Se afstemningsresultater: Kampens resultat?

Stemmeafgivere
121. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • FC København Sejr!

    78 64.46%
  • Uafgjort!

    32 26.45%
  • Randers Sejr!

    11 9.09%
Side 1 af 4 1234 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 56

Emner: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    809

    Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Efter det lille mirakel mod Losc Lille må fokus endnu en gang lægges på den hjemlige liga, hvor man er nået til den 7.runde. Præstationen mod Lille retfærdiggør mere eller mindre præstationen mod BIF, men ligaen er fortsat ekstrem vigtig, og hvert pointtab er ærgeligt. Lad os håbe noget af energien og spilleglæden fra kampen mod Lille kan viderebringes til topopgøret lørdag kl. 17 mellem nr.3 og nr.1 mødes:
    Randers FC vs. FC København
    Optakt:
    Der er ikke længe til at transfervinduet lukker og til kampen mod Lille, blev Igor Vetokele præsenteret og hyldet af tilskuerne. Siden da er Christian Gamboa blevet udlejet med købsoption til Rosenborg og det bliver spændende om hvor meget mere der kommer til at ske - det virker til at truppen skal yderligere slankes - måske er Johan Absalonsen og Martin Bergvold på vej ud, men lad os håbe at de ikke ender på Vestegnen. Der ligger et vist arbejde foran CV, som også har skaffet sig lidt assistance fra en gammel kending - Niels-Christian Holmstrøm. Derudover har CV jo nået langt bare med ansættelsen af allerede vellidte Ariël Jacobs.

    Som det fremgår af de officielle optakter har Randers FC præsteret helt ekstraordinært, som oprykker, og indtager inden rundens kampe en 3.plads med 12 point. På trods af at Randers altså klarer sig klart bedst af oprykkerne endte de sidste sæson på den laveste oprykker plads, nr.2, med 49 point i Betsafe Ligaen hele 17 point efter Esbjerg. I Randers FC har den midlertidige træner Colin Todd fået Lasse Rise og Ronnie Schwartz tilbage fra skader. I sidste sæson endte sidstnævnte på toppen af klubbens topscorerliste med 8 mål i Betsafe Ligaen - samme antal som Farlige Frank. Som det kan ses nedenfor har Randers FC holdt en fin form de sidste 5 kampe, hvilket som nævnt også har betydet en 3.plads i ligaen, men sejrene har dog været smalle og over relativt svage hold. Af Randers' udtagne trup springer Johnny Thomsen selvfølgelig i øjnene, som følge af at hans korte og desværre mindre succesrige ophold i København. Det blev til i alt 17 kampe heraf 2 i pokalturneringen for FC København i efteråret 2011 for Johnny før han blev sendt videre til netop Randers.

    For FC København handler kampen mod Randers især om hvor meget fokus man kan give opgøret, når det ligger mellem de 2 sindsygt vigtige Champions League-kvalifikationskampe mod Losc Lille. Dette kommer også til udtryk i overvejelserne omkring startopstillingen, som ikke bare giver undertegnede problemer men også diskuteres i nærværende optaktstråd. Flere spillere, blandt andre Nicolai Jørgensen, så trætte ud i slutningen af hjemmekampen mod Lille, men der er hele 4 dage fra Randers-kampen og til returkampen i CL-kvallen. FC Københavns udtagne trup er på 20 mand, hvorfor det må forventes at 2 bliver udskilt før kampstart, men umiddelbart lægges der mærke til at nyindkøbte Igor Vetokele ikke er udtaget. Derudover er både Jakob Busk og Sölvi Ottesen tilbage i truppen i forhold til truppen til hjemmekampen mod Losc Lille. Byder kampen mon på en debut til Michael Jakobsen?


    Holdet har brug for at blive mindet om at, selvom Lille-kampen er det vigtigste, skal en vis fokus på Randers-kampen. Forhåbentligt kan fans'nes støtte give tilfredsstillende resultater i begge kampe - vi behøves i hvert fald ikke prioritere vores kræfter!

    ALLE MAND TIL FEST PÅ TRIBUNEN I RANDERS!!! FANKLUBBENS BUS ER UDSOLGT, SÅ DER KOMMER FORHÅBENTLIGT EN DEL!!!

    Officiel optakt:
    FCK.DK: modstanderen.
    Optakt fra tipsbladet.dk.
    www.fcknews.com

    Trupperne:
    FC København:
    21. Johan Wiland
    01. Kim Christensen
    31. Jakob Busk
    03. Pierre Bengtsson
    25. Christoffer Remmer
    17. Ragnar Sigurdsson
    05. Sølvi Ottesen
    15. Michael Jakobsen
    04. Kris Stadsgaard
    19. Bryan Oviedo
    02. Lars Jacobsen
    27. Thomas Delaney
    06. Claudemir Domingues
    16. Thomas Kristensen
    18. Nicolai Jørgensen
    20. Martin Vingaard
    30. Christian Bolanos
    07. Mustafa Abdellaoue
    11. Cesar Santin
    29. Andreas Cornelius


    Randers FC:
    01. David Ousted
    03. Christian Keller
    04. Johnny Thomsen
    06. Rasmus Hansen
    07. Elmar Bjanason
    08. Charlie Davies
    09. Lasse Rise
    11. Ronnie Schwartz
    13. Mads Fenger
    14. Tidiane Sane
    15. Chris Sørensen
    17. Jonas Kamper
    18. Christopher Geertsen
    20. Frank Kristensen
    21. Alexander Fischer
    22. Jacob Dehn Andersen
    23. Remco van der Schaaf
    25. Peter Friis Jensen
    33. Adama Tamboura
    39. Mikkel Cramer
    44. Nicolai Brock-Madsen


    Forventede startopstillinger:
    Johan Wiland
    Christoffer Remmer – Ragnar Siggurdsson – Kris Stadsgaard – Bryan Oviedo
    Christian Bolaños – Christian Grindheim – Thomas Kristensen – Martin Vingaard
    César Santin – Andreas Cornelius

    Frank Kristensen - Ronnie Schwartz
    Lasse Rise - Tidiane Sane - Christian Keller - Jonas Kamper
    Chris Sørensen - Remco van der Schaaf - Mads Fenger - Johnny Thomsen
    David Ousted

    Form:
    FC København:
    V-V-V-U-V(Målscore: 10 - 4)

    04. Aug 2012 Esbjerg FB – FC København 1-2
    08. Aug 2012 Club Brugge KV – FC København 2-3
    12. Aug 2012 FC København – AGF 3-0
    18. Aug 2012 FC København – BIF 1-1
    21. Aug 2012 FC København – Losc Lille 1-0

    Randers FC:
    V-V-T-V-V (Målscore: 6 - 3)

    22. Jul 2012 OB – Randers FC 0-1
    29. Jul 2012 Randers FC – AGF 2-1
    05. Aug 2012 FC Midtjylland – Randers FC 2-1
    13. Aug 2012 Randers FC – Esbjerg 1-0
    18. Aug 2012 Silkeborg – Randers FC 0-1

    Statistik:
    Alle kampe:
    Kampe: 18
    Sejr: 12
    Uafgjorte: 3
    Nederlag: 3
    Målscore: 31-10

    Kampe i Randers:
    Kampe: 8
    Sejr: 4
    Uafgjorte: 2
    Nederlag: 2
    Målscore: 11-4

    Seneste 5 kampe:
    Kampe: 5
    Sejr: 4
    Uafgjorte: 0
    Nederlag: 1
    Målscore: 9-2

    Seneste kamp:
    09. April 2011 FC København - Randers FC 3-1
    "19 1-0 Dame N’Doye
    "30 2-0 Zdenek Pospech
    "33 3-0 Dame N’Doye
    "76 3-1 Ousmane Sarr
    Johan Wiland
    Zdenek Pospech – Mathias "Zanka" Jørgensen – Mikael Antonsson – Oscar Wendt
    Christian Bolaños – Claudemir – William Kvist – Jesper Grønkjær
    César Santin – Dame N’Doye

    Dommeren:
    Michael Svendsen dømmer mod Randers.

    Se kampen:
    I AutoC Park Randers

    eller på TV2 Sport med optakt fra kl. 16.45.

    Vejret:

    Lorteland...nå meteorologerne har før taget fejl og turen bliver nok god alligevel!

    Oddset:
    Randers FC – FC København: 1 - X - 2
    Danske Spil: 4.20 - 3.65 - 1.85
    Unibet: 3.85 - 3.50 - 1.90
    Betsafe: 3.75 - 3.50 - 2.00

    Behørigt tak til: FC København, Nipserstat, Bold.dk, dmi, tipsbladet.dk m.fl.

    Mvh. Steffen.
    Sidst redigeret af Steffen_Corleone : 24.08.12 kl. 16:09

  2. De følgende 7 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Jan 2008
    Indlæg
    433

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    skal vi regne med at vi igen stiller med b-hold :)

    Men bliver spændende om de kan holde takten fra Lille kampen...

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    6,155

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Det ligner sæsonens første nederlag. Forudser at vi sparer et halvt hold og at Svendsen som sædvanlig giver et par tvivlsomme kendelser imod os.

    Mit gæt: 1-0 til Randers på et tvivlsomt straffe.

  5. De følgende 6 brugere er enige:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Aug 2012
    Indlæg
    98

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Synes der var en del trætte spillere efter kampen mod Lille, så mon ikke der bliver sparet en del spillere, så mon ikke vi skal være tilfredse med en lille 0-2 sejr.
    MvH
    Eremitten

    ------------------

    Vild med Chili - Smag Edna'en
    Eremitten's Avatar

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,309

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Mon det bliver Kim C. - Remmer, ragnar, michael jakobsen, pierre - Absa, Delaney, Grindheim, Vingaard - Igor, Cornelius/Mos.
    Så er der lagt op til B hold. Om end jeg tror, at Ariel gerne vil se, nogen gengangere fra Lille kampen, så tror jeg bestemt, at Igor og Jakobsen får debut. Tror også Lars bliver sparet sammen med TK og måske Claude.
    Er lidt i tvivl med Kim C, men jeg tror at Wiland får lov til at blive ude, med tanke på hans seneste skade.

  8. De følgende 3 brugere er enige:

  9. #6
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,533

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Vi kan ikke tillade os at stille med et rent B-hold mod Randers. Efter sidste uges blamage skal vi have en sejr.

  10. De følgende 7 brugere er enige:

  11. #7
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,413

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Citat Oprindeligt indsendt af cybamerc Se meddelelser
    Vi kan ikke tillade os at stille med et rent B-hold mod Randers. Efter sidste uges blamage skal vi have en sejr.
    Selvfølgelig kan vi det. Det er jo netop nu, hvor vi er så tidligt på sæsonen og møder en oprykker lige inden den altafgørende CL-kval mod Lille, at vi kan tillade os det - det er hverken arrogant eller dumt, blot kalkulerende. Vi kan som nævnt stille med et ganske kompetent hold, endda endnu mere kompetent end det vi så i Esbjerg, da vi har hentet to spillere yderligere siden da, samtidig med at Delaney nu har fået sine første minutter:

    Kim C

    Remmer - Stadsgaard - Jakobsen - Pierre

    Bolanos - Delaney - Grindheim - Vingaard

    Vetokele - Mos


    Eller Cornelius i stedet for Mos, hvis han heller ikke skal starte inde i Frankrig
    Sidst redigeret af Elver : 24.08.12 kl. 12:13
    Hejsa
    Elver's Avatar

  12. De følgende 6 brugere er enige:

  13. #8
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,551

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Citat Oprindeligt indsendt af Elver Se meddelelser
    Selvfølgelig kan vi det. Det er jo netop nu, hvor vi er så tidligt på sæsonen og møder en oprykker
    Tidligt på sæsonen??? Hvad er det for noget gejl, at fordi man har mange kampe til at "gøre det godt igen", at så kan man bedre tåle at smide point? :-)

    De 3 point betyder nøjagtig lige så meget nu, som de gør i runde 33. 2 point kostede mesterskabet sidste år, og der er væmmelig stor risiko for, at det kan blive tæt i år igen - selvom man jo har lov at håbe på at vi bare sparker røv.

    Med 4 dage mellem Randers-kampen og kampen mod Lille, så burde træthed ikke være så stort et problem. Så jeg synes ikke der er nogen grund til at stille med et reservehold. Randers har trods alt vundet 4 ud af 5 kampe, og vi kan meget nemt smide vigtige point her, hvis vi ikke tager kampen seriøst.

    Den skal bare have om ikke fuld, så næsten fuld skrue. Så kan vi hvile spillere, hvis vi skulle have sikret os sejren. Jeg vil også hellere til Frankrig med en succes i baghovedet, end et halvpinligt nederlag til en oprykker.

    For hyggens skyld kan jeg lige tilføje lidt statistik :-) Ikke fordi det underbygger pointen overhovedet, men bare fordi det er sjovt i sig selv :-)

    I de sidste 10 år har vi spillet 65 kampe mod oprykkere. Vi har vundet de 49 og spillet 13 uafgjorte mens vi kun har tabt 3 gange - sjovt nok alle til Silkeborg :-) (En i 2009/10 og to i 2004/05). Pointsnit på 2.46. De sidste 8 gange har vi dog spille uafgjort de 4 (bl.a. 3 mod AGF sidste sæson). Det er dog en ualmindelig god statistik. Lad os endeilg fortsætte den.

    ougar
    Sidst redigeret af ougar : 24.08.12 kl. 12:29
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar


  14. #9
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    24

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Tror desværre på en Randers sejr hvis vi stiller med "B-holdet".

  15. Den følgende bruger er enig i dette:

  16. #10
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,413

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser
    Tidligt på sæsonen??? Hvad er det for noget gejl, at fordi man har mange kampe til at "gøre det godt igen", at så kan man bedre tåle at smide point? :-)

    De 3 point betyder nøjagtig lige så meget nu, som de gør i runde 33. 2 point kostede mesterskabet sidste år, og der er væmmelig stor risiko for, at det kan blive tæt i år igen - selvom man jo har lov at håbe på at vi bare sparker røv.

    Der er 4 dage mellem Randers-kampen og kampen mod Lille, hvilket burde betyde, at træthed er et minimalt problem. Der er absolut ikke nogen grund til at stille med et reservehold - det vil være ret usmart i min bog. Randers har vundet 4 ud af 5 kampe, og vi kan meget nemt smide vigtige point her, hvis vi ikke tager kampen seriøst.
    Selvfølgelig betyder pointene lige meget om det er først eller sidst på sæsonen, der er dog også noget der hedder psykologi når vi er i hhv 7. og 33. runde.

    Godt nok er de fire dage fra Randers-kampen til Lille-kampen et døgn mere end hvad vi havde fra BIF-kampen til kampen mod franskmændene i Parken, men jeg synes godt nok vores spillere så MEGET slidte ud i det sidste kvarter af Lille-kampen, og jeg forventer et langt større tryk på FCK i udekampen.

    Sidst men ikke mindst, så skal det lige med, at Randers "kun" har vundet 4 ud af 6 og ikke blot ud af 5 :-)

    Og ikke mindst er deres to seneste sejre kommet over de to ringeste hold i Superligaen, hhv Silkeborg (3 point af 18 mulige) og Esbjerg (2 point af 18 mulige) - begge sejre i øvrigt kun på 1-0.
    Hejsa
    Elver's Avatar

  17. #11
    Tilmeldingsdato
    Feb 2009
    Indlæg
    763

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Men, samtidig er det værd at notere sig, at spillerne havde svært ved at svinge sig op til at yde en engageret indsats mod selveste Brøndby, der som bekendt bør få enhver najs FC-spillers blod til at boble at ren raseri, med Lille-kampen i baghovedet. Og, om det var på Jacobs befaling, eller om det var individuelle prioriteringer hos de enkelte spillere, så var mange på banen også påpasselige med at løbe sig trætte. På trods af en ekstra hviledag, så tror jeg ikke man skyder helt forbi, hvis man gætter på at den kommende Lille-kamp fylder endnu mere i spillernes tanker, efter det fordelagtige resultat i hjemmekampen.


    Det ville for mig ikke være det værste, om man gjorde plads til et par af de sultne spillere, selvfølgelig uden at det bliver på bekostning af kontinuiteten. Jeg kunne godt tro, at Lars og Santin kunne bruge et hvil, og så ville det ikke gøre noget, hvis Michael Jakobsen og Grindheim eller Delaney kunne få plads på den centrale midt. Jeg er sikker på, at Ariel rokerer fornuftigt i startopstillingen til Randers, og sørger for at alle er friske til Lille-kampen. De 3 point er vigtige, men jeg synes samtidig, at det er lige så vigtigt, hvis ikke mere endda, at vi yder maksimalt mod Lille. Spillerne så godt nok døde ud, i den sidste halvdel af anden halvleg.

  18. #12
    Tilmeldingsdato
    Apr 2002
    Indlæg
    3,551

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Citat Oprindeligt indsendt af Elver Se meddelelser
    Selvfølgelig betyder pointene lige meget om det er først eller sidst på sæsonen, der er dog også noget der hedder psykologi når vi er i hhv 7. og 33. runde.
    Ja, men hvor meget betyder psykologien reelt set for chancerne for at få point?

    Godt nok er de fire dage fra Randers-kampen til Lille-kampen et døgn mere end hvad vi havde fra BIF-kampen til kampen mod franskmændene i Parken, men jeg synes godt nok vores spillere så MEGET slidte ud i det sidste kvarter af Lille-kampen, og jeg forventer et langt større tryk på FCK i udekampen.
    Mon ikke mest de så slidte ud fordi de havde spillet en hård kamp? Mere end hvor hård kampen 3 dage inden var?

    Sidst men ikke mindst, så skal det lige med, at Randers "kun" har vundet 4 ud af 6 og ikke blot ud af 5 :-)
    De har også vundet 4 ud af de seneste 5 :-) Jeg vil dog give dig helt ret i, at Randers - på trods af mange point - ikke har set specielt farlige ud. De to andre sejre (også på 1 mål) var en meget heldig sejr over OB og en sejr over AGF, som heller ikke just har virket overbevisende. Så jeg har det også fint med at spare en spiller eller 2, jeg synes bare ikke vores track-record er så god, hvis vi sparer for mange spillere.

    ougar
    --
    Enjoy your job, make lots of money, work within the law. Choose any two.
    ougar's Avatar

  19. #13
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,413

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser
    Ja, men hvor meget betyder psykologien reelt set for chancerne for at få point?
    Den er nok svær at sætte procenter på, jeg ved dog at jeg nok vil se lidt mærkelig ud i hovedet hvis Ariel sparer et halvt hold i 33. runde, hvis vi kun er 1 point foran nr. 2 (som tilfældet er nu) og i øvrigt ikke har en CL-finale eller lignende fire dage senere :-)

    Citat Oprindeligt indsendt af ougar Se meddelelser
    Så jeg har det også fint med at spare en spiller eller 2, jeg synes bare ikke vores track-record er så god, hvis vi sparer for mange spillere.

    ougar
    Det gik dog fint nok mod Esbjerg, samt at det efterfølgende resultat i Europa var lige, hvad vi havde brug for :-)
    Hejsa
    Elver's Avatar

  20. Den følgende bruger er enig i dette:
    AGK

  21. #14
    Tilmeldingsdato
    Jul 2012
    Indlæg
    2,309

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    [FONT=arial, verdana, sans-serif]Kan se at Sölvi også et udtaget til truppen, så måske han starter inde, for lige at komme i gear igen. Jeg tror i hvert fald på, at han mindst bliver skiftet ind, for lige at få lidt kamp i benene. Medmindre han ikke er 100% og Ariel kun tager ham med som en gardering og for at undgå helt at tage Larsson med.[/FONT]

  22. #15
    Tilmeldingsdato
    Mar 2009
    Indlæg
    153

    Re: Optakts- og kamptråd: Randers FC – FC København (25.08.12 kl.17)

    Har jeg misset noget.. Eller hvorfor er Vetokele ikke udtaget??

Side 1 af 4 1234 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Optakts- og kamptråd: OB - København
    By rmjdk in forum De korte linier
    Svar: 46
    Sidste Meddelelse: 07.12.09, 19:42
  2. Optakts- og kamptråd: FC København - AGF
    By rmjdk in forum De korte linier
    Svar: 57
    Sidste Meddelelse: 17.08.09, 13:01
  3. Optakts- kamptråd F.C. København - Randers FC
    By thimhj in forum De korte linier
    Svar: 14
    Sidste Meddelelse: 01.06.09, 10:24
  4. Optakts- og kamptråd: Randers FC - FC København
    By nkeskild in forum De korte linier
    Svar: 29
    Sidste Meddelelse: 28.07.08, 18:23
  5. Optakts- og kamptråd: Randers - FCK
    By Mads740 in forum De korte linier
    Svar: 51
    Sidste Meddelelse: 20.04.08, 21:13

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •