Aristokrat
Aristokrat
Nu afhænger det lidt af hvilken fortolkning du bruger proletar/proletariatet i.
Hvis det er den oprindelige betyder det folk der ikke har anden ejendom end deres børn - altså som en nedsættende betegnelse om fattige. Antonymet til dette må vel være de økonomisk rigere klasser. Det forslåede aristokrati er nok ikke helt af vejen, men det kunne lige så godt være det højere borgerskab.
Hvis du derimod bruger proletar ud fra den socialistiske fortolkning, som defineret af Marx, er proletariatet synonymt med arbejderklassen (en proletar = en arbejder evt. en bonde) - defineret ved personer der ikke ejer deres egne produktionsmidler. Antonymet her vil være bourgeoiser - i hvert fald hvis vi skal blive i den marxistiske terminologi. En bourgeoiser er (marxistisk) defineret som dem der ejer kapitalen/produktionsmidlerne.
Marxs definition er dog noget snæver da ordet bourgeois(er) oprindeligt bare betyder borgerskabet (købmænd, håndværkere mv.), der reelt var klassen mellem arbejderne/bønderne og adlen/overklassen. Men der er en længere historisk/sociologisk grund til at Marx udnævner bourgeioserne som klassefjenden til proletariatet, hvilket vist ikke er helt relevant i forhold til dit spørgsmål ;-).
Politisk/historisk set er det modsatte af en kapitalist, en socialist (hvilket formentlig er noget af en forenkling, hvor vi springer en pokkers masse gråtoner over på vejen).
Mvh. Flemming.
Hvis det er modsætningen til en besiddelsesløs (proletar) må det være en, som har besiddelser, altså en proprietær. Jeg kan så læse mig frem til, at det vist mest gælder for gårdejere, men jeg synes nu det er et godt ord.
Er det en kjole???
Det afføder jo hurtigt spørgsmålet: hedder det V-hals eller U-hals? (bryst!)
Sidst redigeret af FC Franni : 13.11.12 kl. 21:46
Uh, det tog sin tid, men Københavns Kommune har svaret:
Kære Christian Vinter
Tusind tak for din henvendelse omkring knapperne ved fodgængerovergangen og deres funktion - eller mangel på samme.
I København har knapperne ved fodgængerovergangen altid en funktion. Der kan være enkelte steder, hvor knappen ikke er fjernet, da man har fjernet trykfunktionen. Men som regel er der en funktion, hvis der er en knap. Det er endvidere ikke nødvendigvis hele dagen knappen er i funktion, men måske kun om natten hvor man får hurtigere og længere grøn-tid som trafikant. Andre steder – også om dagen – kan knappen have en funktion, som ikke giver hurtigere grøn-tid, men i stedet længere grøn-tid. Nogle steder giver knapperne selvfølgelig også hurtigere grøn-tid. Jeg håber det er svar på dit spørgsmål.
Med venlig hilsen
[xxx]
Medarbejder
Trafikdesign
Når man benytter opvaskemaskine er plastic beholdere (f.eks. madkasser) næsten aldrig tørre, selvom beestik, tallerkner, plastic krus, gryder etc. er.
Hvorfor?
Jeg er ret sikker på, at det har noget med de forskellige materialers varmeledningsevne at gøre. Når maskinen er færdig er porcelæn og (metal-)bestik brændende varmt, fordi de "holder" på varmen. Plastik køles hurtigt og har derfor ikke samme mulighed for at få afdampet vandet.
Det er jeg sikker på du har ret i.
Men det er også tydeligt mht. afspændings midlet, prøv en gang at sæt doseringen lavt/højt, med/uden. Problemet er desværre at sætter man det højt, for at få det max tørt, ja så bliver glas og porcelæn "klamt" at røre ved ( jeg kan i hvert fald ikke lide det )
rsj
Nu er det desværre sådan at metal har en langt større varmeledningsevne end plastik og det faktisk er grunden til at bestikket føles brændende varmt i modsætning til f.eks. et skærebræt selvom de har samme temperatur lige efter vask. Man kunne prøve med et varmekapacitetsargument, men jeg tror nu mest på at det er ruheden af overfladen der er afgørende.
Min nuværende bil har 6 fremadgående gear, hvor den gamle kun havde 5, det 6. gear gør at jeg kan kører med færer omdrejninger når jeg kører 70+ km/t. Dette betyder at jeg kører længere på literen.
Hvorfor har den ikke endnu flere gear?
Som du selv er inde på, er det den vej udviklingen går; den nye Porsche 911 har for eksempel 7 gear fremad. Nu er jeg ikke automekaniker, så jeg løber den sædvanlige risiko ved at tale om ting jeg egentlig ikke har den store indsigt i, men altså... Når man skifter op, går omdrejningstallet, drejningsmoment og brændstofforbruget som hovedregel ned, men det er jo værd at bemærke at det jo egentlig ikke handler om antallet af gear: Hvis man i din bil fjernede 5. gearet, så 6. gearet blev det nye 5. gear kørte du jo lige så langt på literen uanset hvor mange gear du skulle igennem mellem dit 4. gear og dit "top gear". Det er også værd at bide mærke i, at efterhånden som man udvider gearkassen med højere gear kommer man til et punkt, hvor drejningsmomentet bliver så lavt at bilen ikke kan holde farten. For eksempel er det typisk at maksimalfarten nås i 4. gear. Der er med andre ord end øvre grænse for et praktisk anvendeligt øverste gear.
Derfor vil jeg tro at man simpelthen holder lidt igen for ikke at gøre det for besværligt for brugerne at håndtere gearskiftene ved de almindelige farter man kører, men at kraftigere motorer sammen med en ændret og mere brændstofbevidst kørestil hos de fleste brugere har betydet at der er røget et ekstra gear på. Det kan være at 7 eller 8 gear når at blive almindelige inden el-bilerne overtager, men indtil da er den eneste måde at spare yderligere brændstof nok at sætte farten lidt ned.
mvh
Martin CX
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)