Det Brøndby angiveligt er ved at indgå er tredje parts ejerskabs kontrakt. I det her tilfælde en fond der vil købe en spiller fri af en klub og give rettighederne til Brøndby. Senere transfer summer skal så splittes mellem bif og fonden.
Der findes flere muligheder for hvordan sådanne aftaler kan strikkes sammen, og afhænger kun af hvad de to parter bliver enige om.
Men uanset hvad så skal man tænke på at vi i det her tilfælde har en fond som udelukkende gør det her for at tjene penge og ikke som tidligere aftaler i Danmark hvor der har været en rigmand med følelser indblandet. De er fuldstændig ligeglade med klubben og spilleren, bare de får et godt afkast på deres investering.
Og da det er fonden der sidder med pengene, er det dem der har fat i den lange ende og kan indgå en aftale med klubben og spilleren som gør at fonden er dem der med mindst sandsynlighed ender med sorte per og taber penge på aftalen.
Efter skandalen i West ham blev tredje parts kontrakter forbudt i England og FIFA indførte restriktioner på aftalens indhold. Der står:
”No club shall enter into a contract which enables any other party to that contract or any third party to acquire the ability to influence in employment and transfer related matters its independence, its policies or the performance of its teams".
Altså må man som tredje part ikke have indflydelse på hvornår en spiller skal sælges fra en klub. Derfor skal man være noget naiv hvis man tror en fond vil købe Ujah til bif og derefter sætte sig tilbage og bare håbe bif sælger ham til et større beløb en de gav for ham og helst inden hans kontrakt udløber.
Måden som reglen kan omgås på er ved at fonden køber Ujah og derefter lejer ham til bif. Kommer der så en interesseret køber kan fonden sælge spilleren når som helst i et transfer vindue. Transfer summen splittes så måske 75% - 25% mellem fonden og klubben.
En anden mulighed er at fonden og Ujah indgår en aftale hvor i det tilfælde Ujah går kontrakten ud med bif, så skal fonden forhandle med en kommende klub om Ujahs underskrift. Det giver dem en mulighed for at få et eventuelt sign on fee som spilleren sku have haft eller måske procenter af et fremtidigt spiller salg. Denne måde er der hvor spilleren ender med sorte per.
En tredje mulighed er hvor bif og fonden indgår en aftale om at bif skal dække eventuelle tab i en kommende transfer eller hvis det ikke lykkes at sælge Ujah inden kontrakten løber ud skal bif betale fonden transfer beløbet. På den måde fungerer det lidt som et lån dog uden renter.
Der findes selvfølgelig mange andre måder aftalerne kan strikkes sammen på men jeg syntes de tre muligheder er blandt de mest oplagte.
Jeg kunne faktisk også godt forestille mig de ude på vestegnen er blevet så desperate efter succes at de vil indgå en aftale som beskrevet i den tredje mulighed. På den måde bliver det som at pisse i bukserne.
Hvis Lillestrøm virkelig vil have 19 millioner danske kroner for Ujah så har jeg virkelig svært ved at se en fond skulle være interesseret i at købe ham til dansk fodbold. Hvor ofte bliver en spiller solgt fra Danmark til et beløb højere end 20 mil ? Derfor mener jeg at investeringen er så risikabel at man virkelig skal være dum for at indgå en aftale med bif hvor den eneste mulighed for at undgå et tab er ved at Ujah bliver solgt for minimum 19 mil. kr. og det eneste bif risikerer er ægte kleb ånd.
Derfor vil man som fornuftig investor sprede sine penge på flere men mindre kuponer og nu mindre investering des stører er chancen for et højt afkast.
Kommer der en aftale med en hedgefond er det et symptom på den sportslige og organisatoriske kaos der hersker i bif og det her ender med at blive den totale nedsmeltning.