Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 29

Emner: Grund til neglebidning

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jul 2009
    Indlæg
    7

    Stensikkert guld???

    Hmm... ja, den sidder jo lige i skabet tænker alle, men men...

    Er jeg den eneste der, set over de sidste par kampe er blevet nervøs? OB vinder idag en pivheldig sejr og de ER pisse ringe, men de møder et endnu dårligere silkeborg hold før os på søndag og så kan forspringet jo være "nede" på 3 point. Læg dertil at vi møder et Aabhold i fremgang og derefter skal til betonen (hvor alle forventer vi tager guldet!) og DE kampe lever jo som bekendt deres eget liv.

    Jeg er altså bekymret fordi vi har klart det sværeste program igen og fordi spillerne og fans allerede fejrer guldet - kvist taler om "vindergen" og om cl-kval før fcm kampen og det er tydeligt at de tror at den bare kan cruises hjem i skridtgang - DET bliver vi straffet på af et til tider godt spillende fcm.

    Derudover har vi mistet lidt af den coolnes vi har vundet guld på de sidste mange gange: Vi kører den simpelthen stensikkert hjem og vi tror på at vi IKKE kan tabe! Desværre har vi altså tabt de kampe i foråret hvor vi er kommet bagud - IKKE just en tendens vi er vant til i KBH - så hvordan mon spillerne reagerer på at evt. komme bagud mod aab og mod bif??

    Håber på at Laursen og jesper tilbage kan styrke defensiven og at vi må vise mod, kraft og VILJE til at vinde på søndag! Nå ja og så håber jeg selvfølgelig at jeg tager grueligt fejl, men det er jo op til spillerne at bevise det ;o)

    Hvad synes I? Er jeg helt ude i skoven??
    /Cutedevil

  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,389

    Grund til neglebidning

    Der var egentlig ingen grund til at bide negle - med 9 point var skabet hjemme, og det hele var bare spørgsmålet om hvor og hvornår....

    Men 9 blev til 6... Endnu en forårsblunder gjorde at vi på ingen måde skal føle os sikre....

    Næste runde:

    FCK -Aab --> Aab er stærke. Tro mig, vi skal nok få problemer med dem.
    OB - SIF --> OB vinder denne kamp. You know it, I know it. SIF er på vej ned hvor de hører hjemme

    Konklusion: OB 3 point, FCK 1 point - 4 point foran

    Runde 12:

    BIF - FCK --> Vi ved godt at denne kan gå alle veje
    S.Jyske - OB --> Lad os være pessimister, og realister og sige OB-sejr

    Konklusion: OB 3 point, FCK 1 point - 2 point foran

    Runde 13:

    FCK-Køge, sikker sejr
    OB-FCN, OB vinder

    Konklusion - stadig 2 point foran

    Runde 14:

    SIF - FCK uafgjort
    OB - Randers OB-sejr

    Konklusion: a point, bedre målscorer

    Runde 15:

    FCK - Sjyske, Sejr
    AGF - OB, OB-sejt

    Konklusion:

    Ok... Vi vinder på bedre målscorer. Puha... Synes dette billede er lidt for realistisk, og lidt for spændende...

    Straffen for et lorte-forår(0-2 FCN, 0-0 AGF, 0-1 Randers, 2-3 FCM), og det er jo utroligt at OB har formået at gøre det dårligere end os....

    Men som sagt, intet er afgjort endnu...

    Zan

  3. De følgende 4 brugere er enige:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    1,639

    Re: Grund til neglebidning

    Intet er afgjort. Men jeg synes måske du tilskriver Odense lidt for stor styrke lige P.T. De fik med hiv og sving deres første sejr i fem eller seks kampe i går. Mod Køge vel at mærke, og den ku ligeså godt være endt uafgjort. De har stort set ingen mål lavet i ligeså lang tid. Det er langt fra sikkert, de begynder at hive point hjem i dag laug, du går ud fra. Jeg tvivler.

    Når det så er sagt - ja, så er det et bevis på maltaligaens eksistens, at vi fører med seks point efter det her forår.
    Heste spiller ikke golf.
    - tommo - Rolle Raus medlem nr. 00001.

  5. Den følgende bruger er enig i dette:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,413

    Re: Grund til neglebidning

    15 point af 15 mulige til OB?

    Du er vist lige vel pessimistisk på FCK's vegne. Selv da OB var allermest onde i efteråret havde de ikke en stribe på 5 sejre i rap. De lykkedes en enkelt gang at få fire sejre på stribe, heriblandt en enkel over altid slåbare HB Køge, som de trods alt ikke møder mere i de resterende fem kampe.

    It ain't gonna happen!
    Sidst redigeret af Elver : 19.04.10 kl. 14:27
    Hejsa
    Elver's Avatar

  7. De følgende 8 brugere er enige:

  8. #5
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,589

    Re: Grund til neglebidning

    OB - SIF --> OB vinder denne kamp. You know it, I know it. SIF er på vej ned hvor de hører hjemme
    SIF - FCK uafgjort
    hvordan får du det til at hænge sammen? er SIF lort, eller ikke lort?
    Alcohol gives you the ambition to do anything, while simultaneously taking away your ability to do so.
    Pabres's Avatar


  9. #6
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    3,256

    Re: Grund til neglebidning

    Undskyld men du sætter OB som vinder i samtlige kampe fra nu af? Det er jo fuldkommen urealistisk med deres nuværende formkurve.

    At de kan slå HB Køge med hiv + sving kan jeg slet slet ikke se skulle introducere en hidtil uhørt slutspurt. Beklager, men den køber jeg ikke.

    At FCK kan sætte alle disse point til er så tilgengæld langt fra urealistisk ;o)

    Hilsen
    Karsten

  10. De følgende 5 brugere er enige:

  11. #7
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,389

    Re: Grund til neglebidning

    Pabres: Sif er lort. Men der er en vigtig faktor der hedder hjemme/ude. Sif kan godt tage point fra FCK... Specielt i Jylland... Selvom de er lort...
    Skal vi snuppe et glimrende eksempel:
    FCK-AGF/lort 5-0

    halvanden uge efter...

    AGF/lort - FCK 0-0

    Og til alle, oh yes, den er måske sat på spidsen. Men fra at være ubegribelig sikker på skabet, synes jeg det resterende program, lægger op til en tvivl. Og en tvivl som - et meget langt stykke henad vejen - kan begrundes...

    Men for satan, hvor jeg dog håber at denne revolver-journalistiske tråd jeg har skabt inden længe kan blive latterliggjort - og at vi dermed kan fejre endnu et skab. Og vigtigst af alt endnu en CL-mulighed!!!

    Zan

  12. #8
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    3,256

    Re: Grund til neglebidning

    ›Pabres: Sif er lort. Men der er en vigtig faktor der hedder
    ›hjemme/ude. Sif kan godt tage point fra FCK... Specielt i
    ›Jylland... Selvom de er lort...
    ›Skal vi snuppe et glimrende eksempel:
    ›FCK-AGF/lort 5-0

    ›halvanden uge efter...

    ›AGF/lort - FCK 0-0

    ›Og til alle, oh yes, den er måske sat på spidsen. Men fra at være
    ›ubegribelig sikker på skabet, synes jeg det resterende program,
    ›lægger op til en tvivl. Og en tvivl som - et meget langt stykke
    ›henad vejen - kan begrundes...

    ›Men for satan, hvor jeg dog håber at denne
    ›revolver-journalistiske tråd jeg har skabt inden længe kan blive
    ›latterliggjort - og at vi dermed kan fejre endnu et skab. Og
    ›vigtigst af alt endnu en CL-mulighed!!!

    ›Zan


    Well... uanset hvad.. uanset hvem der bliver mestre, så vil denne sæson nok tangere det billigste mesterskab siden vi tog det med 61p året efter Herfølge vandt med sølle 56p. Der er intet glamourøst over det her skab overhoverdet. Og skulle OB vinde må de så fremstå endnu mere lortede end os - eller noget.

    Hilsen
    Karsten

  13. De følgende 4 brugere er enige:

  14. #9
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,157

    Re: Grund til neglebidning

    Selvom jeg ikke er enig i alle dine pointfordelinger, så ser jeg bestemt flere grunde til at være bekymret.

    Først og fremmest er jeg enig i, at chancen for at OB henter maximumpoint i de resterende kampe er meget stor. Med sejren i Køge og den 99% sikre sejr i næste runde mod et enormt ringe SIF-hold kan være den katalysator der gør, at OB vinder resten. Deres program er trods alt meget nemt. OB skal jo ligesom igang på et eller andet tidspunkt, hvor bla Utaka må forventes at få hul på bylden.

    Samtidig er vores svingende præstationer meget bekymrende og kommer der først lidt panik på i truppen, så bliver der for alvor problemer. Det er klart, at kampene mod Køge, SIF, og SønderjyskE bør være tilstrækkeligt til at få de påkrævede 9 point, men er forspringet inden disse kampe krympret eller worst case væk, så vil det mentale spille en stor rolle.

    Bekymrende er det også, at truppen og især midtbanen imo virker trætte. Spillere som Hjalte, Kvist og Hutch (wtf) var helt væk i Herning og der er ingen reelle alternativer.

    Derfor ser jeg også kampen mod AAB som værende utrolig vigtig. Vinder vi her, så har vi et par matchbolde tilbage og kan runden efter tage til BIF uden de helt store nerver. Vinder vi derimod ikke kan panikken langsomt brede sig, samtidig med at OB får blod på tanden.

    Det der taler for os er

    - 3 hjemmekampe
    - De tre sidste runder: Køge (h), SIF (u), SønderjyskE (h)
    - OB skal formentlig have 5 sejre og mangler trods alt Randers (h) og AGF (u), hvilket kan blive svært hvis AGF ligger i nedrykningsfare.
    - OB har også pokalen at tænke på

    Dermed bør vi også stadig tage guldet.

    Under alle omstændigheder har denne weekend bestemt gjort mig en smule bekymret og jeg ser med nerver frem mod lørdagens meget svære og meget afgørende kamp mod AAB.

  15. #10
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    1,639

    Re: Grund til neglebidning

    Synes godt nok der blir malet en stor fanden på en lille væg.
    Nej, vi har ikke været prangende. Det har de andre heller ik.
    Ja, vores midtbane så træt ud i lørdags. OB's midtbane har lignet et metadonvrag i en del runder.

    Selv når vi er lort i en halvleg kan vi komme tilbage og score to mål. Det ene med en mand i undertal.

    En sejr eller en uafgjort søndag, så ser det fint ud. Husk lige på, at de seks point reelt er syv. Med mindre Utaka scorer 21 mål de sidste 5 kampe. Og vi laver nul...
    Heste spiller ikke golf.
    - tommo - Rolle Raus medlem nr. 00001.

  16. Den følgende bruger er enig i dette:

  17. #11
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    1,929

    Re: Grund til neglebidning

    ›Well... uanset hvad.. uanset hvem der bliver mestre, så vil denne
    ›sæson nok tangere det billigste mesterskab siden vi tog det med
    ›61p året efter Herfølge vandt med sølle 56p. Der er intet
    ›glamourøst over det her skab overhoverdet. Og skulle OB vinde må
    ›de så fremstå endnu mere lortede end os - eller noget.

    ›Hilsen
    ›Karsten

    Vi tog det med 63 året efter Herfølgemesterskabet. De semiringe 61 var i 2002/2003. Det ser vi trods alt ud til at slå i år.

  18. #12
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,533

    Re: Grund til neglebidning

    Hvis FCK ikke kan køre den hjem, så fortjener de ikke at blive mestre. Hvor er det dog inderlig ligegyldigt at spekulere i pointfordelingen i de kommende runder.

  19. De følgende 4 brugere er enige:

  20. #13
    Tilmeldingsdato
    Feb 2003
    Indlæg
    668

    Re: Grund til neglebidning

    ›Under alle omstændigheder har denne weekend bestemt gjort mig en
    ›smule bekymret og jeg ser med nerver frem mod lørdagens meget
    ›svære og meget afgørende kamp mod AAB.
    Jeg synes at du burde droppe at tage iParken lørdag, og så komme ind sammen med alle os andre om søndagen i stedet...?

    http://fck.dk/foersteholdet/ugeprogram/
    Caligula7611:51
    wtf? jak med noget nyt? Først? *sætter kryds i kalenderen*

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

  22. #14
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    473

    Re: Grund til neglebidning

    Jeg må erkende at jeg er gået fra at være helt sikker på skabet efter sejren over esbjerg til at være blevet en ANELSE nervøs. Ikke meget dog. Det vil simpelthen være vanvittigt hvis vi skulle tabe det på gulvet. Dog er OBs slutprogram noget bedre end vores.
    Kan vi få 4 point i de næste to kampe er vi formentlig nogenlunde i land vil jeg til gengæld tro.
    Jeg er dog temmelig nervøs for Aab kampen. Det er sådan en kamp vi normalt har en del besvær med.
    Og Brøndby udekampen bliver bestemt heller ikke nem.
    En ikke fuldstændig urealistisk worst-case på de to kampe er at vi kun får 0 eller 1 point.
    -60-

  23. Den følgende bruger er enig i dette:

  24. #15
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    3,593

    Re: Grund til neglebidning

    ›Selvom jeg ikke er enig i alle dine pointfordelinger, så ser jeg
    ›bestemt flere grunde til at være bekymret.

    Det er altså noget jammer. Her er hvorfor:

    ›Først og fremmest er jeg enig i, at chancen for at OB henter
    ›maximumpoint i de resterende kampe er meget stor.

    Chancen for at OB henter maksimumpoint er dæleme ikke ret stor. OB har ikke haft sådan en stime i år, selv ikke da det virkelig kørte for dem i efteråret. Nu ser de slidte ud og kan mere eller mindre kun score mod HB Køge. Dertil kommer, at OB stadig har pokalen at fokusere på, hvor der venter to benhårde kampe mod FCM.

    OB møder SIF kun tre dage efter den første pokalkamp, og de er uden Absalonsen i den kamp. Og de skal til Sønderjyske - der ikke er et sjovt sted at skulle jagte en sejr - 4 dage efter returopgøret mod FCM. Det ville ikke undre mig, om OB smed point i mindst en af de to ligakampe. Det ville til gengæld undre mig om de formåede at vinde alle tre kampe mod FCN, Randers og ude mod GF. Oven på et hårdt program, et muligt pokalfinalefokus, og med et angreb der ser stadig mere tandløst ud.

    OB kan naturligvis godt gå hen og vinde deres otte sidste kampe i træk (her inkl. to pokalsemier og den finale der logisk følger efter to vundne semi'er). Det kan godt ske. Utaka kan gå målamok, og OB kan pludselig gå 1½ gear op. Men jeg synes at det ser langt mere sandsynligt ud om OBs sidste fem ligakampe fordeler sig med noget a la 3-2-0, 2-3-0 eller 2-2-1. Deres forår indtil nu har heddet 3-3-4.

    ›Samtidig er vores svingende præstationer meget bekymrende og
    ›kommer der først lidt panik på i truppen, så bliver der for alvor
    ›problemer.

    Ja vi svinger lidt, og spillet ser til tider decideret kummerligt ud, men inden man hamrer på den store paniktromme, så se venligst, at vi er nr. 3 i foråret med 19p for 10 kampe. Nok har holdet heller ikke imponeret mig, men vi hiver altså pænt med point hjem. Jeg kan ikke se nogen grund til, at vi ikke skulle fortsætte i nogenlunde samme dur, og hive mindst 9-11p hjem i de sidste 5 kampe. Vi bør hente mindst 7p hjemme i de tre kampe vi har tilbage i Parken, hvor vi er stærke og har 10-2-2 i denne sæson. Jeg tror også, at vi kan hente en uafgjort i Betonen og mindst uafgjort i Silkeborg.

    ›Bekymrende er det også, at truppen og især midtbanen imo virker
    ›trætte. Spillere som Hjalte, Kvist og Hutch (wtf) var helt væk i
    ›Herning og der er ingen reelle alternativer.

    Det eneste rigtigt bekymrende var i mine øjne, at Hutch så unormalt skidt ud. Han skal helst ikke vælge dette tidspunkt til at blive træt på for første gang i 2 år eller lign.

    Men trods en elendig første halvleg burde vi alligevel have hentet point i Herning, og vi burde have vundet eller spillet uafgjort i Randers, hvor N'Doye og Vingaard alene havde 100% chancer til 3-4 mål. Og vi kørte jo FCN ud af banen i det seneste møde. Så jeg synes ikke, at det ser slemt ud, selvom 1. halvleg mod FCM og det halve af kampen mod EfB hhv. Randers bestemt ikke har været nydelser at overvære.

    ›Det der taler for os er...

    Det der taler for os er, at OB næppe henter 15p, og vi vel trods alt mindst slæber en 8-9p hjem. Jo vi kan stadig tabe DM på gulvet på mest pinligste vis, men det ser ikke sandsynligt ud. Vi ser ud til at holde hjem.

    At det så ikke bliver 10-årets mest imponerende mesterskab, og at truppen ser både smal og anæmisk ud (især når Atiba forventeligt smutter), ja det er en anden historie (og det sidste en granvoksen opgave for CV, Parkens direktion og de flinke folk i Nordea).
    "Gedanken ohne Inhalt sind leer, Anschauungen ohne Begriffe sind blind"

  25. De følgende 9 brugere er enige:

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 20.01.05, 20:56
  2. Endnu en grund til at hade BØF
    By Newbie in forum De korte linier
    Svar: 12
    Sidste Meddelelse: 29.05.04, 22:27
  3. Endnu en grund til BØF ikke må blive mester
    By Mach1971 in forum De korte linier
    Svar: 5
    Sidste Meddelelse: 25.05.04, 10:50
  4. Endnu en grund til at Esbjerg ikke må blive mestre....
    By Nosferatu in forum De korte linier
    Svar: 6
    Sidste Meddelelse: 15.05.04, 14:16

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •