Viser resultater 1 til 4 af 4

Emner: Åbent brev til FCKs ledelse vedr. fremtidens fordeling af udebanebilletter i Europa

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    231

    Åbent brev til FCKs ledelse vedr. fremtidens fordeling af udebanebilletter i Europa

    Åbent brev sendt til FCK’s ledelse vedr. fordeling af udebanebilletter til de kommende kampe i Europa.

    For det første, vil vi fra Urban Crews side gerne starte ud med at rose det fantastiske samarbejde der har været mellem FCK og FCKFC angående udebaneturene i Europa de sidste år. Det er tydeligt, at man fra klubbens side har haft en dialogbaseret tilgang til klubbens mange fans, hvor man har lyttet til de forskellige behov der har været, og i så vidt omfang som muligt, skræddersyet en løsning designet til at tilfredsstille de fleste på både ude- og hjemmebane.

    En dialog som, på trods af bump på vejen og uoverensstemmelserne ved sæsonafslutningen, ikke kun har skabt stærke resultater i forhold til fordeling af billetter til FCKs udebanekampe - som illustreret i sidste CL sæson - men også i forhold til udvidelsen af Sektion12 og den generelle stemning på hjemmebane som er inde i en rivende udvikling.

    Denne dialogbaserede tilgang er et dejligt friskt pust ovenpå de noget magre år ved den tidligere ledelse, ligesom det til den årlige europæiske fankongres (EFFC 2011) som Urban Crew og FCKFC deltog i på vegne af F.C. København, blev understreget fra både UEFAs, DFFs, politiets og Divisionsforeningens side, at man gerne ser klubberne indgå i så bredt samarbejde med deres fans som muligt, og at løsningen på eventuelle problemer ligger i en integreret dialog mellem alle parter.

    Sidste sæson så vi i dette perspektiv som yderst positiv, og vi håber inderligt at dette fortsat vil komme til udtryk i klubbens billet-strategi.

    Men vi er bekymrede for, at man med den nye samarbejdspartner Travel2football, har begivet sig ind på et kursskifte, hvor FCK bliver eksklusiv udbyder af udebanebilletterne. Her vil gælde helt nye markedsmekanismer, hvor man kan frygte at FCKFCs forpligtelser overfor foreningens medlemmer tilsidesættes for den rene profit som FCK selv kan indhente ved at sælge billetterne udenom fanklubben til højestbydende. Et tankeeksperiment kunne være sidste sæsons udekamp mod Chelsea, hvor det sandsynligvis ikke havde været noget problem for klubben at sælge de relativt få (og relativt billige) billetter for en ublu pris på, lad os sige 6-7K til samarbejdspartnere, sponsorer, som firmapakker eller lign. frem for klubbens egne fans via FCKFC.

    Det er dette skrækscenarie som vi mener er rykket betydeligt tættere på, med etableringen af samarbejdet med Travel2football, og dette brev skal derfor ses som en appel til ledelsen i F.C. København.
    Vi kan forstå at profitten frister, men vi håber, at I vil skele til klubbens fans og fanklubbens medlemmer, når strategien for næste sæsons udebilletter i Europa lægges.

    Det er ufattelig vigtigt for udviklingen af fanmiljøet at der er et højt antal løssalgsbilletter til hver tur, og vi håber at klubben sammen med FCKFC igen både vil arbejde for at sikre, at så mange fans af FCK som muligt får fat i billetterne, men også for at imødekomme de meget alsidige behov som disse besidder. Det vil sige både dem der fokuserer på den kulturelle oplevelse og gerne vil have tid til sightseeing, men også dem som kun ønsker at se fodbold – kampen i Athen kunne være et eksempel.

    Vi beder inderligt om, at FCK fortsat vil lade den enkelte få muligheden for at planlæge præcis den tur han/hun har lyst til, og at FCKFC igen får muligheden for de ekstremt billige ture, hvor hele fanmiljøet kan støtte op om de unikke oplevelser, som tilfældet var til den yderst billige og succesrige tur til Kazan sidste år.
    Hvis fordelingen af billetter i stedet strømlines fuldstændig efter eks. et princip om højestbydende, så går det i hvert fald stik imod den forskellighed og det utal af fraktioner som præger klubbens fans. Det ville være intet mindre end en katastrofe for den generelle tilslutning til klubben, hvis alle ikke får lige muligheder for at sikre sig en billet til de fantastiske udekampe i Europa.

    Vi ønsker derfor, at man fortsætter den optimale dialog mellem klub og fans på dette område, så FCK igen i år kan indhente ligeså meget ros som de fik sidste år for det arbejde og den opbakning klubbens tilhængere leverede på udebane, og så så mange som muligt kan tage del i de store oplevelser.

    Med ønske om en fantastisk sæson, med forhåbentlig rigtig meget Europa bold til alle, og en succesfuld jagt på historiens vigtigste DM!

    Urban Crew
    Sidst redigeret af Superbæst : 16.07.11 kl. 20:29


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Apr 2003
    Indlæg
    737

    Re: Åbent brev til FCKs ledelse vedr. fremtidens fordeling af udebanebilletter i Europa

    At i ønsker at bevare muligheden for at købe billetter til udebaneture udenom den færdige pakkerejse er sådan set prisværdigt nok, og jeg er meget enig i at man skal have den mulighed (man kan så spørge sig selv om den reele årsag er at i ønsker at blive ved med at kunne få billetter helt udenom det alm løssalg, som sagen var sidste år - men det er en anden debat).

    Personligt mener jeg det er langt langt vigtigere at klubben sørger for at få bygget et ordentligt og fair loyalitetsprogram op, som allokerer billetterne på en så fair som muligt måde. Jeg ved klubben arbejder med tankerne allerede og det er super positivt, og det er noget man bruger i Europa mange steder. Det vigtigste må være at vi slipper for en løsning som sidste år, hvor 2000 mennesker bruger 10 timer foran shoppen, med det resultat at mange står forgæves og millioner i tabt arbejdsfortjeneste forsvinder i det blå. Klubben registrerer allerede folk med Awaykort ude, og forskellige typer sæsonkort hjemme. Der kan ikke være særlig langt til en løsning hvor man kan tilmelde sig udekampe på klubfck.dk, og derefter en fair allokeringsmekanisme inklusive elektronisk billetkøb og billetter med posten.

    Jeg mener i øvrigt også et loyalitetsprogram kunne bruges til en del af billetterne til vores CL hjemmekampe. Folk der har stået for klubben i 5 graders frost i Haderslev har fortjent at kunne købe billetter til Barca i Parken, i stedet for svenske CL turister og folk der ser en kamp hver 3 år.
    "Och du glömmer det viktigaste. FCK är av plast och av ondo. Statsfinansierad styggelse. Äckligt"


  3. #3
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    231

    Re: Åbent brev til FCKs ledelse vedr. fremtidens fordeling af udebanebilletter i Europa

    Jamen fuldstændig enig - kan dog ikke se at ovenstående henstilling til klubben om at forfordele fans skulle stå i kontrast til et loyalitetsprogram? Jeg ser de to ting fuldstændig sammenhængende. Det er jo netop noget i retning af et loyalitetsprogram vi hele tiden har efterlyst.

  4. De følgende 6 brugere er enige:

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    484

    Re: Åbent brev til FCKs ledelse vedr. fremtidens fordeling af udebanebilletter i Europa

    Først vil jeg egentligt gerne lige takke folkene i Urban Crew for at tage hul på denne debat. Jeg synes, at det er fedt, at der er nogen, der tager bladet fra munden, og jeg synes, at det bliver gjort på en meget fin måde med stor respekt for FCKFC.

    Og lad mig sige med det samme: Jeg er også en af dem, som er bekymret for FCKs fremtidige samarbejde med travel2football. Og jeg er måske også lidt uklar på FCKFCs rolle i alt dette her. FCKFC har lavet en ny samarbejdsaftale med FCK - aftalen er beskrevet i det seneste nummer af Brølet. Men jeg synes, det er lidt svært på baggrund af teksten i Brølet at få helt styr på, hvad der bliver fremtiden, når det gælder aways i Europa. Travel2football vil givet tilbyde nogle rejser, FCKFC vil stadig fortsætte med at arrangere en-dags ture...

    Nuvel - hvis vi ser på de seneste år - så synes jeg godt, at man kan sige, at der har været en tendens til, at folk (de fleste i hvert fald) selv ønsker at arrangere deres tur til en europæisk away. Der var 7000-8000 i Barcelona - jeg ved det ikke præcist, men jeg mener, at Fanclubben sendte cirka 800-100 af sted. Der var 3000 i London - her var fanclubbens andel cirka 500 eller noget i den stil. Og det var faktisk også således, at fanclubben til sidst frigav nogle billetter til folk, der selv ville arrangere deres tur, fordi man ikke kunne få sine egne ture solgt.

    Da FCK deltog i Champions league i 2006 var billedet et helt andet. Her rejste en lang større andel med fanklubben.

    Det er selvfølgeligt helt fint, at FCKFC ifølge den nye samarbejdsaftale stadig kan arrangere en-dags ture. Jeg har selv deltage på mange af disse ture, og det kan absolut anbefales. Men jeg synes i samarbejde med FCKFC, Travel2football og FCK at kunne se en problemstilling i forhold til den langt større gruppe af folk, der selv ønsker at arrangere deres egen tur.

    Jeg gør mig ingen illusioner i forhold til folkene i FCK. For dem er fodboldfans blot lidt tossegode kunder, som man kan og bør tjene penge på. Og Travel2football er heller ikke med i dette for deres eller vores blå øjnes skyld. De har betalt et millionbeløb til FCK for at kunne erhverve sig retten til udebane-billetterne, således at de kan tjene penge på at arrangere fodboldrejser. Det er nu engang det, de lever af.

    Det kan kun betyde en ting. Det bliver dyrere at komme med til disse kampe, end det man selv kan gøre det til. Jeg har set nogle af deres priser sidste sæson - det var vel noget med en 3000-4000 for en kamp i London uden fly. Det er vel det dobbelte af, hvad jeg lavede min egen tur til med fly og for et tilsvarende hotel...

    Jeg har et lidt ambivalent forhold til alt dette. På den ene side kan jeg som nævnt dårlig nok blive forarget over, at FCK gerne vil tjene penge på min fritidsinteresse. Jeg må bare indstille mig på, at når jeg næste gang står på et eller andet mærkeligt stadion og bakke op om drengene, så har jeg altså også betalt til FCK for at stå der.

    Men på den anden side, så tænker jeg et eller andet sted, at jeg er til grin, hvis jeg køber en fodboldrejse hos travel2football. De leverer kun billet og hotel. Alle deres nuværende rejser er uden fly. Det kan selvfølgeligt være, at deres samarbejde med FCK bliver anderledes - det ved man ingenting om: foreløbigt er der ikke kommet noget konkret ud om, hvad de så vil tilbyde: http://www.fck.dk/index.php?pageid=754&newsid=11281

    Så hvad er det lige, at jeg får hos travel2football? Det har jeg godt nok svært ved at se. Det er selvfølgeligt ikke sikkert, men hvis jeg selv skal ud og finde et fly... Hos FCKFC så har du jo købt en pakke med alt inklusiv.

    Jeg er ikke helt sortseer trods alt :-) jeg kan godt se, at der vil være nogle fordele - f.eks. at det måske bliver muligt at sende fans af sted til destinationer, der ikke er så populære. Men jeg kan godt forstå, at UC´erne er bekymret. For det lugter da helt klart af, at det ikke bliver dem, der er med i Haderslev og Herning, men dem som har råd til at betale kassen, der får mulighed for at komme af sted.

    Og et eller andet sted gad jeg godt vide, hvad FCKFC mener om alt dette her. Jeg er med på, at FCKFC ikke kan gøre så meget ved, at FCK laver en samarbejdsaftale med Travel2football. Og det er som nævnt helt fint, at FCKFC stadigvæk får en andel billetter til at arrangere aways (som jo et eller andet sted vil konkurrere med det produkt, som Travel2football vil levere). Men jeg tænker måske også bare, at fanclubben har et ansvar i forhold til at repræsentere de mange medlemmer (langt de fleste) som selv ønsker at arrangere deres tur uden hjælp fra Travel2football og FCKFC. Så derfor kunne jeg godt have ønsket mig, at fanclubben havde sendt et eller andet signal til klubben vedrørende samarbejde med Travel2football. For hånden på hjertet, det er sgu lidt trist, hvis det betyder, at dem, som regelmæssigt bakker op ikke kommer med på de rigtigt fede aways. Og så er det også sådan lidt...at der er et eller andet selskab, der skal tjene penge på, at jeg har lyst til at fare Europa rundt for at bakke op om mit hold. Specielt når jeg ikke føler, at jeg får noget som helst for pengene...

  6. De følgende 4 brugere er enige:

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Åbent brev til DBU vedr. FIFA og Blatter
    By Pommie in forum De korte linier
    Svar: 31
    Sidste Meddelelse: 03.06.15, 21:33
  2. Åbent brev til Arbejdsmarkedsstyrelsen
    By Karsten CF1 in forum Diverse
    Svar: 2
    Sidste Meddelelse: 04.12.06, 22:29
  3. Åbent brev til Dan Hammer vedr. bannersagens lukning
    By Perec in forum De korte linier
    Svar: 191
    Sidste Meddelelse: 24.11.06, 12:43

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •