at brænde en kæmpe-chance ved at jokke grundigt på bolden med begge fødder, hvorefter han resten af kampen løb offside ved enhver given lejlighed. Til gengæld lagde det en dæmper på både ham og assistenttræneren, så alle var glade.
Da speakeren gjorde opmærksom på at vi nærmede os overtiden fik KB straffe, hvilket startede en fnysen ned i ølbægrene, som de slet, slet ikke er belastningstestede til at modstå. Vanløse-folket mente, der var offside, men så må man jo vifte med sine hænder i stedet for at fælde folk. Saban Ozdogan scorede sikkert og så kunne man lige så godt gå hjem og spise nogle rundstykker. Næste kamp er 2. Maj mod Allerød. En hvis Spejders hjemstavn, så måske kommer der et ordentligt referat af dén kamp.