Side 1 af 3 123 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 42

Emner: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,464

    Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    Det er jo ingen hemmelighed, at vi køber en stor del af vores spillere fra enten den svenske eller norske liga. Derfor synes jeg det kunne være interessant, at lave en tråd der udelukkende handlede om spillere fra de to ligaer. Det skal ikke ses som et aktuelt bud på hvilke spillere vi henter i næste transfervindue, men derimod et slags opslagsværk udi spændende spillere fra de to ligaer.

    Jeg vil starte med at lave Allsvenskan-tråden, og folk skal være mere end velkommen til at supplere med spiller de synes er relevante. Om ikke alt for længe vil der så komme en Tippeliga-tråd der kører på samme måde.

    Det siger selvfølgelig sig selv, at jeg langt fra har set alle disse spillere live i aktion. Det er baseret på højdepunkter, landsholdsudtagelser, hvad man ellers har læst på debatfora osv. Så ved I det, men plz ikke gå 'Du har bare set dem i Football Manager'-amok. Og hvad med jer selv egentlig, hva, HVA?!

    Her følger første del af Allsvenskan-tråden! hurra!

    Vi starter med AIK:

    Én af deres mest interessante spillere er angriberen Mohamed Bangura. Han har ikke spillet særligt mange Allsvenskan-kampe for AIK endnu, men har taget klubben med storm. Han skulle være utroligt aggressiv i sin spillestil men samtidig en god afslutter. Én af hans andre gode kvaliteter er, at han er god til at modtage bolden med ryggen til målet, og derefter kunne fordele bolden ud på backs eller fløje... og det er jo noget angriberne herinde ganske ofte også praktiserer.
    AIK-legenden Nebojsa Novakovic kalder ham det største offensive talent AIK nogensinde har haft og for nylig afviste AIK efter sigende et bud på 27SEK mil. Fra Lokomotiv Moskva. Her har I et længere potpourri af flere fine aktioner og mål fra den lødige mand.

    Bobler: Niklas Backman

    Næste klub bliver herlige Djurgården:

    Djurgården har generelt en ganske ung trup og de har underpræsteret igennem mange år efterhånden, og har ikke noget de samme højde som dengang vi mødte dem i Uefa-cuppen og røg ud med 3-1 over to kampe.
    De har dog stadig nogle fine spillere, om de er klar til vores klub på nuværende tidspunkt er dog tvivlsomt, med da der her som sagt ikke nødvendigvis en vildt aktuel tråd, så har de dog stadig deres berettigelse.

    Phillp Hellqvist - 19-årige midtbanespiller der både kan optræde som '6'er' eller '8'er'. Han spillede omkring 20 kampe for Djurgården sidste år, og han har for nyligt fået debut for Sveriges U-21 landshold. Han er Djurgårdens første eksempel på deres ungdomssatsning som de har været nødt til, efter rigtig mange år med dårlig økonomi.

    Kennedy Igboananike - Han har efterhånden spillet i Sverige siden 2007, men er stadig kun 22 år. Angriber med et nogenlunde målgennemsnit for et typisk lavtscorende hold som Djurgården. Han har også været rygtet væk i et par omgange, men gør nok klogt i at spille videre i Djurgården i mindst et års tid endnu. Det kan i øvrigt også nævnes, at nigerianske landsholdsfolk holder øje med ham, og at eftersigende er inde i deres overvejelser.

    Bobler: Sebastian Rajalakso


    Elfsborg
    :

    Niklas Hult
    - Venstrebenet midtbanespiller der fik sit store gennembrud sidste år. Scorede også i en del af Elfsborgs træningskampe her til vinter – bl.a. mod BIF, og spillede også en fin kamp på 10'eren da vi slog Elfsborg.
    Han virker som en typisk venstrebenet teknisk stærk kantspiller med godt drive og pace, i stand til at sætte sin direkte modstander af, og slå et godt indlæg.

    Johan Larsson
    – Larsson holder til på højre side af midtbanen, og er igennem sin kraft og hurtighed en relativt målfarlig midtbanespiller. Han kan også spille i angrebet lidt på samme måde som Absalonsen f.eks. kan. Larsson er også inde omkring det svenske U-21 landshold, og er en spiller man i Elfsborg har ganske store forventninger til.
    Elfsborg er guldfavorit i Sverige i år, og det kan måske undre, at jeg har valgt to relativt ukendte spillere fra deres hold, men det hænger sammen med, at deres hold grad er bygget op omkring rutinerede kræfter som Anders Svensson, Jesper Christiansen, Klarstrøm, Augustsson, Lasse Nilsson og David Elm. Det er allesammen fine spillere, men de er - måske med undtagelse af Svenson (og der er jeg egentlig også lidt i tvivl) - ikke gode nok til FCK, og da de ikke just har fremtiden foran sig, synes jeg ikke der var grund til at inkludere dem.

    Gefle IF:

    Gefle er virkelig ikke særligt godt, og jeg kan virkelig ikke se, at de har nogle spillere der kan forstærke os nu her, og egentlig heller ikke umiddelbart på lidt længere sigt. De har en god ghaneser der hedder Yussif Chibsah – der i øvrigt var tæt på at skrive med Randers i 2007, men han er 27 år, og nok ikke relevant .

    GAIS:

    GAIS er heller ikke specielt godt, men de har dog et par spillere der er værd at nævne. Første mand er midterforsvareren Richard Ekunde – han er fra Congo og ser ganske eksotisk ud! Vi har faktisk før været sat i forbindelse med Ekunde men det er godt nok ved at være et stykke tid siden, og det kunne se ud som om at vi har vejet ham og fundet ham for let.
    Et andet spændende navn er Johan Mårtensson. Han er midtbanespiller og ser knapt så eksotisk ud, men derfor kan han jo godt være fin alligevel! Johan her, han er skam også inde omkring U21-landsholdet, og han har også været sat i forbindelse med hollandske klubber. GAIS ligger i øjeblikket i kontraktforhandlinger med ham – kontrakten løber ud ved årsskiftet – men har åbnet for et snarligt salg, i håb om at få lidt mønt for ham.

    Halmstad BK:

    Halmstad er en sjov klub. De har lige fået en spændende træner – spanske Pep, der var Rolle Nilssons tidligere assistent i Malmø – og han har fået 3 unge spillere fra Real Madrids ungdomsafdeling til Sverige. Derudover har Halmstad en rigtig fin ungdomsstruktur og nogle af de spillere der er kommet ud derfra, vil jeg da lige nævne med et par ord.

    Anel Raskaj
    – Raskaj er en 21-årig midtbanespiller, primært centralt, men han kan også spille en fin kant. Hans bedste position er dog centralt på midtbanen, både i en offensiv rolle eller tilbagetrukkent lidt længere tilbage på banen. Lidt a lá Modric i Tottenham, faktisk. Raskaj har længe været kendt som et stort talent, men er måske gået lidt i stå det seneste års tid. Men han er bestemt stadig værd at holde øje med.

    Marcus Olsson er offensiv venstrebenet kantspiller, der især i foregående sæson gjorde det rigtig godt. Hans tvillingebror spiller i øvrigt i Blackburn, så hvis du synes du har set ham før, er det nok derfor. Olsson har evnerne til at skifte til en udenlandsk klub en dag, men om han er god nok til os er måske tvivlsomt.

    Emil Salomonsson – Salomonsson kan lidt af det hele. Han kan faktisk spille stort set alle pladser i marken, men har dog sin klare styrke på højrekanten, enten som back eller højre midt. Det er dog på backen at han er allerbedst, og han er måske det bedste bud på en Allsvenskan-afløser for Pospech. Salomonsson fik debut for det svenske landshold, da de her til vinter var i Sydafrika og spille nogle træningskampe. Han er i den grad værd at holde øje med.

    Michael Görlitz – Tyske Görlitz blev årets spiller i Halmstad i både 08 og 09. Han er midtbanespiller og med fortid hos Bayern Münchens ungdomshold. Han endte via en prøvetræning i Halmstad og har siden været fast mand. Har flere gange været rygtet tilbage til Tyskland men er altså stadig at finde i Sverige. Han spiller tit venstrekant for Halmstad selvom han er højrebenet, men kan i det hele taget spille alle pladser på midtbanen.

    Boblere: Joe Sise, Kristoffer Tydell

    Helsingborg IF:

    Sølvvinderne fra sidste år har selvfølgelig også nogle spillere der kunne være spændende for os. Én af dem er sidste års topscore i Allsvenskan: Alexander Gerndt – han er virkelig god, og derfor er han også blevet rygtet til bl.a. Groningen og Juventus(!). Der har været snak om en pris op imod 40 mil SEK, meeeen.. han ender nok med at ryge til sommer for 25-30. Det er i hvert fald mit bud. Jeg ved i øvrigt ikke om nogle af jer så BIFs træningskamp mod HIF her i vinterpausen, men der rev han deres midterforsvar bestående af Goodson og Schlebrügge fuldstændig fra hinanden. Hvis ikke I har set det, kan I gøre det her.

    Rasmus Jonsson er HIFs anden meget stærke angriber. Og selvom han ligner en underernæret udgave af cykelrytteren Michael Rasmussen er han sgu meget god. Han har en fin teknik og gode afslutningsevner, og som alle andre skandinaviske spillere der gør det godt over en periode, er han også blevet sat i forbindelse med især hollandske og tyske klubber. Specielt én tysk klub har vist interesse og det er Schalke, der vil prøve at hente ham til sommer, når vinduet åbner igen. I artiklen dér står der godt nok at Jonsson har kontraktudløb til sommer, men det modbevises nu på flere svenske sider. Bl.a. her.

    En sidste spiller fra HIF der er værd at nævne er midterforsvareren Marcus Nilsson. Han dannede i sidste sæson et meget stærkt makkerpar med Joel Ekstrand – der lige er skiftet til Udinese - og fik også debut på landsholdet. Han er en typisk svensk midterforsvar, Fysisk stærk, god i duelspil og i hovedspillet. Sporerne fra Peter Larsson skræmmer nok lidt i det her tilfælde..

    BK Häcken
    :

    Videre til Janne Saarinens gamle klub! Her har vi især én spiller der er ganske spændende. Han hedder John Chibuike og er fra Nigeria. Han har spillet i Häcken 2 år nu, og har imponeret fra start af. 'Chibbe' er venstrebenet og kan både spille på kanten og centralt. I sommer var han meget tæt på at komme med i Lars Lagërbäck's VM-trup, men da han er et ganske forfærdeligt menneske, valgte han ham fra :-( Her har I en lille video med lidt mål fra Chibuike i 2009.


    Bobler: Dominic Chatto, Tom Søderberg

    IFK Göteborg:

    IFK har som de oftest har, et rigtig fint hold med mange gode spillere krydret med unge talenter. Mest kendt er nok Tobias Hysén. Ham kender de fleste folk efterhånden, så ham gider jeg egentlig ikke skrive om. Derudover har de et kæmpe angrebstalent i Robin Söder, der flere gange er blevet rygtet til Juventus (og en del andre klubber). Han har desværre været meget skadet, men er stadig en meget ung spiller med en stor fremtid foran sig. Han er umiddelbart ude af vores liga – IFK vil simpelthen have for meget for ham.

    Et andet meget ungt talent er 19-årige Nicklas Bärkroth. Han fik som kun 15-årig debut i Allsvenskan (hvilket er rekord), hvilket jo lyder helt vildt. Derefter blev han tilbudt en prøvetræning hos Manchester United, og senest har mere eller mindre tvivlsomme hjemmesider reporteret, at italienske storklubber som Juvetus og AC Milan skulle have tjekket ham ud. Generelt er hans udvikling måske ikke gået helt så stærkt de seneste stykke tid, men han er stadig et glimrende talent, men risikoen for at han måske brander lidt ud i en tidlig alder kan ikke helt afvises.

    Ydermere har IFK Sebastian Eriksson. Han har været lidt uheldig med skader i hans unge år, men nu er tiden for alvor kommet til hans endelig gennembrud. Lige som Halmstads Salomonsson, kan Eriksson også både spille back og på midtbanen, både centralt og på kanten. Hans mest foretrukne position for IFK i sæsonopstarten har dog været som defensivt anker på den centrale midtbane.
    Hans træner Håkan Mild gav for nyligt denne hyldest og mener, at han meget vel kan være væk til sommer. Det bliver spændende at se, og vi har da sikkert også skrevet hans navn ned et sted.

    Den sidste spiller fra IFK der er værd at notere sig, er den islandske forsvarsspiller Ragnar Sigurdsson. Han er virkelig en typisk islandsk forsvarsspiller, stor og stærk samt god i hovedspillet. Han har flere gange været rygtet på vej væk, og mest seriøst blev det i vinters, da han var meget tæt på et skifte til israelske Maccabi Haifa. Senest har der været rygter om et 13mil SEK-skifte til Blackburn, og værd at bemærke er også, at Sigurdsson har kontraktudløb 31/12-11.
    Han er måske ikke et helt dumt bud på en afløser for hvem søren vi nu skulle miste i midterforsvaret til sommer.

    Det var første del af Allsvenskan-tråden. Snart vil 2.del dukke op.
    Sidst redigeret af Wilkens : 24.03.11 kl. 01:55
    Mvh,
    Wilkens
    Wilkens's Avatar


  2. #2
    Slush er offline Sun Lolly er det bedste!.
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    1,623

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    Simpelt hen nød til at sige, en lækker tråd du har lavet dig her Wilkens!.

    Er jo yderst interessant læsning der er blevet skrevet, hatten af for dig.

    /Frank


  3. #3
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,464

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    Så er vi nået til anden del af opslagstråden om interessante spillere fra Allvenskan. Men jeg vil da godt lige takke for de pæne ord tråden har fået med på vejen. Det sætter jeg meget pris på.

    Kalmar FF:

    Kalmar har ikke nær så godt et hold, som de havde for få år tilbage, hvor der var spillere som Ari, Elm-brødrene og vores egen Santin. De har været noget svingende siden de vandt The Double i 2008. Men et par fine spillere har de:

    Erik Israelsson – Den 21-årige midtbanespiller gør sig bedst centralt. Han er vældig arbejdsom, men samtidig også ganske kreativ. Samtidig har han en god attitude, og alt dette har da også gjort ham til U-21 landsholdsspiller for Sverige. Desværre har han her på det sidste haft lidt problemer med hjertet, og det må man da håbe han kommer fint igennem. Bestemt en spiller at holde øje med.

    Boblere: Kalmar har jo haft en invasion af brasilianer de sidste mange år, grundet træner Nanne Bergstrands samarbejde med brasilianske fodboldkontakter. To af de nuværende brasilianere er værd at have med på boblerlisten.
    Ricardo Santos: Angriber, stor stærk og med resolut spark. Mangler dog stadig en del.
    Daniel Sobralense: Kreativ midtbanespiller der efterhånden har været en del år i Kalmar. Må snart tage skridtet videre. Vi er dog nok et step eller to for højt.


    Malmø:
    Mesterholdet fra Malmø er umiddelbart det mest spændende hold, synes jeg. De har rigtig mange unge lovende spillere.

    Daniel Larsson: Stærk angriber, der sidste år scorede 18 mål i 29 Allsvenskan-kampe. Blev for første gang udtaget til landsholdet i juni 2010, men fik først debut her til vinter, da det svenske landshold spillede mod Oman i en træningskamp.
    Vores kommende træner har givet ham dette skudsmål: "Daniel Larsson är en mycket intressant spelartyp. Daniel är en ung och oerhört kvick spelare med stor utvecklingspotential som vi hoppas få stor nytta av." Her kan I se en rigtig fin video af ham og bedømme selv: http://www.youtube.com/watch?v=I29Zam9xE28

    Guillermo Molins: Molins er allerede blevet nævnt en del gange i flere af trådene her i transferforummet. Og det forstår man godt, for han er også vældig dygtig. Han spiller størstedelen af Malmøs kampe på højrekanten, og er en rigtig 'tricky' winger. God speed, rigtig fin dribler og gode indlæg. Rygter har der også været masser af, og de har primært sendt ham mod Holland. Mit bud er, at han ikke spiller i Allsvenskan om et år.

    Yago Fernández
    : Portugisisk midterforsvar med (ungdoms)fortid i så store klubber som Benfica, Real Madrid, Valencia og Espanyol. Den daværende assistenttræner 'Pep' fik Yago lokket til Malmø og efter en start med en del skader, slog han sig fast på holdet henimod slutningen af sidste sæson. Har vist store defensive kvaliteter, og samtidig meget farlig på dødbolde. Vi blev her til vinter sat i forbindelse med ham på Fotbollskanalens store oversigt over 'silly season'-rygte. Om det var specielt seriøst, skal jeg ikke kunne sige. Men han er da værd at have i tankerne især set i lyset af, at det kunne se ud som om, at vi skal ud og have en midterforsvar eller to til sommer. Og så har han i øvrigt kun kontrakt året ud:

    Ivo Pękalski: Central midtbanespiller med styrker i de mere defensive arbejdsopgaver. Han har dannet midtbanepar med Wilton Figueiredo, hvor Pekalski har stået for de mere defensive opgaver. Styker i duelspillet og presspil, og løber utroligt meget i løbet af en kamp. Han blev kåret til årets newcomer i Allsvenskan 2010, og har i hans ungdomsår været til prøvetræning i Arsenal, Liverpool og Newcastle. Han kunne måske være et bud på Kvist's afløser, hvis vi går ud fra at han er væk indenfor det næste års tid, men han har som sagt kun været på scenen i ca. én sæson, så det er måske lidt tidligt. Men det skal blive spændende at se, om han kan køre videre på hans meget meget flotte debut-sæson fra i fjor.

    Ricardinho: Ham kender de fleste måske allerede, da han har været rygtet hertil i et par omgange. Ricardinho er venstre back, med et rigtig fint offensivt spil, og med glimrende indlæg.Han brækkede en fod i 2010 og var ude en stor del af første halvdel af sæsonen for Malmø, men kom godt tilbage og spillede fast de sidste 2/3 af sæsonen. Man må næsten gå ud fra at vi har fulgt ham i en del kampe igennem et længere stykke tid, da vi jo længe har vist at Wendt ville være fortid inden for en overskuelig fremtid – nu valgte vi så Bengtsson, men Richardinho har nu stadig sin berettigelse i tråden.

    Agon Mehmeti
    : Mehmeti fik også sit gennembrud i sidste sæson. Han har været 4 år i Malmøs A-trup nu, men hvor de første to primært bød på indhop fra bænken (startede kun 7 af hans 25 kampe i 2009-sæsonen) bød sidste sæson på en mere fast plads. Med Ofere's salg til Lecce, og Figueiredo's omskoling til central midtbanespiller fik Mehmeti muligheden for at sikre sig en fast plads ved siden af Daniel Larsson, og den tog han. Det blev til 27 kampe og 13 mål for Mehmeti. Her er der en fin video med hans mål og assists fra 2008-2010:
    Og så har Malmøs fans øvrigt denne sang til ham: http://www.youtube.com/watch?v=CCDeKWeUQEE ♪ Tunn som en rögad ål, ändå så gör han mål, Agon Mehmeti, Agon Mehmeti! ♪

    Boblere: Johan Dahlin, Jiloan Hamad, Jimmy Durmaz

    Mjällby

    Sidste år fik Mjällby en flot placering som nummer 6 i Allsvenskan og det var endda som oprykker. Et par spillere stod ud fra resten:

    Patrick Osiako
    : Én af den var ham her. Han er fra Kenya, og spiller central midtbanespiller. Osiako var i sommer meget tæt på et skifte til Granada, men det blev forpurret i sidste øjeblik. Hertil vinter havde så igen sat næsen op efter et skifte, men heller ikke denne gang lykkedes det. Men hvis han fortsætter udviklingen i Mjällby varer det sikkert ikke længe før han får sit ønske opfyldt.

    Moestafa El Kabir: Jeg var lidt i tvivl om El Kabir skulle med på listen. Nogle kan måske genkende navnet, og det er fordi han i flere omgange har været sat i forbindelse med vores venner ude fra Vestegnen. Hollandsk-marokkaneren El Kabir er utvivlsomt talentfuld, men han har også hele vejen igennem hans karriere haft mange disciplinære problemer, og her efter vinterferien har svenske medier allerede opdaget at han ikke umiddelbart ser match fit ud. Det er faktisk vores gamle ven Erton Fejzullahu der fik El Kabir til Sverige. Han blev nemlig løst fra sin kontrakt – efter disciplinære problemer – hos Ertons gamle klub NEC, og han rådede så El Kabir til at søge nordpå. Her har han været en stor succes, og han kreative og teknisk meget velfunderede spil passer godt til Mjällbys måde at spille fodbold på. El Kabir har netop fået hollandsk pas, og med en kontrakt der løber til januar 2013 varer det nok ikke alt for længe før han skydes afsted. Jeg tvivler dog stadig meget på at han kommer hertil – han virker ikke som en type der passer ind her.

    IFK Norrköping:

    Astrit Ajdarević: Oprykkerne fra Norrköping er heller ikke et vældigt stærkt hold, og umiddelbart har de kun én enkelt spændende spiller. Han hedder noget så eksotisk som Astrit Ajdarević. Han har en fortid i Liverpool, hvortil han skiftede som 17-årig. Det blev dog ikke til nogen førsteholdskamp hos dem, og siden rykkede han til Leicester først på en lejeaftale og siden på en permanent aftale. Men heller ikke det ophold blev nogen succes, og i juli 2010 skiftede han tilbage til Sverige og Örebro. Det skifte blev hurtigt en succes, og den teknisk stærke offensivspiller nåede at score 5 mål i 13 kampe for Örebro inden sæsonens afslutning. Mange af de større svenske klubber viste interesse for ham, men meget overraskende valgte han et skifte til IFK Norrköping. Det kunne han fordi han havde fået indskrevet en klausul i hans kontrakt der gjorde, at han kunne skifte gratis efter kun et halvt år hos Örebro. Det skal blive spændende at følge Ajdarević – der både kan spille i angrebet og på midtbanen - i denne sæson, og se om han kan videreføre hans gode stime.

    Syrianska:
    Nyoprykkede Syrianska består primært at lidt ændre spillere, og der er simpelthen ingen der er gode nok til at komme i betragtning til vores hold, hverken nu eller på lidt længere sigt.

    Trelleborg:

    20-årige Viktor Noring er et af Sveriges absolut største målmandstalenter. Han vandt årets newcomer i 2009, og bliver i Sverige regnet af mange som Andreas Isakssons afløser på landsholdet. Grundet hans højde på 1.96cm er han meget stærk i luftrummet og generelt skulle han have meget sikre hænder. Han har selvfølgelig været rygtet til en del forskellige klubber, og mest seriøst blev det her til vinter, da han var til prøvetræning hos Fulham – de var så begejstret at de gav et bud på ham, men Trelleborg afslog det, og nu spiller han i hvert fald et halvt år mere i Sverige. Men så bliver det nok heller ikke til så meget mere, for hans kontrakt løber ud 1.januar 2012, og det ser ikke ud til at han vil forlænge.
    Her findes en lille video i mere eller mindre tvivlsom kvalitet, der viser lidt flotte og lidt mindre flotte redninger af Noring. http://www.youtube.com/watch?v=o5dhJOSYgbU

    Örebro: Sidste års store overraskelse i Allsvenskan, der endte sæsonen som nummer tre har også et par navne der fortjener at bliver nævnt. Fælles for dem alle tre er, at deres kontrakt løber ud efter denne sæson:

    Nordin Gerzić
    : 27-årige Gerzic har netop afsluttet sin bedste sæson nogensinde i den bedste svenske række. Han er en rigtig playmaker, med gode tekniske færdigheder, et godt blik for spillet og rigtig god til at slå den afgørende aflevering. Han har fået sit gennembrud relativt sent, men allerede tilbage i 2009 blev vi (og FCM) af Fotbollskanalen sat i forbindelse med ham. Det lignede godt nok en ægte 'and', og selvom Gerzic's udvikling er gået i de rigtige retning siden da, tvivler jeg på han er et emne for os – også hans alder taget i betragtning. Men man ved jo aldrig.

    Michael Almebäck: 22-årig midterforsvar med stor fysik men også med en rigtig fin teknik og et godt blik for spillet. Han er også vældig hurtig og bliver regnet som én af fremtidens mænd i det svenske forsvar. Han fik A-landsholdsdebut i januar, og han kunne meget vel gå hen og blive et emne til sommer, når vi efter alt at dømme skal have os en midterforsvar eller to. Her har I en video af ham hvor han tackler en væg lavet af sten: http://www.youtube.com/watch?v=FQnq28-2-bk

    Alejandro Bedoya
    : 23-årig amerikansk midtbanespiller, der spiller centralt i Örebros 433/451-system. Var meget tæt på at komme med i USA's VM-trup sidste sommer, og var i februar måned i år på en uges prøvetræning i Birmingham. Skifter med stor sandsynlighed til sommer, og han kunne være et bud for nogle danske klubber – om han er god nok til os, er jeg i tvivl om, men det kan ikke afvises. Han er kreativ, løbestærk, god til at komme med i feltet, skulle være utroligt hurtig og med et fint udviklingspotentiale.

    Det var så anden- og sidste halvdel tråden. For nu. Den vil selvfølgelig blive opdateret efter hver transfervindue, og der vil løbende opdateres med nye spillere, såfremt nogle springer i øjnene. Cheerio!
    Mvh,
    Wilkens
    Wilkens's Avatar


  4. #4
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,509

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    Ricardinho: Ham kender de fleste
    ›været rygtet
    ›hertil
    i et par omgange. Ricardinho er venstre back, med et
    ›rigtig fint offensivt spil, og med glimrende indlæg.Han brækkede
    ›en fod i 2010 og var ude en stor del af første halvdel af sæsonen
    ›for Malmø, men kom godt tilbage og spillede fast de sidste 2/3 af
    ›sæsonen. Man må næsten gå ud fra at vi har fulgt ham i en del
    ›kampe igennem et længere stykke tid, da vi jo længe har vist at
    ›Wendt ville være fortid inden for en overskuelig fremtid –
    ›nu valgte vi så Bengtsson, men Richardinho har nu stadig sin
    ›berettigelse i tråden.
    ›[B]

    Ifølge Ulrich Vinzents skulle Rolle have et særdeles godt øje til Ricardinho og vil ikke blive overrasket hvis han hiver ham med til Köpenhamn. Havde han nu bare været højreback istedet...
    72' Grønkjær leger med Barca, Barca-style. Rob Palmer @ SkySports 1: "Gronkjaer... he's like the Peter Pan of football, flying around the field... calmness, composure, awareness, footwork, skill... fantastic!" Video (med engelske komm.), Video (med danske komm.)

  5. Den følgende bruger er enig i dette:

  6. #5
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    1,854

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    ››Ricardinho: Ham kender de fleste
    ››været rygtet
    ››hertil
    i et par omgange. Ricardinho er venstre back, med et
    ››rigtig fint offensivt spil, og med glimrende indlæg.Han brækkede
    ››en fod i 2010 og var ude en stor del af første halvdel af sæsonen
    ››for Malmø, men kom godt tilbage og spillede fast de sidste 2/3 af
    ››sæsonen. Man må næsten gå ud fra at vi har fulgt ham i en del
    ››kampe igennem et længere stykke tid, da vi jo længe har vist at
    ››Wendt ville være fortid inden for en overskuelig fremtid –
    ››nu valgte vi så Bengtsson, men Richardinho har nu stadig sin
    ››berettigelse i tråden.
    ››[B]

    Ifølge Ulrich Vinzents
    ›skulle Rolle have et særdeles godt øje til Ricardinho
    og
    ›vil ikke blive overrasket hvis han hiver ham med til Köpenhamn.
    ›Havde han nu bare været højreback istedet...

    Det tror jeg ganske enkelt ikke på. Vi har to spillere til venstre back til sommer, og medmindre man helt har opgivet Oviedo, så er der ikke plads til Ricardinho. I øvrigt tror jeg ikke, at hverken han eller Bengtsson vil være tilfredse med at skulle sidde på bænken i København.
    Mvh.
    Dane

  7. #6
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,464

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    Ifølge Ulrich Vinzents
    ›skulle Rolle have et særdeles godt øje til Ricardinho
    og
    ›vil ikke blive overrasket hvis han hiver ham med til Köpenhamn.
    ›Havde han nu bare været højreback istedet...

    Anledningen til Vinzents' citater er en artikel som Tipsbladet kører i denne midtuges udgave af Tipsbladet Update. De har valgt 4 potentielle Malmø-emner der kan følge med Rolle Nilsson til København. Richardinho er ganske rigtig én af dem, og de tre andre er: Yago Fernandez, Guillermo Molins og Daniel Larsson.
    Mvh,
    Wilkens
    Wilkens's Avatar

  8. #7
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    ›Anledningen til Vinzents' citater er en artikel som Tipsbladet
    ›kører i denne midtuges udgave af Tipsbladet Update. De har valgt
    ›4 potentielle Malmø-emner der kan følge med Rolle Nilsson til
    ›København. Richardinho er ganske rigtig én af dem, og de tre
    ›andre er: Yago Fernandez, Guillermo Molins og Daniel Larsson.

    Det er muligvis bedre egnet i en anden tråd, men apropos: hvor ofte sker det, at nye trænere straks hiver tidligere spillere til deres nye klub?

    Jeg synes at huske, at det er en slags obligatorisk artikel/gang rygter når nye trænere kommer til, men ved nærmere eftertanke, kan jeg ikke komme i tanke om københavnske eksempler. Hentede Roy nogen fra Grasshopper, Backe fra Salzburg eller Aalborg eller Ståle fra Hamkam? Hentede Christian Andersen folk fra AB eller Kim Brink fra Ikast?

    Der er naturligvis eksempler derude, en håndfuld portugisere i Chelsea der kom med Mourinho, Jesper og Troels Bech i Silkeborg, men jeg synes ikke det ved første øjekast/forsøg på at huske er en større tendens.

    Glemmer jeg nogen oplagte eksempler?
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  9. #8
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    3,341

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    Richadinho udtalte til Sydsvenskan i går at han vil skrive langtidskontrakt med Malmö FF, at han og hans familie elsker Sverige, og at han, når han om 2 år kan få dobbelt statsborgerskab, vil prøve at komme på det svenske landshold. Så umiddelbart ser det ikke ud som om han vil til København. Han afslutter dog artiklen med at sige at han er en easy going guy, så hvis Malmö mangler penge og vil sælge ham er det helt ok.
    Citat:
    The fabulously noisy alcoholic Danish travelling support. London Evening Standard 17/03-11
    Sokken's Avatar

  10. #9
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,464

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    ›Det er muligvis bedre egnet i en anden tråd, men apropos: hvor
    ›ofte sker det, at nye trænere straks hiver tidligere spillere til
    ›deres nye klub?

    ›Jeg synes at huske, at det er en slags obligatorisk artikel/gang
    ›rygter når nye trænere kommer til, men ved nærmere eftertanke,
    ›kan jeg ikke komme i tanke om københavnske eksempler. Hentede Roy
    ›nogen fra Grasshopper, Backe fra Salzburg eller Aalborg eller
    ›Ståle fra Hamkam? Hentede Christian Andersen folk fra AB eller
    ›Kim Brink fra Ikast?

    ›Der er naturligvis eksempler derude, en håndfuld portugisere i
    ›Chelsea der kom med Mourinho, Jesper og Troels Bech i Silkeborg,
    ›men jeg synes ikke det ved første øjekast/forsøg på at huske er
    ›en større tendens.

    ›Glemmer jeg nogen oplagte eksempler?

    Jeg tror du har helt ret i, at det er en oplagt knee-jerk ting for journalisterne, og som du også selv skriver, er det svært at komme på specielt mange eksempler (jeg kan dog også huske Hareide tage Jonsson med til Brøndby fra Helsingborg). Lige i dette tilfælde med Rolle er det måske lidt mere relevant i og med at så mange af de mere etablerede spillere står uden kontrakt efter denne sæson, og derfor kan forventes af skifte klub til sommer.
    Mvh,
    Wilkens
    Wilkens's Avatar

  11. #10
    Tilmeldingsdato
    Jun 2004
    Indlæg
    2,326

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    Lige et par noter om to af spillerne i denne fremragende tråd.

    Moestafa El Kabir, der sikkert aldrig har været et realistisk emne hos os, har skrevet kontrakt med Cagliari. Det kan man læse mere om her.

    Den efter min mening mest interessante spiller overhovedet i Skandinavien, Mohamed Bangura, er i søgelyset hos mange store klubber. Det står der lidt om her. Det er der i øvrigt ikke noget nyt i, og man skal nok også tage det med et gran salt. Både fordi de nævnte klubber har kig på utallige spillere, men også fordi svenskere meget gerne vil rygte deres profiler til langt større klubber.
    Jeg har været anfører som 2. års gennem alle ungdomsrækker og mener også, at jeg er berettiget til at blive det på førsteholdet en dag, når jeg har fået erfaringen - Thomas Delaney, 2010.
    Gandhi's Avatar

  12. Den følgende bruger er enig i dette:

  13. #11
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    2,703

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    ›Richadinho udtalte til Sydsvenskan i går at han vil skrive
    ›langtidskontrakt med Malmö FF, at han og hans familie elsker
    ›Sverige, og at han, når han om 2 år kan få dobbelt
    ›statsborgerskab, vil prøve at komme på det svenske landshold. Så
    ›umiddelbart ser det ikke ud som om han vil til København.


    Det er jo før set at man kan bo og have sin familie i Malmö men arbejde i KBH ;-)
    Hislen af TorbenØ.

  14. #12
    Tilmeldingsdato
    Jul 2006
    Indlæg
    1,728

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    ›Sølvvinderne fra sidste år har selvfølgelig også nogle spillere
    ›der kunne være spændende for os. Én af dem er sidste års topscore
    Alexander Gerndt – han
    ›er virkelig god, og derfor er han også blevet rygtet til bl.a.
    ›Groningen og Juventus(!). Der har været snak om en pris op imod
    ›40 mil SEK, meeeen.. han ender nok med at ryge til sommer for
    ›25-30. Det er i hvert fald mit bud. Jeg ved i øvrigt ikke om
    ›nogle af jer så BIFs træningskamp mod HIF her i vinterpausen, men
    ›der rev han deres midterforsvar bestående af Goodson og
    ›Schlebrügge fuldstændig fra hinanden. Hvis ikke I har set det,
    ›kan I gøre det
    her.

    Og nu skulle Gerndt så efter sigende have tæsket konen hvilket vel skræmmer os væk hvis ikke prisen allerede gjorde det.

    http://www.aftonbladet.se/sportblade...cle12858207.ab

  15. #13
    Tilmeldingsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    678

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    ›Glemmer jeg nogen oplagte eksempler?

    Med FCK-brillerne på er det mest oplagte jeg kan komme i tanke om at Roy hentede Christian Poulsen til Liverpool.

    Men ellers vil jeg give dig ret i at tendensen ikke virker udbredt.

  16. #14
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    3,593

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    ›Glemmer jeg nogen oplagte eksempler?

    'Arry Redknap der hentede en del folk til Spurs fra hans forhenværende klub Portsmouth (i blandt dem øvrigt et par spillere der førhen blev solgt fra Spurs til Portsmouth): Jermaine Defoe, Younes Kaboul, Peter Crouch og Niko Kranjcar.
    "Gedanken ohne Inhalt sind leer, Anschauungen ohne Begriffe sind blind"

  17. #15
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    2,532

    Re: Den store 'hvem kunne være interessante at hente i Allsvenskan'-tråden!

    ››Glemmer jeg nogen oplagte eksempler?

    ›Med FCK-brillerne på er det mest oplagte jeg kan komme i tanke om
    ›at Roy hentede Christian Poulsen til Liverpool.

    Og Roy tog (også) Paul Konchesky med sig til Liverpool.
    - - - - - - - -
    Give a man a mask and he will tell the truth,
    Give a man a user name and he will act like a total twat.
    - Sid Lowe
    Pipetown's Avatar

  18. Den følgende bruger er enig i dette:

Side 1 af 3 123 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Kan vi hente store profiler? Hvis ja, hvem?
    By Supastorm in forum Transferforum
    Svar: 56
    Sidste Meddelelse: 06.07.09, 08:10
  2. Svar: 17
    Sidste Meddelelse: 16.01.04, 19:15

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •