Viser resultater 1 til 5 af 5

Emner: Superligaen på TV2

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,625

    Superligaen på TV2

    TV2 har lukket det udskældte og ikke særligt elskede program Hutlihut. Frederik Lauesen, der er chef for TV2 Sporten havde selv opfundet Hutlihut, som nu må lukke på grund af for lave seertal. Ifølge ritzau idag, så overvejer TV2 nu at undlade at lave et program om Superligaen eller endda helt at droppe de begrænsede rettigheder man har. Lauesen udtaler også til sporten.dk, at magasinprogrammer som sådan har det svært på TV for tiden, fordi de er for bredt anlagte af natur:
    TV2s sportschef erkender, at de brede og mere dybtgående sportsprogrammmer går en sløj TV-fremtid i møde.
    - Magasinprogrammer generelt har det rigtigt svært i øjeblikket på fjernsyn. De har den udfordring, at det er nogle forholdsvis brede programmer, og følger man trenden i øjeblikket, så er de programmer, der får gode seertal, noget, hvor folk virkelig ved, hvad de åbner op for. Der har et magsinprogram en udfordring i, at det i sin natur er lidt bredt, siger Frederik Lauesen.
    Som tidligere LPS-vært smerter det sports-direktøren, at der ikke er nogen fremtid i magasin-programmer om sport. Men han må også være realist i sin rolle som chef.
    - Jeg har selv i mange år været med til at lave LPS, og jeg har selv opfundet Hutlihut i sin tid, så et eller andet sted gør det selvfølgelig ondt, når man bliver nødt til at lukke sådan nogle ting. Men omvendt må man sige, at det er en del af den forretning, vi arbejder i. Det er også at have modet til at lukke ting, når de ikke går, som man forventer, og som de skal for at være en succes. Så bliver man nødt til at træffe de svære valg, det er at lukke LPS og nu Hutlihut. Jeg ville da hellere ønske en verden, hvor folk bare labbede det i sig, og hvor seertallene var høje, men sådan er det ikke, må jeg konstatere, siger Frederik Lauesen.
    Det er godt nok en sløj undskyldning for at have opfundet og produceret et pissedårligt program, som cheferne over ham nu må have lukket. Lauesen har haft alle muligheder som chef til at udvikle på konceptet - penge, tid og skærmtalenter. Hvis Hutlihut lukker er det hans egen skyld - ikke fordi, der ikke kan laves intelligent kvalitets-tv om Superligaen i magasinformat. Niveauet har simpelthen bare været for lavt blandt journalister og værter.

    Lauesens børnefornærmede reaktion bør da heller ikke blivet taget for gode varer længere oppe i TV2s ledelse. Dels er der det simple faktum, at man har betalt relativt dyrt for begrænsede rettigheder, og at det derfor ikke giver mening andet end at bruge dem i et format, som de giver mulighed for. Dels har public service-stationen TV2 en (moralsk, hvis ikke formel) forpligtelse til at dække Danmarks mest populære sportsbegivenhed, hvis man skal gøre sig forhåbning om også fremover at være Hele Danmarks tv-kanal. Og begge dele viser jo også hen til, at der er en bred interesse for Superligaen, hvis den bare bliver dækket ordentligt. Bedre og mere værdigt for fodbolden end Hutlihut.
    Vi är inte med för att byta tröjor, ta autografer och se arenor och sånt skit. Oscar Wendt
    Perec's Avatar


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,558

    Re: Superligaen på TV2

    På alle måder en glædelig beslutning. Måske kan man håbe på, at hr. Lauesen vil holde sig fra flere forsøg, men jeg tvivler. Med lidt held kan cheferne se skriften på væggen.

    Mange har beskrevet Huttilihuts håbløse niveau, men det er første gang, at jeg helt har fravalgt et program med Superliga-fodbold fordi jeg simpelthen blev for irriteret over at se det. Mangen til undervurdering af seere skal man lede længe efter.

    Omvendt ligger det ikke til TV2s stil at sigte mere snævert end det har været tilfældet. Jeg er meget enig i, at det kan blive svært for TV2 helt at droppe Superligaen, så længe de har rettigheder og public service-forpligtelser. Derfor skal der nok dukke noget ny underholdning op, der får sneget Superliga-bold ind i et større cirkus.

    Egentligt mærkeligt, når nu de tager håndbold og Tour de France relativt alvorligt, at de så har så svært ved at gøre det samme med fodbolden, der burde har større national tække.
    De Små Blå Mejser
    Let's kick racism out of football
    hz's Avatar

  3. De følgende 4 brugere er enige:

  4. #3
    fckgo er offline Brandimprægner det her!
    Tilmeldingsdato
    Nov 2005
    Indlæg
    727

    Re: Superligaen på TV2

    Dels har public
    ›service-stationen TV2 en (moralsk, hvis ikke formel) forpligtelse
    ›til at dække Danmarks mest populære sportsbegivenhed, hvis man
    ›skal gøre sig forhåbning om også fremover at stikke snablen ned i
    ›licenskronerne.

    TV2 modtager ikke licens, og har ikke gjort det i snart mange år: http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=5110

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,625

    Re: Superligaen på TV2

    http://om
    ›TV2 modtager ikke licens, og har ikke gjort det i snart mange år:
    ›tv2.tv2.dk/index.php?id=5110


    Jo, det gør TV2 nu, selvom det er de regionale stationer, der modtager den - se fx. TV2 Lorrys public service-aftale her (pdf). De regionale kanaler er selvfølgelig noget andet end hovedkanalen, men jeg mente det nu også det med snablen mere metaforisk i forhold til TV2s standing som sådan (ikke desto mindre har du en pointe så jeg retter lige det første indlæg så det fremgår).

    Hele affæren med Morten Stig og opfindelsen af kvindehåndbold som noget seværdigt faldt sammen med, at TV2 ikke havde Superligaen. Endnu en nedgradering af Hele Danmarks TV2's dækning af dansk fodbold er en skandale.
    Vi är inte med för att byta tröjor, ta autografer och se arenor och sånt skit. Oscar Wendt
    Perec's Avatar

  6. #5
    fckgo er offline Brandimprægner det her!
    Tilmeldingsdato
    Nov 2005
    Indlæg
    727

    Re: Superligaen på TV2

    ›Jo, det gør TV2 nu, selvom det er de regionale stationer, der
    ›modtager den.

    Det er rigtigt, men de er trods alt selvstændige virksomheder, der blot låner hovedkanalens sendeflade. Deres licenskroner kommer ikke i fare, selv om TV2 ikke viser Superliga (men det er du nok også enig i ;-))

    ›Hele affæren med Morten Stig og opfindelsen af kvindehåndbold som
    ›noget seværdigt faldt sammen med, at TV2 ikke havde Superligaen.
    ›Endnu en nedgradering af Hele Danmarks TV2's dækning af dansk
    ›fodbold er en skandale.

    Var det ikke nærmere den anden vej rundt? Da håndboldkvinderne blev populære efter deres OL- og VM-guld, fandt TV2 (og såmænd også DR) det ikke længere værd at betale for Superligaen, og så tog Viasat over.

    Der var jo faktisk en periode på ca. fem år, hvor der absolut ingen billeder var af dansk fodbold på landsdækkende tv, fordi Viasat havde eksklusive rettigheder, også til højdepunkter. Men alligevel steg interessen og tilskuertallene vanvittigt for Superligaen i den periode, så jeg er ikke sikker på, at det gør den store forskel, hvor meget public service-kanalerne dækker fodbolden.

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. TV2 og FCK (Hader du også TV2?)
    By djdulle in forum De korte linier
    Svar: 22
    Sidste Meddelelse: 18.09.05, 01:34
  2. Aktiespillet på TV2!
    By Exadios in forum Spil
    Svar: 13
    Sidste Meddelelse: 26.09.04, 13:09
  3. Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 30.05.04, 14:31
  4. Forskellen på DR og TV2
    By -smølle in forum Diverse
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 07.05.04, 22:06

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •