Viser resultater 1 til 6 af 6

Emner: Klub og fans indleder historisk samarbejde

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Aug 2006
    Indlæg
    148

    Klub og fans indleder historisk samarbejde

    F.C. København, F.C. København Fan Club og repræsentanter fra Sektion 12 og Nedre C indleder et nyt og historisk samarbejde. De mest optimale rammer for klubbens fans er målsætningen bag.

    Fredag blev en historisk dag i F.C. København. Her var klubbens ledelse og repræsentanter fra den officielle fanklub FCKFC, Nedre C og Sektion 12 samlet endnu engang for at fortsætte den konstruktive dialog parterne har indledt, efter et år med store udsving i samarbejdet. Og nu kan klub og fans melde ud, at et nyt samarbejde vil se dagens lys. Begge parter er klar til at fokusere på den positive stemning, udvikling af fankulturen, og at fortsætte den særdeles tætte dialog fremadrettet.

    De første sten til det nye samarbejde blev støbt i forbindelse med etableringen af KlubFCK-medlemskaberne i indeværende sæson, hvor priserne blev sat væsentligt ned, og elementer som studierabat og meget favorable børnepriser ligeledes blev indført. For kort tid siden blev endnu et skridt taget, da det blev besluttet at fjerne restriktionerne omkring kampene mod Brøndby IF. Begge tiltag blev iværksat efter dialog med - og anbefalinger fra – fansene.

    "Det er en stor dag i F.C. Københavns historie med dette nye samarbejde, og jeg tror stålfast på, at det bliver en succes. Jeg kan mærke en fantastisk optimisme og begejstring for projektet – både hos mig selv, men også hos alle øvrige, der har været involveret i dialogen gennem det seneste stykke tid. Vi tror på, at det her kan og vil indlede en ny æra for vores mange fans og tilskuere i F.C. København, hvor de kan og skal føle sig som medbestemmende og medansvarlige for de ting der sker for og omkring dem i PARKEN", siger administrerende direktør Anders Hørsholt.

    På mødet fredag eftermiddag blev en række initiativer præsenteret af repræsentanterne fra fanmiljøet, men inden gjorde Anders Hørsholt det meget klart, hvad han ser som succeskriteriet for det nye samarbejde:

    "F.C. Københavns fans er uomtvisteligt en del af denne klub, og den proces vi har været gennem i det seneste års tid har på en eller anden mærkelig måde rykket os tættere sammen. Vi kæmper alle for det samme mål: At sørge for størst mulig succes til F.C. København. Det opnår vi kun ved at samarbejde og respektere hinandens synspunkter. Vi har lyttet grundigt, og vi fra klubbens ledelsens side er blevet overbevist om, at tiden er inde til at begge parter kommer hinanden i møde. Og at det gælder begge parter, synes jeg, at den vilje til at tage en del af det fælles ansvar, som vi oplever alle fangrupperne være villige til at tage", understreger, siger Anders Hørsholt og fortsætter:

    "Fansene er klubbens vigtigste aktiv, og det er et privilegium at have så mange dedikerede tilhængere, for hvem FCK er en livsstil. Vi har et ansvar for, at den dedikation ikke falmer, og det gør vi bedst ved at lytte, respektere og vigtigst af alt – agere. Derfor vil vi gøre vores til, at forholdene for vores tilskuere hele tiden bliver bedre, og det vil munde ud i flere gode og nyskabende initiativer i den kommende tid, som vil gøre det endnu mere attraktivt at være dedikeret FCK-fan, uanset om man hører til på Nedre C, Sektion 12, Familietribunen eller andre dele af FCKFC. Og det er i flere tilfælde idéer, som fansene enten selv er kommet med, eller har været med til at udvikle gennem de mange gode møder, vi har haft de seneste måneder."

    På fanmødet i sidste uge blev en række initiativer som nævnt besluttet, og kampen mod Brøndby IF d. 21. oktober bliver meget passende dér, hvor de fleste af de første af initiativerne søsættes. I de kommende uger skal opgaverne gennemarbejdes, og vil løbende blive præsenteret, som de tager form. Derudover er der blevet nedsat arbejdsgrupper, hvor der i alle sidder ledende medarbejdere fra F.C. København og repræsentanter fra de forskellige fangrupper, der blandt andet skal fokusere på ting som PARKENs forplejning, fankort, udsmykning, underholdning og fanfordele, stemningsudvikling og meget mere.

    Fankoordinator tilknyttes på fuldtid
    I forbindelse med det nye samarbejde, har F.C. København ligeledes besluttet at ansætte en såkaldt Supporter Liaison Officer (SLO) eller på dansk – fankoordinator. SLO’en bliver ansat på fuldtid og vil være fansenes forlængede arm i klubben, ligesom vedkommende skal arbejde med de anbefalinger, som UEFA har opstillet i deres cirkulære omkring øget fokus på fansamarbejde (læs mere her).

    En af SLO’ens fornemmeste opgave vil derfor være at forankre de initiativer og beslutninger, der er truffet mellem klub og fans. Klubben vil slå stillingen op med det samme og forhåbentlig kunne tilknytte SLO’en inden for kort tid. Rekrutteringen af SLO’en vil i øvrigt blive gennemført i tæt dialog med FCKFC og øvrige fanrepræsentanter.


  2. #2
    Tilmeldingsdato
    Apr 2003
    Indlæg
    737

    Re: Klub og fans indleder historisk samarbejde

    Fantastisk arbejde af de involverede og af klubben. Det er præcis sådan energien skal bruges, i stedet for Anti PSE sange, påtagede protester eller unødvendig polarisering. Hvis samarbejdet kan rykke både ved den generelle opfattelse af, og tilgang til, ledelsen - og hvis begge parter, både ledelse og fans, nu forstår at samarbejde også betyder villighed til at sluge et par kameler, i samarbejdets navn, så er mulighederne virkelig store for at nå uendelig langt.

    Thumbs up herfra.
    "Och du glömmer det viktigaste. FCK är av plast och av ondo. Statsfinansierad styggelse. Äckligt"


  3. #3
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    1,315

    Re: Klub og fans indleder historisk samarbejde

    Jeg håber virkelig det her er starten på en lang og positiv periode, klub og fans i mellem. Først udmeldingen om den næste kamp mod Brøndby, hvor der nu er adgang for alle de der ønsker det. Og nu den her udmelding om et endnu tættere og ikke mindst forbedret samarbejde mellem sektion12, fanklubben og klubben. Jeg bliver skisme helt glad, på vegne af alle fans af København!

    Kæmpe stor ros for det store stykke arbejde de frivillige på sektionen og i fanklubben uden tvivl må have lagt i den her aftale.

    Så viste det sig alligevel at være dialogen der var vejen frem...

    Mvh. Brokke


  4. #4
    Tilmeldingsdato
    Jun 2008
    Indlæg
    290

    Re: Klub og fans indleder historisk samarbejde

    Helt igennem fantastisk at være FCK-fan for tiden !

    Der skal lyde en kæmpe ros især til den "nye" FCKFC bestyrelse, som virkelig har været med til at tage samarbejdet, alle parter imellem, videre til et højere og mere ambitiøst niveau!

    Lad os håbe at det her bliver starten på en ny tid for FCK, hvor klub, spillere og fans står sammen !
    Sidst redigeret af noggels : 19.09.12 kl. 18:59


  5. #5
    Tilmeldingsdato
    Nov 2007
    Indlæg
    2,229

    Re: Klub og fans indleder historisk samarbejde

    Håber dette betyder fuld nedre b til S12.

  6. De følgende 2 brugere er enige:

  7. #6
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    803

    Re: Klub og fans indleder historisk samarbejde

    Citat Oprindeligt indsendt af djurlander Se meddelelser
    Håber dette betyder fuld nedre b til S12.
    Jeg håber og regner med at det kommer til at betyde en hel del mere end bare det !

    Selvfølgelig er der et stort ønske om at igen kunne slå alle dørene op for Sektion 12- og at hele tribunen igen er til brug, men der er SÅ meget mere i det her end bare lige det ene punkt..

    Det her handler mest af alt om signalet i at klub og fans står sammen, og at der lyttes og snakkes med hinanden. Det der betyder noget er at længden fra ønsker til handling ikke længere skal være så enorm, og at alle parter er kunne blive enige om at en af de klart vigtigste ting ved en fodboldklub hvis ikke den klart vigtigste - ER fansne og selvfølgelig set i lyset af det - deres ønsker og setup.

    Det her bliver starten på et helt nyt "LIV" for fans af F.C. København- et liv med et utal af muligheder, et utal af spændene arrangemnter, og vigtigst af alt en tid hvor man som fan og gerne dedikeret fan af FCK føler sig værdsat af klubben...

    Det er her forskellen er- og jeg glæder mig i den grad til at se forandringerne !

    Vi ses iaften til europa bold- noget man simpelthen ikke kan få for meget af.... :-)
    god kamp

    FORZA FCK

    Daniello
    Sidst redigeret af Daniello/UC : 20.09.12 kl. 12:25
    URBAN TIL BENET - MEN DERFOR KAN MAN GODT VÆRE MEDLEM AF FCKFC !

    MELD DIG IND I FCKFC - DE GØR FORSKELLEN I DAGLIGDAGEN !


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. BIF's historisk svage forsvar
    By Karsten CF1 in forum De korte linier
    Svar: 6
    Sidste Meddelelse: 23.11.09, 18:53
  2. FCK indleder samarbejde med Bunkeflo IF
    By Sokken in forum De korte linier
    Svar: 20
    Sidste Meddelelse: 19.12.06, 11:10
  3. Mandagstræneren indleder den nye sæson..
    By CF39 Thomas in forum De korte linier
    Svar: 6
    Sidste Meddelelse: 27.07.04, 14:43
  4. Til fans uanset klub. Om irriterende kollegaer
    By Karsten CF1 in forum Diverse
    Svar: 2
    Sidste Meddelelse: 30.03.04, 15:08

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •