Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 22

Emner: Point comeback statistikken i Superligaen

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    234

    Point comeback statistikken i Superligaen

    Man har talt meget om hvor mange point der skal opnås for at vinde mesterskabet eller hvor mange point der skal opnås for at undgå nedrykning i f.eks. den danske superliga. Det er rimeligt nok at bruge point som målestok fordi det kan opgøres statistisk og kan give et fingerpeg om, hvor meget et hold skal præstere pointmæssigt for at blive mester. Ståle Solbakken udtrykte således, at hvis FCK blev ved med at hente point som efter de første 3 runder vinder de mesterskabet. En korrekt udtalelse men noget primitiv, fordi vi alle ved at 7 point i 3 kampe giver 77 point efter 33. og sidste spillerunde og altid har været nok til at vinde et mesterskab.

    En anden tilgang er at se på hvor meget et hold kan tillade sig at ligge i baghjul i forhold til nr. 1 pointmæssigt og stadig have forhåbninger om at blive mester set ud fra en statistisk gennemgang af alle delstillingerne i superligaen igennem årene. Denne iagttagelse kan også omformuleres til: Hvor stort et forspring er tilstrækkeligt at opnå i forhold til nr. 2 for at blive dansk mester?

    Denne analyse er aldrig rigtigt blevet behandlet i medierne. En tilsvarende analyse kan foretages på de hold, der kæmper for at undgå nedrykning: Hvor mange point kan et hold tillade sig at ligge under nedrykningsstregen i forhold til holdet, der ligger på redningsplaceringspladsen og stadig undgå nedrykning til sidst?

    Man kan sige at interessen for analysen ikke mindst er blevet affødt af Randers FC's imponerende come back i foråret i 2009-10 sæsonen, hvor det heller ikke er nogen overraskelse at netop kronjyderne suverænt topper statistikken for at være den bedste præstation for at have undgået nedrykning nogensinde, statistikken følger senere.

    Nedrykningsstatistikken er mindre præciserende end mesterskabsstatistikken, da der foretages måling op til netop nr. 10. i tabellen. Men nr. 10 er nødvendigvis ikke det hold der rykker ud. F.eks. avancerede Sønderjyske som nr. 10 også mens AGF som var længere oppe i tabellen i den grad tabte point. Faktisk 21 point i forhold til Randers FC da forskellen imellem de to klubber var størst.

    Som daglig systemudvikler har jeg haft adgang til at bearbejde samtlige danske superligastillinger og resultater ind i en NAVISION-database fra 1995-96 og opefter. Jeg har anvendt denne periode som statistikgrundlag, fordi sammenligningsgrundlaget er ensartet - 12 hold, 33 kampe og 2 nedrykkere i superligaen fra 1995. Det har giver 15 slutstillinger at foretage statistik ud fra, og det er repræsentativt for en statistisk analyse.

    Jeg har fundet nogle meget interessante statistikker som jeg vil dele med jer. Jeg har kaldt statistikken for ”Point come back statistikken”.

    I nedenstående link har Tipsbladet i øvrigt givet et oprids af konklusionerne til sine læsere.

    http://tipsbladet.dk/nyhed/superliga...efter-22-kampe

    Tipsbladet har dog foretaget en enkelt fejl i artiklen: Der skulle stå
    " ... og intet hold har hentet et forspring på mere end ét point efter 28. spillerunde"


    Behandling:
    Jeg har runde for runde, d.v.s. fra runde 1 til og med runde 33 set på pointforskellen imellem alle hold i forhold til nr. 1, samt set på de to nedrykningsplacerede hold pointforskel op til nr. 10. som er laveste redningsplacering for en ny sæson i superligaen.

    Herefter har jeg markeret til henholdsvis mesterskabs- og nedrykningsanalysen hvilke af disse hold, der er blevet mestre eller har undgået nedrykning.

    Analysen vil selvsagt kunne udføre en ”personlig” analyse af hver klub runde for runde, men for overblikkets skyld har jeg valgt at opgøre statistikken overordnet på de to statistikker som en sorteret liste i faldende pointorden med angivelse af sæson og runde for pointdifference. Hvor der har været flere forekomster af hold inden for pointdifferencen er hverken sæson eller hold specificeret i tabellerne.

    Vi starter med mesterskabsanalysen

    Kode:
    Sæson	Runde	Pointdif.	Klub
    2007-08	4	10	AaB
    2003-04	19	9	FC København
    2003-04	18	9	FC København
    2007-08	6	9	AaB
    1997-98	10	8	Brøndby IF
    2007-08	5	8	AaB
    2003-04	20	7	FC København
    2003-04	17	7	FC København
    2003-04	16	7	FC København
    1995-96	15	7	Brøndby IF
    1995-96	14	7	Brøndby IF
    1995-96	13	7	Brøndby IF
    1995-96	9	7	Brøndby IF
    FLERE 	11	6	Flere hold
    FLERE 	8	6	Flere hold
    FLERE 	7	6	Flere hold
    FLERE 	3	5	Flere hold
    2007-08	2	5	AaB
    FLERE 	21	4	Flere hold
    FLERE 	12	4	Flere hold
    2000-01	26	3	FC København
    2000-01	25	3	FC København
    2003-04	24	3	FC København
    FLERE	23	3	Flere hold
    2000-01	22	3	FC København
    2007-08	1	3	AaB
    1999-00	27	2	Herfølge BK
    FLERE	31	1	Flere hold
    2008-09	30	1	FC København
    2003-04	29	1	FC København
    FLERE	28	1	Flere hold
    FLERE	33	0	Flere hold
    FLERE	32	0	Flere hold
    Iagttagelser vedrørende mesterskabsanalysen.

    1. Det højeste pointtal et mesterhold har været bagud i forhold til nr. 1 på listen er AaB i 2007-08 med 10 point efter kun 4 kampe.
    2. FCK’s præstation synes dog større i 2003-04, da de så sent inde i turneringen i runde 19 indhentede 9 point (i øvrigt op til Brøndby).
    3. Det hold, der har ligget nr. 1 før sidste spillerunde har altid vundet mesterskabet. Således har Danmark aldrig haft et placeringsskift på toppen i sidste runde.
    4. Et mesterhold har højst skulle indhente 1 point fra spillerunde 28 og opefter.
    5. Et mesterhold har højst skulle indhente 3 point fra spillerunde 22 og opefter.


    Konklusioner:
    1. Er et hold på noget tidspunkt bagud med mere end 10 point i forhold til nr. 1 bliver det ikke mestre ifølge statistikken. Og omvendt formuleret. Er et hold 10 point foran nærmeste konkurrent på et vilkårligt tidspunktet i turneringen er mesterskabet hjemme.
    2. Alle mesterhold har indtil videre haft ”is i maven” i sidste spillerunde og har forsvaret 1. pladsen. Denne statistik holder ovenikøbet også med 2 runder tilbage hvis vi undtager 1995-96 (AGF nr. 1 i runde 31 1 point foran de senere mestre Brøndby) samt 2002-03 (Brøndby nr. 1 i runde 31 1 point foran de senere mestre FCK).
    3. Er et hold mere end 1 point efter førerholdet fra runde 28 og opefter bliver de ikke mestre ifølge statistikken. Eller et 2 pointforspring eller mere fra runde 28 har altid været tilstrækkligt til at blive mester.
    4. Er et hold mere end 3 point efter førerholdet fra runde 22 og opefter bliver de ikke mestre ifølge statistikken. Eller et 4 pointforspring eller mere fra runde 22 har altid været tilstrækkligt til at blive mester.


    En tilsvarende analyse for nedrykning er følgende:

    Kode:
    Sæson	Runde	Pointdif.	Klub
    2009-10	20	14	Randers FC
    2009-10	17	14	Randers FC
    2009-10	16	14	Randers FC
    2009-10	21	13	Randers FC
    2009-10	19	13	Randers FC
    2009-10	18	13	Randers FC
    2009-10	22	11	Randers FC
    2009-10	15	11	Randers FC
    1995-96	13	11	Herfølge BK
    2009-10	14	10	Randers FC
    2009-10	23	8	Randers FC
    FLERE	12	8	Flere hold
    2009-10	11	8	Randers FC
    2001-02	10	7	Silkeborg IF
    2001-02	9	7	Silkeborg IF
    2009-10	24	6	Randers FC
    2001-02	8	6	Silkeborg IF
    FLERE	27	5	Flere hold
    FLERE	26	5	Flere hold
    FLERE	25	5	Flere hold
    2001-02	7	5	Silkeborg IF
    1995-96	28	4	Herfølge BK
    FLERE	6	4	Flere hold
    FLERE	5	4	Flere hold
    1995-96	29	3	Herfølge BK
    FLERE	4	3	Flere hold
    1995-96	3	3	Viborg FF
    1995-96	31	1	Herfølge BK
    2009-10	30	1	Randers FC
    FLERE	2	1	Flere hold
    FLERE	1	1	Flere hold
    	33	0	
    	32	0
    Iagttagleser vedrørende nedrykningsanalysen (at undgå nedrykning)

    1. Det højeste pointtal en ikke nedrykker har været bagud i forhold til nedrykningsstregen er Randers FC i den seneste afsluttede sæson 2009-10 med 14 point.
    2. Randers FC ejer denne rekord helt ned til 13 point. Herefter deler Herfølge efterfølgende denne pointafstand med Randers FC. Herfølge var 11 point bagefter i 1995-96 i spillerunde 13 efter nedrykningsstregen.
    3. Ser vi bort fra Randers FC og Herfølge unikke præstationer i de to sæsoner skal vi ned på højst 7 point margin fra nedrykningsstregen for at overleve i superligaen, uanset den runde som point margin måles fra.
    4. For ikke at rykke ud har et hold højst skulle indente 1 point fra spillerunde 30 og opefter. Sagt på en anden måde. Hvis et hold har været bagud med 2 point eller mere før de sidste 3 runder er det altid rykket ned.
    5. Alle hold der har ligget til nedrykning før sidste spillerunde er rykket ud og har altså ikke kunne bruge sidste runde til at overleve.


    Konklusioner:
    1. Et hold der kommer mere end 7 point bagefter nedrykningsstregen rykker ud ifølge statistikken ved at undtage de to specialsæsoner med Randers FC og Herfølge.
    2. Et hold skal højst være 1 point fra nedrykningsstregen før de sidste 3 spillerunder for at undgå nedrykning ifølge statistikken.


    Superligatrænerne og tilhængere af deres respektive klubber kan ”Klippe” disse kendsgerninger ud og lægge i deres lomme til skræk og advarsel i tilfælde af, at deres hold kommer ”urimeligt” bagud på point i forhold til nr. 1, hvis det er mesterskabet man vil forfølge eller i forhold til den rigtige side af nedrykningsstregen, hvis det er nedrykning man for alt i verden vil undgå.
    Sidst redigeret af KimRadmer : 14.08.10 kl. 16:02


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Apr 2006
    Indlæg
    647

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    Imponerende arbejde.

    Godt gået.
    The knack of flying is learning how to throw yourself at the ground and miss.
    -Douglas Adams
    Hicks's Avatar


  3. #3
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,551

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    Altid herligt med noget hyggestatistik, til at forsøde sin kedelige arbejdsdag. Tak for det. Og godt fundet på i øvrigt.

    Et lille råd. Smid [code] tags omkring tabellerne. Så bliver det meget mere overskueligt.

    ougar
    Sidst redigeret af ougar : 12.08.10 kl. 15:42
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  4. #4
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,551

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    Du kunne jo evt. supplere med de tilsvarene negative rekorder. Dvs hvor mange point man har ført med, i forhold til en senere nedrykker/mester og aligevel smidt mesterskabet/rykket ned.

    Det er mest for at se, hvordan AGF i den grad må skille sig ud :-) Deres 21 points forspring til Randers efter runde 17 sidste år må være en helt exceptional rekord, som næppe bliver slået nogen sinde.

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  5. #5
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    234

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    ›Du kunne jo evt. supplere med de tilsvarene negative rekorder.
    ›Dvs hvor mange point man har ført med, i forhold til en senere
    ›nedrykker/mester og aligevel smidt mesterskabet/rykket ned.

    ›Det er mest for at se, hvordan AGF i den grad må skille sig ud
    ›:-) Deres 21 points forspring til Randers efter runde 17 sidste
    ›år må være en helt exceptional rekord, som næppe bliver slået
    ›nogen sinde.

    ›ougar

    God pointe. Den vil jeg overveje at bearbejde også.

  6. #6
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    234

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    ›Altid herligt med noget hyggestatistik, til at forsøde sin
    ›kedelige arbejdsdag. Tak for det.

    ›Et lille råd. Smid [code] tags omkring tabellerne. Så bliver det
    ›meget mere overskueligt.

    ›ougar
    Mange tak for din info

  7. #7
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,846

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    ››Altid herligt med noget hyggestatistik, til at forsøde sin
    ››kedelige arbejdsdag. Tak for det.
    ››
    ››Et lille råd. Smid [code] tags omkring tabellerne. Så bliver det
    ››meget mere overskueligt.
    ››
    ››ougar
    ›Mange tak for din info

    Enig i, at det er godt arbejde. Synes nu egentlig, at jeg meget godt kan lide Ståles måde at anskue pointsystemet på. For en træner og et hold er det godt at skabe meget små delmål. Mange spillere og træner vil KUN forholde sig fra kamp til kamp, men det giver god mening at bryde statistikken ned i runder af tre. På den måde bliver det i orden at spille uafgjort engang imellem.

    Omvendt lægger Ståle også et enormt pres på sig selv og holdet. For man kan som bekendt ikke tillade sig at tabe en eneste kamp, hvis man hele tiden skal nå syv point ud af ni mulige efter tre runder. Men kalkylen er nok også mere tænkt som en lille gimmick. Og rent spinmæssigt gjorde det i al fald, at de to point, FCK satte til, i stedet blev udlagt som en lille sejr på vej mod mesterskabet, da pressen tog den simple statistik til sig.

    Og det er jo ikke så ringe endda. Vi har i al fald vundet kampene siden...
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  8. De følgende 2 brugere er enige:

  9. #8
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    516

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    Jeg roser lige det store arbejde, men flueknepper lige en anelse.

    ›[*]Det hold, der har ligget nr. 1 før sidste spillerunde har
    altid vundet mesterskabet. Således har Danmark aldrig haft
    ›et placeringsskift på toppen i sidste runde.

    Jeg VED godt, at du har skrevet, at det kører på en begrænset periode. Men at sige at det førende hold før sidste runde altid er blevet mestre (og så gentage, at der aldrig har været et placeringsskift på toppen i sidste runde er lige i overkanten. Bortset fra at nogle af Frederiksbergs bedsteborgere nok vil pege på en vis Baronen-i-Næstved kamp så er det faktisk sket i Superligaens historie. To år før dit statistiske materiales udgangspunkt førte København Superligaen, og var bare en sejr på udebane i Odense fra at genvinde mesterskabet - men endte i stedet med at fucke op og tabe den sidste kamp - hvorefter Silkeborg med en hjemmesejr hev guldet hjem.


    Men som sagt. Dette blot til præcisering, og endnu engang ros for arbejdet!

    /W
    Walle
    Copenhagen Lads

    Tolerance og Empati...
    Walle's Avatar

  10. Den følgende bruger er enig i dette:

  11. #9
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    1,296

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    Hvor er det dog et nørdet indlæg. Og hvor er det fedt! :)
    Kasi-karma
    Fuego's Avatar

  12. De følgende 3 brugere er enige:

  13. #10
    Tilmeldingsdato
    Feb 2007
    Indlæg
    361

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    Tak for alt arbejdet! =)

    /Game
    "you ain't got no wins in my casa,
    Que te pasa, you ain't even in my clasa" - Big Pun
    http://forum.ultras-tifo.net - https://kassiesa.net/uefa/

  14. #11
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    234

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    ›Jeg roser lige det store arbejde, men flueknepper lige en anelse.

    ››[*]Det hold, der har ligget nr. 1 før sidste spillerunde har
    ››altid vundet mesterskabet. Således har Danmark aldrig haft
    ››et placeringsskift på toppen i sidste runde.

    ›Jeg VED godt, at du har skrevet, at det kører på en begrænset
    ›periode. Men at sige at det førende hold før sidste runde
    altid er blevet mestre (og så gentage, at der aldrig har
    ›været et placeringsskift på toppen i sidste runde er lige i
    ›overkanten. Bortset fra at nogle af Frederiksbergs bedsteborgere
    ›nok vil pege på en vis Baronen-i-Næstved kamp så er det faktisk
    ›sket i Superligaens historie. To år før dit statistiske
    ›materiales udgangspunkt førte København Superligaen, og var bare
    ›en sejr på udebane i Odense fra at genvinde mesterskabet - men
    ›endte i stedet med at fucke op og tabe den sidste kamp -
    ›hvorefter Silkeborg med en hjemmesejr hev guldet hjem.


    ›Men som sagt. Dette blot til præcisering, og endnu engang ros for arbejdet!

    ›/W

    Jeg er enige i dine synspunkter for gør vi perioden bredere - går længere tilbage i tiden - så er der andre forløb, der giver andre konklusioner. Bl.a. Aabechs sene udligning i Næstved til 1-1 (mener det var i 1980), hvor Næstved med en 1-0 sejr ville have været mestre. Nu blev det gamle K.B. med Aabech målet.

    Men et sted skal vi slå en streg - også for at have en mulighed for at bearbejde det statistiske materiale.

    Jeg forsøger også at skrive flere gange - i følge statistikken - det er jo ikke ensbetydende med at man ikke kan blive mestre i den igangværende turnering ved at indhente f.eks. 11 point i forhold til nr. 1.

    Men, som nogle udtaler i dag: at 77 point er nok til at vinde mesterskabet fordi sådan har det været rent statistisk indtil videre er det jo ikke ensbetydende med at vi kan opleve f.eks. at der skal 80 point til, hvis vi får 2 virkelige stærke hold der danner parløb lige til det sidste. Som det var tilfældet med Barcelona og Real madrid i den senest afsluttede spanske liga.

    Jeg vil forsøge at få analysen i en avis i den nærmeste fremtid, når den er blevet bearbejdet lidt. Jeg savner lidt dybde i antal pointdiskussionen, bl.a. med henvisning til pointdifferencestatistikken.

    Var det sidste år at vi hørte at der skulle så og så mange point til at overleve i superligaen. Det kommer jo helt an på holdene omkring nedrykningsstregen pointhøjst i den pågældende sæson. Er der 3 rigtig dårlige hold med få point i en given sæson gælder det jo bare om at være det bedste hold af de 3 for at overleve uanset pointtal. Så enkelt er det jo.

  15. #12
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    546

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen


    ›Jeg vil forsøge at få analysen i en avis i den nærmeste fremtid,
    ›når den er blevet bearbejdet lidt. Jeg savner lidt dybde i antal
    ›pointdiskussionen, bl.a. med henvisning til
    ›pointdifferencestatistikken.


    Der bliver du jo belejligt hjulpet af internetmediernes luddovne natur og hang til at bringe historier, som andre har gravet frem. Men vi kan da konstatere, at Tipsbladets journalister også hænger ud herinde, for nu bliver du ligefrem brugt som kilde.

    Superligaen kan være afgjort efter 22 kampe

    Kender jeg medielogikken ret (og det gør jeg faktisk), vil der ikke gå længe, før resten af sportsmedierne har opfanget din historie. Om de så vil kreditere den til dig eller Tipsbladet, må afhænge af deres egen lødighed.
    and oh how we danced

  16. Den følgende bruger er enig i dette:

  17. #13
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    845

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    ›Om de så vil kreditere den til dig eller Tipsbladet, må
    ›afhænge af deres egen lødighed.

    Så fik du selv besvaret DET spørgsmål ;)
    Pommie
    Successus breves - fides aeterna
    Pommie's Avatar

  18. #14
    Tilmeldingsdato
    Apr 2003
    Indlæg
    979

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    Synes nu egentlig, at jeg meget
    ›godt kan lide Ståles måde at anskue pointsystemet på.

    "Hvis vi står 10 mennesker herude og 9 af dem ryger, så må 90% af folk her på arbejdspladsen jo ryge, i følge statikken..."

    Man kan jo regne ud hvad man vil...

    Vi holder og tanker: "Fortsætter vi med denne fart, kommer vi ALDRIG frem..."
    Hellere selvglad, end stolt

  19. #15
    Tilmeldingsdato
    Apr 2003
    Indlæg
    979

    Re: Point comeback statistikken i Superligaen

    Ebbe Skovdahl:
    "Statistics are like miniskirts, they give you good ideas but hide the important things."

    Men i øvrigt et super stykke arbejde dér...
    Hellere selvglad, end stolt

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 1
    Sidste Meddelelse: 16.03.08, 17:01
  2. Svar: 12
    Sidste Meddelelse: 08.08.06, 07:41
  3. Vildeste comeback...
    By FCKrogh in forum De korte linier
    Svar: 30
    Sidste Meddelelse: 27.05.05, 01:17
  4. Svar: 7
    Sidste Meddelelse: 16.04.05, 08:27

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •