Side 1 af 7 1234 ... SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 100

Emner: Den store tråd til anbefaling af fodboldjournalistik med mere

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Den store tråd til anbefaling af fodboldjournalistik med mere

    Foranlediget af denne tråd, og som nævnt i mit indlæg her, synes det relevant at forsøge at samle en tråd til anbefalinger af fodboldjournalistik med mere, uanset om det måtte være en avis, internetside, bog, dokumentar, radio, podcast, eller noget helt syvende. Det kan både allerede kendte medier, der fortjener ros, eller mindre sites, der bør have interesse for et større publikum.

    Jeg skal, såfremt der er basis for det, gerne forsøge at opdatere dette første indlæg med en slags indholdsfortegnelse.

    Hjemmesider
    Zonal Marking - hjemmeside om fodboldstatistik
    Soccermetrics - blog om fodboldstatistik
    On Goals Scored - Blog med kulørt fodboldgrafik
    Think Football - The Thinking Man's Football Website
    In Bed With Maradona - Internetmagasin om alverdens fodbold og nu også en bog
    r/footballtactics - brugerstyret socialt nyhedssite om fodboldtaktik med mere
    The Swiss Ramble - Blog om fodbold som business

    Radio og podcasts
    Fodboldmagasinet - podcast fra DR
    Football Weekly - podcast fra The Guardian
    Scouting in football - radioudsendelse fra BBC 5 live Sport
    Fodboldparlamentet - dansk podcast om engelsk fodbold med mere
    På tomandshånd - interview fra P1 med William Kvist
    Detektor - P1 indslag om fodboldstatistik

    Bøger og tidsskrifter
    The Blizzard - britisk fodboldtidsskrift
    The Beautiful Game: Searching for the Soul of Football - bog om engelsk fodbold af David Conn
    Kontra Magazine - dansksproget net-magasin om fodbold
    Sportens Stemmer - bog (og lydbog/podcast) med beretninger fra danske sportsjournalister

    Journalister
    Jonathan Wilson - The Guardian, The Blizzard m.m..
    Gary Neville - Uniteds gamle højre back er nu kommentator

    Film, tv og videoklip
    An interpretation of Liverpool FC Philosophy - video-analyse af kamp mellem Liverpool og Newcastle
    Indefra med Anders Agger - DR på besøg hos William Kvist i Stuttgart

    Artikler
    Artikel fra Financial Times om brugen af statistik og analyseværktøjer i fodbold
    Interview med Carsten V. Jensen i Tipsbladet d. 5. august 2011
    Silly season - artikel fra fagbladet Journalisten om transferhistorier og hvorledes medier, agenter og klubber spiller sammen
    The Geography of College Football Fans - Nate Silver om antallet og geografisk fordeling af college football-fans i USA
    The forgotten story of ... Danish Dynamite, the Denmark side of the mid-80s - Blogindlæg af Rob Smyth og Lars Eriksen i the Guardian
    Usefulness of dismissing and changing the coach in professional soccer - tysk videnskabelig artikel
    Barcelona's secret to succer succes - artikel af Simon Kuper
    French Football Weekly: Le50 - de 50 bedste unge spillere i Frankrig
    Interview med Simon Kuper og Stefan Szymaski (forfatterne til "Why England Lose") i Forbes
    Tactics, what can we expect at Euro 2012 - Tom Williams fra Football Further
    Why are to holding midfielders so crucial in the modern game - fra Arsenal Column
    The Consequences of caring - Bill Simmons om de følelser en fan oplever
    The tao of penalty shoot-outs - Roger Bennett om straffesparksstatistik
    Post-Soviet Transnistria dominates Moldovan league - New York Times om FC Sheriff Tiraspol i Transdjnstr.
    Reddet på målstregen, Brøndbys storhed og fald - købe-artikel fra Berlingske om Brøndby IF
    The 100, Class of 2013 review - gennemgang af IBWM's udvalg af de bedste unge spillere i verden, et år efter
    Tactical review of 2013 - Jonathan Wilson om fodboldens taktiske udvikling i 2013
    Tortured psychology of football fans - Ben Dirs om den småperverse glæde visse fans finder ved at følge et tabende fodboldhold
    Da Brasilien opfandt Futebol - Berlingeren om brasiliansk fodbolds historie
    Roy Hodgson: 'Sexy Football, that's never been a description for me' - Phillipe Auclair interviewer Roy
    Om brugen af ordet 'soccer' - Reddit-bruger U/AndrycApp om hvorfor det hedder football og ikke soccer for en englænder
    Interview med Chris Davies, Liverpools 'head of opposition analysis', i Tomkins Times
    100 best players in the world in 2014 jf. FourFourTwo
    Football Manager Meets Moneyball - Alex Stewart spiller FM ud fra Moneyball-principper
    Transfer Expenditures Matter - Tomkin Times om transferudgifter kontra lønudgifter som målestok for holds styrke
    Football Weekly presents Jimmy Nielsen - Interview med AaBs tidligere keeper som gambling, engelsk fodbold og om at finde lykken i USA

    Twitter
    En stribe twittere om dansk, engelsk og international fodbold
    Sidst redigeret af Mads740 : 10.09.15 kl. 17:55 Årsag: Opdatering 100915
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Zonal Marking - hjemmeside om fodboldtaktik

    Mit første bud er internetsiden Zonal Marking (ZM), der allerede har en stor dedikeret fanskare her på Sidelinien. ZM's fokus er på fodboldtaktik, og varemærket er de omfattende kampanalyser, der behændigt omgår diverse fodboldklicheer, for istedet at beskrive hvilke taktiske manøvrer og hensyn der prægede kampen.

    Et eksempel på kampanalyserne lige her fra den herlige kamp mellem København og Panathinaikos i Athen.

    Kampanalyserne er dog ikke, hvad jeg synes er ZM's bedste produkt. Det er derimod de bredere orienterede artikler om taktiske hensyn, særlige spillerpositioner eller enkelte spillere. Nogle eksempler:

    En diskussion af mulighederne i som angreb at udnytte offsidefælden til egen fordel. ZM diskuterer hvorledes hold kan lade en angriber hænge i en dyb offsideposition, for istedet at spille en hurtig spiller fri i dybden på fløjen, der efterfølgende kan spille den nu onsidepositionerede angriber fri.

    Her en gennemgang af den moderne midtbanespillers rolle, som man passende kan læse med William Kvist i tankerne.

    Og endnu en sag om midtbanespillere, denne gang om hvorledes den defensive rolle på midtbanen kan gå over i en forsvarsposition, for at give plads til og sikkerhed for backs til at angribe.



    Og apropos netop det, denne sag om hvorfor Alves er netop så god i Barcelonas system.

    ZM er et sted, jeg godt kan miste et par timer, når den ene artikel tager den anden. ZM kan også følges på Twitter, for de der har de lyster.
    Sidst redigeret af Mads740 : 28.04.11 kl. 20:12
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  3. De følgende 12 brugere er enige:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Fodboldmagasinet - podcast fra DR

    Andet bud fra min hånd, er podcastet Fodboldmagasinet fra DR, som jeg selv først opdagede for nyligt.

    Værten er Janus Køster, og faste gæster er kendte radiostemmer og penne som Andreas Kraul, Henrik Liniger og Kasper Steenbach. Fodboldmagasinets styrke er at det giver sig god tid til at diskutere de udvalgte emner, både fra Danmark og udlandet, typisk en lille håndfuld i løbet af programmets tre kvarter. Samtidig, er det tydeligt at det ikke bare er journalister, men fodboldelskere der er bag mikrofonerne, så selv om det måske ikke altid er lige taktisk indsigtsfuldt, er det underholdende og også informativt, som Fodbold uden Filter, flyttet fra børnehaven til en hyggelig aften for voksne.
    Sidst redigeret af Mads740 : 28.04.11 kl. 21:09
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  5. De følgende 12 brugere er enige:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Soccermetrics - blog om fodboldrelateret statistik og matematik

    Soccermetrics er hvad man får, hvis man blander Ougars database-magi, koefficientnørdernes rablerier og en amatørvidenskabelig glæde ved diagrammer og matematik.

    Soccermetrics skrives af en uddannet ingeniør fra USA, nu fodboldnørd af en slags, så det er for det meste fodbold fra den side af kontinentet der konkret behandles, men ofte er pointerne og analyserne bredt anvendelige. Her er det et forsøg på at afgøre, hvorvidt Bolaños' og Oviedos gamle klub Deportivo Saprissa i Costa Rica har fordel af at spille på kuntsgræs på hjemmebane.

    Soccermetrics deltager og refererer gerne fra diverse konferencer, og viderebringer videnskabelige publikationer og præsentationer, så derfor bruger jeg også siden, til at se hvad der rører sig diverse steder i miljøet, eksempelvis her fra MIT Sloans Sports Analysts Conference fodbold-paneldebat.
    Sidst redigeret af Mads740 : 28.04.11 kl. 21:06
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #5
    Tilmeldingsdato
    Apr 2005
    Indlæg
    2,532

    Re: Den store tråd til anbefaling af fodboldjournalistik med mere

    I denne tråd skal også nævnes et podcast, der også roses andre steder her på Sidelinien: The Guardians Football Weekly, der hostes af James Richardson og (oftest) tre medværter, skribenter for The Guardian.

    Naturligt nok ligger deres fokus på Premier League, men også The Championship medtages af og til, omend knap så grundigt som PL.
    Desuden har de altid Sid Lowe (in Spain) igennem på telefon, en fyr jeg er meget begejstret for, da han altid med stor viden og indlevelse kan fortælle om primært (for ikke at sige udelukkende) Real Madrid og Barcelona, og af og til en tøddel om andre spanske hold og La Liga generelt.
    Derudover kan tyskeren Raphael Honigstein ofte give fin insiderviden om Bundesligaen, Philippe Auclair rapporterer om nyt fra Ligue 1 og James Richardson (der har boet i Italien og dækket Serie A for BBC) fortæller vidende og engageret om Serie A (til Barry Glendennings (der er Richardsons sarkastiske side kick) udelte begejtring).
    Derudover er det skiftende britiske fodbold journalister, der må siges at gå til gamet med en noget anden vinkel end mange flade danske journalister formår at gøre det.

    Det hele serveres med (engelske, well duh!) ordspil en masse, humor og grundighed - taktisk grundighed især når ZonalMarkings Michael Cox og/eller Jonathan Wilsonn er med.
    Der tales både om begivenheder på og udenfor banen, og man får således rigtig fine indblik i den bedste engelske række. And then some.

    Det er et virkelig hyggeligt og informativt podcast at lytte til, der dog af og til kan være lidt indforstået - men det tager ikke lang tid at "komme med i klubben". Det varer oftest ca. 40 minutter, og Football Weekly udkommer hver mandag og Football Weekly Extra hver torsdag. De plejer at være klar ved 17-18-tiden.
    De er mit 2 x ugentlige fix.


    BTW:
    Hvis nogen kan bidrage, så FW bliver ydet retfærdighed, modsat mine kedelige opremsninger, vil det være værdsat :-)

    BBTW:
    De fleste af de medvirkende kan også følges på Twitter.
    Sidst redigeret af Pipetown : 28.04.11 kl. 21:28
    - - - - - - - -
    Give a man a mask and he will tell the truth,
    Give a man a user name and he will act like a total twat.
    - Sid Lowe
    Pipetown's Avatar


  9. #6
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Financial Times-artikel om brugen af statistik og analyseværktøjer i fodbold

    Financial Times bringer en længere sag om brugen af statistiske analyseværktøjer i fodbold, som fungerer fint som introduktion til emnet.

    Her diskuteres det blandt andet hvilken type statistik der kan bruges, hvorledes en god spiller kan genkendes på tallene og om hvordan fodboldverdenen er godt i gang med at få indarbejdet brugen af statistik.

    In recent years, after many false starts, the number-crunchers at big English clubs have begun to unearth the player stats that truly matter. For instance, said Fleig, “The top four teams consistently have a higher percentage of pass completion in the final third of the pitch. Since the recruitment of Carlos Tévez, David Silva, Adam Johnson and Yaya Touré to our football team, in the last six months alone, our ability to keep the ball in the final third has grown by 7.7 per cent.”
    If you watched the game, you could miss Makélélé . If you looked at the data, there he was. Similarly, if you looked at Manchester City’s Yaya Touré, with his languid running style, you might think he was slow. If you looked at the numbers, you’d see that he wasn’t. Beane says, “What stats allow you to do is not take things at face value. The idea that I trust my eyes more than the stats, I don’t buy that because I’ve seen magicians pull rabbits out of hats and I just know that rabbit’s not in there.”
    Edit: Lidt mere om emnet i denne tråd.
    Sidst redigeret af Mads740 : 19.07.11 kl. 11:09
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  10. De følgende 7 brugere er enige:

  11. #7
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    The Blizzard - Britisk fodboldtidsskrift

    The Blizzard er et nyt britisk fodboldmagasin/tidsskrift, med et anderledes fokus og format end hvad jeg ellers kender til på markedet. Magasinets erklærede målsætning er at give frie tøjler til de bedste fodboldskribenter og dermed bringe noget af verdens bedste fodboldrelaterede litteratur.



    Magasinets første udgave (ud over den forlængst udsolgte pilotudgave) er ude nu, og kan købes til en pris man helt selv bestemmer. Den digitale udgave koster altså potentielt 0.01£, hvis man føler sig fattig, mens papirudgaven kan erhverves for 5£.

    Jeg er nu godt i gang med netop papirudgaven, der rummer blandt andet bidrag fra velkendte folk som Guardians Sid Lowe, Simon Kuper der har skrevet 'Why England Lose', the Swiss Rambles (en blog om fodboldøkonomi, jeg også gerne anbefaler) redaktør Kieron O'Connor og Inverting the Pyramids forfatter Jonathan Wilson.

    Bidragene varierer i form og indhold. Indtil videre har jeg læst en klassisk historisk artikel om det allerførste israelske landshold, en anden om Frankrigs anfører ved VM i 1930, der blev gammeldags kriminel og til sidst blev henrettet under anden verdenskrig, et interview med Dennis Bergkamp om spilopfattelse, alle med enorm kvalitet og dybde, som der ikke er plads til i mere traditionelle sportsmedier.

    Forude kan jeg glæde mig til interviews med Juanma Lillo (som var grunden til jeg købte magasinet, efter at have læst citatet i min signatur andetsteds), om skotske fans igennem tiderne, og 'the ballad of Bobby Manager', en autobiografi om at tage Football Manager for alvorligt.

    Man kan også abonnere på magasinet, til 40£ for et år og fire udgaver, eller cirka 100 kroner per gang for små 200 sider fyldt med indsigt, interesse og kærlighed til fodbolden. Det er et tilbud jeg har valgt at slå til på, og vil råde flere til at gøre.
    Sidst redigeret af Mads740 : 01.07.11 kl. 10:35
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  12. De følgende 10 brugere er enige:

  13. #8
    Tilmeldingsdato
    Aug 2002
    Indlæg
    1,001

    Re: The Blizzard - Britisk fodboldtidsskrift

    Jeg vil tillade mig at komme med en forespørgsel i stedet for en anbefaling. Er der nogen, der har læst det nye magasin Green Soccer Journal endnu og kan sige noget om kvaliteten? Og eventuelt har fundet en dansk forhandler (jeg har ikke ledt selv endnu, men jeg gider ikke gå hele byen rundt, hvis der nu var nogen, der vidste de havde det et sted).

    Edit:
    Og mens jeg skrev indlægget fik jeg så et nyhedsbrev ind på min mail fra Goods på Classensgade, om at de sælger det. Belejligt. :-)

  14. De følgende 2 brugere er enige:

  15. #9
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Green Soccer Journal

    ›Jeg vil tillade mig at komme med en forespørgsel i stedet for en
    ›anbefaling. Er der nogen, der har læst det nye magasin Green
    ›Soccer Journal endnu og kan sige noget om kvaliteten? Og
    ›eventuelt har fundet en dansk forhandler (jeg har ikke ledt selv
    ›endnu, men jeg gider ikke gå hele byen rundt, hvis der nu var
    ›nogen, der vidste de havde det et sted).

    Jeg har netop fået det, hjembragt fra det britiske af særdeles betænksomt familiemedlem. Jeg har endnu ikke haft lejlighed til rigtig at fordybe mig, men det første indtryk er en blanding af fodbold og livsstilsmagasin, med mindre tekst og langt større fokus på æstetik, herunder mange lækre billedserier. Første indtryk er godt, men i en helt anden genre end det billedløse Blizzard.

    Når jeg engang har haft tid til at kigge nærmere på det, skal jeg komme med en form for dom.
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  16. Den følgende bruger er enig i dette:

  17. #10
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,464

    Re: Den store tråd til anbefaling af fodboldjournalistik med mere

    Jeg vil lige anbefale BBC 5 Live's halvlanden time lange program om scouting af spillere: http://www.bbc.co.uk/iplayer/episode...g_in_Football/
    Mvh,
    Wilkens
    Wilkens's Avatar

  18. De følgende 3 brugere er enige:

  19. #11
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    Re: Green Soccer Journal

    ›Når jeg engang har haft tid til at kigge nærmere på det, skal jeg
    ›komme med en form for dom.

    Nu har jeg haft tid til at kigge på det, og jeg er desværre skuffet.

    Det første indtryk af et blad med enorm vægt på æstetikken, var ganske rigtigt. Green Soccer Journal (GSJ) indeholder langt flere billeder end tekst, og layoutet er det lækreste jeg har set i forbindelse med fodbold.

    Derudover er det vel næsten lige så meget et livsstils- og modeblad, som det handler om fodbold. Det er naturligvis fodbold-relateret, eksempelvis optræder det franske landsholds nye trøjer i flere billedserier, både på fans uden for Stade de France til kampen mellem Frankrig og Kroatien og i billedserien med Mamadou Sakho, fransk fodbolds forsvarshåb.

    Mode er også en del af bladets interviews. Det beskrives hvad de interviewede har på, og eksempelvis handler en del af interviewet med Patrick Vieira om velklædte Juventus-spillere og Pep Guardiolas garderobe.

    Selv om det måske ikke er hvad jeg foretrækker, synes jeg det er fint at der er plads til et fodboldblad, der måske handler mere om fodbold som livsstil end om zoneopdækningens glæder. Desværre, synes jeg at artiklerne er for tyndbenede. Et interessant emne som konflikten i bosnisk fodbold, etniske spændinger og BH Fanaticos som politisk bevægelse, forbliver uforløst og overfladisk.

    Spillerportrætterne lider af det samme. Vi kommer aldrig tættere på Sakho, men får primært en beskrivelse af mandens styrker og spillerhistorie, men ikke om hvad han tænkte, da han blev den yngste anfører i Ligue 1's historie, eller om hvad PSG's nyfundne rigdom betyder for hans fremtid. Vieira åbner en smule mere op, men i stedet for at fokusere på betydningen af et samlet omklædningsrum, som Vieira selv bringer på banen, udpensles ligegyldige detaljer om hvorledes Mancini hilser på Vieira:
    Next door, Robert Mancini sits to be interviewed by Italian television and he waves as we walk through, it is clear that the bond between player and manager is strong...
    Jeg ville ønske at artiklerne var stærkere, eller at de valgte at fokusere mere, så det enten var moden, livsstilen eller fodbolden der var i fokus i hver enkelt artikel. Men desværre bliver det lidt en pærevælling, ustruktureret og, som artikler, ligegyldige. Dermed står et blad tilbage, der er unikt på billedsiden og layoutet, men svagt tekstmæssigt.
    Sidst redigeret af Mads740 : 19.09.11 kl. 15:12
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  20. #12
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,509

    Re: Den store tråd til anbefaling af fodboldjournalistik med mere

    Vidste ikke hvor jeg ellers skulle spørge. So here it goes.

    Hvorfor finder jeg en tidslinie over hvornår hvilke regler blev indført/taget væk i fodbold? Offside, tilbagespil til målmand, golden goal, etc. Og evt. ændringer til disse undervejs, offside har jo ændret sig nogle gange...

    På forhånd tak!
    72' Grønkjær leger med Barca, Barca-style. Rob Palmer @ SkySports 1: "Gronkjaer... he's like the Peter Pan of football, flying around the field... calmness, composure, awareness, footwork, skill... fantastic!" Video (med engelske komm.), Video (med danske komm.)

  21. #13
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    134

    Re: Den store tråd til anbefaling af fodboldjournalistik med mere

    På Tipsbladets hjemmeside kan man læse et dejligt portræt/interview med Carsten V. Artiklen indeholder en del informationer om det sportslige setup i FC København, hvilket gør artiklen ualmindeligt interessant, synes jeg.
    http://tipsbladet.dk/nyhed/superliga...aeret-bekymret

  22. De følgende 4 brugere er enige:

  23. #14
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    3,147

    On Goals Scored - blog med kulørt fodboldgrafik

    På Tipsbladets hjemmeside kan man læse et dejligt portræt/interview med Carsten V.
    Efter selv at have droppet Tipsbladet i flere år, køber jeg det nu igen regelmæssigt, efter at det har gennemgået et gedigent, og tiltrængt, kvalitetsmæssigt løft, væk fra det hurtige og overfladiske yngre fan-rettede, til mere langsom historiefortælling, hvor der er tid og plads til både Barcelona og Brentford.

    Til gengæld finder jeg lidt mere kulørt underholdning hos On Goals Scored, der beskriver sig selv således:

    This is a blog of informationy graphicy things that I have made that all relate to football. You might call them data visualisations or something similar. I can’t think of a good reason not to just call them graphs and diagrams but the English language seems to have settled on infographics so I suppose I’ll go with that.
    Indholdet går fra det direkte fjollede, som denne rebus


    til det vidunderligt nørdede, som denne omfattende heraldiske opdeling af alle Premier League-klubbers logoer i del-elementer med mere.

    og så det mere informative, som denne imponerende gennemgang af Peter Crouchs landsholdsmål, værdien af hvert enkelt og hvorledes det måler sig med andre landsholdsangribere,

    eller denne oversigt, der viser hvorledes forskellige engelske byer og regioner har været repræsenteret i den øverste engelske liga igennem tiderne. Overraskende nok, skulle der gå sytten sæsoner før London var repræsenteret gennem Arsenal.


    Bloggen kan også følges på Twitter: @ongoalsscored
    Sidst redigeret af Mads740 : 23.08.11 kl. 21:10
    What a coach does is attempt to increase the index of probability when it comes to winning a match. As a coach all you can [do] is deny fortune as much of its role as you possibly can ~ Juanma Lillo
    Mads740's Avatar

  24. De følgende 3 brugere er enige:

  25. #15
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,625

    Re: On Goals Scored - blog med kulørt fodboldgrafik

    Statistik- og meningsmålingsguruen Nate Silver er tilbage i sportsfolderne med en fin blogpost om antallet og den geografiske distribution af college football fans i USA og hvad det betyder for holdenes affiliations. Basal og interessant markedsanalyse.
    Vi är inte med för att byta tröjor, ta autografer och se arenor och sånt skit. Oscar Wendt
    Perec's Avatar

  26. De følgende 4 brugere er enige:

Side 1 af 7 1234 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Svar: 26
    Sidste Meddelelse: 03.10.06, 10:00
  2. Den store tråd med dårlige undskyldninger
    By Hjaltefanden in forum Diverse
    Svar: 18
    Sidste Meddelelse: 16.06.06, 13:59
  3. Den store tråd med EM-kommentatorernes fejl
    By Martin-TheNettoligan in forum Diverse
    Svar: 39
    Sidste Meddelelse: 15.06.04, 09:47

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •