Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 25

Emner: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,370

    Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    vs

    Optakt:
    Som mange har mindet om i skakten, handler det om at se fremad, så her er en tidlig optakt til kampen mod Silkeborg. Forudsætningerne for sæsonen er naturligvis ændret, efter det ikke lykkedes at leve op til seedningen, og hvad klubben har budgetteret med. Spørgsmålet er så, om holdet formår at rejse sig, og hvilke ændringer den nye situation medfører for truppen. Der er næppe penge til de store indkøb, hvilket omvendt kan spærre for, at spillere i udkanten af startopstillingen kan få lov til at forlade klubben - her tænker jeg blandt andet på Santin, Nordstrand, Bergvold og Absalonsen. Disse spillere kan til gengæld, i mangel af bedre, få en ny rolle at spille, da der skal spilles et nyt hold sammen, hvor alle må formodes at få chancen.

    Jeg tror dog, at Nilsson holder fast i dem, han indtil nu har satset på, men jeg ville egentlig gerne se Gamboa fra start, da det virker meget klart, at den umiddelbare forestilliing om at Johnny Thomsen slet ikke er god nok til FC Københavns startopstilling, har vist sig at holde stik. Samtidig er det stadig svært at få øje på en løsning til venstrekanten, hvor Delaney dog må formodes at få chancen efter en fornuftig indsats i Tjekkiet. Også i angrebet søges der lettere febrilsk efter en værdig makker til N'Doye, og da Santin ikke rigtig leverer varen, må valget stå mellem Nordstrand og Diouf, hvor førstnævnte ser ud til at have længst snor pt.

    Når man ser på Silkeborgs trup, burde de ikke kunne udgøre en trussel, men da vi vel stadig har til gode at se en decideret god kamp fra København i denne sæson og under den nye træner, skal man nok passe på at tage noget for givet. Jeg forventer dog en spinkel sejr, især fordi Silkeborgs offensiv simpelthen virker usædvanligt tandløs i år, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis pointene igen kommer i hus efter uværdige scener, hvor vi må trække tiden i de sidste minutter, stående lavt på banen i et kikset forsøg på at kontrollere og kvæle kampen.

    Trup:

    FC København:

    1. Kim Christensen
    3. Pierre Bengtsson
    5. Sölvi Ottesen
    7. Martin Bergvold
    8. Christian Grindheim
    9. Morten Nordstrand
    11. Cesar Santin
    13. Pape Pate Diouf
    14. Dame N’Doye
    15. Johnny Thomsen
    17. Ragnar Sigurdsson
    21. Johan Wiland
    22. Johan Absalonsen
    24. Youssef Toutouh
    25. Mathias Zanka Jørgensen
    26. Cristian Gamboa
    27. Thomas Delaney
    30. Christian Bolaños


    Forventet startopstilling:

    Wiland
    Thomsen - Zanka - Ottesen - Bengtsson
    Bolanos - Grindheim - Delaney - Diouf
    Nordstrand - N'Doye

    Silkeborg IF:

    1. Lasse Heinze
    2. Jesper Mikkelsen
    4. Simon Jakobsen
    5. Christopher Poulsen
    6. Martin Ørnskov
    7. Christian Holst
    9. Marvin Pourié
    10. Jesper Bech
    13. Sune Kiilerich
    14. Dennis Flinta
    15. Daniel Pedersen
    16. Josip Solic
    17. Kaimar Saag
    20. Frank Hansen
    21. Kasper Risgård
    22. Martin Svensson
    23. Jeppe Illum
    26. Thorbjørn Holst Rasmussen
    32. Mads Markfoged


    Forventet startopstilling:

    Holst - Bech
    Svensson - F. Hansen - Risgård - Ørnskov
    Poulsen - Holst Rasmussen - Jakobsen - Flinta
    Heinze


    Form:
    FC København:
    T-V-T-V-V (Målscore:9-7)

    Silkeborg:
    T-U-T-U-T (Målscore:3-8)

    Dommer:
    Anders Hermansen

    Vejret:


    Statistik:
    Alle kampe:
    Kampe: 54
    Sejre: 22
    Uafgjorte: 21
    Nederlag: 11
    Målscore: 86 − 68

    I Parken:
    Kampe: 26
    Sejre: 15
    Uafgjorte: 8
    Nederlag: 3
    Målscore: 48 - 22

    Senste 5 kamp:
    Sejre: 3
    Uafgjorte: 1
    Nederlag: 1
    Målscore: 8 − 4

    Sidste kamp:
    FCK vandt på hjemmebane 2-0 på to sene mål af Claudemir og Bolanos.

    Se kampen:
    I eller på for de magelige på Canal 9.

    Odds: Fra bet365: 1.30 - 5.00 - 10.00

    Nb: Behørigt tak til Nipserstat (stats), Dmi (vejret),
    Steffen_Corleone (det fine format).
    Sidst redigeret af Ace : 27.08.11 kl. 23:00
    HIC SUNT LEONES


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    84

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    Tak for optakt - ja, det handler om at komme videre.

    Ligesom dig, ser jeg gerne Gamboa få starten her. Men jeg kunne godt tænke mig at se Nordstrand på den offensive midt igen. Han var et af lyspunkterne i Tjekkiet, syntes jeg. Faktisk kan jeg godt lide opstillingen med Delaney og Bolanos en smule trukket ind fra kanterne, og med Grindheim centralt uden at TK skal rende i vejen for nordmanden i samme område. Det giver vel egentlig Grindheim flere pligter, men på den måde tror jeg, at han bedre kan folde potentialet ud. Samtidig bør det sikre en større tydelighed i rollefordelingen på midten.

    Jeg siger ikke, at den midtbaneopstilling fremover skal være foretrukken. Men jeg kunne godt tænke mig at prøve den af mod Silkeborg. Den gav noget mere dynamik end hvad der hidtil er set under Nilsson, hvor midterkæden har været statisk i lange perioder.

    Bare et par tanker. Skyd dem ned, hvis det lyster.
    Af alle tyrannier er en folkeregering den kvalfuldeste, den åndløseste, ubetinget alt storts og ophøjets undergang Søren Kierkegaard: Om demokratiet
    Egeskov's Avatar


  3. #3
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    5,315

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    ›Forventet startopstilling:

    ›Holst - Bech
    ›Svensson - F. Hansen - Risgård - Ørnskov
    ›Poulsen - Holst Rasmussen - Jakobsen - Flinta
    ›Heinze

    I det skuffende nederlag mod HB Køge stillede Silkeborg op sådan her:

    Saag - Bech
    Holst - F. Hansen - Ørnskov - Svensson
    Poulsen - Holst Rasmussen - Jakobsen - Flinta
    Heinze

    Det er ikke utænkeligt at den snu taktiker Troels Bech kunne finde på at rokere rundt i Parken, sådan som du beskriver. Ved at rykke Holst op ved siden af Jesper Bech og sætte en for tiden noget formsvag Kaimar Saag på bænken, kan SIF få en mere kompakt midtbane med den altid driftssikre Kasper Risgård inde centralt og Ørnskov som en mere defensivt orienteret kant end Svensson. En sulten og frisk Kaimar Saag kan også være et giftigt våben at sætte ind senere i kampen.

    Personligt håber jeg dog på at de spiller med Martin Ørnskov centralt. Ham har jeg altid haft et godt øje til, og jeg tror stadig han er et muligt FCK-emne i et af de kommende transfervinduer. Det kunne være yderst interessant at se ham centralt i en direkte duel med Grindheim for at få en idé om hans evner på højere niveau.

    En anden spændende vinkel på kampen er i øvrigt de mange unge talenter i Silkeborgs trup, som vi meget vel kan få at se. Senest fik den lovende forsvarer og nyslåede U21-landsholdsspiller Daniel Pedersen debut mod HB Køge, og med til Parken kommer givetvis også den gennembrudsstærke kantspiller Nicolaj Ritter og goalgetteren Jeppe Illum. Skulle Lasse Heinze blive ukampdygtig i målet, så råder SIF over Mads Markfoged, der er af flere er blevet betegnet som den næste Peter Schmeichel. I den mere eksotiske ende af skalaen har vi tyske Marvin Pourié, som SIF hentede i selveste Schalke 04, hvor han trods sit åbenlyse angrebstalent var kommet i unåde pga. disciplinærproblemer.

    Endelig er der selvfølgelig de gamle kendinge på Silkeborgs bænk, som måske ikke er udtænkt en nøglerolle i kampen, men som sagtens kan komme på tale hvis der opstår skader, eller hvis en overraskende føring skal forsvares i anden halvleg. Her tænker jeg selvfølgelig på Henrik Tømrer og Jesper Mikkelsen, som vel ikke kræver nærmere introduktion.

    Alt i alt kan vi se frem til en meget åben kamp mod en modstander hvis trup er en solid blanding af unge supertalenter, erfarne Superliga-spillere i den gode alder og et par af de gamle ræve, som man aldrig skal afskrive. Det bliver bestemt ikke nogen nem kamp, og jeg vil på forhånd advare mod at forvente en uproblematisk sejr til hjemmeholdet, selv om SIF så skidte ud mod HB Køge.

    /Simon
    Hader stadig bøf som var det 1998
    /Simon's Avatar


  4. #4
    Tilmeldingsdato
    May 2002
    Indlæg
    111

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    ››Forventet startopstilling:
    ››
    ››Holst - Bech
    ››Svensson - F. Hansen - Risgård - Ørnskov
    ››Poulsen - Holst Rasmussen - Jakobsen - Flinta
    ››Heinze

    Det er i hvert fald ikke en forventet opstilling.

    Jeg tror vi spiller som vi plejer, med Bech i rummet bag angriberen. En meget stor del af vores spil afhænger af at han finder nogle huller mellem kæderne og han er altid topmotiveret mod jer. Jeg tror en langsom og stillestående spiller som Holst ville se dum ud, med al den plads man må formode vi får. Så er det nemmere at smide nogle lange bolde ud i siderne, som Saag kan løbe op.

    Jeg tror aldrig Ørnskov har spillet kant og Svensson spiller normalt i højre side, men han er trods alt venstrebenet og kan sagtens spille der.

    ›Det er ikke utænkeligt at den snu taktiker Troels Bech kunne
    ›finde på at rokere rundt i Parken, sådan som du beskriver. Ved at
    ›rykke Holst op ved siden af Jesper Bech og sætte en for tiden
    ›noget formsvag Kaimar Saag på bænken, kan SIF få en mere kompakt
    ›midtbane med den altid driftssikre Kasper Risgård inde centralt
    ›og Ørnskov som en mere defensivt orienteret kant end Svensson. En
    ›sulten og frisk Kaimar Saag kan også være et giftigt våben at
    ›sætte ind senere i kampen.

    Jeg tror Kaimar Saag starter inde. Han er en ret ringe afslutter, men han arbejder for holdet og vores spil er nok i højere grad end andre steder lagt an på, at næste kæde skal komme til chancer. Altså Holst, Bech, Svensson og Risgård. Med tiden bliver Saag joker og Pourie starter - tror jeg. Pourie er vist stadig på vej i form, men fik en halvleg i Køge.

    Uanset hvad er vores angreb designet efter at skabe en angrebsprofil, ud af et talent. Saag, Pourie, Moneron, Huldgaard, Skibsted, Illum. Ikke de mest kendte navne, selvom Saag lavede 9 mål sidste år. Det er et spændende projekt, som efterhånden trænger til at Holst bliver lidt skarpere og Bech melder sig ind i kampene. Eller at vi finder en hovedsponsor og en angrebsprofil.

    Ellers har vores store problem været, at Ørnskov og Frank Hansen har spillet rigtig stærkt på den centrale midtbane, men at Risgård også skal passe ind. Frank Hansen er ret undervurderet og en af vores vigtigste spillere. Han løber rigtig meget og er næsten konstant fri, når han spiller centralt. I hvert fald i de kampe hvor spillet lykkes og vi er pasningsstærke. På kanten er han knapt så god, men han er den bedste af de tre og trods alt tidligere højre back.

    Jeg tror man løser den sådan:

    Holst, Risgård, Ørnskov, Hansen

    Vi kommer alligevel til at stå kompakt, om vi vil det eller ej, og Hansen forsvarer trods alt bedre end Svensson. Omvendt er Svensson en bedre kontraspiller end Hansen, men jeg tror man vil forsvare sig, forsøge med pasningsspillet så godt man kan, hvor Frank Hansen er en vigtig brik, og så lade Risgård, Holst, Bech og Saag stå for omstillingerne.

    Holst er også vigtig for pasningsspillet, men hvis Bech vil overraske og i højere grad satse på omstillinger, kunne man måske forestille sig noget i den her stil:

    Saag
    Bech
    Svensson, Risgård, Ørnskov, Hansen

    I den er alle undtaget Ørnskov potentielle kontraspillere, inkl. Christopher Poulsen på backen.

    ›Personligt håber jeg dog på at de spiller med Martin Ørnskov
    ›centralt. Ham har jeg altid haft et godt øje til, og jeg tror
    ›stadig han er et muligt FCK-emne i et af de kommende
    ›transfervinduer. Det kunne være yderst interessant at se ham
    ›centralt i en direkte duel med Grindheim for at få en idé om hans
    ›evner på højere niveau.

    Det kan i hvert fald undre at hverken FCK, når man nu bruger TK, eller især Brøndby, snuppede ham transferfrit. Jeg gættede for længe siden på at Brøndby ville hente både Thygesen og Ørnskov til midtbanen. Det havde måske også givet dem en bedre start.

    Desværre forlænger han kun med et år af gangen nu.

    ›En anden spændende vinkel på kampen er i øvrigt de mange unge
    ›talenter i Silkeborgs trup, som vi meget vel kan få at se. Senest
    ›fik den lovende forsvarer og nyslåede U21-landsholdsspiller
    ›Daniel Pedersen debut mod HB Køge

    Daniel Pedersen har fået meget ros på U21 og han fik den lovende debut at tabe med tre mål ude mod Herfølge. Ligesom Martin Laursen.

    Vores strategi i midterforsvaret ligner den vi bruger i angrebet. Vi har fire muligheder, Thorbjørn Holst på 24, Jakobsen på 21, Kiilerich på 21 og Daniel Pedersen på 19.

    Det er nok også nærmere herfra vi kan sælge spillere.

    ›Alt i alt kan vi se frem til en meget åben kamp mod en modstander
    ›hvis trup er en solid blanding af unge supertalenter, erfarne
    ›Superliga-spillere i den gode alder og et par af de gamle ræve,
    ›som man aldrig skal afskrive. Det bliver bestemt ikke nogen nem
    ›kamp, og jeg vil på forhånd advare mod at forvente en
    ›uproblematisk sejr til hjemmeholdet, selv om SIF så skidte ud mod
    ›HB Køge.

    Selvom vi vandt første kamp ligner vores sæson efterhånden starten på sidste sæson - der var vendepunktet en 2-0 føring i Parken, som godt nok endte på 2-2. Sådan kunne det sagtens gå igen. Jeg er ret sikker på vi kommer med en anden indstilling end i Køge og det er vel flere år siden det har været så "let" at skulle møde FCK.

  5. De følgende 6 brugere er enige:

  6. #5
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,563

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    ... og det er vel flere år siden det har været så "let" at skulle møde FCK.
    Tværtimod - Vores elendige præstation i Europa skaber forhåbentlig en trods-reaktion, hvor vi smadrer Lyngby Silkeborg fuldstændig på søndag. Vi skal ud og køre dem midt over.

    Vi skal vise, at der altså er nogen, det her skal gå ud over, og der må Silkeborg stå for skud.

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar


  7. #6
    Tilmeldingsdato
    Sep 2002
    Indlæg
    2,400

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    Tak for optakt!

    Meget enig - vi må snart være derhenne hvor det er svært at forsvare JT i start 11'eren. Han har fået chancen, og jeg mener faktisk det er tydeligere end set med nogen andre spillere; manden er ikke god nok, og passer ikke ind i vores spillestil!
    Lad os se hvad Gamboa kan. Tror dog stadig Sigurdsson står foran i køen - selv til back-pladsen.

    Er bange for vi ser TK tilbage i startopstillingen, og Santin på bænken. Nord kunne meget vel overtage hans plads i angrebet, og dermed går vi tilbage til vores klassiske 4-4-2. TK må dog også snart - definitivt - kunne stemples under-niveau. Han viser glimt hver 4. kamp, og på vores centrale midt (eller kant), er det alt alt alt for sporadisk. Har svært ved at se nogle spidskompetencer, og arbejde/sætte sig igennem kan han ikke engang kompensere med.

    Resten af holdet forbliver vel det samme. Personligt så jeg jo gerne Zanka en tur på bænken. Jeg kan ikke leve med en brøler per kamp.
    Ville dog nok betyde at vi mistede noget speed i forsvaret, da Sølvi's sneglefart jo er katastrofal (med noget mere speed havde han været fantastisk).
    Delaney skal jeg stadig vænne mig til. Jeg savner virkelig noget dynamik på den midtbane, og Delaney er bare ikke ham det skal komme fra. Bolanos er meget ene om den tjans. Hvis Claudemir finder lidt af sidste års kreativitet, og Grindheim viser han kan noget mere eksotisk, kan Delaney forsvares.

    Umiddelbart er SIF en glimrende modstander at møde nu - i Parken. Dem skal vi kunne tage, selvom jeg altid vil frygte Holst, Saaq og Bech. Resten af holdet er dog sløjt, og at Ørnskov skulle være et emne i FCK anser jeg for en meget ambitionsløs udmelding: velkommen til de glade "vi køber middelmådigt ind" 90'ere... Mente du det alvorligt?

    Vi vinder 2-1, uden den store forløsning... Det bliver ikke prangende:-(

    Zan

  8. De følgende 4 brugere er enige:

  9. #7
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,370

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    Så er startopstillingen klar:

    Wiland -
    Thomsen, Ottesen, Zanka (anf.), Bengtsson -
    Bolaños, Grindheim, Delaney, Absalonsen -
    Santin, N'Doye

    Gamboa har åbenbart endnu ikke imponeret nok til at henvise Thomsen til sin retmæssige plads på bænken :-(
    HIC SUNT LEONES

  10. Den følgende bruger er enig i dette:

  11. #8
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    1,200

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    ›Tak for optakt!

    ›Meget enig - vi må snart være derhenne hvor det er svært at
    ›forsvare JT i start 11'eren. Han har fået chancen, og jeg mener
    ›faktisk det er tydeligere end set med nogen andre spillere;
    ›manden er ikke god nok, og passer ikke ind i vores spillestil!
    ›Lad os se hvad Gamboa kan. Tror dog stadig Sigurdsson står foran
    ›i køen - selv til back-pladsen.

    ›Er bange for vi ser TK tilbage i startopstillingen, og Santin på
    ›bænken. Nord kunne meget vel overtage hans plads i angrebet, og
    ›dermed går vi tilbage til vores klassiske 4-4-2. TK må dog også
    ›snart - definitivt - kunne stemples under-niveau. Han viser glimt
    ›hver 4. kamp, og på vores centrale midt (eller kant), er det alt
    ›alt alt for sporadisk. Har svært ved at se nogle
    ›spidskompetencer, og arbejde/sætte sig igennem kan han ikke
    ›engang kompensere med.
    Du får dit ene ønske opfyldt - Thomas Kristensen starter ikke inde. Til gengæld er Johnny Thomsen så med igen.
    Selvom det selvfølgelig er for tidligt at konkludere, at han ikke er god nok, har han særligt de sidste par kampe vist store mangler. Det havde været rart at få lejlighed til at se Gamboa an, og egentlig synes kampen også oplagt, hjemme mod Silkeborg, hvor der formentlig bliver en del chancer for at gå med frem. Forhåbentlig en indskifter i anden.

    ›Resten af holdet forbliver vel det samme. Personligt så jeg jo
    ›gerne Zanka en tur på bænken. Jeg kan ikke leve med en brøler per
    ›kamp.
    ›Ville dog nok betyde at vi mistede noget speed i forsvaret, da
    ›Sølvi's sneglefart jo er katastrofal (med noget mere speed havde
    ›han været fantastisk).
    Jeg synes tilgengæld kritikken af Zanka forsat er uproportionel; den ligner efterhånden lidt af en kampagne. Ikke at han har været fejlfri, men jeg synes egentlig, at Sölvi har lavet flere fejl defensivt. Det hører i øvrigt med til kritikken af vores midterforsvarer, at de i langt højere grad end tidligere bliver eksponeret, fordi vi slet ikke formår at kontrollere kampene med midtbanen.
    Eks. synes jeg både Zanka og Sigurdssoon var virkelig godt mod Horsens, under særdeles svære vilkår.
    At Roland så har lavet en eklatant fejlbeslutning, ved at gøre Zanka til anfører har nok bidraget til kritikken. Den burde dog tilfalde netop Roland; for alle os der har fulgt FCK tæt, er det helt åbenlyst alt alt for tidligt at gøre Zanka til anfører.

    Mvh. Simon
    While them that defend what they cannot see
    With a killer’s pride, security
    It blows the minds most bitterly
    For them that think death’s honesty
    Won’t fall upon them naturally
    Life sometimes must get lonely

  12. #9
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    3,585

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    Fin 1 halvleg.

    Men det seriøst skræmende, at se, hvor dårlige vi er blevet til boldbesidende spil som vi i de sidste 10 år stort set har været vores varemærke.

    igen en skandaløst 2 halvleg, hvordan kan vi igen gå sådan ned sidste halvdel af kampen, om jeg fatter det.


    DIOUF = 18 mill.

    Jeg kan seriøst ikke se potentialet. Ja en spiller tager typisk 6 måneder at finde sig til rette, Det eneste jeg har set er han kan hoppe højt og nikke til en bold. og han skal være grønkjær´s afløser ??.

    Men ja "holdet" skal have tid. men aligvel med det budget og spillere fck har hentet må man da gå udfra de kan finde ud af, at holde på bolden og være boldbesidende som før ?. Åbenbart ikke.....

  13. Den følgende bruger er enig i dette:

  14. #10
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,548

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    Første halvleg var primært godkendt pga. en skandaløst ringe indsats af Silkeborg. Vi spiller igen utrolig passivt uden at presse, og så undrer jeg mig over, at vi igen igen går helt ned i anden halvleg. Flere af spillerne lader ganske enkelt til at være i dårlig form.

    Og så er det vist tid til igen at stille spørgsmålstegn ved Rolands taktiske evner. Indskiftningen af Toutouh var jo helt hen i vejret.

  15. De følgende 4 brugere er enige:

  16. #11
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    84

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    og så undrer jeg mig over, at vi igen igen går helt ned i anden halvleg. Flere af spillerne lader ganske enkelt til at være i dårlig form.
    Det var virkelig forbløffende at se holdet brænde ud efter en time i Tjekkiet. Jeg ved simpelthen ikke, hvornår det senest er sket på den kollektive facon. Helt så slemt forekom det mig ikke i dag mod SIF, men bekymringen over spillernes form, deler jeg.

    Og så er det vist tid til igen at stille spørgsmålstegn ved Rolands taktiske evner. Indskiftningen af Toutouh var jo helt hen i vejret.
    Toutouh har intet at gøre på banen for FCK, før der er sket markante forbedringer i hans spil. Men OK, det var endnu værre sidst han kom ind - mod OB ved 2-2, hvor man skulle jagte et mål. Virkelig? Er FCK kommet ned på et niveau, hvor et middelmådigt talent (selv efter danske standarder) som Toutouh er jokeren i en af sæsonens mesterskabsdueller? Den indskiftning var på ingen måde acceptabel.

    Toutouh er måske noget på længere sigt, men Rolle har vist ikke helt forstået opgaven, han er på i København, hvis han mener sådan en indskiftning er sagen.

    I det hele taget forekommer svenskeren at være en sekundatræner fra en sekundaliga uden andre meritter end et enkelt mesterskab. Dette i en joke liga, hvor et nyt hold hvert år vinder titlen.
    Af alle tyrannier er en folkeregering den kvalfuldeste, den åndløseste, ubetinget alt storts og ophøjets undergang Søren Kierkegaard: Om demokratiet
    Egeskov's Avatar

  17. De følgende 6 brugere er enige:

  18. #12
    Tilmeldingsdato
    Oct 2010
    Indlæg
    193

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    ›Første halvleg var primært godkendt pga. en skandaløst ringe
    ›indsats af Silkeborg. Vi spiller igen utrolig passivt uden at
    ›presse, og så undrer jeg mig over, at vi igen igen går helt ned i
    ›anden halvleg. Flere af spillerne lader ganske enkelt til at være
    ›i dårlig form.

    ›Og så er det vist tid til igen at stille spørgsmålstegn ved
    ›Rolands taktiske evner. Indskiftningen af Toutouh var jo helt hen
    ›i vejret.

    Indskiftningen af Toutouh var på ingen måde hen i vejret; det er en fin idé at give plads til et ungt talent i en kamp, hvor man er foran 2-0 og har domineret stort set hele kampen. At Silkeborg scorer på den dødbold, Toutouh bliver skiftet ind på, er næppe Toutouhs skyld. At Toutouh så ikke spiller godt i den tid han får, er naturligvis ærgerligt og til dels at forvente, men ingen havde forudset, at Silkeborg ville komme tilbage i kampen.
    Hvis du virkelig mener, indskiftningen af Toutouh var så åbenlyst hen i vejret, kunne du så ikke i samme åndedræt ridse årsagen op? Meningen med Toutouh er vel, han skal udvikle sig til en førsteholdsspiller, og med dette in mente giver det god mening at skifte ham ind, så han kan vænne sig lidt til Superligaen.

    Og ang. Roland Nilssons taktiske evner, så tror jeg ærligt talt ikke, han satte Toutouh ind fordi han regnede med, Toutouh ville gøre det bedre end Bolaños. Det har som sagt nok været fordi, Toutouh har et potentiale, der skal udvikles til kvalitet. Og jeg synes ikke, man på nogen måde kan sige, det var den forkerte kamp at gøre det i uden at være enddog temmelig bagklog.

    Sidst skal det da ikke gå ubemærket hen, at JT bidrog til offensiven med overlap og indlæg, hvoraf ét af dem sagtens kunne have givet et mål. Han fik faktisk også sat en mand af (indrømmet - jeg tænkte WTF), og jeg syntes, det var ret tydeligt, at han fik mere selvtillid efter de første par offensive aktioner, som lykkedes. Dette mener jeg, han skal have sin retmæssige anerkendelse for.


  19. #13
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    836

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    Hvis man lige ser bort fra alt det negative, så synes jeg Delaney skal roses for at følge op på en god kamp i Prag - denne gang inde på favoritpladsen på den centrale midtbane. Hvis han fortsætter dét spil, så er han svær at sætte af igen.
    William!
    JesperFCK's Avatar


  20. #14
    Tilmeldingsdato
    Aug 2010
    Indlæg
    55

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    ›Hvis man lige ser bort fra alt det negative, så synes jeg Delaney
    ›skal roses for at følge op på en god kamp i Prag - denne gang
    ›inde på favoritpladsen på den centrale midtbane. Hvis han
    ›fortsætter dét spil, så er han svær at sætte af igen.

    Bestemt. Desuden var Absalonsen et meget positivt indslag.

    Til gengæld var Diouf på igen på et uhyggeligt lavt niveau i de minutter han fik. Kan ikke tro han har vist hvad han kan, men kan jo ikke sige at det er fordi han ikke har fået chancer. Kan dog på nuværende tidspunkt tænke 1) hvorfor skiftes han og ikke Bergvold ind, 2) hold op hvor bliver det godt at få Vingaard tilbage på et forhåbentligt nogenlunde niveau.

    Herudover må jeg i den grad tilslutte mig bekymringerne vedrørende dårlig form, og det er første gang i lang tid vi har en træner som bruger en europæisk kamp som undskyldning for præstationen i en ligakamp (som Nilsson gjorde på Canal 9). Det brød jeg mig ikke meget om!

  21. De følgende 4 brugere er enige:

  22. #15
    Tilmeldingsdato
    Jan 2008
    Indlæg
    433

    Re: Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg 28.8.2011 Kl. 16:00

    var det mig eller lignede grindheim ikke en spiller som havde tabt da han lå efter kampen og kæmpede efter vejret?

    Han kan da umuligt være i så dårlig form.. ellers er det fanme flovt!

    mvh smack

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Optakts- og Kamptråd: FC København - FCM 13.8.2011 kl. 19
    By Steffen_Corleone in forum De korte linier
    Svar: 58
    Sidste Meddelelse: 15.08.11, 20:27
  2. Svar: 27
    Sidste Meddelelse: 09.08.11, 17:06
  3. Svar: 45
    Sidste Meddelelse: 04.08.11, 12:58
  4. Svar: 55
    Sidste Meddelelse: 20.07.11, 01:11
  5. Optakts- og kamptråd: FC København - Silkeborg IF
    By Martin A in forum De korte linier
    Svar: 36
    Sidste Meddelelse: 05.08.09, 00:06

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •