Vi tog den i skakten, men et mere langtidsholdbart bud på et svar ;-)
– jeg tror godt jeg forstår det, al den stund at det tit kommer som et lidt opgivende svar på opfordringer til at indføre ligestilling for kvinderne, helt eller delvist, at give dem meget højere bonusser, at de i modsætning til mændene både kommer med til EM og gør det godt dér.
Og var der mere entusiasme i dagligdagen, var der nogen væsentlig interesse for at se ligakampe på stadion eller i tv, også fra udlandet, så ville der være en meget bedre chance for at øge den ligestilling. Men når nu man kan se, at lysten til at dyrke kvindefodbold som tilskuersport ser ud til at toppe på samme måde som interessen for curling eller omnium i OL, nemlig når Danmark er tæt på medaljer (og bliver vist på DR1 eller TV2), og derefter formentlig straks forsvinder igen, så er det fristende at spørge om folk selv har tænkt sig at gøre det bæredygtigt som professionel sport.
For det der driver cirkusset i ind- og udland er jo at vi møder op på stadion og bruger en masse penge, og betaler dyre tv-pakker med en masse internationale kampe (og en fandens masse reklameblokke). Jeg tror ikke det skal læses som specielt frelst eller nedsættende, og for så vidt heller ikke fjendsk mod kvindefodbold selv om der selvfølgelig sagtens kan være et overlap – bare som lidt frustration over noget, der godt kan virke ret naivt.