Nå, nu nærmer vi os vel en eller anden slags endgame i denne farce. Brøndby har valgt at tilbageholde de ansattes løn, og man skal ikke undervurdere hvor alvorligt et skridt det er. Jeg tror det er uden sidestykke i dansk erhvervshistorie at en børsnoteret virksomhed har tilbageholdt lønnen for at lægge pres på en tredjepart og bruge de ansatte som gidsler. Som det står nu, så peger snart sagt alle tegn på en konkurs fredag. Hele forløbet har dog om ikke andet lært os den ene ting, at når man har med BØF's ledelse at gøre, så er der næsten altid en overraskelse mere i ærmet.
Det piner mig stadig lidt at jeg ikke helt kan få logikken til at gå op. BØF har valgt at spille højt spil og hænge det hele op på aftalen med Spillerforeningen. Det forstår man godt, for det er jo den eneste større kreditor de har reel mulighed for at tryne. Imidlertid er Mads Ølands muligheder for at forhandle også begrænsede: Han
kan ikke give sig på det skyldige beløb, og han er
nødt til at forlange en fornuftig sikkerhed for "sine" penge, hvis han skal acceptere en afdragsordning. Det eneste han rigtig kan skrue på er renterne og afbetalingshorisonten, men det er han jo også villig til, ved vi. Så er der så lige det med hvornår en sikkerhed er "fornuftig".
Jeg tror BØF til at begynde med havde håbet at de kunne kyse Mads Øland til at give dem en decideret rabat, men det har de nu indset er forgæves. Langt om længe, må man sige. Det undrer mig til gengæld hvis de virkelig er villige til at dø på den aftale. I forhold til hvad de ellers har af huller der skal lappes, så er det svært at se at det tipper læsset hvis Spillerforeningen skal have 35 mio. over tre år i stedet for 25. Det må også være muligt for Brøndby at give Spillerforeningen sikkerhed i provenuet fra en emission, men det er selvfølgelig ikke sikkert det er godt nok for Mads Øland, og Nordea vil nok nødig af med deres pant.
Jeg tror derfor vi må være i en situation, hvor det kan gå en af to veje:
(1) Enten falder Brøndby til patten og skriver i nattens løb under på en aftale der giver dem en flerårig afdragsordning med lavere renter end de 18% pa., mod at Spillerforeningen får en form for sikkerhed i provenuet fra den emission der måske, måske ikke når at komme. En detalje her er at det åbenbart kan have betydning for hvad Lønmodtagernes Garantifond vil dække, hvis Øland indgår en sådan aftale - og sikkerheden i emissionsprovenuet må siges at være en tvivlsom størrelse.
(2) Alternativt står Mads Øland fast på at der ikke bliver en aftale uden han får sikkerhed i noget af håndgribelig værdi. Her ejer BØF ikke andet end stadion. I så fald tror jeg det ender med en konkurs, for her har Brøndby virkelig ikke nogen muligheder, hvis Nordea står stejlt på at de har det pant de har, og det vil de beholde. Samtidig kan de heller ikke gå videre med planer om emission og sammenlægning af aktieklasser, uden forholdet til Spillerforeningen er afklaret. Det vil simpelthen ikke fungere, og derfor ender det i en deadlock som hverken Spillerforeningen eller BØF kan løse.
Jeg kan vanskeligt vurdere hvor det ender. Øland må være meget optaget af spørgsmålet om hvor mange af pengene han står til at få hjem via Lønmodtagernes Garantifond i tilfælde af konkurs. Hvis det forholder sig som omtalt
her, så løber Øland en stor risiko ved at indgå en aftale der ikke giver ham sikkerhed i andet end emissionsprovenuet, men til gengæld koster ham den dækning han har fra LG nu. Det er næsten svært at tro at han tør springe ud i det bare for at redde Brøndby. Omvendt: Hvis der er en middelvej, så er Brøndbys bluff brugt op, og så må de krybe til korset og tage hvad Øland vil give dem og hutle videre med deres emissionsprojekt.
/Simon