Side 2 af 17 FørsteFørste 1234512 ... SidsteSidste
Viser resultater 16 til 30 af 252

Emner: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

  1. #16
    Tilmeldingsdato
    Aug 2011
    Indlæg
    128

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Dengang jeg startede med at komme i parken i slut 90'erne/start 00'erne, da var det som barn på familietribunen. Dengang kom man gerne 2 timer inden kick-off for at deltage i det hav af muligheder, der var for børn - ganske simple ting som skud på mål mod en Kihlstedt lavet af træ, autografer, Playstationspil og anden underholdning. Dette husker jeg, som en stor årsag til at man tog i Parken om søndagen. Dette har så betydet, at jeg efterfølgende er fortsat med at komme i Parken og stadig gør det idag.

    Pointen i min lille anekdote er, at hvis der skabes bedre forhold for børnefamilierne, så er der givetvis større sandsynlighed for at de bliver ved med at komme - altså et fremtidigt indtægtsgrundlag.

    Nu skal det siges, at jeg ikke har været på den nye familietribune, hvorfor jeg selvfølgelig må tage visse forbehold, men jeg tror personligt at det er her man skal satse. Dengang jeg kom på familietribunen, var denne ofte helt fyldt, mens der idag kun er en brøkdel. Det kunne være interessant at høre hvordan tingene foregår idag fra nogen regelmæssige gæster. Personligt er jeg en smule skeptisk overfor at familietribunen er placeret ved udebaneafsnittet, da dette nok ikke er specielt børnevenligt. Desuden har vi set, at der ingen problemer er med at inddrage familietribunen til europæiske kampe.

    Så vidt jeg husker var det meget billigt for børn at komme ind gennem medlemskab af de Unge Løver og det kostede heller ikke alverden for voksne - det samme er tilfældet idag, så det er nok ikke billetprisen, der er forklaringen.

    Selvfølgelig har de sædvanlige årsager, der er blevet nævnt tidligere, som

    • Finanskrise
    • Generel mæthed af fodbold jf. muligheder for at se fodbold i TV


    givetvis også en indflydelse på hvilke muligheder, der er for at skabe en familietribune. Det er dog personligt svært for mig at vurdere, hvor meget der kan gøres (eller hvad der gøres pt.), da jeg ikke tager på familietribunen, men jeg ville da lige nævne det, selvom der muligvis ikke er samme forudsætninger for at skabe tidligere tiders familietribune idag.

  2. #17
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,326

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Jeg kunne i grunden godt tænke mig mere faste retningslinjer for, hvor man kan bruge sit sæsonkort. Jeg har hørt flere fortælle, at man godt kan komme ind på stemningstribunen med sit Nedre C-sæsonkort, hvis det ikke er en alt for pertentlig vagt, man støder på. I mit tilfælde handler det så om adgang til familietribunen. Da min datter kun er fem år, er det yderst sjældent, jeg har hende med til fodbold, men når det sker, er det naturligvis på familietribunen. Jeg har dog et sæsonkort til Nedre C. Det ville være rart at vide, om man kunne få adgang til familietribunen med sit Nedre C-sæsonkort, og ikke skulle håbe på en venlig vagt.

    Jeg har intet problem med at betale for adgang til familietribunen - jeg synes dog det vil være fjollet at betale, hvis man i de fleste tilfælde kan få adgang med sit sæsonkort til Nedre C.

    Så kort fortalt: Bedre retningslinjer for tilskuere og vagter for hvor man kan benytte sit sæsonkort, og ikke blot "I udgangspunktet virker dit sæsonkort kun til den tribune der er anført på kortet".
    Hejsa
    Elver's Avatar

  3. De følgende 8 brugere er enige:

  4. #18
    Tilmeldingsdato
    Jul 2009
    Indlæg
    104

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Citat Oprindeligt indsendt af k b hagen Se meddelelser
    Jeske, jeg er sådan set ikke i tvivl om at lidt bedre forplejning vil gøre det til en federe oplevelse at gå til kamp, men vi havde langt flere tilskuere for få år siden uden at maden var et hår bedre. Der er IMO helt andre ting i spil. Jeg kan huske tilbage i 80'erne, da tilskuertallene igen begyndte at stige efter at være faldet siden 50'erne, hvordan der netop var en form for "hype" omkring det at tage ti kamp. Jeg bilder mig også ind at en del af forklaringen ligger et måske lidt sært sted: Hos en generation af intellektuelle der erklærede deres kærlighed til professionel fodbold. Ebbe Traberg, Per Højer Hansen, og naturligvis ikke mindst folk som Jørgen Leth og Hans-Jørgen Nielsen. Det blev simpelthen hipt at gå op i fodbold, hvor det få år før havde været prollet. Med Brøndbys og naturligvis landsholdets succes'er op gennem 80'erne frem til 1992 slog det avant garde-hippe igennem som mainstream. Og som alle andre trends er det nu ved at falme igen, succes eller ej.

    Jeg tror sgu ikke lidt bedre mad kan ændre den ting den mindste smule.
    Du har helt ret.

    Jeg tror en meget vigtigt ting er, al den negative omtale, der har været af ballade, hærværk osv. Personligt er det ikke noget, jeg vil forbindes med overhovedet. Der er simpelthen gået for meget bonderøv i fodboldkulturen. I midten af halvfemserne var det nærmest hipt/cool/hvad det nu hedder at komme i Parken for at se FCK. Som intellektuel behøvede man ikke skamme sig over at indrømme det - det var storbysmart på den storbysmarte måde, som det kun kan være i storbyen. Fodbold var ganske enkelt en vigtig del af det, at være ung københavner.

    I dag er det lige modsat. Det er nærmest pinligt, at fortælle at man ser fodbold. Det er noget bonderøve og tabere gør (for at generalisere), og bestemt ikke noget man vil sættes i bås med. Ikke fordi jeg personligt har noget imoddet, men hvis den generelle stemning er, at fodbold er for tabere, så afspejler det sig på tilskuertallet.

    Grunden til at jeg ikke kommer ret meget i Parken længere er, at jeg er flyttet fra byen. Nu har det mere karakter af en søndagsudflugt med knægten, og det er både dyrt og mere besværligt end at kunne møde op søndag eftermiddag. I dag aner man jo ike, hvornår kampene spilles længere.

    En anden ting er, at fodbold i dag er blevet for fint. Spillerne går mere op i hvordan de ser ud, og at blive set de rigtige steder. Det er kort og godt røv sygt at se på. Nerven er væk. Jeg er i stedet begyndt at se det lokale hold i 2. division øst. Det er på en eller anden måde mere autentisk, selvom de spiller som en pose kartofler. Men hellere det end at se Barcelona etc. på flimmeren. Fodbold handler for mig ikke om at det skal være flot og velpoleret, men om nerve og intensitet. Der skal være noget andet på spil end at se udenlandske hold på TV med en pose popcorn. Så vil jeg hellere i biografen.

    Det er lidt samme grøft FCK er faldet i. Det er blevet for meget et teater og folk forventer det også. Og hvem gider bruge 3 timer og 300 kroner på det teater, når forestillingen ofte lader meget tilbage at ønske.

  5. Den følgende bruger er enig i dette:

  6. #19
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    65

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Citat Oprindeligt indsendt af thomasroy Se meddelelser
    Jeg står på nedre c - mod eks. BIF-tribunen. Vi har stået det samme sted i mange år (10). Jeg kunne personligt godt tænke mig, at børnene kom tilbage på familietribunen. Stemningen og sammenholdet er efterhånden afløst af børnefamilier der kommenterer ens sprog/tilråb, undrer sig over man står op, går op i at de har det præcise sædenummer osv. Mange af de faste er desværre smuttet (opsagt sæsonkort - ikke flyttet plads) pga. Denne udvikling. Børnene skal være velkomne, men det har i den grad taget livet af tribunen. Vi er dog nogle der stædigt holder fast - vi ses efterhånden kun i Parken pga. familie/børn (vi ses ikke så meget, så godt at komme i Parken uden familien).
    Så jeg kunne godt tænke mig, at man fik branded de forskellige tribuner tydeligere. S12 for dem der synger konstant, hopper, boykotter og lave sjove/sarkastiske bannere. Nedre C for de gamle, men højtråbende, øldrikkende fans. Etsteds til far, mor og børn (som de faktisk bruger) osv.
    Jeg elsker at komme i Parken og glæder mig hver gang! Men nedre C er desværre ved (nogle vil sige er) at dø helt.

    Dem der tænder andet end pyro (læs smøger/joints), de bliver sgu også snart presset ud af de kære familier (min bliver heldigvis hjemme).
    Jeg havde den tvivlsomme fornøjelse at opleve Brøndby-kampen fra et sted formodentlig meget nær thomasroy i stedet for min sædvanlgie faste plads ved C6 - og måtte bruge det meste af kampen på at argumentere for retten til at stå op. På Nedre C. Sømmet er ramt temmelig lige på hovedet i ovenstående beskrivelse; Nedre C er blevet tribunen for bedsteforældre og deres børnebørn og jyske turister blandet med os, der har stået der i siden de glade dage og som holder af tribunen og - ikke mindst - den måde, vi plejede at gå til fodbold på. Sang, stemning, gak og løjer i den tone, Nedre C var kendt for, trives ganske enkelt ikke blandt børn og turister og i min optik er der ikke længere meget mellem Øvre og Nedre C end, at vi (nogle steder) står op.

  7. De følgende 7 brugere er enige:

  8. #20
    Tilmeldingsdato
    Mar 2008
    Indlæg
    364

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Lige først; Jeg har siden sæsonkortet blev indført haft min faste plads på C-13, og jeg kan overhovedet ikke genkende det billede der tegnes af Nedre C. Ok ja bevares, efter Sektion 12 kom til er de "vildeste" - dem med mest sang, flag, hop og gang i den - rykket derover, og tribunen larmer derfor måske lige tanden mindre end den gjorde for 10 år siden. Men når det er sagt, så har jeg stadig til gode at opleve nogen forsøge at "tysse" på andre, og da slet ikke at få folk til at sætte sig ned. Og jeg kommer ærligt talt til fnise lidt, når jeg tænker på reaktionen en sådan opfordring ville udløse... Nedre C er stadig en fantribune (i hvert fald nede på C-13/14 stykker hvor jeg har min gang - og jeg kan heller ikke forestille mig, at midten er blevet siddepladser for turister siden jeg kiggede forbi sidst), og at nogle har haft en oplevelse med en tosset jyde-turist, ændrer altså ikke herpå.

    Nedre C mangler som mange har nævnt, et ordentligt udvalg i boderne. Det ER ufatteligt, at man ikke kan finde ud af at varme en half decent pølse, servere en sandwich, have et udvalg af forskellige øl o.s.v.

    En FCKFC-bod ville absolut også være ønskværdigt. Både til salg af merchandise, til rekruttering af nye medlemmer (og gamle, der har glemt at forny medlemsskab) og ikke mindst til generel information om fanklubben og dens aktiviteter. Det kunne skabe synlighed og samhørighed. -Begge, noget der notorisk mangler. Selvom det godt kunne ligne, at den nye bestyrelse så småt er ved at rette op, er der lang vej igen når mange års laden-stå-til skal genopbygges.

    Nå, men ok... at vi på relativt få år er gået fra +22.000 i snit til hvad..? 13.000 eller sådan? kan næppe skyldes Nedre C alene. Her kommer folk trods alt stadig. Jeg tror mere at svaret skal findes i den ligegyldighed man møder fra klubben (de dårlige boder, det evige rod med billetter/sæsonkort/Billetlugen/den ringe information) sammenholdt med de tåbelige løsninger på udebane. Alt sammen har det givet fodbold i København et rigtigt dårligt rygte. Og til dels med rette. Det er bare ikke sjovt at gå til fodbold længere.

    Tog man fra klubbens side temperaturen på fodboldfolket, og satte ind med fornuftige løsninger på ovenstående tror jeg man var kommet langt i forhold til en holdningsændring, så det igen kunne blive fedt at komme i Parken. Men hvad gør man? Man skaber et endnu dårligere ry, ved fortsat at holde fokus på det negative, med de evindelige historier om tossede restriktioner på udebane, billetkaos, Coldplay/White Sensation-gates o.s.v. Det er DE historier der rammer pressen. Derudover forsøger man sig så også med cheerleaders, alt for høj larm i højtalerne o.l.

    Jeg vil ikke tøve ét sekund med at kaste hovedparten af skylden (bevares, der ER krise og bla bla) for de ringe tilskuertal, på en ledelse der fejler fuldstændigt i analysen af hvilken oplevelse der efterspørges. Det er ikke så svært, men der fejles på alle parametre, og så BLIVER det sgu svært.
    Sidst redigeret af Jinx : 07.09.12 kl. 14:55 Årsag: Lidt slå-fejl og sådan
    Række 23 - Du skal ikke komme her og blive væk.
    Jinx's Avatar

  9. De følgende 9 brugere er enige:

  10. #21
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    1,140

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Helt enig med Jinx - C10, Række 5, sæde 100 nogen og 30.
    Sidst redigeret af Flerbizky : 06.09.12 kl. 10:50

  11. #22
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    228

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    1. Ophæv faste pladser på Nedre C i en ydmyg og respektfuld proces og tilbyd alle sæsonkortholdere tilsvarende faste (og billigere) pladser på ØvreB sammen med en ramme fadøl til hver hjemmekamp hvis man accepterer. Det er et langt sejt træk som er nødvendigt hvis publikumsudviklingen i PARKEN skal overleve, og jo længere vi venter jo dyrere bliver det. Vi har ikke nok fans til to halve fantribuner, lortet skal samles.

    2. S12 skal repræsentere alle fans af København.
    Til dem der nægter at flytte plads, gør en aktiv indsats for at få flere af de gamle røvhuller (-familer, jyder og turister) fra NedreC over på NedreB.
    Det er lige meget om man er halvtids familiefar eller stemningsfontæne. Det skal tribunens dynamik nok finde fodfæste i helt selv, med de mest aktive i midten. Gider man ikke skrige
    en hel kamp, stiller man sig ud i siden og synger med når man gider. Man bliver alligevel fanget af volumen når de ordentlige rammer er til stede - så få nu smidt nogle flere folk ind på den tribune og skid hul i om de har samme holdninger alle sammen. Vi skal have mangfoldigheden samlet, så kommer vi satme til at rykke fremad i en ruf.
    Jeg er sikker på at en god chunk af NedreCs faste beboere vil more sig kosteligt på S12 når først tribunen former sig som en rigtig fantribune med alskens fraktioner, typer og københavnsk aroma.

    3. Området bag NedreB ombygges til fanområde med merchandise boder, udvidet forplejning, øl, musik og bænke (PARKEN donerer pis- og støj-frit hegn til Brumleby i samme omgang)

    4. Pauseunderholdning som centrerer sig om spillerne, fasene og tidligere kampe med fast vært og masser af videoindslag og interviews.

    5. Køb en publikumsfavorit.

    6. Få spillerne tættere på fansene istedet for at gemme dem væk. Lav videoindslag fra omklædningsrummet, "vis os dit hjem", yndlingsspot i KBH osv. osv. og sæt dem i dialog med klubbens fans gennem Facebook/Sidelinien/Youtube (hvorfor skal spillerne eks. selv betale for en ny trøje selv hvis de smider den ud til publikum efter en kamp?)


    7. FCK skal være repræsenteret på Sidelinien og aktivt søge dialog med klubbens fans. Lad os præge hvilke spillere der skal interviewes i halvlegen, hvilke spørgsmål de skal have osv. osv. og vær ikke bange for at kaste jer ud i ærlig kommunikation i det hele taget. Det virker bedre end studse-strategien når den primære indtægtskilde afhænger af folks følelsesmæssige engagement i produktet.


    8. Tag jeres fans med på råd og ansæt nogle medarbejdere med knowhow på området.


    9. Fjern Ander Hørsholdt fra offentlig kommunikation med klubbens fans (med alt respekt). Han er en rød klud i øjet på de fleste, og vi har i forvejen en presseansvarlig, en PR chef og en kommunikationsdirektør - mon ikke der kan findes en egnet kandidat her? Har aldrig forstået hvorfor Adm. Dir. skal være klubbens offentlige talerør.

  12. De følgende 3 brugere er enige:

  13. #23
    Tilmeldingsdato
    Jun 2012
    Indlæg
    27

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Jeg sidder på nedre C med sæsonkort.

    Mens vi venter på det nye hype og den nye Leth (jfr k b hagens, indlæg som jeg ikke er uenig i) har jeg også lidt input. Jeg ikke været så meget på andre stadions, men det virker til at her er meget inspiration at hente. Både i Europa og USA.

    Jeg har senest været til en kamp i Istanbul og her kan man vel bare sige at tribunerne generelt havde en heftig stemning, over det meste af linien og desuden også en autentisk stemning, både hvad angår mad, og pauseunderholdning (lavet fansne der bare synger videre) og stemningen omkring stadion og på stafion. Men Istanbul er også varm og solrig hele året og har en helt anden befolkningstæthed (16 mio.) så det kan man vel ikke helt sammenligne med København.

    Men den autentiske stemning er vigtig. En park dog virker helt ærligt ikke autentisk, til gengæld syntes jeg bøfsandwichs var meget cool,. Og mad og drikke betyder sgu noget for helheden, specielt når man som jeg årligt smider de samme penge i boderne som for mit Guldkort b.la. fordi øl og fodbold bare passer rigtig godt sammen. På samme måde kan man sige at pauseunderholdningen, også kunne trænge til noget mere "ægtehed" over underholdningen. Hvad ægthed er? Det er f.eks. ikke en konferencier der er distraheret af sin egen person og mest af alt virker som en brugtvognssælger, og som iøvrigt overdøver S12 på det "nye" højtaleranlæg. Autensitet er nærmere "Hymne til Hovedstaden" lige før kampstart og humoren på tribunerne. Hvis det SKAL være "corporate" syntes jeg Unibetspillet aktiverede en del af den stemning på tribunerne. Men der må da være mere derude i verden som vi kan bruge her i PARKEN.

    PARKEN har god akustik og det er godt proportioneret til at skabe intens stemning inden i, men ankomsten er sgu lidt trist. Under tribunerne er der lige så stemningsfuldt som i et parkeringsanlæg. Det er b.la væggene og gulvet der er problemet. Ny beklædning på væggene gerne i "autentiske" materialer som træ eller sten eller til nøds bare maling samt ny gulvbelægning i sort eller hvide og blå toner. Nogle vil sige det er overflødigt, men jeg ved at ankomsten betyder alt.

    Så er der det med kulden. PARKEN er bygget af beton, og tribunerne ikke mindst, en masse beton. Når det det bliver koldt (om ikke så lang tid) bliver tribunerne også pissekolde helt ind til armeringen. Jeg har forlængst fået mig noget ordentligt fodtøj til stadionbrug, før det stillede jeg mig på aviser. Men i starten kan jeg huske at jeg kom i mine sneakers, der jo var fint varme udenfor PARKEN. Men når jeg stod på betonen blev varmen simpelthen hevet ud gennem sålerne. Når nu vi spiller EL i efteråret og alle de "ekstra" kommer i PARKEN, vores potentielt nye medfans, laver de samme "fejl" og fryser løgene ud af sålerne og kommer aldrig igen. Det kunne selvfølgelig være fedt at få indlagt varme i tribunerne og sildebensparket, men mindre kan også gøre det. En skive flamingo eller letvægtpap til salgs en fanbod for en tyver (evt. med Mike Jensens fjæs på som man kunne stå og trampe på til man fik varmen). Eller sælg disse http://www.spejdersport.dk/fodvarmer.aspx Det kunne redde en potentielt ny fans fodboldoplevelse.
    Sidst redigeret af Fck-dawg : 17.09.12 kl. 13:46 Årsag: link

  14. #24
    Tilmeldingsdato
    Mar 2004
    Indlæg
    1,873

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Citat Oprindeligt indsendt af Ace20 Se meddelelser
    . Ud over det, så gad jeg også at der var en FCKFC bod på nedre c, så publikum ville have en tættere kontakt med deres fanklub.
    Vel i lige så høj grad på B?
    Tiramisultras - måske med ske?
    Måske bananer, måske fasaner?
    Men det smager bedst med pizzarest! (...og kulørte lamper)
    Jobbeelg's Avatar

  15. #25
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    2,277

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Citat Oprindeligt indsendt af Jobbeelg Se meddelelser
    Vel i lige så høj grad på B?
    jo jo, selvfølgelig..
    URBAN CREW - Fælles København
    Ace20's Avatar

  16. #26
    Tilmeldingsdato
    Mar 2004
    Indlæg
    1,873

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Citat Oprindeligt indsendt af Ace20 Se meddelelser
    jo jo, selvfølgelig..
    Med tanke på, hvor meget vi måtte kæmpe i sin tid for at få en FCKFC-bod på C i sin tid, og at der så derefter blev først reduceret til et bord, for derefter at blive afskaffet helt, så må det vel antages, at det er noget lettere at få det på B?
    Især da de der fik indført en mere autonom fanbod på B nu har mere officiel indflydelse på klubben.
    Så det må da være en smal sag at starte på B?
    Tiramisultras - måske med ske?
    Måske bananer, måske fasaner?
    Men det smager bedst med pizzarest! (...og kulørte lamper)
    Jobbeelg's Avatar

  17. #27
    Tilmeldingsdato
    May 2007
    Indlæg
    115

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    FCK kan starte med at forbedre boderne. Hvorfor kan man kun få slatten Carlsberg ud af hanerne, når Carlsberg råder over så mange dejlige ølmærker(http://www.carlsbergdanmark.dk/Produ...s/Default.aspx)
    Afskaf nu den "parkdog", den er intet mindre end forfærdelig, lav noget spændende i stedet for, måske også et sundt alternativt, til dem der vil have det??

    Tilskure mæssigt må man sætte prisen ned så man kan få folk til at gå til fodbold. En lavere pris, flere mennekser, måske samme billet indtægt når alt kommer til alt, men bode salget bliver vel alt andet end større end det er nu?

    Jeg tror måske også at folk bare er mættet af fodbold. Der er jo ikke én dag, hvor der ikke er minimum 4 kampe i tv. Jeg tror at hvis denne nedadgående udvilking skal stoppes skal vi tilbage til kun søndagskampe så folk bliver nøs til at tage ind og se kampene, i dag er det for let at bare blive hjemme.

    But I could be wrong....
    Så skyd dog udefra!!!! Hvad kan der ske??

  18. De følgende 2 brugere er enige:

  19. #28
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    727

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Jeg står på nedre C, og er med på 3 til 4 udebaneture per sæson.

    Jeg tror det reelle problem gør sig gældende for hele ligaen og løsningerne ligger også heri. Vi får ikke flere til at gå til fodbold i parken uden at dette også vil afspejles på andre stadions.

    I forhold til ligaen:

    Som jeg ser det er det vigtigste at få derbyet tilbage. I sin velmagtsdage "tvang" dette alle københavnere til at definere sig som enten Brøndby eller FCK. Dette blev dog overhypet med Royal league osv. Vi skal have slaget om københavn, på tribunerne.

    Derudover, så synes jeg det at sprede kampe ud over 4 spille datoer ikke fungere. Vi skal tilbage til at kampene bliver spillet næsten samtidigt. Jeg ved godt der er umiddelbare økonomiske argumenter imod, men på den lange bane betyder færre tilskuer, at tv produktet bliver dårligere.

    Jeg ved godt den er farlig, men bliver nød til at nævne den. Vi skal havde at balladen på udebane kommer ned på et absolut minimum. Var med i Odense og der var gode og mindre gode ting. Stemningen på tribunen var i top, stemningen i pizzariaet ved fanklubbens bar, var direkte pinlig. Der er ingen grund til at være truende overfor personalet. Vi bliver nød til at forstå at vi altså repræsentere København, og hvorfor ikke være kendt for at lave nul ballade uden for stadion og Den bedste stemning inden på stadion. Vi skal have et ry om at fodboldfans er ordenlige mennesker. Vi skal agerer dannet.
    Jeg tror ikke man skal undervurdere hvad bare lidt ballade (selv ikke ballade, som bliver udlagt som ballade) betyder for folk's lyst til at støtte konceptet fodbold.
    NB: Jeg ønsker ikke at dreje tråden over i en ballade debat tråd.


    Så skal 3+ overveje om deres tv dækning ikke er blevet for lalleglad. Noget seriøs debat om ugens runde med gode gengivelser af kampene ville være rart. Tal op til folk og ikke ned til dem.

    I Parken:
    Der bliver skrevet en del om udvalget i boderne. Der har før været 23.000 i parken i snit, med det samme udvalg i boderne så det er ikke her der er meget at hente. Hvis der er noget vi skulle have fokus på, er det vel mere priserne i boderne. Vi er klart dyrest i forhold til andre steder. 200 kr. for 5 øl er for meget.

    Der mangler "elektrisk stemning" i parken. Man bliver, sammenlignet med for 10 år siden, ikke på sammenmåde grebet af kampen. Vi har dog oplevet det et par gange i denne sæson. Hvordan genskaber man denne stemning? Tror en del af svaret ligger i ovenstående, en hypet liga giver bedre stemning til kampene.
    Vi skal personligt huske at ligaen også er relevant, og det er den der sikre os de vilde oplevelser i Europa. Vi skal undgå at blive "fartblinde".

    Fra FCK's side kunne nogle sponsor kroner til- og generel goodwill til et Tifo udvalg være godt. Igen ved jeg godt at der er ting at debattere her, dem skal vi ikke ind på. Der skal optimalt set være en Tifo hver gang FCK spiller. Af varierende størrelse, men gerne på både nedre C og S12 fast.

    Familietribunen. Den virker som et misfoster (set udefra) efter at være flyttet over på Nedre D. Den skal flyttes / aflyses, hver gang der er en interessant kamp i parken, med andre ord for dem der kommer fast på dette afsnit et dårligere produkt end alle andre i parken. Denne skal have en pacering der er fast og dette skal ikke være ved udebane fansne. Måske Øvre B som mulighed, eller nedre A ned mod B tribunen?

    Vi skal bevare de kulturelle forskelle der er mellem nedre C og S12, og S12 skal gerne have hele nedre B.

    Handicappladserne skal flyttes væk fra nedre B så S12 kan udnytte hele tribunen.

    Underholdning fra FCK's side. Jeg væmmes, som de fleste herinde, ved ham pauseklovnen vi har fået nu. Underholdningen i før kampen og i pauserne, skal afspejle vores tifo med Brøndby for en 5 år side. "De stolte, de arrogante, de Sublime". Vi er hovedstaden, ikke en provinsklub, dette skal afspejles i underholdningen. Cheerleaders'ne er faktisk dygtige denne gang så dette koncept er vel egentlig ok.

    Jeg syntes ideen om at tilknytte dj'noize var god, men udførelsen var direkte til dumpe karakter.

    Måske også opdatere lidt på selve pre kamp's showet. Personligt, synes jeg det kunne være fedt at få rykke "Imperial March" over og være vores indløbs sang.

    Dette var måske ikke så meget nye ideer, men trods alt en opremsning af hvor der kan forbedres.

  20. De følgende 5 brugere er enige:

  21. #29
    Tilmeldingsdato
    Aug 2003
    Indlæg
    621

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Citat Oprindeligt indsendt af Ace20 Se meddelelser
    Udebane er en ting for sig selv, hvor vi selvfølgelig også skal forbedre os, men det er en anden debat..

    "......."

    Ang. hjemmebane, så ved jeg hvad jeg ønsker.
    Jeg kommer sikkert i tanke om mere, og det skal nok komme på.
    Et af de bedste indlæg i denne debat længe, måske fordi jeg er temmelig enig :)

    Herudover er jeg som familiefar til 4 & 5 årige drenge temmelig træt af kl 19. kampen, da det bliver straffet meget hårdt mandag morgen med trætte børn, men skulle jeg klare det, kan jeg jo næppe købe noget der minder om anstædig føde til dem undervejs. Men TV pengene er vist for store til at ændre dette.

    Når jeg så er afsted uden "the juniors", kunne det være fedt hvis dem der styrer musik/højtalere var mere i sync med tilskuerne, og der var en plan som kunne skabe noget sammenspil, altså ikke musik når S12 mfl. ville synge pre-match o.lign., men gerne lidt musik i pausen, der måske kunne lægge op til at ordentlig vokal udbrud lige når pausen slutter!

    Og igen igen... ordentlig øl, og til november noget ordenltig kaffe (platic-forever :) )

  22. #30
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    36

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Citat Oprindeligt indsendt af Superbæst Se meddelelser
    1. Ophæv faste pladser på Nedre C i en ydmyg og respektfuld proces og tilbyd alle sæsonkortholdere tilsvarende faste (og billigere) pladser på ØvreB sammen med en ramme fadøl til hver hjemmekamp hvis man accepterer. Det er et langt sejt træk som er nødvendigt hvis publikumsudviklingen i PARKEN skal overleve, og jo længere vi venter jo dyrere bliver det. Vi har ikke nok fans til to halve fantribuner, lortet skal samles.

    2. S12 skal repræsentere alle fans af København.
    Til dem der nægter at flytte plads, gør en aktiv indsats for at få flere af de gamle røvhuller (-familer, jyder og turister) fra NedreC over på NedreB.
    Det er lige meget om man er halvtids familiefar eller stemningsfontæne. Det skal tribunens dynamik nok finde fodfæste i helt selv, med de mest aktive i midten. Gider man ikke skrige
    en hel kamp, stiller man sig ud i siden og synger med når man gider. Man bliver alligevel fanget af volumen når de ordentlige rammer er til stede - så få nu smidt nogle flere folk ind på den tribune og skid hul i om de har samme holdninger alle sammen. Vi skal have mangfoldigheden samlet, så kommer vi satme til at rykke fremad i en ruf.
    Jeg er sikker på at en god chunk af NedreCs faste beboere vil more sig kosteligt på S12 når først tribunen former sig som en rigtig fantribune med alskens fraktioner, typer og københavnsk aroma.

    3. Området bag NedreB ombygges til fanområde med merchandise boder, udvidet forplejning, øl, musik og bænke (PARKEN donerer pis- og støj-frit hegn til Brumleby i samme omgang)
    Nu er det ikke for at fluekneppe indlægget igennem (det er nærmere en anledning til at give mit besyv med, for det skal der jo gives i fuld flor); men hvis de faste pladser på nedre C bliver ophævet, og alle sæsonkortholderne der tilfældigvis er glade for at nyde en humle, bliver allokeret til øvre C, samtidig med at de der gerne vil synge højt og i takt flyttes over på nedre B - så bliver der sku nok rimelig tomt på nedre C, hvorimod øvre C bliver overrendt... scenariet virker en smule fjollet; og ganske givet noget ingen er interesseret i. At familier samtidig skal stå ovre på nedre B, gør ligeledes familietribunen på nedre D omsonst; hvilket efterlader os med Øvre C, Nedre B og A tribunen (sidstnævnte et sted de kære billetsælgersker burde have tankekraft nok til at sende turister over på, men det er så en anden sag).

    At sætte en støjbarriere op ved brumleby, vil nok, alt andet lige, kræve en hulens masse penge og skrig og skrål fra beboerne, der højst sandsynligt ikke er flyttet ind i kvarteret for at bo klods op af et støjhegn. Det vil nok kræve en laaang og udmattende æstetisk diskussion med beboerne, som ingen igen kan være interesseret i; og de ville i sidste ende nok hellere vælge larm en 20-23 gange om året, end en øjebæ der nærmere hører hjemme længere ude vestpå...!

    Tilskuerproblemet virker snarere på mig som en pseudodiskussion; det tyder langt hen af vejen på at vi nærmere mangler Don'ens frie fribilletsind, end noget andet, sammenlagt kanalflytning af superligabolden til perifære og obskure kanaler som den højt besjungede 9'er.
    At Nedre C ikke synger så højt og længe og monotomt og med tromme-rytmer-i megafon-skrigende er netop det der selv henvises til i indlægget; et spørgsmål om mangfoldighed. Vi er nogle der bare godt kan lide at se en god gang bold, synge med i ny og næ, måske endda nyde en enkelt kold fadøl, samt samtaler om livsfilosofi og andet uvigtigt; men ikke magter at danse rundt i 90 minutter (alder, sind, knæproblemer, introverthed, hæse stemmer; der er mange gode og dårlige grunde til dette, men sådan er det nu engang - vi er danskere og dermed eo ipso et nedren, indelukket og stille folkefærd der skyr larm og lys, og først kommer frem af vores indre skjul efter påbegyndt brandert - hvilket tager ca. 1 1/2 time; og efterlader os med konklusionen om; at det var derfor wazza wazza sangen blev så ubærligt populær.)
    Os der netop ikke gider skrige i 90 minutter, har allerede stillet os ud til siden på nedre B, helt ud til siden, så meget ud til siden at vi befinder os på en anden tribune.

    Det er simpelthen over min fatteevne (givet; den er ikke overordentlig stor) at en diskussion om hvordan parken kan blive et bedre sted for alle, skal ende i forskellighedsforkvaklinger under dække af at der er plads til mangfoldighed der hvor der er bedst at stå; nærmere betegnet: der hvor den der skriver det står. Det er, og det er jeg ked af at sige, ikke mangfoldighed, men nærmere det modsatte.
    Lad nu for helvede nedre C være nedre C - ligesom nedre B skal have lov til at være det i nu engang ønsker det skal være; dyrk dog det gode mellemmenneskelige kærlighedskarma til københavn i stedet for at prædike: jeg skal bæres ud fra nedre C, når min tid en dag oprinder - stedets selvfede selvophøjelse i individualitetens ædle navn passer til mit oppustede ego og stemmeseddel, det gør fællessang og hop derimod ikke. Vi snakker altså mentalitetsforskelle her, der er så dybt forankret at argumentationer om den "bedste" fankultur, bliver noget nær hovedløs...!
    Tør man vove at tænke at folk brugte deres tid og kræfter på samarbjede (hvis dette nu engang er det der ønskes, og ikke selvhævdelse af hvor meget bedre ens egen del af planeten er) og gensidig respekt af hvad den anden nu engang finder bedst for ham selv, i stedet for mudderkast, fingerpegning og assimilissamtion... Er det sidste tilfældet har jeg, alt andet lige, det bedste argument i den sag - "jeg var her først" ;)

    Venligste Hilsner
    Rasmus


Side 2 af 17 FørsteFørste 1234512 ... SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Positiv oplevelse - fra en Brøndbyfan i Parken
    By dengulehær in forum De korte linier
    Svar: 49
    Sidste Meddelelse: 09.09.09, 18:43
  2. Hvad bør Danmark gøre?
    By Fuego in forum De korte linier
    Svar: 31
    Sidste Meddelelse: 06.06.07, 16:09
  3. Tak for en fed oplevelse (Storskærm i Parken)
    By Silver in forum De korte linier
    Svar: 28
    Sidste Meddelelse: 17.05.04, 19:49
  4. Tænketank for bedre stemning i Parken
    By Blå in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 14.12.03, 00:00

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •