Ikke at svaret er kommet nærmere......men Rosenberg er ude af ligningen
Ikke at svaret er kommet nærmere......men Rosenberg er ude af ligningen
I de sidste tyve sæsoner er Maritimo kun to gange blevet under nummer ti i den portugisiske liga, som består af 16 hold. Siden 1993 har de otte gange deltaget i enten UEFA Cuppen eller Europa League. Otte gange har de nået mindst kvartfinalen ud af de sidste tyve års portugisiske liga cup. I 2011 kårede den internationale samling af fodboldhistorikere- og statistikkere Maritimo som tidens femte bedste portugisiske klub i sidste århundrede.
Da vi første gang blev sat i forbindelse med Diawara, var den portugisiske sæson afsluttet. Sæsonen før blev han nummer fem på topscorerlisten.
Jeg køber ikke helt præmissen med, at vi kun var interessant for ham, fordi han spillede i en lille klub og ikke lavede så mange mål.
I øvrigt er jeg heller ikke afvisende overfor, at vi kan have haft ønsket Sagbo, eller måske stadig gør det. Om han er realistisk, ved jeg af gode grunde ikke, men jeg er slet ikke i tvivl om, at vi har temmelig godt styr på hans niveau, samt om han kunne være noget for os. Han spiller som bekendt for Evian, som har en del danskere på holdet. Det alene er sandsynligvis nok til, at vi holder lidt øje med klubben. Derudover har vi altid fokus på vores tidligere spillere, og når Christian Poulsen formentlig endda har været eller stadig er et emne, har vi naturligvis haft folk i Frankrig, for at se lidt nærmere på ham. Ved samme lejlighed kan vi nemt have spottet Sagbo som en mulighed.
Det er selvfølgelig rigtigt, at andre klubber gerne vil have ham, ligesom Evians sportsdirektør kategorisk har afvist København som et alternativ. Det sidste giver jeg nu ikke så meget for, eftersom han tydeligvis taler i overskrifter og i øvrigt har holdninger til det meste. Det første tror jeg er meget normalt, og jeg kan egentlig ikke rigtig se, hvorfor det skulle afholde os fra at være med i spillet.
Uden at det på nogen måde skal ophøjes til en eviggyldig regel, køber vi sjældent angribere, som vi ikke har en eller anden forbindelse til. Det kan være, at de er skandinaver, at vi har spillet mod dem eller at de selv har spillet i andre skandinaviske klubber. Umiddelbart kan jeg kun huske Mark Robins og Mate Sestan, der ikke opfylder et eller flere af de kriterier. Når jeg selv skal prøve at gætte mig til, hvem vi kunne finde på at købe, kigger jeg derfor altid efter et led, der sætter dem i relation til os.
Kweuke spillede ikke for Prag, da vi mødte dem, så han falder altså udenfor ovenstående. Det gør hans kollega, Vaclav Kadlec, til gengæld ikke. Efter at være udråbt som Tjekkiets helt store håb for fremtiden, er han vist gået en anelse i stå. Det åbner sikkert ikke døren for os, men helt utænkeligt synes jeg ikke det er.
Andre muligheder kunne måske være Tobias Hysén, der er alt for god til Allsvenskan, men også har været lidt nede i en bølgedal i denne sæson, og har nu mistet sin landsholdsplads. Gøteborg har satset enormt op til denne sæson, men har indtil videre ikke fået noget ud af det. Måske har de efterhånden lyst til også at få lidt penge ind. På den anden side vendte han jo hjem af en grund, og jeg ved ikke, om han er ved at være klar til endnu et udlandseventyr.
Marcus Berg havde kæmpe succes hos Groningen, men hos Hamburg røg han hurtigt ud i kulden. Efter en lejeperiode hos PSV, er han nu tilbage i Tyskland, og har haft pæn succes i træningskampene. Det har bragt ham tilbage på det svenske landshold, og måske begynder han at vejre morgenluft igen. Til gengæld kan det også være, at han igen ryger ud på et sidespor, og så har vi måske pludselig chancen.
Mohamed Bangura kunne også være et bud, mens man desværre næppe heller helt kan udelukke Nicklas Pedersen eller Rade Prica. Der er selvfølgelig mange andre muligheder, men det her kunne da være nogle af dem.
Så var Fall åbenbart ikke så svær at hente trods 6 mdr. i Lokeren. Ærgeligt.
http://www.bold.dk/nyt/Djiby-Fall-til-tysk-oprykker
Ingen hemmelighed at jeg gerne ville have set hvad han havde kunnet udrette i FCK-trøjen.
Over & Out
CPH12
Kom til at tænke på Henok Goitom.
Som vores angreb ser ud pt, så synes jeg klart at vi burde sætte alle vores kræfter ind på at finde en defensiv styrmand til midtbanen. På den måde kan vi måske også få den gamle Claudemir tilbage. Ham som engang kunne smide nogle særdeles giftige afleveringer efter vores angribere, og på den måde give vores angreb et løft.
I et forsøg på at skyde med spredhagl, så faldt jeg over Dennis Oliseh, der pt er kontraktløs. Han scorede 10 mål i sidste sæson den bedste franske række for Auxerre, som rykkede ned. Jeg kender nada til ham og det er ikke fordi han laver mange mål, men han har trods alt spillet 187 ligakampe i Frankrig i en alder af 27 år, så han kan ikke være helt dårlig.
En anden mulighed kunne være David Pollet. Han er belgier (men født i Frankrig) og lavede 11 mål i den næstbedste franske række (ligatopscoren lavede 15). Han er kun 23 år og alle andre der lavede mål i den række i sidste sæson er endt i Ligue 1. Ham har jeg heller ikke set spille, men jeg øjner potentiale og så har han en god højde, 188 cm.
Sidst redigeret af hz : 16.08.12 kl. 12:34 Årsag: Tilføjelse
Han hedder, for en god ordens skyld, Oliech. Anyway, det er ikke et på papiret imponerende scoringssnit, men det er jo ikke til at se ud af tallene, hvor mange af de kampe, han er startet på bænken. Tidligere har han i nogle sæsoner scoringsmæssigt stået i skyggen af Ireneusz Jeleń (http://en.wikipedia.org/wiki/Ireneusz_Jele%C5%84), som vi i øvrigt får fornøjelsen af at møde hos Lille. Men det afgørende er jo igen, hvor fast mand, han har været. Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at Auxerre i fire sæsoner skulle have haft en mand i startopstillingen med et så dårligt scoringssnit, så jeg hælder til at tro, han har haft en helvedes masse indhop i det 80. minut :-)
Jeg så lidt af Sveriges landskamp mod Brasilien igår, da det danske landshold blev for kedeligt. Og her lagde jeg mærke til Hysen, som spillede en rigtig god kamp, med mange fine indlæg. Den del af kampen jeg så, lå han på højre midtbane. Jeg er derfor ikke sikker på at han ville være en direkte erstatning for N'Doye. Men som jeg huske det, kan han spille de fleste offensive pladser. Han ligner en der ville passe fint ind i FCKs trup.
Jeg mener fortsat at vi skal hente Nicklas Helenius. Gode danske angribere hænger ikke på træerne. Hvis vi henter Helenius, så har vi pludselig to af de største danske angrebstalenter, der oven i købet begge har kvalitet nok til at begå sig på den internationale scene.
Mvh
zebos
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)