Side 20 af 115 FørsteFørste ... 10171819202122233070 ... SidsteSidste
Viser resultater 286 til 300 af 1721

Emner: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

  1. #286
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,144

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser
    Kode:
    +------+--------------------+-------+------------+------------+
    | Pos  | Klub               | Kampe | Fra_dato   | Til_dato   |
    +------+--------------------+-------+------------+------------+
    |    1 | SønderjyskE        |    63 | 2000-07-30 | 2010-05-03 |
    |    2 | Herfølge BK        |    56 | 2000-03-19 | 2005-06-15 |
    |    3 | AC Horsens         |    37 | 2008-08-09 | 2011-09-19 |
    |    4 | Ikast FS           |    36 | 1993-11-13 | 1997-08-15 |
    |    5 | AGF                |    35 | 2005-05-29 | 2008-07-28 |
    |    6 | Næstved Boldklub   |    34 | 1991-07-28 | 1993-08-15 |
    |    7 | Lyngby Boldklub    |    32 | 2001-08-26 | 2010-07-25 |
    |    8 | Vejle Boldklub     |    31 | 2000-05-10 | 2007-04-22 |
    |    9 | Akademisk Boldklub |    28 | 2002-10-06 | 2004-05-23 |
    |   10 | Brøndby IF         |    27 | 2010-08-15 | 2012-03-11 |
    |   10 | Esbjerg FB         |    27 | 2009-11-01 | 2011-05-25 |
    +------+--------------------+-------+------------+------------+
    ougar
    De må da efterhånden være rykket et par pladser op - ougar - fikser du en opdatering? (-:

  2. #287
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,546

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Citat Oprindeligt indsendt af Flerbizky Se meddelelser
    De må da efterhånden være rykket et par pladser op - ougar - fikser du en opdatering? (-:
    Desværre ikke. I runde 22 og 23 vandt de begge hjemmekampe mod Lyngby og OB, så rekordforsøget er desværre gået i vasken...

    Jeg jinx'ede den... :-(

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  3. De følgende 3 brugere er enige:

  4. #288
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,144

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser
    Desværre ikke. I runde 22 og 23 vandt de begge hjemmekampe mod Lyngby og OB, så rekordforsøget er desværre gået i vasken...

    Jeg jinx'ede den... :-(

    ougar
    Ja - det slog mig lige at det rent faktisk lykkedes for en 3 kampe siden. Mente ellers jeg havde kigget efter :-/

  5. #289
    Tilmeldingsdato
    Jul 2006
    Indlæg
    40

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Rommedahl brillerer! Det er helt på højde med den legendariske "det noget peeezzz mand" video!!

    http://onside.dk/fodbold-video/super...r-du-rommedahl

  6. De følgende 2 brugere er enige:

  7. #290
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,144

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Citat Oprindeligt indsendt af ronalda Se meddelelser
    Rommedahl brillerer! Det er helt på højde med den legendariske "det noget peeezzz mand" video!!

    http://onside.dk/fodbold-video/super...r-du-rommedahl
    "Vi starter med at give et mål væk, men det er det vi gerne vil"?. Hva' fsck er det for en tilgang til fodbold?

  8. #291
    d-man er offline Fodbold skal ses i Parken
    Tilmeldingsdato
    Aug 2009
    Indlæg
    404

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Der er en artikel i Ekstra Bladet om Brøndbys generalforsamling:

    http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold...cle1743812.ece

    Det er ret sjov læsning. Bl.a. følgende:

    Den blege formand stillede sig op på talerstolen og i en trist atmosfære fik han følgende presset ud mellem de kolde og stramme læber:
    - Brøndbys værdier bygger på glæde, vilje, ambitioner, engagement og underholdning.
    Han lød nærmest som om, han talte franske skruer højt i sin værktøjskasse. Glædesløst. Viljeløst.
    - Vi har været gennem fem forfærdelige år. Selskabet er på rette vej, sagde Per Bjerregaard og så ud som om, han ikke selv troede på sine budskaber.
    Han messede videre:
    - Fremtiden ser meget lys ud, når man ser på talentmassen. Bjerregaard kom ikke ind på hvilken masse, man skulle se på.
    Vi har en meget stram likviditet, men det er ikke værre end vi kan magte det. Formanden tog sig sammen og sagde:
    - Vi har så mange gode historier at fortælle.
    Mærkeligt nok fortalte han ikke selv en, men slog over i sætninger om besparelser og for høje omkostninger.
    Molde eller Barca - jeg er ligeglad jeg kommer for F.C. København ! - Daniello

  9. De følgende 9 brugere er enige:

  10. #292
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    419

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Det vilde ved BIF og alle folkene omkring " klubben" er at de tror det bliver bedre når Per B. er væk....

  11. Den følgende bruger er enig i dette:

  12. #293
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,546

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Nå, som jeg nævnte for nogle dage siden, så har jeg siddet og filosoferet lidt over Brøndbys sæson.

    Så mens de selv nyder deres genrejste hold og regner på mulighederne for en Europa-givende 5. plads, så kan vi andre jo kigge lidt på tallene bag Auris imponerende svendestykke.

    Det det handler om: Pointene
    Brøndby har indtil nu fået fornemme 33 point i 28 kampe. Det er med god margen den dårligste sæson i deres elendige klubs historie. Næstdårligste pointhøst efter 28 runder var i 2008, hvor de havde 38 point.

    2008 endte da også som den KLART dårligste sæson nogen sinde, idet Brøndby sluttede på 43 point - 6 point dårligere end året før, som er næstdårligste nogen sinde. Brøndby skal altså hente mindst 10 point (2 point i snit) i de sidste 5 kampe, hvis ikke denne sæson skal ende med at blive den dårligste nogen sinde.

    BIF fik dog kun 36 point i 1991, hvor der kun blev spillet 18 kampe. Den sæson har de trods alt stadig en god chance for overgå :-)

    Antal scorede mål
    Brøndby har i år scoret 31 mål. Og selvom de 3 mål i weekenden pyntede, så ser det mildest talt stadig lidt småtrist ud.

    Hidtil laveste antal mål efter 28. runde var i 2008, hvor Brøndby scorede 39 mål. Dengang scorede BIF kun 5 mål yderligere, og sluttede på 44 mål i alt. Så Agger og resten af BIFs frygtede offensiv skal til at høvle nogle bolde i nettet, hvis ikke denne sæson også skal ende med en ny klubrekord. 13 mål i 5 kampe er kravet, hvilket jo virker utrolig realistisk - specielt når man tager med i betragtning, at kampen i søndags kun var 2. gang i denne sæson at Brøndby scorede mere end 2 mål. Sidste år klarede de det 5 gange, hvilket ellers var bundskraberen i klubhistorien, så mon ikke klubrekorden slås der også.

    3 mål er måske også lidt meget at håbe på for Auri, men 2 mål er heller ikke nemt. Der har Brøndby faktisk allerede sikret sig klubrekorden. Foreløbig har de kun scoret mere end 1 mål i 7 kampe. Tidligere bundrekord er 13 kampe i 1992 (med en kamp færre, da man dengang kun spillede 32 kampe). Så rekorden er hjemme selvom der resterer 5 kampe. Flot flot præstation.

    Faktisk var Brøndby ved at gå helt amok i scorings-bundrekord, men de 3 mod Søndejyske pyntede som nævnt. Foråret 2012 står dog fortsat som den halvsæson med det dårligste scoringssnit i klubbens historie: 11 mål i 10 kampe eller et snit på 1.1 mål pr. kamp. Det er lige akkurat dårligere end den tidligere rekord på 20 mål i 18 kampe (snit på 1.11). Den rekord er så i øvrigt fra efteråret 2011. Inden weekendens 3-3 sejr til Brøndby lå BIF med flotte 0,89 mål pr. kamp i foråret, men Drømmedal fik jo sparket det op over 1.

    Hvis vi kigger lidt på tallene siden frelseren Auri trådte til efter 13. runde, så kan man i hvert fald godt se på antallet af scorede mål, at han er startet med at opbygge defensiven. PT har Auris Brøndbyhold scoret 15 mål i 15 kampe. Resultatet mod Sønderjyske betyder dog, at Auri nu (lige akkurat) har et bedre scoringssnit med Brøndby end han havde med HB Køge i de første 13 runder af sæsonen. Lad os lige dvæle lidt ved den: Inden weekendes kamp havde Auri et bedre scoringssnit som Køge-træner end som BIF-træner. Den kræver da vist næsten en midtvejsskål...

    Sejre/føringer på mere end 1 mål
    Et genrejst tophold skal naturligvis også kunne lukke en kamp og køre den sikkert hjem uden at spilde for mange kræfter. Sådan ca. som vi gjorde mod AaB i søndags. Der mangler Auri også stadig _lige_ det sidste nøk.

    Brøndby har i år vundet 1 kamp med mere end 1 mål.

    Det var naturligvis den meriterende og vendepunkts-agtige sejr på 5-0 over mægtige HB Køge i 8. runde. Brøndbys 7 resterende sejre har alle været på et enkelt mål. Det betyder faktisk at Brøndby allerede på onsdag kan sikre sig en klubrekord - med hele 4 spillerunder tilbage. Brøndbys næstdårligste resultat i denne disciplin var 6 sejre på mindst 2 mål i 2007/08. (De havde kun 4 i 1991, men det var så også kun 18 kampe, så den sæson regner jeg ikke med). Så en forbedring af klubrekorden fra 6 til muligvis en enkelt... Det er en flot flot præstation. Også i mere generelt superliga-perspektiv er vi HELT oppe og ringe. Kun 1 gang i superligaens historie er Brøndbys præstation undergået. Det var Vejle, der i 2008/09 ikke vandt med 2 mål en eneste gang. Brøndby deler så næstsidstepladsen med 7 klubber, hvoraf det kun er Viborg i 2007, der ikke blev sparket tilbage til 1. division.

    Selvom de kun har vundet med 2 en enkelt gang, så har Brøndby dog bragt sig foran med 2 mål hele 3 gange i denne sæson, den seneste var dog ikke nok til en sejr. Hvis vi også skal sætte denne præstation lidt i perspektiv, så er det også en temmelig markant forbedring af klubrekorden, der er på vej der. Den nuværende bundrekord er 10 gange i både 2007 og 2008. De to sæsoner, som Brøndby vel selv betragter som bunden af deres krise. De 3 gange er dog matchet mange gange af andre bundhold tidligere. Så vi snakker kun overlegen klubrekord.

    Smidte føringer - nedtur nedtur
    Et sted hvor Auri desværre ikke har haft samme succes som Henrik Jensen er i de smidte føringer. Brøndby var på vej mod et af de helt store resultater i denne sæson, da de efter kun 13 kampe havde formået at score første mål og alligevel tabe hele 5 gange. 9 gange var de kommet foran og 5 af dem var altså tabt. Superligaerekorden har Lyngby, som sidste år konverterede en 1-0 føring til et nederlag hele 7 gange. Med 5 på kun 13 kampe lignede det et rigtig fornuftigt rekordforsøg, men der har Auri desværre sat en effektiv prop i. Siden Auri trådte til, har Brøndby scoret første mål 7 gange, og ikke en eneste gang er det lykkedes dem at tabe. Det har bestemt været tæt på de sidste 2 gange mod HB Køge og Sønderjyske, men det har desværre ikke givet pote. Det bliver nok svært for dem at nuppe rekorden. Ærgeligt efter så god en start.

    Den uafgjorte mod Sønderjyske var jo faktisk dobbelt ærgerlig på det punkt. En scoring mere til Sønderjyske havde også været første gang siden '93 at Brøndby tabte en kamp efter at have ført med 2. Det havde sgu også lunet lidt, men man kan desværre ikke få det hele.

    Brøndby vs. FCK
    BIF fik jo desværre brudt en ellers ret behagelig stime i denne sæson, da de slog os i deres store genrejsningskamp i efteråret. Jeg må erkende, at jeg ikke er for stor til at glæde mig over, at det var vores sejr for 1 måned siden, der sendte dem godt på vej ned i hullet igen. På trods af dette har vi igen i år chancen for at distancere dem mere end nogen sinde.

    Sidste år slog vi jo rekorden for største forskel mellem København og Brøndby. 30 point sluttede det med - efter at vi ellers førte med 31 point efter både 30. og 31. runde. I år fører vi jo som bekendt med 28 point. Så der skal altså bare lige trækkes yderligere 3 point væk før en rekord er hjemme. En rekord som jeg personligt ELSKER at slå. Hvis vi kunne nå 33 point, så ville det godt nok være pænt.

    Både BIFs og FCKs værste placering i ligaen er 8. pladser. FCK i '95, '97 og 2000 og BIF i 2008. Hvis AaB ellers kunne begynde at tage sig bare en lille smule sammen, så er der en reel chance for at Brøndby også der både napper en ny klubrekord, men også klarer sig dårligere end vi nogen sinde har gjort.

    All-time statistikker
    Vi har nu fået 130 point mere end BIF i løbet af de sidste 7 sæsoner. Og på trods af at BIF har spillet 2 sæsoner mere end København i superligaen, så kommer vi efterhånden tættere og tættere på dem i diverse all-time statistikker. Vores sejr over AaB var nummer 350 i superligaens historie - Brøndby har 359. Med 3 point i alle kampe ligger vi nu "kun" 42 point efter Brøndby med 1212 point mod deres 1254. Hvis vi kun regner fra FCK blev dannet, så har vi naturligvis passeret dem i alt hvad det kan tælles, men vi skal jo lige have det sidste med.

    Konklusion :-)
    Så alt i alt, så er Brøndbys præstation i år HELT oppe og ringe med det dårligste af det dårlige lort superligaen nogen sinde har budt på :-) Og jo mere de glæder sig over deres genrejsning og snarlige tilbagevenden til toppen des mere glæder jeg mig over hvordan deres reelle niveau blot fortsætter med at dykke. Må det vare ved i mange år endnu.

    Denne gennemgang håber jeg kan give andre, det samme veltilfredse suk, som det gav mig at lave den :-)

    God kamp til alle i Farum i aften. Fuk, det bliver spændende.

    Og til eventuelle Brøndby-fans... Jo, jeg indrømmer gerne at jeg har en sygelig trang til at se det gå dårligt for Brøndby, og der kan nok tolkes en hel masse ud af min fokusering på et hold, der ikke længere er en reel konkurrent. For at genbruge en gammel joke: Det vil jeg sikkert grine meget af om nogle år sammen med min psykolog.

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar


  13. #294
    Tilmeldingsdato
    May 2006
    Indlæg
    594

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Fantastisk læsning en onsdag morgen over kaffen!

    Kan man lave en sammenligning af Køge og Brøndby, for at måle Auri effekten begge steder? Så vidt jeg kan se, er HBK blomstret gevaldigt op efter han er forsvundet og har næsten samme pointsnit som han har hevet hjem i Brøndby?
    Latteren forstummer minut for minut,
    lyset er gået kemien er brudt,
    færdsel på græsset er strengt forbudt,
    for vi nærmer os endnu en vinter.
    Lundberg_aus_Lolland's Avatar

  14. De følgende 5 brugere er enige:

  15. #295
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    811

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Når du skriver sådan her

    Med 3 point i alle kampe ligger vi nu "kun" 42 point efter Brøndby med 1212 point mod deres 1254. Hvis vi kun regner fra FCK blev dannet, så har vi naturligvis passeret dem i alt hvad det kan tælles, men vi skal jo lige have det sidste med.
    Er det så fordi at de på dette site hvor der kun er 21 point op, har nogle sæsoner med 2 points sejre med?

    http://www.ligafodbold.dk/?cat=stats...tID=0&cat_id=0

    Og ellers tak for et fantastisk start på dagen indlæg :-)

    /Jesper
    cossie's Avatar

  16. #296
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,546

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Citat Oprindeligt indsendt af cossie Se meddelelser
    Når du skriver sådan her



    Er det så fordi at de på dette site hvor der kun er 21 point op, har nogle sæsoner med 2 points sejre med?

    http://www.ligafodbold.dk/?cat=stats...tID=0&cat_id=0

    Og ellers tak for et fantastisk start på dagen indlæg :-)
    Ja, frem til og med 94/95 sæsonen gav sejre kun 2 point. Derefter gik vi både over til 3 point samt den eksisterende 33-kamps-struktur. I den liste du linker til, er der kun givet 2 point pr. sejr fra 1991 til 1995.

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  17. Den følgende bruger er enig i dette:

  18. #297
    MCN er offline 1/11-06 - jeg var der!
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    832

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Citat Oprindeligt indsendt af Lundberg_aus_Lolland Se meddelelser
    Fantastisk læsning en onsdag morgen over kaffen!

    Kan man lave en sammenligning af Køge og Brøndby, for at måle Auri effekten begge steder? Så vidt jeg kan se, er HBK blomstret gevaldigt op efter han er forsvundet og har næsten samme pointsnit som han har hevet hjem i Brøndby?
    He, intuitivt har jeg også indtrykket af at Køge post-Auri er blevet hedre. Hvis det er tilfældet håber jeg ikke at Ougar publicerer statistikken for det tilfælde, at der skulle være en fra Vestegnen, der fik en god ide. Det sidste er selvfølgeligt langt ude, men det ville være ærgeligt, hvis de dejlige tal skulle føre til forandringer derude.
    Forza FC

    MCN

  19. #298
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,144

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Så ser det ud til at det er slut med bannerføreren Mike Jensen... http://brondby.com/article.asp?aid=70104&id=145

  20. #299
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    134

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Det er ikke kun højhusene der kollapser på vestegnen....

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

  22. #300
    Snavs Slettet

    Re: Sportsligt og organisatorisk kaos i BIF - er det den totale nedsmeltning?

    Så kom dagen, hvor Brøndby udsendte deres kvartalsregnskab for Q1.

    http://brondby.com/article.asp?aid=70159&id=145

    Og som det ses har de haft et underskud på 5,7 mio. Ganske imponerende, specielt fordi de for ganske kort siden forventede et overskud.

    Herudover - og den må nive på bifferne - fremgår det yderligere, at KASI-Jesper stopper sine betalinger, sådan at hans sidste indbetaling er 1. juni 2012, altså næste måned. Av, hva? Er det måneder eller uger siden Jan Lockhart sagde, at de havde en juridisk bindende aftale, og den forholdt han sig til?

    Samtidig informeres der om likviditetsproblemer, og at der er behov for at få tilført ny kapital indenfor de kommende 3-4 måneder.

    Men hvor faen vil man få de penge fra? Ingen vil da smide fem flade ører efter deres biks derude? Alle kan da se, at får man tilført eksempelvis 50 millioner kroner via en emission, så er de penge væk om mindre end et år.

    Brøndby havde i 2011 et underskud på 35 mio kroner. I årets 3 første måneder af 2012 er der således indhentet noget af underskuddet - resultatet af deres 'skæren-ind-til-benet' går jeg ud fra. Selvfølgelig er der udsving i månederne, det har jeg ikke gidet tage hensyn til.

    På baggrund af KASI-Jespers stop derude, kommer der jo så til at mangle 3 millioner månedligt, hvoraf de så til gengæld har et hovedsponsorat at sælge. Et hovedsponsorat, som ifølge dagspressens relativt velunderbyggede artikler for en 14 dages tid siden, vurderedes at være max 8 millioner værd.

    Det efterlader et hul på en 25-30 mio. kroner. Vi ved, at de kommer af med løntunge spillere til sommer, har nogen overblikket over hvem der smutter og hvad de sparer dér? Hvis de sparer 10 millioner for lethedens skyld, så mangler de stadig 18 millioner i det regnskab.

    Herudover er det meget svært at se, at Brøndby ikke vil opleve en yderligere tilbagegang i indtægterne, da produktet ikke ligefrem er forbedret, samt ikke mindst tilliden fra deres interessenter. Der har været mange fribilletter i omløb, mange vil måske ikke forny deres sæsonkort; deres placering bliver også i bunden med mistede tv-penge og sponsorkroner osv.

    Sjovt nok (samme dag som regnskabet offentliggøres) er der en nyhed på brondby.com om, at man nu sælger sæsonkort ned til 999 kroner. Jeg aner ikke hvad deres sæsonkort kostede, så jeg googlede mig frem til en pris for 750-900 kroner, men det var kun for foråret 2012. Der er lidt forskel i indholdet, men der er tale om en kraftig reducering af prisen på deres kerneprodukt. Det er ikke alene en bitter pille at sluge økonomisk, det er virksomhedens hjerte der bliver revet og flået i nu.

    http://brondby.com/article.asp?aid=70155&id=145

    Det er svært, for ikke at sige umuligt, at finde områder de kan forbedre indtjeningen på. Af salgsobjekter har de Krohn-Dehli som rygtes til Evian for 11 mio. Heraf skal Ajax have halvdelen. Hvad har de så tilbage? Patrick Olsen og Frederik Holst? Sidstnævnte har dårligt fået debut.

    For ikke at tale om feriepengesagen, hvor de risikerer et smæk på 25 mio. kroner. Den sag starter i øvrigt dagen før VM går i gang, 22. juni. Ja, det forventes vel at de taber sagen, sådan virker det da på 'den generelle stemning' hvis man kan sige sådan.

    Jeg gætter på, at hvis de får tilført 50 millioner kroner i (eller op til) den kommende helsæson, så går rub og stub til brandslukning, og brandslukning alene for et år. Det vil potentielle investorer i den klasse også vurdere, derfor må deres magtstruktur ændres og Per Bjerregaard er væk indenfor 4 måneder.

    Hvad siger I? Er det korrekt, eller er det for letkøbt?

    Claus

    Ps. Det skal noteres, at der ikke har været en ekstern revisionsgodkendelse af regnskabet. Med deres kreativitet derude skulle det heller ikke undre, om der ligger mere og ulmer. Især når man er så pressede som de er.


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 2 users browsing this thread. (0 members and 2 guests)

Lignende emner

  1. Den totale trøjetråd
    By FC William in forum De lange linier
    Svar: 75
    Sidste Meddelelse: 27.03.20, 12:03
  2. Svar: 37
    Sidste Meddelelse: 12.01.11, 09:51
  3. Reminder om kaos tifo
    By michael_kruuse in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 11.08.09, 08:57
  4. Den store bif bortforklarningstråd
    By Pabres in forum De korte linier
    Svar: 44
    Sidste Meddelelse: 07.10.04, 01:06
  5. DBU/JBU har skabt kaos i Jylland
    By phdfodbold in forum De korte linier
    Svar: 3
    Sidste Meddelelse: 21.02.04, 10:59

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •