Side 123 af 172 FørsteFørste ... 2373113120121122123124125126133 ... SidsteSidste
Viser resultater 1,831 til 1,845 af 2570

Emner: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

  1. #1831
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    2,364

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Dette findes da:
    i8CsN0f.jpg

    Men ellers er jeg enig i, at det er ikke noget man har set så meget til.
    URBAN CREW - Fælles København
    Ace20's Avatar

  2. De følgende 2 brugere er enige:

  3. #1832
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Citat Oprindeligt indsendt af -smølle Se meddelelser
    Det undrer mig, hvis Prins Henrik har været hyppig gæst til Københavns kampe, at man aldrig har set billeder af det.
    Der står så heller ikke, at han har været det til FCK-kampe, men jeg har set billeder af ham til et par landskampe derinde. Resten af familien har man så set oftere, både til landskampe og FCK-kampe, samt koncerter.

  4. Den følgende bruger er enig i dette:

  5. #1833
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    434

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Der er godt nok mange ting omkring monarkiet, den danske befolknings opfattelse af institutionen, Henri Marie Jean André de Monpezats persona, hans død og pressens formidling af den, som undrer mig. Men lad mig bare for nu holde mig til FC Københavns udmelding om markeringen af hans dødsfald.

    Prins Henrik har gennem det meste af sit virke, og særligt intensiveret det sidste år af hans liv, på forskellige måder gjort opmærksom på, at han ikke var tilfreds med sin rolle. Hans ønske om ikke at blive begravet i Roskilde Domkirke blandt andre kongelige er blevet imødekommet, og han skal efter eget ønske kremeres, som vistnok den første kongelige i Danmarks nogensinde. Begravelsen skal afvikles så nedtonet som overhovedet muligt. Der er ikke meget som tyder på at han har været tilfreds med den institution han har været en del af, omend han har nydt godt af de privilegier, som har fulgt med.

    Så hvorfor skal der holdes et minuts stilhed i morgen? Prins Henrik har ikke haft noget som helst tilknytningsforhold til klubben. En af sønnerne er vist nok en lille smule AGF-fan, men ellers holder de vist mest med det danske landshold, sådan lidt fra sidelinjen ligesom størstedelen af danskerne. Ville det ikke have udvist større respekt for mandens ønsker, at forbigå hans dødsfald i stilhed [sic!]?

    Jeg er die hard (og slet skjult) republikaner, så hvordan skal jeg reagere i morgen? Jeg kunne afsynge Internationalen under minuttet i morgen, men ønsker for så vidt ikke at provokere. Kunne jeg og andre republikanere måske få en ordning, hvor vi indfinder os på pladserne efter højtideligheden - lidt ligesom enkelte politiske partier har praktiseret det ved Folketingets åbninger?

    Jeg tror jeg vælger at sætte mig stiltiende i mit sæde på nedre C, eller hente en menu1, men generelt undrer det mig at klubben har valgt at markere Prins Henriks dødsfald på denne måde.

    Edit: Nå, jeg kan læse mig til, at det ene minuts stilhed gælder den kommende runde i superligaen. Der er ikke meldt noget ud fra klubben, andet end at spillerne bærer sørgebind i morgen. Det rokker dog ikke ved min grundlæggende undren
    Sidst redigeret af ryet : 14.02.18 kl. 21:20

  6. De følgende 7 brugere er enige:

  7. #1834
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Undskyld mig, men jeg synes ærligt talt det ovenstående er noget barnligt fis.

    Det officielle Danmark markerer bortgangen af et menneske af kød og blod, som uanset hvordan man vender og drejer det, har haft indflydelse på hvordan vi i Danmark opfatter os selv, og måske har rusket lidt op i den opfattelse. Et menneske, som har modtaget mange slag for at komme fra en anderledes kultur og opdragelse, og for ikke at gå i et med mængden omgående. Noget, som rigtig mange mennesker kan identificere sig med, og hvor tilværelsen er blevet nemmere, netop fordi han har taget de mange tæsk.

    At tage debatten om hvorvidt kongehuset har en plads i et moderne samfund er fint. Men det er ikke det rette tidspunkt at gøre det på. At ville sidde ned under minuttet, at synge "Internationale" eller demonstrativt hente en Menu 1 imens viser manglende format, på samme niveau som når DF-tosser nægter at spise halal-kød, fordi det "strider med deres grundlæggende værdier".. Vi snakker ikke om at hylde en terrorist, en pædofil eller en krigsforbryder. Vi snakker om at udvise den sidste respekt for en mand, som opgav sit navn, sin religion og sin karriere for at kunne giftes med sit livs kærlighed i et lille og koldt land oppe mod nord. Det handler om almindelig pli, ordentlighed, høflighed og almen dannelse, hvilket intet har at gøre med om man er royalist eller republikaner.

  8. #1835
    Tilmeldingsdato
    Oct 2006
    Indlæg
    1,097

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser

    Han er ikke en fodboldpersonlighed, så lad ham fejre andetsteds end til fodboldkampe, tak.

    Hvad angår krigsforbryder, så kan den gradbøjes. Han har ihvertfald været med til at slå Vietnamesere ihjel, for at opretholde familiens landsted da Frankrig gav den som kolonimagt på de egne. Det er sgu heller ikke en tilgang til livet jeg kan forene mig med, endsige hylde. Hvor barnligt det så end måtte være.
    Jeg forelskede mig i fodbold på samme måde, som jeg forelskede mig i en kvinde: Momentant, ukritisk og uden tanke på den smerte, det ville bringe.

  9. De følgende 4 brugere er enige:

  10. #1836
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    419

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Der er da ikke et minuts stilhed ... kun sørgebind ..

  11. Den følgende bruger er enig i dette:

  12. #1837
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    118

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Citat Oprindeligt indsendt af skroder Se meddelelser
    Han er ikke en fodboldpersonlighed, så lad ham fejre andetsteds end til fodboldkampe, tak.

    Hvad angår krigsforbryder, så kan den gradbøjes. Han har ihvertfald været med til at slå Vietnamesere ihjel, for at opretholde familiens landsted da Frankrig gav den som kolonimagt på de egne. Det er sgu heller ikke en tilgang til livet jeg kan forene mig med, endsige hylde. Hvor barnligt det så end måtte være.
    "Ihvertfald" Hvor hulen har du det fra?
    -egon

  13. Den følgende bruger er enig i dette:

  14. #1838
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    434

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Undskyld mig, men jeg synes ærligt talt det ovenstående er noget barnligt fis.

    Det officielle Danmark markerer bortgangen af et menneske af kød og blod, som uanset hvordan man vender og drejer det, har haft indflydelse på hvordan vi i Danmark opfatter os selv, og måske har rusket lidt op i den opfattelse. Et menneske, som har modtaget mange slag for at komme fra en anderledes kultur og opdragelse, og for ikke at gå i et med mængden omgående. Noget, som rigtig mange mennesker kan identificere sig med, og hvor tilværelsen er blevet nemmere, netop fordi han har taget de mange tæsk.

    At tage debatten om hvorvidt kongehuset har en plads i et moderne samfund er fint. Men det er ikke det rette tidspunkt at gøre det på. At ville sidde ned under minuttet, at synge "Internationale" eller demonstrativt hente en Menu 1 imens viser manglende format, på samme niveau som når DF-tosser nægter at spise halal-kød, fordi det "strider med deres grundlæggende værdier".. Vi snakker ikke om at hylde en terrorist, en pædofil eller en krigsforbryder. Vi snakker om at udvise den sidste respekt for en mand, som opgav sit navn, sin religion og sin karriere for at kunne giftes med sit livs kærlighed i et lille og koldt land oppe mod nord. Det handler om almindelig pli, ordentlighed, høflighed og almen dannelse, hvilket intet har at gøre med om man er royalist eller republikaner.
    Ja, undskyld MIG, men hvor i mit indlæg antyder jeg, at Prins Henrik er terrorist, pædofil eller på anden måde pervers eller kriminel?

    Jeg har selv en elskede (en franskmand faktisk), som i vidt omfang har opgivet sit nationale ophav for at blive gift med mig. Godt nok ikke hendes religion (som er ikke-eksisterende) eller hendes navn (but what’s in a name?), men der fulgte ikke privilegier med; tværtimod en masse besværigheder. Det brokker hverken hun eller jeg os over - det var jo vores valg.

    Du synes jeg er barnlig. Fair nok. Jeg går ud fra du synes Det Radikale Venstre og flere bedagede partier på venstrefløjen, som ikke har ønsket at rejse sig for kongefamilien ved folketingsåbninger også er barnlige?

    Jeg kan ikke se noget som helst sørgeligt i at dø fredfyldt i en alder af 83 år, sandsynligvis mæt af dage, efter et langt og priviligeret liv, og jeg synes ikke jeg udviser disrespekt. Men bare rolig, du kommer ikke til at se mig blive lagt i benlås og bliver arresteret for majestætsfornærmelse. Jeg ønsker blot ikke at være del af det officielle sørgetog.

  15. De følgende 7 brugere er enige:

  16. #1839
    Tilmeldingsdato
    Oct 2006
    Indlæg
    1,097

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Citat Oprindeligt indsendt af egon Se meddelelser
    "Ihvertfald" Hvor hulen har du det fra?
    Du kan læse lidt om det her.

    https://www.bt.dk/royale/prins-henri...keliv-gik-tabt
    Jeg forelskede mig i fodbold på samme måde, som jeg forelskede mig i en kvinde: Momentant, ukritisk og uden tanke på den smerte, det ville bringe.

  17. Den følgende bruger er enig i dette:

  18. #1840
    Tilmeldingsdato
    Sep 2013
    Indlæg
    247

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Citat Oprindeligt indsendt af ryet Se meddelelser
    Du synes jeg er barnlig. Fair nok. Jeg går ud fra du synes Det Radikale Venstre og flere bedagede partier på venstrefløjen, som ikke har ønsket at rejse sig for kongefamilien ved folketingsåbninger også er barnlige?
    Det var Zenia Stampe, der som det eneste medlem af RV nægtede at rejse ved folketingsåbningen. Det siger vist det hele :) Og ja, den opførsel er top barnlig.

    Prins Henrik, eller kongehuset for den sags skyld, sagde/siger mig ikke det store, men naturligvis holder jeg min kæft i det minut, en eventuel stilhed varer. Det kaldes dannethed og respekt.

    På samme tid er det ikke ulovligt, for dig, at synge 'Internationale' eller på anden vis opføre dig retarderet/prollet, men mon ikke det har en social konsekvens, hvis man kontinuerligt insisterer på den slags gebærden i samfundet?

  19. De følgende 10 brugere er enige:

  20. #1841
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    118

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Den har jeg da læst, men derfra til at fortolke hen a la krigsforbrydelser er jo bare fjollet.

    Er pænt ligeglad med om folk er royalister eller ej, men at drage større konklusioner ud af en artikel hvor erindringer fra man var 15 år og skød tilfældigt ud i mørket, kan det vel næppe bære

    But hey, det er et frit land
    -egon

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

  22. #1842
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    434

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Citat Oprindeligt indsendt af Vivid Se meddelelser
    Det var Zenia Stampe, der som det eneste medlem af RV nægtede at rejse ved folketingsåbningen. Det siger vist det hele :) Og ja, den opførsel er top barnlig.
    Underforstået, at Zenia Stampe er en barnlig gimpe;-)? Jeg er udmærket klar over, at hun bringer mange politiske modstanderes pis i kog. Hendes facon indbyder til verbale øretæver, og hun tilhører partiets venstrefløj. Det ændrer dog ikke ved at en del af partiets historiske raison d’être netop har været at betvivle monarkiets eksistensberettigelse i et moderne demokrati.

  23. De følgende 3 brugere er enige:

  24. #1843
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,583

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Citat Oprindeligt indsendt af ryet Se meddelelser
    Ja, undskyld MIG, men hvor i mit indlæg antyder jeg, at Prins Henrik er terrorist, pædofil eller på anden måde pervers eller kriminel?
    Det siger jeg heller ikke at du gør, jeg forsøger at tydeliggøre, at manden ikke var et dårligt menneske med horrible handlinger eller værdier, som man by proxy får klistret på sig ved at deltage i et minuts stilhed for ham.

    Citat Oprindeligt indsendt af ryet Se meddelelser
    Jeg har selv en elskede (en franskmand faktisk), som i vidt omfang har opgivet sit nationale ophav for at blive gift med mig. Godt nok ikke hendes religion (som er ikke-eksisterende) eller hendes navn (but what’s in a name?), men der fulgte ikke privilegier med; tværtimod en masse besværligheder. Det brokker hverken hun eller jeg os over - det var jo vores valg.
    Men hvorfor måtte han ikke være kritisk over de besværligheder, han nu engang oplevede, som på nogle punkter nok har været de samme som din kone har oplevet? Skulle han bare have fundet sig i alt, og bare holdt sin mund, fordi at være en del af kongehuset er et privilegie? Den holder ikke, ikke i min optik. Det ville nærmest svare til at man brokkede sig over problemer på arbejdspladsen i selskab med en jobsøgende, som så bare konsekvent svarede "I det mindste har du da et job", uanset hvad problemet måtte være.

    Citat Oprindeligt indsendt af ryet Se meddelelser
    Du synes jeg er barnlig. Fair nok.
    Det har jeg ikke sagt. Jeg har sagt, at det ovenstående var det, og at en handling om at demonstrativt vise, at man ikke er en del af det, også er det.

    Citat Oprindeligt indsendt af ryet Se meddelelser
    Jeg går ud fra du synes Det Radikale Venstre og flere bedagede partier på venstrefløjen, som ikke har ønsket at rejse sig for kongefamilien ved folketingsåbninger også er barnlige?
    Jeg synes faktisk at handlingen er barnlig, ja. På trods af jeg stemmer på det Radikale Venstre, og på trods af jeg er kritisk over for kongehuset som generel institution, omend jeg anerkender den kulturhistoriske betydning, kongehuset har haft for Danmark. Desuden var det kun Zenia Stampe, som gjorde det i det Radikale Venstre.

    Citat Oprindeligt indsendt af ryet Se meddelelser
    Jeg kan ikke se noget som helst sørgeligt i at dø fredfyldt i en alder af 83 år, sandsynligvis mæt af dage, efter et langt og priviligeret liv, og jeg synes ikke jeg udviser disrespekt.
    Igen, at demonstrativt sidde ned eller gå ned og hente en Menu 1, er det i mine øjne. Er man nu engang i et selskab, hvor en bestemt handling er "kutymen", og det ikke strider fundamentalt med ens værdier, selv om man måske ikke kan lide det, så synes jeg at man bør gøre det. Eksempelvis deltager jeg da i julegudstjenesten med svigerfamilien i Jylland, selv om jeg hverken religiøst, etnisk eller sprogligt passer ind der. Så der tilpasser jeg min deltagelse derefter.

    Men når hele det officielle Danmark markerer Prins Henriks bortgang, og Parken de facto er Danmarks nationalstadion, så ville det være mærkeligt, hvis der i forbindelse med en kamp af så stor national interesse og bevågenhed på det stadion IKKE blev gjort noget for at markere hans død. Især ikke, når nu flere af kongefamiliens medlemmer gentagne gange har været VIP-gæster til begivenheder i Parken.

    Citat Oprindeligt indsendt af ryet Se meddelelser
    Men bare rolig, du kommer ikke til at se mig blive lagt i benlås og bliver arresteret for majestætsfornærmelse.
    Satans, jeg havde ellers lige købt Kim's Franske Kartofler til lejligheden..

  25. #1844
    Tilmeldingsdato
    Jul 2005
    Indlæg
    681

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Men hvorfor måtte han ikke være kritisk over de besværligheder, han nu engang oplevede, som på nogle punkter nok har været de samme som din kone har oplevet? Skulle han bare have fundet sig i alt, og bare holdt sin mund, fordi at være en del af kongehuset er et privilegie?
    Så Henrik måtte godt åbne munden og sige fra, men vi må ikke sige fra og være kritiske? Sært.

    Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
    Igen, at demonstrativt sidde ned eller gå ned og hente en Menu 1, er det i mine øjne. Er man nu engang i et selskab, hvor en bestemt handling er "kutymen", og det ikke strider fundamentalt med ens værdier, selv om man måske ikke kan lide det, så synes jeg at man bør gøre det. Eksempelvis deltager jeg da i julegudstjenesten med svigerfamilien i Jylland, selv om jeg hverken religiøst, etnisk eller sprogligt passer ind der. Så der tilpasser jeg min deltagelse derefter.
    Kunne Henrik så ikke have tilpasset sine værdier efter hvordan det nu er at være kongelig, selvom han ikke kunne lide det? Og det der handling og kutymen, behøver jeg minde dig om hvordan han ville begraves og bliver det mv?

    Henrik gik om nogle imod mange værdier og kutymer i kongehuset, så hvis folk ikke gider deltage i noget i forhold til ham så ser jeg intet barnligt. Han har selv været sådan hele livet, altså 'barnlig' for at bruge dit ord og gået imod så mange ting.
    Sidst redigeret af Mgt09 : 15.02.18 kl. 01:26

  26. De følgende 4 brugere er enige:

  27. #1845
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    434

    Re: Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

    Fuck! Jeg kan i en håndevending ikke finde ud af at dissikere quotes, og gå ind og kommenterer på enkeltudsagn, og orker ikke at bruge tid på at sætte mig ind i det. Jeg kan godt lide dine indlæg i denne og andre tråde, og anerkender at du er et mere tolerant og rummeligt menneske end jeg;-). Mine argumenter er desuden fint dækket af af Mgt09 og andre antiroyalister, samt egne indspark i tråden her. I rest my case. Tak for sludderen...

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Den store "Det undrer mig tråd", volume to
    By Mandrilen in forum Diverse
    Svar: 604
    Sidste Meddelelse: 24.09.11, 20:40
  2. Svar: 553
    Sidste Meddelelse: 15.09.10, 22:38
  3. Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. III
    By Pipetown in forum Diverse
    Svar: 621
    Sidste Meddelelse: 04.12.09, 10:10
  4. Den store "Det undrer mig" tråd III
    By Pipetown in forum Diverse
    Svar: 107
    Sidste Meddelelse: 02.08.08, 15:38

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •