Side 1 af 3 123 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 34

Emner: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    298

    F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    Desværre var F.C. København ikke med i bowlen, da der i går blev trukket lod til gruppespillet i UEFA Champions League. I stedet var det fortjent Viktoria Plzen, der gik videre fra play-off-kampene mod København med en samlet 5-2-sejr, og tjekkerne kan nu se frem til en superspændende pulje med opgør mod klubberne FC Barcelona, AC Milan og BATE Borisov i gruppe H (tre hold som København i øvrigt tidligere har stiftet bekendtskab med i CL-regi).

    I stedet for deltagelse i verdens stærkeste klubturnering, bliver det i denne sæson til gruppespil i UEFA Europa League for Københavns vedkommende. Når skuffelsen over den glippede Champions League-kvalifikation efterhånden bliver fordøjet, må det være på tide at se frem mod en ny europæisk kampagne, der givet vil tilføre det ”nye” København en masse international erfaring, der kan vise sig at blive ”guld værd” fremadrettet – skulle København (forhåbentligt) gå hen og kvalificere sig direkte til gruppespil i UEFA’s fornemmeste turnering, da denne sæsons danske mestre er direkte i bowlen ved næste års lodtrækning. Ellers kan man måske finde en smule trøst og varme sig lidt i betragtningerne i dette indlæg fra den altid interessante signatur, ougar, på dette forum :o)

    I dag klokken 13 blev der så trukket lod blandt de 48 hold, der udgør deltagerne i dette års gruppespil i UEFA Europa League. København var et af 10 hold, der kvalificerede sig direkte til gruppespillet som samlede tabere i play-off-kampene til Champions League. De resterende 38 hold blev fundet i går med vinderne af play-off-kampene til netop UEFA Europa League.

    Lodtrækningen magede det således, at København kom i gruppe B, der kom til at se således ud:

    1: F.C. København
    2: Royal Standard de Liege (Belgien)
    3: Hannover 96 (Tyskland)
    4: FC Vorskla Poltava (Ukraine)

    Om Københavns kommende europæiske modstandere kan det her kort oplyses, at:

    Royal Standard de Liège - måske bedre kendt som Standard Liège

    Stiftet i 1898 og en af de mest vindende klubber i belgisk fodbold gennem tiderne. Liège har vundet det nationale mesterskab 10 gange og pokalen 5 gange. Nåede finalen i Pokalvindernes Europa Cup i 1981/82, hvor det dog blev til et nederlag på 1-2 mod FC Barcelona.

    Klubben har hjemmebane på Stade Maurice Dufrasne i byen Liege, og stadion har en kapacitet og plads til 30.023 tilskuere.

    I sidste sæson sluttede klubben på en lidet flatterende 6.-plads med 49 points - hele 16 points efter Anderlecht der vandt mesterskabet med 65 points. Til gengæld vandt Liège pokalturneringen sidste år, og kom på denne led med i dette års kvalifikation til UEFA Europa League

    Klubben ligger dd. (26/8 2011) nr. 3 i den bedste belgiske række - 2 points efter Mechelen på førstepladsen og 1 point efter Club Brügge på andenpladsen.

    Holdet spiller i røde trøje, hvide shorts og røde sokker på hjemmebane, mens udebanedragten plejer at ligne FC Midtjyllands sorte dragter (men dog med røde sokker).



    København skal spille sine gruppespilskampe på følgende dage:

    Matchday 1torsdag d. 15. september (samme dag som vi i øvrigt skal stemme til det netop udskrevne folketingsvalg):
    F.C. København v FC Vorskla Portava

    Matchday 2torsdag d. 29. september:
    Standard Liège v F.C. København

    Matchday 3torsdag d. 20. oktober:
    Hannover 96 v F.C. København

    Matchday 4torsdag d. 3. november:
    F.C. København v Hannover 96

    Matchday 5onsdag d. 30. november:
    FC Vorskla Poltava v F.C. København

    Matchday 6torsdag d. 15. december:
    F.C. København v Standard Liège



    Naturligvis skal det ikke mangle at udvise overskud her midt i skuffelsen over den manglende Champions League-hymnen i PARKEN i efteråret. Derfor skal der også rettes en smule fokus på den anden danske deltager i dette års gruppespil i UEFA Europa League – nemlig det andet Carlsberg-sponserede hold fra Odense Boldklub

    Fynboerne var ligeledes i bowlen ved dagens lodtrækning, og blev fra tredje seedningslag placeret i gruppe K , som kom til at bestå af følgende hold:

    1: FC Twente (Holland)
    2: Fulham FC (England)
    3: Odense Boldklub
    4: Wisla Krakòw (Polen)

    Venligst
    Sidst redigeret af Dét er humor : 27.08.11 kl. 00:54
    Vedhæftet fil 4903

    Jeg er enig i at N'Doye er god, men det forhindrer ham ikke i at være et arrogant møgsvin

    - sjampen, 27.10.2011, 23:53

    Spar på mindreværdskomplekserne kære medfan, klasse fornægter sig ej og hold kæft hvor er han god :(
    - Guldager80, 27.10.2011, 22:51

    http://a.bimg.dk/node-images/90/3/60...dby-trning.jpg
    Dét er humor's Avatar


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    653

    Re: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    For satan hvor jeg glæder mig til Hannover away!!

  3. De følgende 6 brugere er enige:

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    809

    Re: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    Super Fed lodtrækningstråd - tak til Dét er humor(Jørgen T.)

    Hannover er en fed away. Standard Liége kan man ikke klage over. Vorskla frygter jeg var en af de værste lodtrækninger(Kender selvfølgelig ikke meget til dem).

    Alt i alt ikke en brutal gruppe men dog svær.

  5. De følgende 2 brugere er enige:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    833

    Re: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    Selv om vi (specielt med det nuværende hold) kan tabe til alle på en mindre god dag,
    vil jeg alligevel tillade mig at sige, at den her skal vi sgu videre fra.
    Synes i hvert fald, mulighederne er til stede.

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #5
    Tilmeldingsdato
    Mar 2003
    Indlæg
    612

    Re: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    Hannover bliver årtiets Away.

    Af en eller anden grund, bringer den minder tilbage til HSV Away, som var en gude Away.

    Alle mand til Tyskland!
    Nix..

  9. #6
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    653

    Re: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    Tror også på vi kan sende en rigtig pæn sjat afsted til Hannover. 5-6 timer i bil/bus til et stort nyt stadion!

    En fælles togtur kunne dog også være ret så fedt :)

    Hvorfor kunne vi egentlig pludselig ikke trække Malmø?

  10. Den følgende bruger er enig i dette:

  11. #7
    Tilmeldingsdato
    Jul 2003
    Indlæg
    985

    Re: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    Hannover er ikke 50-50, det er sidste sæson 4.plads i Bundesligaen og pt nr 2. De er klar favorit hvis de stiller i stærkeste.

    Derimoder er jeg enig i at vi er svag favorit mod Standard Liege, de blev altså kun 6er sidste år i belgien i grundspillet og er ikke et af de absolut bedste hold den her sæson heller. Anderlecht ,brugge er bedre.

    Voltrava er også en fin lodtrækning, og klart det svageste ukrainske hold der er med i europa.

    Har os til en 2. plads efter Hannover i tæt kamp med Liege.

  12. Den følgende bruger er enig i dette:

  13. #8
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,366

    Re: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    Hannover må være klar favorit i gruppen. De har netop slået Sevilla ud i kvalifikationen og er kommet fra start i ligaen med syv point i tre kampe. De har et par talentfulde spillere i målmand Ron-Robert Zieler og kanten Konstantin Rausch og hele tre profiler hentet i Norge i form af Henning Hauger, Mohammed Abdellaoue og Didier Ya Konan.

    Det bliver helt sikkert to svære kampe, men Hannover har vist ikke den bredeste trup, så afhængig af programmet kan vi være heldige, at de måske sparer nogle folk, hvis gruppen eksempelvis allerede er afgjort til sidst.

    Mit bud: 1 point.

    Standard Liege har netop solgt tre af deres største profiler til portugisiske klubber: Mangala og Defour til Porto (i alt 100 mio kr) og Witsel til Benfica (60 mio kr). Ind er kommet bl.a. den tidligere Valencia-spiller Ignacio Gonzalez og den talentfulde israeler Maor Buzaglo. Af profiler kan nævnes forsvarsspilleren Jelle van Damme, angriberen Tchite og midtbanespilleren Mehdi Carcela. Standard har mange talentfulde spillere, men efter udsalget denne sommer står de måske lidt i samme situation som os med nye folk, der skal spilles ind, og andre der skal træde i karakter.

    De blev slået ud af Zürich i CL-kvalen (1-2) og slog så Helsingborg med 4-1 i EL-kvalen. I ligaen har de lagt ud med 2-1-1.

    Mit bud: 3 point.

    Vorskla er ikke en klub med de store armbevægelser på transfermarkedet. De sidste par år har de tilsyneladende udelukkende hentet spillere på fri transfer og har solgt en enkelt spiller til tyrkisk fodbold for 3 mio kr. Ud over to albanere, en serber og en hviderusser består deres hold af ukrainere. Veteranangriberen Sachko scorede ti mål i sidste sæson, hvor de blev nummer seks i ligaen med flere nederlag end sejre, mens de i denne sæson har lagt ud med 3-2-2.

    På vej til EL-gruppespillet har de slået Glentoran med 5-0, Sligo Rovers 2-0, før de mere overraskende og imponerende sendte Dinamo Bukarest ud med sejre på 2-1 og 3-2. Dinamo er ellers kommet suverænt fra start i Rumænien med fire sejre og en målscore på 10-0, så Vorskla er næppe noget dårligt hold.

    Mit bud: 3 point.

    Alt i alt tror jeg på fem lige kampe, og på at vi får det meget svært i Tyskland. Mit gæt er, at vi ikke kommer videre, men okay... Jeg gættede heller ikke på, at vi gik videre fra CL-puljen sidste år :-)
    HIC SUNT LEONES

  14. Den følgende bruger er enig i dette:

  15. #9
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    836

    Re: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    ›I sidste sæson sluttede klubben på en lidet flatterende 6.-plads
    ›med 49 points - hele 16 points efter Anderlecht der vandt
    ›mesterskabet med 65 points. Til gengæld vandt Liège
    ›pokalturneringen sidste år, og kom på denne led med i dette års
    ›kvalifikation til UEFA Europa League

    Det belgiske mesterskab er et helvede at finde rundt i - og over halvdelen af de tabeller man finder på netter er forkerte. Men det er ovenstående altså også :)

    Standard kom i den "regulære" sæson på en 6. plads med 16 point op til Anderlecht på førstepladsen. Men herefter spiller de 6 bedste hold så play-off, og der kom Standard altså stærkt igen og endte på en 2. plads a point med Genk på førstepladsen. Man får overført halvdelen af sine point fra regular season til playoff - så hvis man slutter med et ulige antal point, så får man et halvt point for meget overført (Standard startede med 25 i playoff). Derfor sluttede de reelt playoff med 50½ point, mens Genk havde 51, hvorfor sidstnævnte vandt mesterskabet. Slet ikke forvirrende!

    Derfor er de også med som sølvvindere - og har skam også været i CL Qual for Non-champions, hvor de blev slået ud af FC Zürich.
    William!
    JesperFCK's Avatar

  16. De følgende 4 brugere er enige:

  17. #10
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    298

    Re: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    Det belgiske mesterskab er et helvede at finde rundt i - og over halvdelen af de tabeller man finder på netter er forkerte. Men det er ovenstående altså også :)

    Standard kom i den "regulære" sæson på en 6. plads med 16 point op til Anderlecht på førstepladsen. Men herefter spiller de 6 bedste hold så play-off, og der kom Standard altså stærkt igen og endte på en 2. plads a point med Genk på førstepladsen. Man får overført halvdelen af sine point fra regular season til playoff - så hvis man slutter med et ulige antal point, så får man et halvt point for meget overført (Standard startede med 25 i playoff). Derfor sluttede de reelt playoff med 50½ point, mens Genk havde 51, hvorfor sidstnævnte vandt mesterskabet. Slet ikke forvirrende!

    Derfor er de også med som sølvvindere - og har skam også været i CL Qual for Non-champions, hvor de blev slået ud af FC Zürich.
    Hej Jesper,

    Tak for opklarende og sandfærdigt korrigerende info omkring belgisk rundtosse-fodbold omkring sæsonplaceringer.

    Du har endegyldigt ret, og min beskrivelse af Standards endelige ligaplacering er naturligvis helt i skoven og ikke specielt sanddru: at jeg endda kunne overse klubbens europæiske kampe og hvorledes de endte i dette års lodtrækning til Europa League er en temmeligt graverende fejl. Dette burde jeg naturligvis ikke have overset. Det er ufatteligt dårlig hukommelse og elendig research - det er lige før det tenderer de sportsartikler en ikke-navngiven "journalist" smider på en større, dansk avis' netmedie.

    Jeg påkalder mig dog formildende omstændigheder i form af indlæggets hastige tilblivelse, 20 åbne net-vinduer at holde styr på, samt en opmærksomhedskrævende 2-årig sønnike, der (forståeligt nok) konstant krævede min omsorg og opmærksomhed pga. af et brækket håndled i gips (han kan ikke forstå hvorfor han ikke fungerer som han normalt plejer).

    Ja, ja - violinerne spiller for fulde drøn i ovenstående, men ikke desto mindre skal du have tak for at videreformidle korrekt og faktuel viden om den belgiske liga (omend slutspillet er endog meget snørklet og svært forståeligt) ;o)

    Venligst
    Vedhæftet fil 4903

    Jeg er enig i at N'Doye er god, men det forhindrer ham ikke i at være et arrogant møgsvin

    - sjampen, 27.10.2011, 23:53

    Spar på mindreværdskomplekserne kære medfan, klasse fornægter sig ej og hold kæft hvor er han god :(
    - Guldager80, 27.10.2011, 22:51

    http://a.bimg.dk/node-images/90/3/60...dby-trning.jpg
    Dét er humor's Avatar

  18. Den følgende bruger er enig i dette:

  19. #11
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    653

    Re: Kampprogrammet for UEFA Europa League - gruppe B - 2011/2012

    Armen nu må det stoppe.
    Så fik vi lige Hannover i efterårsferien også :) Var der nogen der sagde oktoberfest ?

  20. #12
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,199

    Re: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    ›Tror også på vi kan sende en rigtig pæn sjat afsted til Hannover.
    ›5-6 timer i bil/bus til et stort nyt stadion!

    ›En fælles togtur kunne dog også være ret så fedt :)

    ›Hvorfor kunne vi egentlig pludselig ikke trække Malmø?

    Det er politisk bestemt fra Uefa, da de ikke vil have at MFF og FCK spiller hjemme samtidigt, det udgør åbenbart en risiko for ballade.

    Synes iøvrigt det er en ok lodtrækning, selvom vi skuffede i Prag tror jeg godt vi kan gå videre, dejligt at det er hjemme den 15, så behøver man ikke overveje om valg eller FCK (brevstemme var selvfølgelig også muligt)...
    Forza FCK
    Bazooka

  21. #13
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,551

    Re: Kampprogrammet for UEFA Europa League - gruppe B - 2011/2012

    Armen nu må det stoppe.
    Så fik vi lige Hannover i efterårsferien også :) Var der nogen
    der sagde oktoberfest ?
    Og så både starte og slutte på hjemmebane, det er sgu også ret najs.

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  22. Den følgende bruger er enig i dette:

  23. #14
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,551

    Re: F.C. København kom i gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012

    Det er politisk bestemt fra Uefa, da de ikke vil have at MFF og FCK spiller hjemme samtidigt, det udgør åbenbart en risiko for ballade.
    Det argument, det skal måske lige kigges igennem i sømmene :-)

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  24. De følgende 4 brugere er enige:

  25. #15
    Tilmeldingsdato
    Jul 2002
    Indlæg
    298

    Kampprogrammet for gruppe B i UEFA Europa League 2011/2012 er klar

    Så blev kampprogrammet for København i dette års UEFA Europa League endelig klarlagt :o)


    København spiller europæisk i dette efterår på følgende datoer:


    Matchday 1
    Torsdag d. 15. september, klokken 19:00 i PARKEN:
    F.C. København v FC Vorskla Poltava


    Matchday 2
    Torsdag d. 29. september, klokken 21:05 i Liège:
    Standard Liège v F.C. København


    Matchday 3
    Torsdag d. 20. oktober, klokken 21:05 i Hannover:
    Hannover 96 v F.C. København


    Matchday 4
    Torsdag d. 3. november, klokken 19:00 I PARKEN:
    F.C. København v Hannover 96


    Matchday 5
    Onsdag d. 30. november, klokken 21:05 i Poltava:
    FC Vorskla Poltava v F.C. København


    Matchday 6
    Torsdag d. 15. december, klokken 19:00 i PARKEN:
    F.C. København v Standard Liège


    En print-venlig version af kampdatoer og -tidspunkter findes i øvrigt hos UEFA lige HER - ellers har F.C. København også en oversigt på den officielle hjemmeside som ligeledes er lige til at printe ud og hænge på køleskabet (eller på indersiden af døren til kosteskabet hvis man mest går i tøfler hjemme) ;o)

    Venligst
    Vedhæftet fil 4903

    Jeg er enig i at N'Doye er god, men det forhindrer ham ikke i at være et arrogant møgsvin

    - sjampen, 27.10.2011, 23:53

    Spar på mindreværdskomplekserne kære medfan, klasse fornægter sig ej og hold kæft hvor er han god :(
    - Guldager80, 27.10.2011, 22:51

    http://a.bimg.dk/node-images/90/3/60...dby-trning.jpg
    Dét er humor's Avatar

  26. De følgende 2 brugere er enige:

Side 1 af 3 123 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Danske hold i Europa 2011/2012
    By ougar in forum De lange linier
    Svar: 163
    Sidste Meddelelse: 09.08.12, 14:57
  2. FCK i Europa 2011/2012
    By ougar in forum De lange linier
    Svar: 180
    Sidste Meddelelse: 21.05.12, 10:46
  3. Svar: 102
    Sidste Meddelelse: 08.11.10, 10:33
  4. F.C. København kom i gruppe K i Europa League, 2009
    By Dét er humor in forum De korte linier
    Svar: 40
    Sidste Meddelelse: 03.09.09, 11:15

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •