Med henblik på at vi kan blive bedre og finde på nye Nedre-C-krati aktioner i fremtiden, vil jeg gerne høre folks mening om stemningen til OB kampen og om "operation heksekedel II".

Min egen vurdering er, at stemningen var klart over gennemsnittet af SAS-liga kampe i Parken. Stemningen smittede efter min mening også af på spillerne og skabte stor intensitet (omend spillet og resultatet kunne have været bedre). Flere aviser har også hæftet sig ved intensiteten.

Rigtig mange var med på de røde kort og at pifte. Der var endda en del, der var med på "halstørklædesving" (omend i korte sekvenser) og folk var generelt mere tilbøjelige til at synge med, når der blev startet sange.
Jeg kan ikke rigtig vurdere, om der var flere flag end normalt.

Om det var en heksekedelstemning, er et defintionsspørgsmål. En egentlig heksekedel kræver måske i virkeligheden kanonslag og romerlys. Hvilket OB's fans jo desværre leverede.

Er der ideer til hvad der kan gøres bedre - eller helt nye ideer?

Ellers kan man i hvert fald se frem til kampen FCK - agf i Parken d. 23. nov. Her kører vi A-B-C dag, der går ud på at inddrage samtlige tribuner i stemningen (undtagen D). Forhåbentlig bliver det en succes, som kan blive et fast element i Parken. Du kan læse mere om det på www.fckfc.dk "Nedre-C-krati aktioner i denne sæson". Handlingsmålingen starter om ca. 2 uger.

Dexters