Denne artikel
http://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc...=rep1&type=pdf
siger, at mellem 75 og 80% af verdens befolkning er højrefodet, altså 8 ud af 10. Indsætter man det tal i en traditionel 4-4-2, er det det samme som en venstrebenet venstre back og en venstrebenet venstre midtbane, mens resten af holdet er højrebenet. I vores system kører vi som regel med en venstrebenet højre midtbane, og en højrebenet venstre midtbane, så de kan udfordre backen på deres dårlige ben.
Ovenstående artikel nævner, at de fleste spillere tackler med deres gode ben. Og da de fleste spillere er højrebenede, vil det give mening for den boldbesiddende spiller at holde bolden så langt væk fra sin modstanders gode ben som muligt, altså i modstanderens venstre side, og ens egen højre side. Ergo orienterer spilleren sig i højere grad mod sin højre side, hvilket betyder at spilretningen i højere grad orienterer sig mod højre side af banen. Derfor foregår mere spil på højre side af banen.
Så når spillet i højere grad foregår i højre (fremadrettede) side af banen, må duellerne (og efterfølgende frispark/straffespark) sandsynligvis også foregå der. Hvilket er grunden til der skal flere sæt øjne på det område.