Så er det officielt..
Og der er tale om en aftale, som indeholder en klausul om en permanent aftale lyder det til.. Velkommen nr. 18 :)
Så er det officielt..
Og der er tale om en aftale, som indeholder en klausul om en permanent aftale lyder det til.. Velkommen nr. 18 :)
Og så giver det hele straks meget mere mening.
God signing i min bog!
Efter at have læst tråden igennem (side op og ned med utallige leje-skeptiske skribenter) er det da rart at se at vi har fået den klausul omkring en permanent aftale.
Aftalen er i mine øjne perfekt, nu får vi et år til at checke NJ ud om han virkelig dur til noget, før vi eventuelt smider en pose penge efter ham.
Må ærligt indrømme ikke at have set ham i hverken hans bundesliga tid eller hans AB tid, men jeg husker ham tydeligt fra U21 EM i Danmark sidste sommer, hvor han klart var en af holdet bedste, i hvert fald offensivt i DBU 4-3-3 systemet. Det er vel også offensivt at vi har manglet kreativitet og alternativer til N'DOYE i år, så hvis NJ kan finde noget af det spil frem igen glæder jeg mig i hvert fald til at se ham,
ellers er det bare: auf de groose autobahn zuruk zu zweite-bundesliga !
(til ham der ikke kan tysk tidligere i tråden, så kan jeg tryste ham med at han ikke er den eneste som ikke kan rigtig tysk, jeg kan heller ikke, min lille sætning er bare noget dansk-tysk som betyder noget alla 'tilbage til anden-bundesligaen via giga motorvejen')
Er der ikke nogle der har set ham spille, der kan beskrive hvordan han er som type og hvad hans forcer og svagheder er?
Han er en forholdsvis hurtig spiller, som kan udfordre mand mod mand og som besidder et ganske fornuftigt spark. Han er dog langt fra i topform, hvilket også indikeres kraftigt af CV's udtalelser i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen. Dog dejligt med noget friskt blod til venstrekanten, som var den position jeg frygtede vi ikke ville forstærke os på. Hvis der stadig søges efter en angriber og en central midtbanespiller, kan dette vindue gå hen og blive ganske fornuftigt alligevel.
Synes det er en super nyhed! Jeg betragter NJ som et rigtigt stort talent og glæder mig over, at vi nu igen satser på at hente unge stortalenter fremfor breddespillere fra Superligaen (Thomsen, Frederiksen, Absalonsen) eller en tvivlsom 'profil' fra Norge eller Sverige (Sigudsson, Diouf, Grindheim).
Efter et par sløje vinduer vejrer man igen morgenluft!
Oktanand
Jeg har ikke set ham i Kaiserslautern, så jeg er ikke helt opdateret med hans udvikling. Men her er hvad jeg kender til Nicolai Jørgensen.
Efter at have spillet ungdomsbold i hele Danmarks talentfabrik blev han hentet til AB i 1. Division, hvor han brød igennem og tiltrak sig opmærksomhed. Allerede dengang for to år siden var København meget interesseret i at hente ham. Vi tabte dog kampen til Leverkusen, som jo er et af de store hold i Bundesligaen. Her har det været sparsomt med spilletid, men det skal man ikke nødvendigvis lægge så meget i, når konkurrencen er i form af tyske landsholdsangribere som Stefan Kiessling og Patrick Helmes, og siden Andre Schürrle, som var med Tyskland til EM. Siden har Kbh holdt øje med hans udvikling og muligheden for at hente ham, og interessen blev ikke mindre efter perlemålet mod Hviderusland ved u21 EM sidste sommer.
Favoritpositionen er hængende angriber, men han kan også spille på begge kanter og helt fremme. Typemæssigt kan man sammenligne med Grønkjær, en spiller, der gerne vil afsted med bolden på fødderne. Med sine 190 er han ret høj og har et godt drive med bolden. Højrebenet, men med et udmærket venstreben. Med den størrelse kan man dog stille spørgsmål om han er for stor til de snævre vendinger. Som jeg har set ham, er han ikke en dribler eller ren kant som fx Bolaños.
Nicolai Jørgensen er en ung spiller, som har vist store løfter, hvad to landskampe vidner om, men som mangler at tage det sidste skridt på seniorniveau. Det virker ovenud fornuftigt med en lejeaftale med klausul, såfremt det ikke er nogen heftig pris, selvfølgelig.
Men man må også sige, at det endnu engang understreger, hvordan Pape Diouf har svært ved at overbevise om sin fremtid.
@feilberg
Herligt indlæg, tak for det!
Nu er han ganske høj og det behøver ikke at være ensbetydende med kvaliteter i hovedspillet. Men Grønkjær var faktisk nogenlunde nyttig for holdet, hvad det angår. Både for Wiland på udspark og ved clearinger på hjørnespark imod. Har du noget indtryk af hvordan Jørgensen er på låget? Det er bare en lille detalje, men du lader til at have godt tjek på ham.
Jeg har ligesom dig et begrænset indblik i NJ's tid i Tysken. Jeg så dog en del kampe med ham i AB i sin tid, og jeg er enig i din sammenligning med Grønkjær.
Jeg er dog ikke helt enig i, at han ikke er en dribler. I de måske 6-7 kampe jeg så ham spillede han venstre kant for AB, og var meget ivrig for at have bolden. Hans forcer er, akkurat som Grønkjær, at han kan gå begge veje. Han er - qua sit favoriserede højreben - utrolig god til at gå ind i banen. Men han kan altså også sætte en mand og gå til baglinien. Jeg er ikke enig i, at han ikke er nogen stor dribler. Eller også skal det være noget han har lagt på hylden i Leverkusen. I AB var han meget dominerende og var klart deres bedste offensive våben.
Typemæssigt er han på nuværende tidspunkt måske en anelse for offensive til en 4-4-2, men hey - det var Grønkjær vel også. Jeg mener sagtens han kan blive udviklet til at spille en af vores fløje. Det positive er vel, at han også kan supplere Bola på højekanten, hvor vi reelt ikke har haft nogen konkurrence. Og så vil jeg give dig ret i, at han godt kan spille den offensive plads i vores såkaldte "Europa-formation".
Jeg er stor fan af dette indkøb. Jeg håber virkelig han får gjort sig fortjent til en længere kontrakt. Jeg så i hvert fald et stort lys i manden, da han spillede i AB for nogle år siden.
http://www.tipsbladet.dk/nyhed/super...gensen-fem-mio
Ifølge Tipsbladet / EB koster NJ 5 mio. kr.
CV kan åbenbart lidt endnu :)
Nu synes jeg, at CV skal skynde sig at sende 5 mio i retning af Leverkusen.....
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)