Den store "Det undrer mig"-tråd, vol. V

[Joppe]

Det er en dispensation, ganske enkelt - til de hold der pga bygningerne ikke har plads på stadion til at opfylde UEFA-kamp-standardmålet på 105x68 meter. Det gælder f.eks. Liverpool, Chelsea, Fulham og Tottenham i England.

mvh,
-smølle

Ok og det er vel fair nok. Men hvad med Barcelonas bane? Er den større end andre baner, eller er det eksperterne der ikke ved hvad de snakker om?

[EALP]

Ok og det er vel fair nok. Men hvad med Barcelonas bane? Er den større end andre baner, eller er det eksperterne der ikke ved hvad de snakker om?

Ifølge Barcelona selv lever den op til standardmålene: http://arxiu.fcbarcelona.cat/web/eng..._enxifres.html
Mon ikke en fyr fra UEFA eller det spanske fodboldforbund kunne have afsløret den løgn med et målebånd, hvis det passede, at banen var større.

[Joppe]

Der er ikke noget standardmål på en fodboldbane. Som det ses af fodboldlovens § 1, så skal banen varer minimum 100 meter lang eller max 110 meter lang. Bredden skal minimum være 64 meter max 75 meter. Så reelt kan man lave banen til 100 x 64, hvis man møder et hold hvor man er interesseret i at gøre banen kort og smal. Ugen efter kan man lave banen til 110 x 75 hvis man møder en modstander hvor man vil have banen så stor som mulig.

Til info er ovenstående dimensioner til internationale kampe. I dansk seriebold kan komme til at løbe længere, da standardmålene er anderledes. Langden skal være imellem 90 og 120 meter og bredden skal være imellem 45 og 90 meter.

http://www.dbu.dk/~/media/Files/DBU_...dloven_net.pdf

45-90 meter i bredden. Der er alligevel en stor forskel.

[Flemming Thomsen]

Der er ikke noget standardmål på en fodboldbane. Som det ses af fodboldlovens § 1, så skal banen varer minimum 100 meter lang eller max 110 meter lang. Bredden skal minimum være 64 meter max 75 meter. Så reelt kan man lave banen til 100 x 64, hvis man møder et hold hvor man er interesseret i at gøre banen kort og smal. Ugen efter kan man lave banen til 110 x 75 hvis man møder en modstander hvor man vil have banen så stor som mulig.

Til info er ovenstående dimensioner til internationale kampe. I dansk seriebold kan komme til at løbe længere, da standardmålene er anderledes. Langden skal være imellem 90 og 120 meter og bredden skal være imellem 45 og 90 meter.

http://www.dbu.dk/~/media/Files/DBU_...dloven_net.pdf

I UEFAs turneringer er der skam standardmål, som -smølle så rigtigt siger. Det skyldes at alle stadions der spilles på i Champions League (er blank med hensyn til Europa League) skal være såkaldte "kategori 4" stadions, og her er banestørrelsen fastsat til 105*68m (som der så åbenbart kan dispenseres fra hvis banen er mindre, men næppe større). Kravet er vel også logisk, set ud fra et sportsligt synspunkt.
At Barcelona tidligere har været kendt for at have en (meget) stor bane er rigtigt nok, men det gælder altså bare ikke i dag (mit bud er at den er gjort mindre i forbindelse med ombygningen af stadion, men det kan -smølle sikkert oplyse os om).

mvh. Flemming.

[tobynator]

45-90 meter i bredden. Der er alligevel en stor forskel.

Ja, og der er iøvrigt ikke skrevet noget om forholdet mellem længde og bredde, så som jeg læser reglerne kan man spille på en bane, der måles 90x91m.

[Pommie]

Det undrer mig at man får propper i ørerne i et fly under start og landing.

Lufttrykket i kabinen justeres jo til passagerernes velbefindende, og ved propper i ørerne taler man jo om at man skal "udligne trykket". Er det fordi man bruger et forkert udtryk (dvs de to ting har ikke med hinanden at gøre), eller kan organismen ikke justere hurtigt nok - eller noget tredje?

Uanset alt ovenstående (eller måske er her et spor?) undrer det mig, at jeg personligt især får propperne under afgang - dvs. på startbanen, hvor trykket da må være det samme? Har det nu noget med fart at gøre (mindes ikke at have oplevet det i bil/på MC) ..?

Lufttrykket i kabinen etableres primært for at sikre at uanset det udvendige tryk er koncentrationen/mængden af ilt tilstrækkelig. Jeg husker ikke de præcises tal man går efter, men mener at det indvendige tryk sættes til det der svarer til at være i ca. 3.000 fods højde.

Propper eller smerter i ørene opstår pga. trykforskellen mellem det indre øre og det udvendige miljø. Den forskel vil stort set altid opstå ved landing, idet man meget sjældent flyver rundt med det samme tryk som ved havoverfladen. Den vil tilsvarende også opstå i starten af turen pga. systemet går fra tryk ved havoverfalden (i Danmark med dørene åbne) til det ønskede tryk (som sagt, det der svarer til ca. 3.000 fod). Nu har jeg for længe siden selv fløjet (som pilot) og bemærker ikke rigtig trykforskellene selv når jeg nu er passagerer, men systemet er/var i hvert fald ikke gearet til at kunne styre et indvendigt ambient tryk LAVERE end det udvendige, så hvis du har haft gener på startbanen må systemet være sat til at etablere et tryk HØJERE end det udvendige (med åbne døre)... og det virker mærkeligt. Er det hver gang du letter, eller er det hvis du letter fra f.eks. skisteder der kunne forventes at ligge noget over havoverfalden.

Det har/bør intet ha' at gøre med hastigheden. Den påvirker selvfølgelig G-kraften og dermed også øret, men i et alm. rutefly skulle det ikke kunne give bemærkelsesværdige trykforskelle. Hvis jeg selv bemærkede at en motor, der kører på højtryk når et fly letter, overpåvirker det indvendige lufttryksystem, så det trykker mere end hvad der er blevet bedt om, ville jeg finde mig et andet fly eller flyselskab!

[ougar]

Lufttrykket i kabinen etableres primært for at sikre at uanset det udvendige tryk er koncentrationen/mængden af ilt tilstrækkelig. Jeg husker ikke de præcises tal man går efter, men mener at det indvendige tryk sættes til det der svarer til at være i ca. 3.000 fods højde.

Helt enig med Pommie, men jeg kan da lige tilføje hvad grunden er.

For man kunne sagtens lave et tryk i kabinen på 1 atm. så man slet ikke mærkede en forskel, men det ville være dyrt.

I 12km højde er trykket udenfor falde til ca. 0.2 atm, så et tryk i kabinen på 1 atm vil give en trykforskel på 0.8 atm. Det svarer til 0.8 kg/cm^2 eller 8 tons pr. kvadratmeter. Hvis man sænker trykket i kabinen til trykket i f.eks. 2000 meters højde eller ca. 0.8 atm, så kan man nøjes med en trykforskel på på 0,6 atm, hvilket altså betyder at belastningen på flyets skrog reduceres med 25%. Dermed kan man bygge et lettere fly, som bruger markant mindre brændstof.

Derudover sparer man også en smule vægt, idet vægten af en kubikmeter luft falder proportionalt med trykket. Dvs. ved at sænke trykket kan man spare lidt vægt, men det drejer sig om måske 200g pr kubikmeter, så under 50kg i alt, så det er helt betydningsløs i forhold til den mindre trykbelastning på flyet. Derfor er der ikke nogen grund til at lave undertryk inden flyet letter. I stedet lader man bare langsomt trykket falde, ved at lukke luft ud af flyet, når trykket er faldet udenfor.

Så at du mærker propper i ørerne inden flyet letter, det forstår jeg heller ikke.

ougar

[D.C. (BIF)]

Er det hver gang du letter, eller er det hvis du letter fra f.eks. skisteder der kunne forventes at ligge noget over havoverfalden.
pommie

Nej, det er helt almindelige ugentlige flyvninger til skandinaviske hovedstæder. Men ikke hver gang.

Det har/bør intet ha' at gøre med hastigheden. Den påvirker selvfølgelig G-kraften og dermed også øret, men i et alm. rutefly skulle det ikke kunne give bemærkelsesværdige trykforskelle. Hvis jeg selv bemærkede at en motor, der kører på højtryk når et fly letter, overpåvirker det indvendige lufttryksystem, så det trykker mere end hvad der er blevet bedt om, ville jeg finde mig et andet fly eller flyselskab!

Så at du mærker propper i ørerne inden flyet letter, det forstår jeg heller ikke.
ougar

Jeg mener bestemt at have bemærket det under accelerationen, men inden hjulene slipper. Jeg er dog rigeligt naturvidenskabeligt funderet til nu at betvivle mine egne fornemmelser ;o)

[Maarum]

Det undrer mig virkelig, at UEFA fortsat kører med reglen om at et gult kort i semifinalen kan udløse karentæne til finalen. Det siger vel sig selv, at mange spillere slæber rundt på en advarsel fra tidligere på så sent et tidspunkt i turneringen. Og finalen bliver jo halvt amputeret. Lad nu de to hold kæmpe med deres bedste folk i finalen. For alles skyld.

[Steffen_Corleone]

Det undrer mig virkelig, at UEFA fortsat kører med reglen om at et gult kort i semifinalen kan udløse karentæne til finalen. Det siger vel sig selv, at mange spillere slæber rundt på en advarsel fra tidligere på så sent et tidspunkt i turneringen. Og finalen bliver jo halvt amputeret. Lad nu de to hold kæmpe med deres bedste folk i finalen. For alles skyld.

Må indrømme at jeg ikke har sat mig særligt godt ind i situationen, men umiddelbart er jeg skeptisk over at ophæve karantænepoint, fordi der nu er tale om en finale, og undrede mig også over de på 3+ talte om det i går efter kampen mellem Real Madrid og Bayern München. Jeg mener at regelsættet omkring gule kort, røde kort og strafpoint fungere fint, og det er fjollet at begynde at tage hensyn til alle mulige forhold, som ikke har en tilpas direkte relation til den pågældende kamp. Selvfølgelig er det brandærgeligt at misse en finale eller at der skal være en amputeret finale, men lidt søgt kan der gå devaluering i det. Hvis man ser bort fra lukket udebaneafsnit, kunne man tænke at man havde købt billet til seneste AGF kamp i god tid og glædede sig til at se N'Doye i aktion - skal han så ikke også fritages sin karantæne? Jeg mener det devaluerede kampen i min optik at han ikke var med?

Jeg mener som det fremgår ikke at man skal tage alle mulige hensyn og med hensyn til i går er det min mening at Gustavo godt kunne have fået gult tidligere. Synes ikke at det klæder dommeren at overveje karantænesituationen i en eventuel finale.

Men som nævnt har jeg ikke sat mig særligt godt ind i det, så vil ikke afvise at kunne overbevises om at man skal begynde at ophæve karantænepoint pga. vigtige kampe.

Mvh. Steffen.

[Mads740]

Men som nævnt har jeg ikke sat mig særligt godt ind i det, så vil ikke afvise at kunne overbevises om at man skal begynde at ophæve karantænepoint pga. vigtige kampe.Mvh. Steffen.

Jeg finder ikke at reglen/karantæner bør ophæves alene af hensyn til de vigtige kampe, men det er relevant at diskutere om de nuværende regler er optimale.

Reglerne er at man inden gruppespillet får karantæne efter 2 gule kort. Ved gruppespillets start, nulstilles gule kort optjent i kvalifikationen, men ikke optjente karantæner. Efter gruppespillets start, ændres reglerne således at man opnår karantæne efter tre gule kort, og derefter ved hvert andet. Der nulstilles ikke efter gruppespillets afslutning (altsammen her i artikel 22).

Det betyder, at spillere der har optjent to gule kort i løbet af sammenlagt 11 kampe (seks i gruppespillet, 2 i 1/16, 2 i kvart og den første semifinale) opnår karantæne i semifinalens anden kamp, ved at få den tredje advarsel i sammenlagt 12 kampe. For mig at se, er tre gule kort på 12 kampe ikke nødvendigvis udtryk for nogen speciel hård adfærd, og grænsen forekommer lidt arbitrær.

Samtidig tilskynder reglen jo til at der spekuleres i de gule kort, ved eksempelvis at tage et tredje gult kort og den efterfølgende karantæne eksempelvis hvis man som de absolutte tophold gerne er kvalificeret videre allerede efter fjerde gruppespilkamp eller i slutningen af den femte. At klubberne faktisk gør sig disse overvejelser , viser denne historie.

Så de nuværende regler rummer altså to problemer. Dels er grænsen på tre advarsler ikke en naturlig grænse, ligesom der jo ikke skelnes mellem et meget hårdt frispark eller eksempelvis at blive ramt på armen i straffesparksfeltet. Det andet problem er at reglerne giver incitament til at spekulere i at "nulstille" sine kort ved at tage en planlagt advarsel. Endeligt kan man spørge sig selv om man får den sportsligt bedste (for publikum) eller mest retvisende (for klubberne) kamp, hvis de skal undvære deres bedste spillere?

Jeg påstår ikke at der er nogen oplagt løsning på ovenstående, men det kunne nok overvejes, om gule kort skulle nulstilles efter gruppespillet, eller eksempelvis have en udløbssdato, så karantæner kun udløses hvis man opnår et antal advarsler inden for et begrænset antal kampe.

[MCN]

De der mærkelige ting der er nogle steder i asfalten undrer mig; hvad skal de bruges til? Det er nogle runde dimser med hul i, de er pa størrelse med en to-krone, og der står nogle tal på dem. Hvad bruger man dem til?
Ja, jeg ved faktisk ikke engang hvad de hedder.

Håber på oplysning!
MCN

[Lille Vinnie]

De der mærkelige ting der er nogle steder i asfalten undrer mig; hvad skal de bruges til? Det er nogle runde dimser med hul i, de er pa størrelse med en to-krone, og der står nogle tal på dem. Hvad bruger man dem til?
Ja, jeg ved faktisk ikke engang hvad de hedder.

Håber på oplysning!
MCN

Er det noget i denne stil du tænker på?


I så fald er det et geodætisk målepunkt

[Peter P]

Det undrer mig, at den mandlige speakerstemme i ca. 9 ud af 10 tv-reklamer lyder som en liderlig gammel mand. Der er uden tvivl manipuleret med den dybe stemme, men skulle det få folk til at få lyst til at omsætte penge hos Rema 1000, L'Easy, Danske Spil osv.? Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er helt bevidst, men hvorfor? Dét undrer mig...

[ErikB]

... hvilket geni, der fik den fabelagtige idé at offside skulle udløse et frispark, der var indirekte?!? TÆNK hvis nogen skulle formaste sig til at knalde bolden i modstanderens mål fra egen banehalvdel. Verden ville være af lave...