Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 21

Emner: Reserveholdet

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,365

    Reserveholdet

    I denne tråd man kan diskutere reserveholdets kampe, derunder interessante unge spillere eller folk på prøvetræning, der får chancen der. Det kunne især være rart med observationer fra fans, der rent faktisk har været ude at se kampene.

    Årsagen til at jeg åbner tråden, er kampen mod AB i går, der endte med et 0-1-nederlag. Ser man på akademikernes hold, er der ikke mange kendte navne, faktisk er det stort set et blandet U17-/U19-hold: Nicolaj Bjerregaard, Jakob Nielsen, Oliver Hansen, Casper Andersen, Saleem Nanji (U/19), Simon Okosun (U/19), Kasper Rice (U/19), Gunnar Zachariasen, Casper Offenberg, Jonathan Nielsen, Bruno Agnello, mens der også blev spilletid til Freebody Appiah (U/19), Lasse Wurtz (U/19), Joakim Hassing (U/19), Martin Fisch (U/19) og Matti Olsen (U/17).

    Der er umiddelbart kun Casper Andersen, der spiller fast på deres førstehold, som ligger midt i 1. division.

    Sammenlign med FCK's hold i går:
    Kim Christensen
    Peter Larsson
    Pape Diouf
    Johnny Thomsen
    Johan Absalonsen
    Youssef Toutouh
    Christian Gamboa
    Saban Özdogan
    Aris Vaporakis
    Lasse Lindbjerg
    Casper Højer
    Danny Amankwaa
    Sebastian Kroghdal
    Oscar Pedersen
    Andreas Baes

    Adskillige spillere med erfaring fra A- og U-landshold, dyre indkøb for i alt omkring 40 millioner kroner, hvoraf flere burde være motiverede til at gå ind og kæmpe for deres pladser på førsteholdet eller vise deres potentiale for trænerteamet.

    Alt i alt begriber jeg ikke rigtig, at det kan lade sig gøre for det hold at tabe til en flok 17-19-årige, men resultatet er naturligvis ikke altafgørende i disse reserveholdskampe. Dog ser holdet ud til at skulle spille i midterpuljen i foråret efter flere sløje resultater, og dermed bliver de matchet mod svagere modstandere.

    Det er svært at udtale sig kategorisk om kampene, når man ikke har set dem, men jeg spekulerer på, hvordan de mon bliver grebet an. Er spillerne ligeglade og umotiverede, når de skal spille dem? Ser Nilsson kampene? Det virker ikke som et sundhedstegn, at der tilsyneladende ikke er større vilje til at gå ind og bevise noget, når muligheden er der.

    Ved nogen i øvrigt, hvorfor Bergvold ikke var med? Han står ikke opført som skadet på fck.dk (utroligt nok), og i modsætning til eksempelvis Oviedo er det jo ikke landsholdsopgaver, der kan have holdt ham ude :-)
    HIC SUNT LEONES

  2. De følgende 2 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Dec 2003
    Indlæg
    616

    Re: Reserveholdet

    Jeg vil godt prøve at komme med et svar.

    I sidste sæson var spillere som Grønkjær, Delaney, Pierre, Bergvold og TK nogle af dem der fik kampe på holdet.
    I år er de spillere fra førsteholdet der skal hæve niveauet spillere som Pape, Saban og Toutouh. Denne opgave magter de simpelthen ikke på nuværende tidspunkt. Bedømt ud fra i går bliver det også svært fremover.

    I kampen i går var der simpelthen for mange af de etablerede der faldt igennem. De unge der var med havde ingen gennemslagskraft og var decideret dårlige.

    Vi stillede op i følgende formation

    Kim C

    Gamboa Larsson Johnny Casper Højer

    Saban Toutouh Lindbjerg Absalonsen

    Pape Amankwa

    Over hele kampen spillede vi os til tre-fire chancer. Den største tilfaldt Pape på en friløber, som han sparkede forbi mål.
    Kampen var meget lidt velspillet og der var ingen eller meget lidt struktur på FCKs spil. Midtbane erobrede ingenting og da de var numerisk underlegen i forhold til ABs blev der ofte spillet rundt om dem.
    De største skuffelser stod de etableret for. Både Absalonsen og Pape var direkte pinlige at se på. De løb bare rundt og tog ingen initiativer.

    Det skal lige tilføjes at AB absolut ikke var bedre, men vi formåede ikke rigtigt at sætte dem under pres på noget tidspunkt.

    Roland N. har været der i alle de kampe jeg har set(4 ud af 5).

    Så hvis jeg skulle konkludere er det de samme sygdomstegn vi ser omkring førsteholdet. Truppen og spillet er blevet dårligere, og det afspejler sig også på reserveholdet.

    Mv.
    Christian

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    649

    Re: Reserveholdet

    Har også set reserve holdet i 3 kampe denne sæson, og vil mene at vi var ganske udemærket mod både FCN 2-2 og Lyngby 6-0, men i går var det virkeligt en ringe indsats.
    Papa Diouf er så utrolig ringe og jeg kan på ingen måde forstille mig at han bliver en succes på 1. holdet, når han ikke kan sætte sig igennem overfor en 19 årige midterforsvarer (håber jeg tager fejl!!).

    Ud over det vil jeg anbefalde folk at tage ud og se de her kampe, man kommer virkeligt tæt på spillerne og niveauet i kampene i reserveligaen er generalt højt og bliver spillet i et pænt tempo.
    Sidst redigeret af FC 335 : 24.10.11 kl. 09:24

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    16

    Re: Reserveholdet

    Jeg tror det er fordi at det er demotiverende for en del af de potentielle 1. holdsspillere at de aldrig rigtig har fået chancen på førsteholdet, også selvom de spillere, der spiller på 'deres' pladser ikke har slået igennem på førsteholdet endnu, gør at dem på reserveholdet ikke får chancen. Jeg vil mene at spillere som Larsson og Absalonsen har fået deres moral knækket, og jeg forstår det godt.
    Larsson som kommer tilbage som svensk mester og endda som en vigtig brik i at opnå det, bliver med det samme 4.valg og der er snak om at der skal suppleres med en yderligere midterforsvar efter Zankas skade trods Larssons tilbagekomst, og synes også personligt det er noget rod så at beholde Larsson, hvad skal vi med én til?
    Absalonsen sidder kamp efter kamp og ser på Delaney og endda også Claudemir spiller den venstrekant som han ellers var udtaget til landsholdet på. Jeg vil personligt mene at ingen af de to fra førsteholdet på noget tidspunkt til any time soon blive udtaget til landsholdets venstrekant (også selvom Claudemir var dansk).
    Kort mener jeg personligt at Diouf bliver en kæmpe stjerne med tiden hvis da ellers Nilsson har kompetencen at bygge ham op, jeg tror det er ligesom med Ailton og N'Doye, de har bare en lang tilvændingsperiode.

  6. #5
    Tilmeldingsdato
    Nov 2009
    Indlæg
    9

    Re: Reserveholdet

    Jeg syntes der er mange ting i dette men ogsaa at det er en vigtig debat fordi den også handler om FCKs School of Excellence satsning, hvor de jo reelt meddeler offentligheden, at de vil være scandinaviens bedste fodboldskole / acadmy. Men hvad betyder det helt præcist og hvad benchmarker de imod? Er det Molde, Rosenborg, Malmø, Gøteborg, FCM, jeg ved ikke personligt om de overhovedet har fodboldskoler her eller er det Europæiske acadmier med flotte tracktrecords som Ajax, Barca, Nantes, Lille, Atalanta og lign. ?

    For mig er reserveholdet en turnering hvor klubben har en mulighed for at teste de spillere som de enten kan se, kan bruges nu eller inden for en kort tidshorisont 1½ år eller også p ålidt længere sigt 3 - 4 år fordi de har et ekstraordinært potentiale.

    Hvad gør sig gældende? Det står lidt i det uvisse dels fordi, at der i FCK løber så mange spillere rundt fra en alt for stor trup, som dybest set er fejlinvesteringer eller også er træningsfyld.

    Hvor mange unge spillere får en reel chance for at spille sig ind?

    En stor demotiveret gruppe, måske fortid, fylder ud til fordel for flere af skolens talenter som kan være "kommende" profiler, men som skal gives rum, plads, tid og tillid til at udvikles. Præcis som de gør i de store klubber med mange års erfaring..

    Hvad er succeskriteriet for FCKs skole og reserveholdet.. Der er reelt ikke kommet en eneste ung spilller igennem de har udviklet på selv. Glem Zohore, glem Delaney, de har ikke været igennem et fuldt sammenhængene forløb..

    Nye generationer årgang 94,95,96 her kan vi snakke om reel påvirkning fra FCK trænerstab og filosofier, men kommer der nogen igennem, er der nogen af disse udover trænerstabens ynglinge, gamle spilleres sønner osv som får en reel chance..? Kommer de op og spille på reserveholdet, kan de lade sig inspirere af en gruppe overforkælet tøsedrenge, der får høj løn og alt serveret og ikke føler, at de skylder at give noget igen og virkelig kæmpe for dem selv og dem der ser op til dem, eller skal støtte sig op af dem...

    Jeg savner svar på hvad FCK vil med skolens elever, når de køber dyre (PAPE) håbløse spillere ind for et beløb svarende til at de kunne skolen i 3 år alt incl. Vil de overhovedet skabe rum til dem?

    Skal de være overmennesker og 100 % klar til at træde ind i truppen som 18 årige...? for at de overhovedet kommer i betragtning.

    Niels Christian Holmstrøm, snakker konstant om at man ikke vinder noget med mælketænder i folden... så tænker jeg igen.... men hvad vil de så med satsningen...? Hvad er hele ideen....?

    Systemet... vi vil gerne forberede spillerene efter 4 4 2 så de kan gå direkte ind på førsteholdet... jamen fint nok - hvad hvis der rent faktisk slet ikke er plads til dem og deres mælketænder, så har klubben elimineret deres stærke offensive kvaliteter, individuelle kvaliteter til fordel for en spillestil, som gør de kan gå ind på et hold, hvor de reel slet ikke er i nærheden af at komme... det er lidt en grotesk situation. De skal være stærke defensivt... ja fint nok, men I vil gerne, at de skal skabe og underholde... men det foregår altså i vores termer ikke efter et defensivt udgangspunkt...

    Jeg mangler virkelig svar på mange ting så de unge mennesker kan se, at det giver mening, og der er "håb" forude... Ajax, Barca, Franske akademier er pisse dygtige til det her... De skaber rum sæson efter sæson til at integrerer unge talenter med offensive kvaliteter og så lade vi de store jern tage det defensive arbejde... de kører flere spillere ind sæson efter sæson og sælger dem igen efter 2 - 3 år når de er salgsmodne og klar.. men nye er klar til at tage over...

    Mig bekendt er FCK ikke i CL i år - det er Ajax - og var det ikke Niels Christian og CV som var lidt kæphøje i pressen for 1½ år siden, da Ajax røg ud til bl.a. FCK...

    Fortæl hvad fanden ideen er med reservehold og skole og vis at man kombinere fremtidens investeringer, skab plads og lad så alle de sindssyge fejlinvesteringer blive hjemme i Norge og på heden - Papa, Absa, Larsson, m.fl.

  7. Den følgende bruger er enig i dette:
    rsj

  8. #6
    Tilmeldingsdato
    Nov 2003
    Indlæg
    27

    Re: Reserveholdet

    ›Vi stillede op i følgende formation

    Kim C
    Gamboa Larsson Johnny Casper Højer
    Saban Toutouh Lindbjerg Absalonsen
    Pape Amankwa

    Jeg tror at ovenstående var hovedårsagen bag den ringe indsats. Et hold med en central midtbane bestående af Toutouh og Lindbjerg vinder ikke sådanne kampe. ABs centrale midt domminerede vores, hvilket betød at vores individualister ikke blev assisteret ordentligt. Spillere som Absalonsen, Saban, Gamboa og Diouf skaber desværre meget lidt på egen hånd, selv på dette niveau. Vi manglede Zohore, der virkelig kan sætte sin direkte modstander og skabe en chance på egen hånd.

    Dem der skuffede mig mest var Absa og Pape. Utroligt at se en spiller til eftersigende 18 mill kr. få så lidt ud af kampen, også selvom han spillede overfor min MOM rutinerede Casper Andersen, som i øvrigt er 29 år. Absa blev sat ud af spillet af u19 spilleren Saleem Nanji!

    Peter Larsson synes jeg egntlig spiller en OK kamp. Også sjovt at se Thomsen i midterforsvaret. Det kunne tyde på at han er backup til den plads og Lars Jacobsen bliver på backen, hvis det skulle blive aktuelt.

    Ellers vil jeg gerne dele opfordringen til at komme og se holdet spille. Det er fedt at se så dygtige spillere i 'almindelige' omgivelser. Det kan man tilpas gøre i dag kl 14 på Peter Bangsvej, hvor vi stiller et stærkt reservehold overfor FCNs ditto.
    http://www.fck.dk/nyhedsvisning/?newsid=11914

    God kamp!

  9. De følgende 2 brugere er enige:

  10. #7
    Tilmeldingsdato
    Nov 2009
    Indlæg
    9

    Re: Reserveholdet

    Hvad er formålet med reserveholdet?

    At få sat reserverne i kamp matchet mod forskellige teams – nogle superliga reserver, andre med U17 og U19 spillere?

    Er det en liga hvor FCK også kunne vælge at bruge fremtidens spillere? De spillere som først forventes at slå igennem indenfor 3 år – ála Delaney, Zohore?

    Hvis jeg var ung spiller i FCK med potentiale, ville jeg syntes, at det så noget snævert ud med fremtidsudsigterne og mulighederne. Førsteholdet har en bred trup, men det giver også sjældent plads til de unge spillere på banen med mindre man er i familie med nogen.

    Er det forventningen at de unge spillere fra U19 skal kunne gå direkte ind i på førsteholdet inden de er færdige som U19 spillere, hvis de skal med ind omkring førsteholdet?

    Er du ikke i spil længere hvis du kun har potentialet?

    Er det ikke planen, at School of Excellence skal udvikle spillere til førsteholdet? 1 – 2 spillere sæson efter sæson – viderudvikle, integrere eller sælge / udleje, som på franske, hollandske, spanske og italienske akademier.

    De unge spillere formes fra de er helt unge til at spille på en bestemt måde – 4-4-2 med fokus på, holdet, defensiven, mindre kreative muligheder.

    Men hvis ikke de kommer i betragtning til en i forvejen stor (ubalanceret trup med dyre spillere som Absa, Thomsen, Pape (håbløst)) så har de begrænset deres muligheder for ikke kun, at komme på andre divisionshold og ikke mindst - at komme på Ulandsholdene, som er en helt anden problemsstilling i forhold til udviklingen i FCK.

    Lige nu producerer FCK slet ikke unge landsholdspillere nok fra årgangene 95 og 96 – og det vil smitte af på kommende generationer i FCK som skal tænke sig godt om når de træffer deres valg af klub. Systemet går forud for udviklingen af den enkelte og dennes styrker, men er det virkelig den rigtige model?

    Det er i orden at vælge FCK til og lade sig besnære men hvis historien hurtigt viser, at du kun er med for at fylde op på træningsanlægget og du ikke holder mindst Zohores fysiske mål, så du kan integeres i systemet, så ser det noget problematisk ud.

    Hvis man så samtidig kamp efter kamp kan se hvordan reserverne bliver kørt rundt på banen af meget bedre og langt yngre modstandere, demotiverede, modløse, ideforladte, så borer det kniven endnu dybere ned i såret på de unge drenge, som render på sidelinien, eller slet ikke er i betragtning.

    Jeg efterlyser, information, mening og linie med modellen herunder også svar på hvorfor de ikke losser fyldet ud der ikke gider eller kan lade sig motivere og som får i hoved og røv og tjener en forfærdelig masse penge uden at yde det ekstra..

    Hvad er formålet med reserveholdet og udviklingen på det som skal være nordens bedste fodboldskole – undskyld mig - det runger lidt hult, hvis ikke der ses resultater?

  11. #8
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    2,309

    Re: Reserveholdet

    Var der nogen som så kampen i dag som kan fortælle hvordan det gik med Vingaard? En lille Gamboa update ville heller ikke være af vejen.

  12. #9
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    1,315

    Re: Reserveholdet

    ›Var der nogen som så kampen i dag som kan fortælle hvordan det
    ›gik med Vingaard? En lille Gamboa update ville heller ikke være
    ›af vejen.

    Hej OP.

    Jeg var tilstede til 84 minutter, tak til DSB, af dagens kamp. Martin Vingaard fik de sidste 20-25 af kampen, som venstremidt. Den kære Vingaard efterlod et efter omstændighederne ret positivt indtryk. Som altid var han let på fødderne, havde et par gode vendinger og indgik legende let i kombinationsspillet. Selvfølgelig var det en noget rusten MV som vi fik at se i dagens kamp, men rusten kom mest frem til overfladen, da han ved to lejligheder kom frem til afslutninger. Den ene situation havde ved scoring endt i en klassisk Vingaard: En højrebensafsluning, følt mod det lange hjørne med et halvt vristspark.
    I dagens anledning spillede Gamboa venstreback, og fik 90 minutter på banen. Det var en noget blandt pose bolsjer for den unge fyr på en noget uvant plads. Hurtigheden kan ingen tage fra den bette fyr, men beslutningerne om hvornår der skal spilles lang, trædes på bolden osv. kræver stadig en del tilpasning. Men det er også svært at vurdere hvor han egentlig står, når nu hans naturlige plads er højre og ikke venstreback.

    Derudover gjorde Absalonsen sig bemærket med flere gode aktioner og et delikat chip hen over den fremstormende Jesper Hansen ved 1-1 scoringen.

    Mvh. Brokke

    P.S. Martin Bergvold må være den mest stille fodboldspiller, nogensinde. Han er mere stille end Nedre C på en dårlig dag, ikke meget han dirigere med sine holdkammerater fra den centralemidtbane.

    P.P.S. Den kære Baby Doc aka. Anders Bjerregaard havde også indfundet sig til eftermiddagens kamp. I løbet af 2 halvleg, fik den hæderkronede tidligere sportsdirektør, agent, scout og hvad han nu ellers har været ansat som, fortalte sin sidemand hvad han mente om Pape Diouf, og ikke mindst forklaret hvordan og hvorledes man skulle gøre når man fandt spillere rundt omkring, som skulle være kommende stjerner. For han var da dårlig osv. osv.
    Den lader vi lige stå et øjeblik...
    Sidst redigeret af Brokke 82 : 10.10.11 kl. 18:57


  13. #10
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    649

    Re: Reserveholdet

    Var i dag ude i skovbrynet og se FCK´reserver få revanche mod AB´s ditto (sidste kamp endte 1-0 til AB).
    Det blev til en fortjent 2-0 sejr til FCK, bla på et sindsygt mål at Andreas Cornelius. Han vælger at hamre bolden i fjerneste krog fra en meget spidsvinkel cirka en meter inde i feltet, til store klapsalver fra alle fremødte (cirka 150).

    Vi stillede således op:

    -----------------Kim C(C)----------------

    --Gamboa--Larrson--Lindbjerg--Højer

    --Vingaard--özdogan--Toutouh--Risvig

    -------Nordstrand---Cornelieus---------

    Udskiftninger: ud Vingaard ind Absalonsen

    Yderligere kan der konstateres følgende:

    - Gamboa har gjort store fremskridt, men laver stadig fejl defensivt, hvilket Johan Lange, gør ham opmærksom på ofte.
    - Gamboa,Toutouh og Kim Christensen var FCK´s bedste i dag.
    - Vingaard er ikke klar til 1.Holdet endnu.
    - 2 - 0 målet blev scoret af en ellers anonym (og ukendt) Tim Risvig.
    - Absalonsen gjorde det fint da han kom ind i 2. Halveg.
    Sidst redigeret af FC 335 : 01.11.11 kl. 11:30


  14. #11
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    1,315

    Re: Reserveholdet

    Oven på en rædderlig omgang bold, indtil Pape Paté Diouf blev skiftet ind i 2 halvleg, drog Reserveholds Crew på roadtrip til det enormt efterårs grå Køge. Efter en del forvirring omkring hvor og hvornår dagens kamp skulle finde sted, begav jeg mig dog af sted mod noget så herligt som Høje Tåstrup, for at blive samlet op af Colsen. Da vi var i yderst god tid slog vi et smut inden om MacD i Solrød. Efter hvad der syntes som et enkelt tryk på speederen, nåede vi frem til Køge stadion og opdagede til vores store skræk at kampen allerede var i gang. Så vi fik set de sidste 1½ minut af 1 halvleg. Det var lidt svært at bedømme da der på Køge Stadion var en lystavle, med to digitale ure, som viste to forskellige klokkeslet, men ingen tid eller målscore, herlig moderne teknik.
    Så vil du læse mere om 1 halvleg, så kig http://fck.dk/nyhedsvisning/?newsid=12038, hvilket du forøvrigt også kan gøre hvis du søger et mere traditionelt referat.

    På en meget våd og tung bane, var det et en flok meget tunge FCK-spillere der forsøgte at dominere spillet mod et HBK hvor gennemsnitsalderen ikke var særligt høj. Johnny Thomsen var placeret på den noget uvante plads som venstreback, så Gamboa i denne uge fik lov at spille på sin favoritplads, højreback. Det var absolut ikke noget der passede den tyndhårede herre, som ved flere lejligheder blev presset hårdt og fik skilt sig knapt så godt af med bolden. Som ved målet til 3-2 hvor JT fik ramt bolden dårligt, spillet den direkte i fødderne på HBK's venstremidt, som tog et langt træk forbi JT som derefter halsede efter HBK-spilleren, misstimede sin tackling totalt, med det resultat at bolden blev spillet på tværs og sendt sikkert i nettet. Omvendt så havde JT flere gode offensive aktioner, hvor han kom i overlap, fik lagt bolden over til højrebenet og sendt den indadskruet ind i feltet, disse indlæg førte til flere gode forsøg.

    I perioden frem til 3-2 målet var det ganske underholdende at høre Per Frandsen råbe instrukser til sine spillere, den bedste må have været efter en 1-2 kombination mellem JT og Absalonsen, som efterlod to modstandere strandet på midtbanen. Per Frandsen rejste sig fra bænken og brølede "Ikke blive snydt", mens han fægtede med armene.

    Kenneth Zohore gør opmærksom på sig selv i to situationer. Først da han blev skiftet ind skinnede hans skrigende grønne Nike støvler i størrelse ski, så man uden tvivl har kunne se dem ude på Gammel Køge landevej. Efter noget der ligner 10 min på banen modtog han en dyb stikning langs venstre flanken, rundede højrebacken med lige del fart og skubben, mistede så bolden da han kom ind i feltet, tilbageerobrede den i næste moment og fik sendt en fornuftig afslutning mod mål. Ellers var den store fyr ret usynlig i resten af kampen, til Johan Lange's højlydte ærgelse.

    At se Diouf søndag aften og mandag eftermiddag, var noget af en dag og nat oplevelse. En mandag eftermiddag i Køge virker ganske enkelt for usexet til, at den lange senegalser kunne sætte sig selv op til det helt store. Man forstår ham på sin vis godt...

    Ved stillingen 2-2 satsede FCK offensivt i et forsøg på at vinde kampen, det gik som tidligere beskrevet ikke alt for godt. Ved den sidste scoring spiller Peter Larsson bolden direkte til en modstander, som afleverer den ind i feltet til en medspiller, som tydeligt for en hver på stadion var 4-5 meter offside. Linjevogteren der stod godt placeret formåede på mærkværdigvis at overse denne mere end tydelige offside, til stor forundring for begge lejre. Dette blev også bemærket af en gråhåret svensker, der indtil da havde været ganske stille, længest til venstre på tribunen. Det var ingen ringere end Roland Nilsson der virkede lettere vred over sine reserver og linjevogterens indsats.

    Endnu en gang gjorde Martin Bergvold sig bemærket som den mest stille centrale midtbanespiller, nogensinde. Men det er tydeligt at Berg, som han kaldes på banen, har haft godt af spilletid på første holdet. Han virkede fysisk mere sikker i sine aktioner og gik bedre med i spillet fremad banen end tidligere set i efteråret. Bla. kom Berg frem til 4 langskud af tvivlsom kvalitet, hvor kun de to af dem, endte i den parcelhushave der er at finde bag det ene mål. Derimod var den mest højlydte og dirigerende spiller på banen uden sammenligning Lasse Lindbjerg, som også spille ganske fornuftigt indtil han blev skiftet ud med Andreas Cornelius i den offensive satsning.

    Morten Nordstrand lignede en mand der hverken kan eller vil, efter en hver tabt bold, lignede Nord en der havde lyst til at ramme omklædningsrummet. Det er på trods af hans fine scoring midt i 2 halvleg.


    Altså endte en grå mandag eftermiddag på et trøsteløst Køge Stadion, hvor dagens mest underholdende indslag var Tommy Møller Nielsen's ALT for store hue, med et 4-2 nederlag til reserveholdet.

    P.S Mads Thunø Laudrup spillede som anfører for HBK, først som venstreback og til sidst i kampen som centralmidt.

    P.P.S Ved 3-2 scoringen var det sjovt at opleve en flok spillere fra HBK's 1. hold, morer sig højlydt over hvor dårlig Johnny Thomsen dog var. Jo vel gjorde JT det ikke særlig godt i den pågældende situation, men for undertegnede er det ret morsomt at høre HBK-spillere der hver uge bliver RUNDSMADRET i superligaen, håne andre for manglende niveau. *sir d bar*

    Med venlig Hilsen Brokke


  15. #12
    Tilmeldingsdato
    Nov 2009
    Indlæg
    9

    Re: Reserveholdet

    Ja saa spørger jeg bare igen... hvad får de unge mennesker og største talenter i FCK til at tro de kan komme igennem nåleøjet når reserveholdet stiller med et "stort set" superliga hold, overbetalte flops, som ikke gider, og så får de på røven af det ene sæt unge spillere efter det andet... HB Køge, AB, m.fl. gennemsnitsalder tæt på 19 - masser af unge... helt ufatteligt, at de unge tror på det her projekt. Ja jeg begriber det ikke...

  16. #13
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    1,315

    Re: Reserveholdet

    På en smuk solbeskinnet eftermiddag, tog reserveholdet mod BIF tilsvarende. Dog var det et FCK hold hvor alle i start 11’eren stort set kunne gå direkte ind på alle superligahold. Dette til stor forundring for en ung Biffan, der ikke helt havde forstået fidusen i at give spillerne fra det normale første hold, spilletid i landskampspausen.

    Afledt af en debat i skakten forleden dag, havde jeg valgt blandt andet at fokusere på Kim Christensen under dagens kamp. Derudover havde jeg på forhånd noteret mig Vingaard og Johnny Thomsen, den sidste af den simple årsag at han i dagens kamp startede i midterforsvaret ved siden af Peter Larsson.
    Med noget der ligner 200-250 tilskuere, langs den meget pæne og jævne bane, startede kampen uden de store chancer, men derimod med en hel del frispark. De fleste af dem begået af gæsterne fra vestegnen, der virkede som om de havde et voldsomt behov for at sætte sig i respekt, men omvendt også som om de i flere tilfælde ganske enkelt kom for sent i flere tilfælde.

    Efter næsten en halv times spil kombinerede Delaney kvikt med Vingaard der lagde bolden i dybden til Santin fra en central position foran feltet. Her tog Santin et kort træk frem mod mål, inden BIF’s prøvespiller James Okwuosa, ham vender jeg tilbage til, nærmest tromlede Santin ned i græsset, som det kan ses på billedet herunder.


    Nordstrand blev sat til at eksekvere sparket, men et sløset sparket straffespark, blev i første omgang reddet af målmanden, Nordstrand fulgte dog selv op på returen og fik den skrabet i kassen. Klik på linket for at se en billede sekvens af straffesparket: http://f.cl.ly/items/1C1s2F2h0P2a0H1N0G0s/m%C3%A5l1.gif

    For at vende tilbage til prøvespilleren James Okwuosa så var han svær at komme uden om. En ordentlig klepperet på 1.92-93 stykker, med fysisk overlegenhed var han noget af en mundfuld for især Nordstrand. Santin formåede i flere tilfælde at holde ham på afstand og fik ved flere lejligheder rundet ham ganske effektivt. Men bolden var den store nigerianer knapt så god, men i spillet mand til mand og i særlig grad i luftspillet var han ganske overlegen. Selv Kenneth Zohore fik han til at se lille ud. Han bedste aktion var en clearing, hvor bolden næsten gik i mål på den tilstødende bane. Han ses på billedet her under med nummer 41 på shortsene.


    I den anden ende af banen fik JT fuld spilletid som midterforsvar. Det gjorde han forbavsende godt. Med flere fine indgreb på både standard situationer, ved kontraangreb til BIF og til sidst i kampen var han endda tæt på at score ved forreste stolpe, efter et hjørnespark fra venstresiden. Han virkede kampen meget mere rolig og placeringssikker end man har set det på både venstre- og højreback positionen. Kun en enkelt gang i 2 halvleg blev han rundet af Dario Dumic.
    Hvilket straks bringer mig videre til Kim Christensen, som stod en glimrende kamp. Det kom til udtryk bla. Da JT blev rundet i 2 halvleg, situationen udmundede sig i en flad afslutning helt ude ved den ene stolpe som Kim C. nåede godt ned til og fik holdt fast i. Derudover sprang specielt en situation i øjnene da Kim C. i midten af 2 halvleg akrobatisk fik reddet bolden med en hånd, efter et klumpspil tæt inde under mål. Ellers var den med stor ro at keeperen sammen med resten af forsvaret fik holdt målet rent. Et enkelt meget præcist fladt udspark blev det også til, som sendte Diouf af sted i fuldt firspring ned langs højre flanken, desværre var der ikke nogen inde i feltet til at møde det fine indlæg.

    Martin Vingaard fik kun 1 halvleg på banen, hvor det ikke blev til så mange aktioner som man med god grund kunne ønske sig. Et enkelt godt langskud, der gik snert forbi den ene opstander og ”assisten” til straffesparket.

    Afslutningsvis var det herligt at se Kenneth Zohore for en gangs skyld benytte sig af den svulmende fysik han bærer rundt på. En kikset tæmning førte til en hidsig boldjagt, en kraftfuld bolderobring, et par træk frem i banen og lige inde i højreside af feltet, efter at have passeret et par modstandere, fik han trykket af med højrebenet, målmanden fik hånden på, men kunne ikke holde bolden. Lidt af en fysisk magtdemonstration, som frembragte dagens klart største bifald.
    Derudover var det sjovt at høre den altid humørfyldte Emil Laursen, hvisle: Hvad glor du på man’, af Frank Semu der passerede dommeren efter der var dømt frispark mod selvsamme Semu. Efter kampen lod jeg mig fortælle at Alexander Green havde forsøgt sig med lidt vilje og gejst ved at råbe "KOM NU OP PÅ HAM HAN KAN IKKE EN SKID ALLIGEVEL", da Claudemir modtog bolden midt på banen. Og sørme om der ikke også var en hund til dagens kamp. Så vidt jeg kunne se var det Sölvi der som tilskuer luftede hvad der lignede en schæferhvalp, som på billedet herunder er blevet afløst af TK og Claudemir der blev udskiftet i pausen.


    Med venlig hilsen Brokke

    P.S. Kæmpe stor tak til filibuster_7 for lån af de fine billeder.
    P.P.S Selv som dobbelt målscorer synes jeg Nordstrand var ganske usynlig i dagens kamp. Måske var han kommet i menneskehænder over for den tidligere beskrevet nigerianer, men jeg synes endnu en gang Nordstrand lignede en der gav for let op hvis bolden blev tabt, eller trak sig fra de dueller hvor en erobret bold kunne starte en hurtig omstilling. Se hans andet mål som gif her: http://f.cl.ly/items/0j2I1e38470w1103002e/m%C3%A5l2.gif
    Sidst redigeret af Brokke 82 : 15.11.11 kl. 20:50 Årsag: Manglende citat


  17. #14
    Tilmeldingsdato
    Feb 2007
    Indlæg
    361

    Re: Reserveholdet

    Mange tak Brokke82.


    for den fine gennemgang.

  18. De følgende 6 brugere er enige:

  19. #15
    Tilmeldingsdato
    Oct 2011
    Indlæg
    26

    Re: Reserveholdet

    Og sørme om der ikke også var en hund til dagens kamp. Så vidt jeg kunne se var det Sölvi der som tilskuer luftede hvad der lignede en schæferhvalp, som på billedet herunder er blevet afløst af TK og Claudemir der blev udskiftet i pausen.
    OFFTOPIC: Jeg kan fortælle at Willand har kæbt ny hund. Jeg var forbi en gammel kammerarts far den anden dag, som sælger hunde, og om jeg ikke mødte Johan samme sted. ;-)
    Mvh
    Eneboeren

    OBS! Dette indlæg er udtryk for egne meninger !
    ______________________

    Ønsker FCK tilbage til dengang hvor Superligaen var spændende...

  20. Den følgende bruger er enig i dette:

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •