Side 1 af 2 12 SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 20

Emner: Er det FCK's sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Oct 2004
    Indlæg
    613

    Er det FCK's sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Jeg må ærlig indrømme jeg er skuffet over resultatet af det netop afsluttede transfervindue. Er FCK kommet styrket ud af vinduet? Det synes jeg ikke. Har vi samme styrke som før? Det synes jeg faktisk heller ikke.
    Det er naturligvis møgsvært at vide, hvad der foregår på CV's kontor og vi ved reelt ikke om, hvilke midler han haft til rådighed. Og selv hvis han har haft mange penge at gøre godt med, er de fleste måske gået til at fyre Ariel og ansætte Ståle? Corner blev solgt og det virkede ærlig talt ikke som om, man i FCK var forberedt på den situation. Bør man ikke have en ønskeliste liggende i skuffen i sådanne tilfælde? Marvin blev i mine øjne panikindkøbt. Corner og Marvin er to vidt forskellige spillere og selv efter Corner havde forladt klubben, blev kanterne ved med at slå høje indlæg ind i hovedet på....?! En masse spillere er blevet lejet ud /solgt til vores konkurrenter og ud over Adi (som var en nødvendighed på grund Marvin P indkøbet) køber vi en nordmand og giver ham en 1-årig kontrakt og så lejer vi en ukendt spiller i Wolverhampton.
    Jeg tror ikke jeg er den eneste, der gerne havde set en forstærkning eller to - ex gerne på den centrale midt.

    Det der gør mig mest trist i denne situation er, at jeg faktisk tror, at det vi lige har været vidne til er ambitionsniveauet i FCK. Det er slut med at være klasser over de andre hold, det er slut med at hente "Grønkjær" typer hjem, det er slut med at have ambitioner om at klare sig hæderligt i Europa. Øv.

  2. De følgende 4 brugere er enige:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Nov 2004
    Indlæg
    1,318

    Re: Er det FCK sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Det eneste negative ved dette vindue er manglen på en defensiv midtbanemand (hvilket grænser til det pinlige) og at vi stadig hænger på Santin. Der er absolut ingen grund til at booste det sportslige budget, når vi skal være heldige overhovedet at komme i EL gruppespil de næste mange år. Pourie var aldrig en direkte afløser for Corner, men det viser også Ariel's begrænsninger, at indlæg var eneste mulighed i hans spilsystem (eller mangel på samme). Det var frustrerende, men Viborg kampen viste med al tydelighed at vi kan forvente en bredere offensiv palet fremadrettet. Nu skal man ikke ligge for meget i en reserveholdskamp, men Pourie så virkelig ud til at være på vej i form igår mod de unævnelige. Desuden tror jeg Mellberg (som du ikke engang nævner) vil være en gevinst i de europæiske kampe med hans enorme rutine. Braaten er et ubeskrevet blad for mig, men kan sagtens se ham blive en gevinst. Bevægelig og fysisk stærk, kan blive en gylden opspilsstation i kampe, hvor vi er pressede.

    Jeg havde virkelig, som alle andre, håbet at en midtbanegeneral ville stemple ind, men jeg synes vinduet er godkendt på trods af det. Dog ville det være rart at høre fra CV, at de er klar over at en defensiv midtbanemand var ønsket, men at den rette mulighed ikke bød sig til.
    I think people need to be educated to the fact that marijuana is not a drug. Marijuana is an herb and a flower. God put it here. If He put it here and He wants it to grow, what gives the government the right to say that God is wrong?
    Willie Nelson
    Nygzen's Avatar

  4. De følgende 10 brugere er enige:

  5. #3
    Tilmeldingsdato
    Jun 2005
    Indlæg
    4,533

    Re: Er det FCK sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Jeg tror ikke, man kan udlede noget om ambitionsniveauet ud fra et enkelt transfervindue, som er præget af en trænerfyring kort før deadline. Jeg føler mig ret sikker på, at CV ikke har de samme penge at gøre godt med som tidligere. Samtidig tror jeg ikke, at han har brændt hele budgettet af i dette vindue. Såfremt rygterne taler sandt, har vi jo budt på spillere, som vi ikke har fået. Jeg tror også, at Ståle har brug for mere tid med truppen. Dels for at analysere styrker og svagheder, dels for at maksimere potentialet i den enkelte spiller. Mange herinde har f.eks. allerede afskrevet Pourie, men det kan FCK jo ikke tillade sig.

    Jeg tror også, man har et dillemma på enkelte positioner. Vi har været kædet sammen med Peter Ankersen, men man er næppe villige til at sprænge banken for en højreback, når vi er ganske godt besat på den position, trods alt. Og den centrale midtbanespiller alle herinde sukker efter, skal jo helst være markant bedre, end dem vi har - om vi taler offensivt eller defensivt. Man erstatter selvfølgelig ikke Delaney, som man håber bliver den nye Kvist, medmindre man står med et klart bedre alternativ.

    Mon ikke der sker en del til jul?

  6. De følgende 6 brugere er enige:

  7. #4
    Tilmeldingsdato
    Jan 2008
    Indlæg
    376

    Re: Er det FCK sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Er skuffet over at folk bliver ved med at være skuffet uanset hvad der sker. Jeg syntes personligt det ser okay ud. Vi har fået ny træner, ny target mand og vigtigst af alt. Vi har skilt os af med dødvægt. Vi har fået ryddet lidt op i truppen og det eneste minus jeg kan finde pt er den centrale midtbane mand som jeg har savnet ja. Men på den anden side tror jeg på at ståle kan få max ud af de tre vi har nu her!

    Det okay at have sine forventninger og meninger. Vi har fået rutine ind sammen med 3 spændende spiller der kan udvikle sig og en træner der kender klubben. Så jeg mener faktisk vi ene og alle er kommet styrket ud ved ansættelsen af Ståle. Aldi kan nå corner niveau og mere til. Syntes hans førsteberøring er bedre og han virker mere pasings sikker! Forsvaret har sejlet, men der tror jeg faktisk at den største del af grunden til det skal findes hos ham ude på bænken end dem på banen!

    Jeg er faktisk positivt over udviklingen af dette vindue, og vi har vel ikke hentede noget ind som kan blive et kæmpe dyrt fejl køb. Pourie er vel eneste kæmpe spørgsmåls tegn, men mod større hold i EU og ligaen tror jeg nok han skal finde sin ret til at være på holdet. Han arbejder i det mindste mere end mos og santin til sammen.

    Derud over har vi fået mange bud afvist, af både klubber og spillere ( i hvert fald ifølge pressen, agenter og spiller selv). Om det så er CV der er nærig eller økonomisk ansvarlig er jo til diskution. Men igen, er selv glad for vi har hentet kvalitet, rutine og udvikling i samme vindue uden at have smidt hovedløse mil rundt efter en spiller.


  8. #5
    Tilmeldingsdato
    May 2012
    Indlæg
    850

    Re: Er det FCK sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Overordnet set er jeg egentlig ganske tilfreds med vinduet, jeg synes det er vigtigt at pointere at Grønkjær var en ekstraordinær signing. Den fulgte i kølvandet på en dårlig periode i Stuttgart og fordi han gerne ville hjem. Vi må ikke forvente sådanne signinger, så vil vi blive skuffede i 99/100 vinduer. Ikke dermed sagt at jeg ikke ønsker spillere med det niveau, men det er ganske enkelt kun i helt ekstraordinære situationer at det er muligt. Ståle betragter jeg dog som en signing af "Grønkjærsk" vigtighed! CV frikendes for mit vedkommende på baggrund af dette vindue.

  9. De følgende 2 brugere er enige:

  10. #6
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    2,455

    Re: Er det FCK sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Citat Oprindeligt indsendt af Nygzen Se meddelelser
    [Snip]Dog ville det være rart at høre fra CV, at de er klar over at en defensiv midtbanemand var ønsket, men at den rette mulighed ikke bød sig til.
    Ikke enig, forstået på den måde, at jeg da tror og håber, at forstærkning af den centrale midtbane har været/er på CVs blok, men at jeg ikke mener, at han skal melde noget ud desangående, nu hvor det ikke er lykkedes at lande nogen. I det omfang man altså har forsøgt. En sådan udmelding ville lægge et unødvendigt (yderligere) pres på både ham selv og holdet, og gøre situationen om muligt endnu mere ugunstig i næste vindue, hvor alle med sikkerhed ville vide, at vi er på jagt på området og kunne udnytte det til egen fordel.

    duckman
    Tom, Tom, Tom, Tom, Tom, Tom Høgli!

    "I have a degree from Harvard, whenever I´m wrong, the world makes a little less sense."
    duckman's Avatar

  11. #7
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    1,016

    Re: Er det FCK sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Man kunne godt forestille sig, at vi har holdt kontakten me Daniel Jensen ved lige, såfremt én af de centrale midtbanespillere skulle gå i stykker.

    Men ellers så ser truppen fornuftig ud, og vigtigst af alt, så har vi fået en træner som kan sætte spillerne på plads, når de ikke præsterer. De fleste nye spillere skal have tid i én ny klub, for at kunne præstere - dette har vi set adskellige gange me forhenværende profiler, hvorfor jeg ikke synes vi skal afskrive Marvin så hurtigt. Han var nok primært tiltænkt som erstatning for Santin, og ikke en direkte afløser for Cornelius.

    Det ser tilgengæld spændende ud med Adi i front, som forhåbentlig kan fastholde den gode start.

  12. #8
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,397

    Re: Er det FCK sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Citat Oprindeligt indsendt af Nygzen Se meddelelser
    Der er absolut ingen grund til at booste det sportslige budget, når vi skal være heldige overhovedet at komme i EL gruppespil de næste mange år.
    Hvor kommer den myte fra?

    Kan vi holde vores UEFA-holdkoefficient på blot et nogenlunde niveau i forhold til det nuværende, vil vi stadig ligemeget hvor Danmark ligger på landerankingen være seedet i kvalifikationen til Champions League, og ryger man ud i næstsidste kvalrunde vil man så være seedet til Europa League-playoffs - ryger man ud i ChL-playoffs er man direkte i Europa League-gruppe. Og dermed er der gode muligheder for at holde den nævnte UEFA-holdkoefficient.

    Det er som om det er gået i glemmebogen, at der inden Danmark fik direkte adgang til Champions League blev lavet en opdeling mellem mestre og ikke-mestre, der nærmest var som skabt for hold som vores, hvis vi kunne vinde DM.

    Hvis.


  13. #9
    Tilmeldingsdato
    May 2009
    Indlæg
    364

    Re: Er det FCK sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Citat Oprindeligt indsendt af Fcmio Se meddelelser
    Er skuffet over at folk bliver ved med at være skuffet uanset hvad der sker.
    Meget enig... jeg synes ret mange, lidt meget firkantet sagt, opfører sig som nogle "forkælede møgunger".
    Jeg havde også set en defensiv midtbane, venstreback og des lige, men føler ikke vi er "banket flere år tilbage", og der er sandsynligvis nogle grunde til vi ikke har kunnet forstærke os her. Interessante spillere der er kommet til truppen synes jeg og håber vores unge midtbanemand viser stadigt stigende udvikling.

  14. De følgende 8 brugere er enige:

  15. #10
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,846

    Re: Er det FCK's sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Citat Oprindeligt indsendt af MarBaar Se meddelelser
    Det der gør mig mest trist i denne situation er, at jeg faktisk tror, at det vi lige har været vidne til er ambitionsniveauet i FCK. Det er slut med at være klasser over de andre hold, det er slut med at hente "Grønkjær" typer hjem, det er slut med at have ambitioner om at klare sig hæderligt i Europa. Øv.
    Med Grønkjær-typer mener du...Grønkjær! Vi har vel hentet to spillere hjem i Grønkjær-kaliberen igennem tiden og foruden Grønkjær er det Brian Laudrup. To spillere på tyve år, hvoraf den ene faldt igennem, mens den anden førte os til storhed. Det illustrerer to pointer:

    1) Grønkjær-typer hænger bestemt ikke på træerne. Der skal noget helt særligt til, at en topspiller, der stadig har højt, internationalt niveau, skifter (hjem) til den danske liga. Uanset budget (der ikke er højt) og ambitioner, er den danske liga stadig den danske - og FCK kan altså primært lokke med ture til udebanekampe med typisk højst 10.000 tilskuere og moderat spændende modstandere, mens Spanien, England, Tyskland, Italien, Frankrig osv. har liiiidt mere at tilbyde.

    2) Selv når Grønkjær-typer skifter hjem, er det ikke ensbetydende med succes. Nu vil jeg ALDRIG direkte sammenligne Grønkjær og Laudrup med Rommedahl, men på papiret lignede det stadig et scoop for Brøndby at få Nik og Jays største fan til vestegnen. Det var det som bekendt langtfra, og derfor er det også vigtigt at sikre sig, at der ikke blot er tale om en afdanket spiller, der vil slappe af på sine gamle dage - men reelt en spiller, der stadig er sulten. Og den kombination af talent, sult og international profil er altså meget, meget sjælden.

    Så, ja, jeg så da gerne en Christian Poulsen i FCK (som jeg i øvrigt heller ikke mener er så stor en stjerne som Grønkjær). Men det er altså ikke den type spillere, vi skal forvente i hvert transfervindue. Statistikken peger snarere på hvert tyvende vindue (et styk superstjerne per tiende år, to vinduer per år).
    »Jeg tror, at FCK skal slås om guldet. Og så er det FCK igen. Og så er det FCK en gang mere.« Thomas Frank om sæsonen 2016-2017.

  16. De følgende 8 brugere er enige:

  17. #11
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,164

    Re: Er det FCK's sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Jeg synes, det er godkendt, da man må erkende, at det ikke er blevet lettere at agere i transfervinduet med en udskiftning på trænerbænken tæt på deadline. Måske har der allerede været forhandlinger med emner, som Ståle så har vendt tommelfingeren ned for? To af dem, vi fik, tilfører en god del rutine og dermed forhåbentligvis noget ro og kynisme, som har været savnet. Til jul ved Ståle så bedre, hvad han synes, der mangler (han udtalte jo ved sin tiltræden, at han ikke kendte den nuværende trup særligt godt), og kan hjælpe CV med at finde de rette. Den dårlige start har måske/sandsynligvis kostet mesterskabet, men ekstra (panik)indkøb havde i så fald næppe reddet det hjem igen. Jeg ser hellere velovervejede indkøb i næste vindue end forkerte/suboptimale i dette.
    Time flies like an arrow - fruit flies like a banana

    Landslollet burde ved førstkommende lejlighed
    kollektivt have moonet emiren af (røv)Qatar


    Jeg håber, at en af landsholdets bedste spillere i 2034 har taget navneforandring til Khashoggi


  18. De følgende 3 brugere er enige:

  19. #12
    Tilmeldingsdato
    Jun 2003
    Indlæg
    1,753

    Re: Er det FCK's sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Jeg sidder tilbage med en fin fornemmelse efter dette transfervindue, og hvis det er et udtryk for vores ambitionsniveau, kan jeg kun være tilfreds.
    Ambitioner i en fodboldklub er ikke blot at udskifte nogle spillere med nogle bedre, der er også nogle økonomiske ambitioner, der spiller ind.


    Jeg er helt sikker på at de vigtigste opgaver i dette transfervindue, var at få vores spil på ret køl, og komme ud på den anden side med et fornuftigt økonomisk udgangspunkt.
    Jeg synes vi er lykkedes med begge.


    Vi har sikret os 200+ mio kroner i form af CL-deltagelse som det eneste skandinaviske hold, samt salget af Cornelius. Vi har afskibet adskillige formentlig løntunge spillere i form af Vingaard, Grindheim, Sölvi, Abdellaoue, Diouf og Michael Jakobsen, hvoraf ingen var gode nok til vores hold.


    Ind er kommet Mellberg og Braaten, begge på frie transfers, men formentlig med sign-on fee, Pourie og Adi er købt, Toutouh er kommet hjem fra leje, og Margreitter er lejet.
    Jeg formoder at Mellberg og Braaten ligger i den tunge ende af lønbudgettet, men de har korte kontrakter, og belaster derfor ikke voldsomt i længden, som Diouf og Abdellaoue gjorde det.


    Den største post har helt sikkert været fyringen af Ariel og ansættelsen af Ståle, men det var nødvendigt. Mere nødvendigt end anskaffelsen af en god portion løntunge spillere, da vores trup på nær de nævnte vel reelt var god nok, men simpelthen for dårligt ledet af Ariel, hvilket eksemplificeres glimrende af Bolaños og Claudemirs pludselige gen-opblomstring efter Ståles tilbagevenden.


    Vi har helt sikkert forsøgt at erstatte Santin med Stefan Johansen, men Apoel-handlen gik som bekendt i vasken, og Strømgodset sælger ikke før sæsonen et færdig.


    TLDR:
    Jeg synes vores trup er stærkere nu, end for få måneder siden. Vi har samtidig fået barberet en god portion af vores kortfristede gæld (hvor meget er egentlig tilbage?), og lønmæssigt virker det også mere fornuftigt, nu vi ikke længere er direkte kvalificeret til CL, hvis vi vinder ligaen.



    Jeg er tilfreds. Nordea er sikkert også.
    Sidst redigeret af kvik : 03.09.13 kl. 09:36

  20. De følgende 5 brugere er enige:

  21. #13
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    426

    Re: Er det FCK sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    "...gøre situationen om muligt endnu mere ugunstig i næste vindue, hvor alle med sikkerhed ville vide, at vi er på jagt på området og kunne udnytte det til egen fordel."

    Det kunne lyde fornuftigt, men er det ikke. For hvorfor vil CV så gerne melde ud, at vi går efter spillere til venstresiden? Hvorefter han køber til venstresiden. Så stod CV jo i en ugundstig position. Ergo er der intet, der tyder på, at CV ikke vil melde ud, hvor han søger forstærkninger pga. forhandlingsstrategi.

    Næh - grunden til, at han ikke melder ud, at vi går efter en CM, er, at vi IKKE går efter en CM. Det er jo det, der er det mest skræmmende.
    Thomas L

  22. De følgende 2 brugere er enige:

  23. #14
    Tilmeldingsdato
    Nov 2004
    Indlæg
    1,318

    Re: Er det FCK sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Citat Oprindeligt indsendt af -smølle Se meddelelser
    Det er som om det er gået i glemmebogen, at der inden Danmark fik direkte adgang til Champions League blev lavet en opdeling mellem mestre og ikke-mestre, der nærmest var som skabt for hold som vores, hvis vi kunne vinde DM.

    Hvis.
    Hovedet på sømmet :-)

    Jeg tror der bliver rigtig hård konkurrence om topplaceringerne de kommende år (Tillykke, FCM). Jeg er meget imponeret over nogle af tilgangene i de andre klubber. Jeg ved godt at mange af handlerne er leje osv., men jeg håber det vil løfte niveauet i Superligaen og forhåbentlig sende BIF ned i glemslen.

    Men hvor hårdt bliver DK ramt fra næste sæson ift. CL-kval? Vil der stadig være kvalifikation for sølvvinderne? For den troede jeg egentlig ville ryge fra næste sæson, hvorfor jeg skrev som jeg gjorde. Har svært ved at se hvem der skal hente FCM, hvis de kan holde sig nogenlunde skadesfri.
    I think people need to be educated to the fact that marijuana is not a drug. Marijuana is an herb and a flower. God put it here. If He put it here and He wants it to grow, what gives the government the right to say that God is wrong?
    Willie Nelson
    Nygzen's Avatar

  24. #15
    Tilmeldingsdato
    Nov 2001
    Indlæg
    15,397

    Re: Er det FCK sande ambitionsniveau vi så i dette transfervindue?

    Citat Oprindeligt indsendt af Nygzen Se meddelelser
    Men hvor hårdt bliver DK ramt fra næste sæson ift. CL-kval? Vil der stadig være kvalifikation for sølvvinderne? For den troede jeg egentlig ville ryge fra næste sæson, hvorfor jeg skrev som jeg gjorde. Har svært ved at se hvem der skal hente FCM, hvis de kan holde sig nogenlunde skadesfri.
    Ouch - har ingen anelse :-)

    Men kan vi hente sølv (har afskrevet guldet, selv om det skulle fryde noget så ufatteligt at se Midtjylland kollapse) er der en hæderlig chance for ikke at miste for meget i Europa League næste sæson, og så er det i 15/16, at der skal smadres igennem for at forsvare den kæmpe score vi hentede på at slå Kazan, Panathinaikos og den slags løjsere og gå videre til 1/8-finalerne.

    Til den tid har vi så forhåbentlig høvlet nok af gælden til at der er råd til at køre med mere end tre mand på midten i truppen, hvoraf den ene er en talentfuld men skrøbelig 20-årig (og en anden er TK) ;-) Ærlig talt, til det modsatte er bevist, går jeg ud fra at alt dette er udtryk for at der ikke er vilje til at bruge penge på at tjene penge, så længe der kan cashes ind på alt. At det så bør give stor uro for den kommende tid og vores gennemslagskraft i Europa er en anden sag.

  25. De følgende 2 brugere er enige:

Side 1 af 2 12 SidsteSidste

Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Træder vi vande? (Om det fremtidige ambitionsniveau)
    By FCTorben in forum De korte linier
    Svar: 12
    Sidste Meddelelse: 31.07.08, 14:12
  2. Hvem var den sande MOM?
    By DG-FC in forum De korte linier
    Svar: 25
    Sidste Meddelelse: 02.10.06, 12:36
  3. Hvem er den sande Turbo??
    By TurboGnu in forum Diverse
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 09.11.04, 20:55
  4. Lidt om klubbers ambitionsniveau
    By kurt Strand in forum De korte linier
    Svar: 14
    Sidste Meddelelse: 15.01.04, 12:34
  5. Den Sande Kaptajn
    By kurt Strand in forum De korte linier
    Svar: 8
    Sidste Meddelelse: 24.07.03, 09:45

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •