Hvis det er sådan at man ikke må komme med berettiget kritik (bemærk, ikke brok) af hensyn til nogen i klubben der kunne blive kede af det, hvor er vi så henne?
Jeg tror rigtig mange af kritikpunkterne opstår som en naturlig følge, af man i FC København vil være Danmarks bedste - hvorfor så ikke Danmarks bedste kulisser af afholde kampene i. Andre har taget fast i dine punkter et for et, jeg vil gerne dykke endnu dybere ned i alt det der foregår omkring kampene i Parken. Har man været til baseball, heck, any sport i USA må man rive sig i det sparsomme hår, man har tilbage på hovedet, i afmagt over det håbløst ringe udbud der er af mad og drikke i Parken. Kritikken er bestemt ikke uberettiget når det kommer til Parkens udvalg, for det er så pauvert at man med god samvittighed kunne have lukket helt ned for madsalget uden en eneste på tribunen havde savnet hapsdogen eller frysepizzaen.
Mit seneste besøg i USA lod mig tilbage målløs, over hvad der for dem, åbenbart godt kunne lade sig gøre i forbindelse med sportsarrangementer. Alene på ølsiden, var der til en Brooklyn Cyclones kamp i Minor League ,med kun halvdelen af det antal tilskuere der i weekenden så FCK - AGF, 5 forskellige øl på hane, Budweiser, Blue Moon, Bud Light, Miller Light, Samuel Adams. På alu-flaske/dåse havde man så Bud Light, Budweiser, Brooklyn Lager, Stella Artios, Samual Adams (2 slags) og Heineken. Du skal ikke komme og sige det ikke kan lade sig gøre at få fx. Carls Special i Parkens haner og derved forsøge sig med lidt andet end de flade pilsnere.
Jeg tror simpelthen bare ikke lysten til at forsøge den slags, ligger til de ansatte hos PSE, med ansvaret for at gøre det at gå i Parken til en overall god oplevelse, uanset om det er fodbold, koncert eller andre arrangementer der bliver afholdt i Parken - en oplevelse der også handler om andet end bare resultatet på banen eller showet på scenen. Mad og drikke betyder utrolig meget for marginaltilskueren. Hos marginaltilskueren er resultatet ikke nødvendigvis det der afgør om et besøg i Parken har været en god oplevelse. For dem handler det altså også om hvad man kan putte i munden og hvad man får "med hjem", her taler jeg ikke om dårlig mave fra genoptøede pølser.
Det har længe undret mig at man i Parken ikke kan sælge fx. sandwichs, salater, wraps, sushi, nachos, is, chips, burgers etc. Det må simpelthen kunne lade sig gøre, det kan det jo andre steder. For at løse logistikken kunne man jo omdanne visse boder til drikkevareboder og andre til spiseboder. Det er hvad man gør alle andre steder i verden.
Og når der ikke bliver lyttet til kritikken kan den lynhurtigt blive til brok. For at imødekomme "brokken" kunne klubben jo starte med at tænke på os som fans, og ikke bare som ukritiske hovedløse kunder. Fx. ved at læse med herinde. Det er trods alt en af de bedste kilder de kunne ønske sig til en direkte kontakt med deres fans!
Bare en stille opfordring.