Oprindeligt indsendt af
Matias
Stærkt arbejde, Weelo. Virkelig.
Mht. transfersnakken er jeg flere gange tidligere kommet halsende ind fra højre med bud på forstærkninger fra det hollandske. De sidste jeg var om var vist Lorenzo Ebecilio og Aras Özbiliz, som begge, senere, blev handler for omkring 1 mio. euro stykket. Og gode kantspillere findes der jo i hobevis af dernede. Aktuelt er det Joshua John og Tobias Sana der formentlig kan hentes for en fornuftig penge. Det skulle da være muligt. Sidstnævnte mener jeg dog ikke er helt god nok til en startplads hos os. Han er hurtig og god til at udfordre, men han er meget svingende i sine præstationer og virker ikke voldsomt god taktisk. Bevares, ikke at han er dårlig. Slet ikke. Han vil, tror jeg, kunne gøre det noget bedre end Rurik Gislason.
Til den centrale midtbane er jeg helt lost. Jeg har ikke føling med, hvem der er mulige at få fat i, som virker skræddersyet til vores hold. Måske Vadim Demidov. Mener han spillede en solid defensiv midtbane, i en længere periode i Rosenborg.
I angrebet kunne det efter min mening have været perfekt, med en bunderfaren, og kæmpestor gut, som John Carew, som erstatning for Andreas Cornelius. Han ville være rigtig, rigtig god i superligaen, tror jeg, og ok internationalt. Men han er måske for gammel, ikke i form og, ja, er han overhovedet aktiv længere? Og så noget tempo ved siden af ham.