Viser resultater 1 til 15 af 1721

Emner: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    5,315

    Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Der har været skrevet en del rundt omkring i forskellige tråde om Brøndbys aktuelle kollaps, men jeg synes egentlig emnet fortjener en mere prominent placering på dette forum hehe.

    Lige for at opsummere: I sommerferien tegnede alt lysere på vestegnen end længe set. Efter fyringen af Kent Nielsen havde Henrik Jensen taget over og sikret klubben en imponerende tredjeplads og en billet til Europa League-kvalifikationen. Holdet havde fundet den gamle Brøndby-fighterånd frem igen og til tider faktisk også spillet pæn fodbold.

    Den del af Kasi-millionerne der ikke var kastet efter lidt for velbetalte has-beens var blevet brugt til at nedbringe gælden, så økonomien så fornuftig ud, og Kasi-Jesper gav udtryk for at han gerne ville investere i BIF igen en skønne dag.

    Man stod godt nok og manglede en sportschef, men det var jo en bagatel at ærgre sig over, når der nu var så mange andre ting at glædes ved. Optimismen var tilbage i Brøndby, og følgelig blev der da heller ikke investeret i mange forstærkninger af spillertruppen: Eneste tilgang var lejeaftalen med det ubeskrevne blad Bruno fra Brasilien.

    De første uger i den nye sæson gik også udmærket. Den 20. august tegnede alting stadig rosenrødt. Status var 10 point for de første fem ligakampe og udekampen mod Sporting Lissabon havde kastet en imponerende 2-0 sejr af sig. Ambitionen om at spille med om guld og kvalificere sig til Europa Leagues gruppespil så mere end realistisk ud. Så gik det galt:

    • De næste seks Superliga-kampe gav blot seks point
    • Returkampen mod Sporting-kampen blev tabt 0-3
    • I pokalturneringen blev det til en ydmygende exit mod Varde
    • To chefer har forladt Brøndby IF A/S's organisation
    • Man har selv fyret klubikonerne Tom Køhlert og Per Nielsen
    • Henrik Jensens spillestil kollapser fuldstændigt i modgang
    • Kasi-Jesper truer med at kaste sine penge efter en anden klub på vestegnen
    • Brøndby udsættes for massiv kritik i den samlede sportspresse


    Den foreløbige kulmination blev kampen mod Horsens, hvor publikum højlydt forlanger Per Bjerregaards afgang. Bestyrelsesformanden svarer igen i sin blog, hvor han beskylder fansene for at danse efter sportspressens pibe. Brøndby Support sender tilmed et åbent brev til bestyrelsen i Brøndby IF A/S forud for bestyrelsesmødet den 4. oktober. En trist vinkel på historien er at Per Bjerregaard tilmed er syg, omend han meldes i bedring. Han er imidlertid udsat for et pres som ville være en særdeles hård oplevelse selv for langt yngre og helt raske mennesker. Jeg har virkelig haft ondt af ham, de sidste par gange han er blevet filmet på Brøndbys bænk, mens fodboldholdet sejlede.

    Her står vi så forud for bestyrelsesmødet, hvor dagsordenen angiveligt er den nye, sportslige strategi. Mange spørgsmål trænger sig på for den kommende tid:

    • Fortsætter Per Bjerregaard som bestyrelsesformand?
    • Fortsætter Ole Palmå som direktør efter han afviste Anders B's fremtid i klubben?
    • Kommer Anders Bjerregaard tilbage?
    • Rækker Brøndbys amatører ud efter Kasi-Jesper og hans penge?
    • Sidder Henrik Jensen sikkert i sædet?
    • Hvad er den nye strategi og bliver den overhovedet meldt ud?
    • Tør man tage den nødvendige udrensning af dyre skodspillere i truppen?


    Jeg har på fornemmelsen at det gamle Brøndby synger på sidste vers. Ikke dermed sagt at Brøndby definitivt er fortid i toppen af dansk fodbold, men der skal dramatiske forandringer til før de kan komme tilbage. Et ægteskab med Kasi-milliarderne kunne være en mulighed, men jeg tror ikke det er sikkert at han er ønsket hos baglandet i BIF, der har så stor magt.

    En interessant ting ved Per Bjerregaards blog-indlæg fra i dag er at han taler meget om optimismen i den del af Brøndby IF der ikke er det professionelle førstehold, og at han tilskriver FCK's succes en årelang indsats. Det kunne indikere at han i hvert fald ikke selv er fan af Kasi-Jesper og den hurtige vej til succes med millioner i ryggen.

    Andre bud på udviklingen i Brøndby kan selvfølgelig være lige så gode, så bare skyd løs og brug denne tråd til at opdatere på udviklingen de kommende dage og uger :-)

    /Simon
    Hader stadig bøf som var det 1998
    /Simon's Avatar



Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 2 users browsing this thread. (0 members and 2 guests)

Lignende emner

  1. Den totale trøjetråd
    By FC William in forum De lange linier
    Svar: 75
    Sidste Meddelelse: 27.03.20, 12:03
  2. Svar: 37
    Sidste Meddelelse: 12.01.11, 09:51
  3. Reminder om kaos tifo
    By michael_kruuse in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 11.08.09, 08:57
  4. Den store bif bortforklarningstråd
    By Pabres in forum De korte linier
    Svar: 44
    Sidste Meddelelse: 07.10.04, 01:06
  5. DBU/JBU har skabt kaos i Jylland
    By phdfodbold in forum De korte linier
    Svar: 3
    Sidste Meddelelse: 21.02.04, 10:59

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •