Dumme spørgsmål - kloge svar

[Socdk]

Hvor meget strøm bruger en computer i dvale, i forhold til når den står tændt?

[tobynator]

›Hvor meget strøm bruger en computer i dvale, i forhold til når den står tændt?

Den bruger væsentlig mindre strøm i dvale end som tændt, hvorimod forskellen på dvale og slukket er meget lille.

[HM]

››Hvor meget strøm bruger en computer i dvale, i forhold til når den står tændt?
›
›Den bruger væsentlig mindre strøm i dvale end som tændt, hvorimod
›forskellen på dvale og slukket er meget lille.

Lige præcis computere (især laptops) er efterhånden ganske gode til at økonomisere med strømmen generelt men især i fx dvaletilstand. Det er alle mulige andre elektriske apparater i huset til gengæld ikke! TV, settop bokse, dvd-afspillere, harddiskoptagere, Playstations, Xbox', etc. kan være ret sultne selv i dvale.

-Henrik

[ougar]

Lige præcis computere (især laptops) er efterhånden ganske gode til at økonomisere med strømmen generelt men især i fx dvaletilstand. Det er alle mulige andre elektriske apparater i huset til gengæld ikke! TV, settop bokse, dvd-afspillere, harddiskoptagere, Playstations, Xbox', etc. kan være ret sultne selv i dvale.

Nu skal vi så også sørge for, at begreberne benyttes korrekt. For det kan nemt blive lidt forvirrende.

Computere i dvale (hibernate på engelsk) de gemmer alt på harddisken så computeren kan slukkes helt. Så bruger de ikke noget strøm overhovedet. Hvis du efterlader din bærbare i laderen, så bruger den dog stadig strøm på dels at lade, og dels fordi der er et tab i transformatoren.

Computere kan også "slumre" (sleep på engelsk, tidligere kaldet standby både på dansk og engelsk). Der gemmes al info i hukommelsen og computeren slukkes, men der holdes stadig strøm på hukommelsen. Computeren kan derfor startes op igen MEGET hurtigt. Det koster en smule strøm, men det er meget lidt.

Dvale benyttes ikke om andet udstyr end computere. Mange elektriske apparater benytter stadig strøm, selvom de er slukkede. Der kalder man det som regel for standby-strøm. Den skyldes dels at apparaternes strømforsyninger stadig benytter strøm, selvom selve apparatet er helt slukket, og dels at mere avanceret udstyr (f.eks. tv, medieudstyr) stadig skal bruge strøm, selvom de er på standby. Der er KÆMPE forskelle her. Mit Sony TV kan sættes til hurtigstart, så det kan tænde hurtigt. Hvis man gør det, så bruger det 20W i standby og tænder på 2 sekunder. Hvis man kan leve med en lidt længere starttid, så bruger det kun 0.1W i standby-forbrug.

Jeg har også en YouSee-box (harddiskoptager fra YouSee). Den bruger nærmest lige meget strøm uanset om den er tændt eller slukket. Og den står da også og bliver TÆSKEvarm, selvom man slukker den. Der er man så tvunget til at slukke på en kontakt bag på udstyret. Så bruger den ikke længere noget strøm overhovedet. Spillekonsoller har også en tendens til at være ret forslugne. Det skyldes blandt andet, at det er computere, som gerne vil rende på nettet en gang i mellem, så de liver op en gang i mellem i baggrunden, uden at man kan se det.

Men hvordan du slukker din computer er altså meget lidt afgørende for strømforbruget. Bare du slukker den :-)

ougar

[The_Man]

›Nu skal vi så også sørge for, at begreberne benyttes korrekt. For
›det kan nemt blive lidt forvirrende.
›
›Computere i dvale (hibernate på engelsk) de gemmer alt på
›harddisken så computeren kan slukkes helt. Så bruger de ikke
›noget strøm overhovedet. Hvis du efterlader din bærbare i
›laderen, så bruger den dog stadig strøm på dels at lade, og dels
›fordi der er et tab i transformatoren.


Så det du siger er faktisk at der ikke er nogen grund til at slukke sin computer på god gammeldags maner i forhold til at sætte den på dvale?

[Søndergaard]

››Nu skal vi så også sørge for, at begreberne benyttes korrekt. For
››det kan nemt blive lidt forvirrende.
››
››Computere i dvale (hibernate på engelsk) de gemmer alt på
››harddisken så computeren kan slukkes helt. Så bruger de ikke
››noget strøm overhovedet. Hvis du efterlader din bærbare i
››laderen, så bruger den dog stadig strøm på dels at lade, og dels
››fordi der er et tab i transformatoren.
›
›
›Så det du siger er faktisk at der ikke er nogen grund til at
›slukke sin computer på god gammeldags maner i forhold til at
›sætte den på dvale?


Dette kan måske hjælpe:

http://forums.cnet.com/hibernation/7...02-121397.html

Ulempe: du kan opleve mgl. forbindelse til dit netværk, hvis dit ISP setup kræver konstante opdateringer (jeg oplever det selv); i givet fald bliver du nødt til at genstarte ved opstart for at komme på internettet.

Desuden er de programmer og filer, dit OS kører, ikke "på deres rette plads" ved opstart fra dvale, og dette kan give anledning til nogle problemer, i hvert fald med Windows - her følger klassikkeren over dem alle:


http://en.wikipedia.org/wiki/Blue_screen_of_death

Jeg har dog ikke oplevet Blue Screen of Death ifbm. opstart fra dvale : )
Der er en del, der er nervøse for, dvale-tilstanden kan skade deres harddisk i det lange løb, men det eneste, der sker er, at din "session"-fil bliver gemt på din harddisk, og læst igen når du tænder computeren igen, og sammenlignet med normal brug af en computer er forskellen forsvindende lille.

Det korte af det lange: Hvis du ikke oplever nogen problemer med hverken internet eller programmer ved opstart, så brug endelig dvale-funktionen, men du bør slukke/genstarte din computer ordentligt ind i mellem for en god ordens skyld. Slumre/sleep-funktionen skal du dog være varsom med hvis du bruger en bærbar med lavt strømniveau uden tilslutning til en strømkilde, for løber den tør for strøm uden mulighed for at lukke ned/dvale (de fleste laptops gør dette automatisk ved lavt strømniveau), svarer det til at slukke den på knappen, og det har den ikke godt af.

[Bastiano]

Hvorfor har Tv2s undertekster, som de eneste, deres eget liv? Hvis man ser ttv eller lige bladre over på kanalen tager det gerne et par sekunder før underteksterne kommer. Hvorfor det?

[DB Niks]

›Hvorfor har Tv2s undertekster, som de eneste, deres eget liv?
›Hvis man ser ttv eller lige bladre over på kanalen tager det
›gerne et par sekunder før underteksterne kommer. Hvorfor det?

TV2 er ikke de eneste der har det sådan. Sådan er det også på DR1, DR2, DRK og DRHD, og sikkert osse på en masse andre, men det er de kanaler jeg har. Efter indførslen af det digitale signal kan undertekster helt fjernes da de sendes adskilt fra billedet, og derfor kommer de først tilstede næste gang de skiftes, sædvanligvis efter et par sekunder.

[Bastiano]

››Hvorfor har Tv2s undertekster, som de eneste, deres eget liv?
››Hvis man ser ttv eller lige bladre over på kanalen tager det
››gerne et par sekunder før underteksterne kommer. Hvorfor det?
›
›TV2 er ikke de eneste der har det sådan. Sådan er det også på
›DR1, DR2, DRK og DRHD, og sikkert osse på en masse andre, men det
›er de kanaler jeg har. Efter indførslen af det digitale signal
›kan undertekster helt fjernes da de sendes adskilt fra billedet,
›og derfor kommer de først tilstede næste gang de skiftes,
›sædvanligvis efter et par sekunder.

Det lyder til at min undersøgelse ikke har været grundig nok, men jeg føler stadig "problemet" er væsentligt større på Tv2 end på mine andre digitale kanaler.

[rmjdk]

I forbindelse med en artikel på politiken.dk, hvori Lars Løkke 'truer' Færøerne med at ryge ud af Rigsfællesskabet, kunne jeg godt tænke mig at vide hvad vi, i Danmark, får ud af at være i Rigsfællesskab med Færøerne og Grønland? Bevares, der er vist noget med noget olie på Grønland. Men så vidt jeg kan forstå, bliver der årligt sendt svimlende beløber afsted til de to nationer/ikke-nationer. Og hvad ryger der tilbage?

[Martin CX]

›en artikel på
›politiken.dk, hvori Lars Løkke 'truer' Færøerne med at ryge
›ud af Rigsfællesskabet, kunne jeg godt tænke mig at vide hvad vi,
›i Danmark, får ud af at være i Rigsfællesskab med Færøerne og
›Grønland? Bevares, der er vist noget med noget olie på Grønland.
›Men så vidt jeg kan forstå, bliver der årligt sendt svimlende
›beløber afsted til de to nationer/ikke-nationer. Og hvad ryger
›der tilbage?

Den stolte følelse over at hjælpe trængte nordatlantiske nationer? Well, der er jo en del handel mellem os og dem, så det gavner jo begge lande, og det er muligt at handelen ville mindskes, hvis rigsfællesskabet ophørte. (Jeg er overbevist om at størsteparten af bloktilskuddet, for eksempel, bliver brugt på danske varer og ydelser, for så vidt det ikke går til afdrag på statsgæld.) I øjeblikket er det mest fisk, men der arbejdes jo ihærdigt med undergrunden begge steder. Derudover er det vist ganske almindeligt at færøske og grønlandske unge tager til Danmark for at videreuddanne sig, hvilket jo også gavner Danmark, især hvis de bliver i landet. De bidrager jo også kulturelt til os, omend deres påvirkning nok blegner lidt i forhold til Amerika og så videre. Og sidst men ikke mindst er de af strategisk betydning. Havne og lufthavne i Nordatlanten er vigtige handels- og militærbaser, når den næste verdenskrig ruller over Danmark (ikke for at være pessimist, men giv det nok tid og sandsynligheden tenderer mod 1:1). Hvis klimaforandringerne følger forudsigelserne er især Grønland vigtig i forbindelse med handelsruter gennem et isfrit polarhav (Nordvest- og Nordøstpassagen).

mvh
Martin CX

[Don J.]

›Den stolte følelse over at hjælpe trængte nordatlantiske
›nationer? Well, der er jo en del handel mellem os og dem, så det
›gavner jo begge lande, og det er muligt at handelen ville
›mindskes, hvis rigsfællesskabet ophørte. (Jeg er overbevist om at
›størsteparten af bloktilskuddet, for eksempel, bliver brugt på
›danske varer og ydelser, for så vidt det ikke går til afdrag på
›statsgæld.) I øjeblikket er det mest fisk, men der arbejdes jo
›ihærdigt med undergrunden begge steder. Derudover er det vist
›ganske almindeligt at færøske og grønlandske unge tager til
›Danmark for at videreuddanne sig, hvilket jo også gavner Danmark,
›især hvis de bliver i landet. De bidrager jo også kulturelt til
›os, omend deres påvirkning nok blegner lidt i forhold til Amerika
›og så videre. Og sidst men ikke mindst er de af strategisk
›betydning. Havne og lufthavne i Nordatlanten er vigtige handels-
›og militærbaser, når den næste verdenskrig ruller over Danmark
›(ikke for at være pessimist, men giv det nok tid og
›sandsynligheden tenderer mod 1:1). Hvis klimaforandringerne
›følger forudsigelserne er især Grønland vigtig i forbindelse med
›handelsruter gennem et isfrit polarhav (Nordvest- og
›Nordøstpassagen).
›
›mvh
›Martin CX

Så er der også lige ham her :-)



OK, vi havde nok signet Todi - rigsfællesskab eller ej.

Derudover vil jeg henvise spørgeren til afsnit 5 i "Jagten på historien". En små 10 år gammel DR-serie, der tager vidt forskellige historiske spørgsmål og forhold op og lader to samfundsdebattører eller historikere udlægge sandheden ud fra modsat rettede grundholdninger.

Således også spørgsmålet om forholdet mellem Færøerne og Danmark samt en evt. færøsk løsrivelse.

Serien finder man lige her: http://www.dr.dk/bonanza/serie/danma..._historien.htm

Færøernes løsrivelse - hvad siger historien? I 600 år har Færøerne været en del af Danmark. Nu ønsker en stor del af den færøske befolkning selvstændighed. De politiske argumenter kender vi fra nyhederne. Men hvad er de historiske argumenter for og imod en fortsat tilknytning til Danmark? To færøske samfundsdebattører Chefredaktør Sjurdur Skaale og Lektor Rolf Guttesen leverer deres argumenter for og i mod selvstændighed

Færøerne stemte rent faktisk for en løsrivelse fra resten af riget i 1946, men politikerne kunne efterfølgende ikke blive enige, om hvorvidt der var tale om en bindende eller en vejledende folkeafstemning.

Rent økonomisk modtager Færøerne årligt omkring 650 mio. kr. Det svarer til omkring 13.000 kr. pr. færing. De senere år er tilskuddet blevet nedtrappet mhp. gradvist at nærme sig økonomisk uafhængighed af rigets sydligere egne og en deraf følgende mulig politisk uafhængighed.

[Caligula76]

›Så er der også lige ham her :-)
›
›
›
›OK, vi havde nok signet Todi - rigsfællesskab eller ej.

Rigsfællesskabet med Jylland, mener du? Han er født i Vejle...
Well ok; færøske aner og det der.

Jeg vælger at tage det af RMJ skrevne, fra den grønlandske vinkel og jeg er for info ikke speciel tilhænger af 'noget-for-noget' principper:
Der er efter min opfattelse skam andre faktorer end samhandel, strategiske placeringer, Nordvestpassagen, det faktum at Grønland gør Danmarks territoriale areal små 55 gange større, undergrundens (måske/måske ikke) rigdomme og alt det.

RMJ> Det var jo ikke Grønland der mente at den norske præst Hans Egede (Norge var dengang underlagt Danmark) skulle komme og prædike, gøre hedninge til kristne og kolonialisere Grønland i 1721.
Og det var ikke Grønland der hev Norge for Den Internationale Domstol i Haag i 1933 for at gøre krav på hele Grønland.
Og det var en dansk embedsmand (Eske Brun) der blev landsfoged og tog beslutninger på det grønlandske folks og Danmarks vegne under krigen, da Grønland var afskåret fra Danmark. USA var faktisk mere end interesseret i at 'overtage' landet. -Hvilket jeg så er lykkelig for ikke lykkedes.

Jeg så selv gerne at Grønland klarede sig uden bloktilskuddet. De senere år er man begyndt at arbejde henimod at blive økonomisk selvbåren. Det er dog en proces der tager tid. Første skridt var indfrysning af bloktilskuddet; der tages ikke højde for inflation osv. Det årlige bloktilskud er på ca. 3 mia. dkk. Om det så er 'svimlende summer' skal jeg ikke gøre mig til dommer overfor. Og da ikke når noget nær +90% kommer tilbage til Danmark da vi køber næsten alt dér; der er meget lidt samhandel med USA, Canada og Island selvom landene ligger lige ved siden af hinanden.

Og så er der de familiære bånd til Dansken om man vil eller ej: For mit eget vedkommende var min farfar dansk. Jeg synes det er en temmelig arrogant og navlebeskuende holdning der gør at man kan få sig selv til at spørge 'hvad skal vi dog med dem?/hvad får vi ud af det?'
Well. Der er en 300 år gammel historie bag, 'vi kom ikke til jer' for starters, der er nære familiære bånd for ganske mange mennesker, der er en gensidig accept af og respekt for hinanden (den 'ånd' med "alting er danskens skyld!1" der især herskede for et par årtier siden var en mustard burp. -Så at sige: Gennemtrængende og irriterende, men relativt hurtigt væk).
Se f.eks. Jan Gintbergs 'Udkants-hejs' heroppefra til efteråret.

CX er inde på uddannelse; ja der kommer mange ned og uddanner sig. Men mange værger sig ved at komme tilbage. Der er mangel på børneinstitutioner, i hovedstaden kan du (hvis du er superheldig) få bygget hus/lejlighed til under 22.000.-/m2, ellers er det dyrere end det. Og får du en personalebolig risikerer du at bo et knapt så fedt sted, skolegangen halter og alting er alt andet lige mere bekvemt i Danmark. Og vel specielt hvis man har fået sig en lille familie dernede under studietiden. Jeg kender masser heroppefra der har alt fra ok til fine jobs og iøvrigt stortrives i det danske, efter endt studietid.
Jeg hæfter mig ved at der er mange danske nyuddannede akademikere der kommer herop for at kunne betale af på SU-helvedet, 'komme i gang', katapultere deres arbejdsliv og få noget erfaring. Efter 2-3 år i det offentliges tjeneste bliver de jo hurtigt fuldmægtige (ikke at det vel er specielt fedt, dog) og har pga knaphed stor mulighed for at få masser af ansvar i en temmelig ung alder. Noget de unge sagtens kan bruge, når de (erfaringsmæssigt) tager hjem igen efter 2-5 år.
Endvidere er arbejdspladserne (både de offentlige og større private) ofte mere end villige til at give folk HD i det ene og det andet. Samt mulighed for en delvist arbejdsgiver/samfundsbetalt MBA mv. såfremt dette er relevant for den pågældendes fagområde. Jeg synes kun det er fint at folk får mulighed for alt det. Også selvom de ikke er hjemmehørende i landet. Så end ikke dér spørger jeg efter 'hvad får vi ud af det vi giver dem?'


Mvh
Kasper

[EDIT: ffs det blev langt...]

[Ras]

›
›Mvh
›Kasper
›
›[EDIT: ffs det blev langt...]

Ikke langt nok; Der er masser af punkter som du har udeladt.

1: Erik den Røde, 983 ca. og ca. 400 år frem. (forrige varme periode i)

2. Kryolit

3. Hval olie

4. Skind

5. Uran som nu igen er ved at blive genoptaget. (sideindskydelse, omkring uran, så burde affaldet fra Risøs reoktorer fraktes tilbage til Narsaq, idet det jo er her man udvandt det i sin tid; og der er vist nogle retningslinier der diktere dette.)

6. Sociale og antroplogiske eksperimenter/forskning på den grøndlandske befolkning.

7. Vigtigst af alt den strategiske placering, som giver Danmark meget nære bånd med USA;

8. En langsigtet investering i fremtiden, qua samhandel.

[Don J.]

Mht. Grønland må man også lige regne den dybe indflydelse på internationale, arktiske spørgsmål, der følger med. Også selvom udenrigsministeren befinder sig på Mallorca, når der afholdes internationale møder herom.

Danmark anses jo for en stormagt i det arktiske område, hvilket canadierne i øvrigt burde få at mærke, hver eneste gang de bare nærmer sig Hans Ø!