Cykelhjelm til fodgængere i vinterføre og lignende gør næppe en forskel, da der er forskel på den måde man falder når man går og når man cykler, ligesom farten er noget anderledes. En cykelhjelm i en bil gør nok heller ikke nogen forskel, når de fleste biler er udstyret med airbags og sikkerhedsseler.
Jeg tror ikke der er lavet en opgørelse over hvor mange ulykke cykelhjelmen kunne have gjort en forskel, men det er med sikkerhed ikke dem alle. Ligesom det ikke er alle bilulykker, hvor sikkerhedsselen kunne have gjort en forskel. Det er bare ikke et argument mod hverken cykelhjelme eller sikkerhedsseler.
Desværre indgår der ikke statistik om cykelhjelme i din kilde, hvilket er beklageligt, når de nævner dræbte og alvorligt tilskadekomne (derudover er tallet begrænset af anmeldelser til politiet, hvilket mange trafikulykker med cyklister ikke bliver). Desuden er brugen af cykelhjelm steget markant (særligt blandt børn og unge), så mon ikke det også spiller en rolle. Når cykelhjelmen nedsætter risikoen for hovedskade med 50%, er det nok en ganske god investering alligevel, selvom sandsynligheden for at blive dræbt heldigvis er lav.
Kilde.